Russer ’strandede’ i rummet: Tre vilde astronaut-historier, du måske ikke kender

Der er sket meget, siden vi besøgte rummet første gang for præcis 60 år siden.

Neil Armstrong og Buzz Aldrin var i 1969 de første, der gik på Månen. (Foto: Nasa © Scanpix)

Du har helt sikkert hørt om månevandringen i 1969.

Du har nok også hørt om Andreas Mogensen, som blev den første dansker i rummet. Og takket være Hollywood og Tom Hanks kender du måske til Apollo 13-missionen, som var tæt på at blive en katastrofe.

Men det er langt fra de eneste store begivenheder med mennesker i rummet, der har været gennem tiden.

I anledning af 60-års jubilæet for det første menneskelige besøg i rummet går vi tilbage i historien og fortæller tre usædvanlige astronauthistorier, som du muligvis ikke har hørt før.

- Der er mange historier og anekdoter fra rummet, som mange nok ikke kender til, siger kommunikationsmedarbejder på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet Ole J. Knudsen.

- Mange ved måske slet ikke, at der faktisk har været over 560 personer i rummet gennem tiden, fortsætter han.

1

Russer ’strandede’ i rummet

Sergei Krikalev har været i rummet i flere omgange og har i alt været der 803 dage. Her er han på Den Internationale Rumstation (ISS) i 2005. (© Nasa)

Han blev udnævnt til den sidste borger i Sovjetunionen.

Da kosmonauten (en betegnelse for astronaut i Rusland) Sergei Krikalev fløj op på den russiske rumstation Mir i 1991, var han sovjetborger.

Men under opholdet på rumstationen gik Sovjetunionen i opløsning, og Sergei Krikalev kunne ikke komme tilbage til sit oprindelige hjemland.

- Man havde ikke penge til at sende en afløser op. Så Sergei Krikalev fik besked på at blive på rumstationen, siger Ole J. Knudsen.

I medierne gik historien på, at Sergei Krikalev var strandet på stationen. Men det var dog ikke helt korrekt. Der var nemlig et rumskib, som kosmonauten i nødstilfælde kunne hoppe ombord i og lande på Jorden.

Men rumstationen Mir krævede, at der hele tiden var nogle mennesker ombord, som kunne holde stationen ved lige. Af pligt valgte Sergei Krikalev derfor at blive på stationen.

- Han skulle kun have været der i omkring tre måneder. Men han endte med at være på stationen i 311 dage, siger Ole J. Knudsen.

Sergei Krikalev blev ikke skræmt af oplevelsen, understreger Ole J. Knudsen. Kosmonauten fløj senere op i rummet og har i dag været i alt 803 dage i rummet.

2

Den ældste person i rummet

Udover at han blev den ældste mand i rummet i 1998, blev John Glenn også den første amerikaner til at kredse om Jorden tilbage i 1962. (© Nasa)

Opdatering: Den 20. juli, 2021 (efter denne artikel blev udgivet) blev John Glenns aldersrekord slået af 82-årige Wally Funk.

En tur i rummet kræver en stærk og robust astronaut.

Når du er i vægtløs tilstand, påvirker det nemlig din krop på mange måder. Det kan blandt andet føre til slatne muskler, afkalkede knogler og synsproblemer.

Det gjaldt også for astronauten John Glenn, der i 1998 blev det ældste menneske, der har været i rummet.

I en alder af 77 år tog han en tur med rumfærgen Discovery.

- Han fik lov at komme op, fordi han i forvejen var en erfaren rumrejsende, og fordi han var amerikansk senator, siger Ole J. Knudsen.

Da John Glenn havde været i rummet tidligere i sit liv, havde forskere allerede en del data på hans krop, og hvordan den reagerede i rummet.

- Her havde man så en chance for at få nye data på en person, man i forvejen havde en del data på. Det fik lægerne til at blive helt vilde. Når man arbejder med aldringsprocesser, er man også interesseret i at se, hvad der sker med kroppen i rummet, siger Ole J. Knudsen.

3

Spillede golf på Månen

Det kunne have været det længste golfslag, der nogensinde er blevet slået. Det blev det dog ikke helt.

I 1971 under den tredje succesfulde flyvetur med bemanding til Månen, Apollo 14-missionen, havde den amerikanske astronaut Alan Shepard taget en hjemmebygget golfkølle og et par golfkugler med.

Alan Shepard havde skruet hovedet fra et seksjern fast på et metalinstrument, som han brugte som skaft.

På direkte tv slog Alan Shepard de første golfslag på Månen.

- Shepard var kendt som spasmageren. Det her var en sjov idé, men det havde også en kæmpestor pr-effekt, og så er der jo noget spændende fysik i det, siger Ole J. Knudsen.

Månen har en meget svagere tyngdekraft end Jorden, og der er ingen atmosfære og dermed ingen luftmodstand. Det gør, at en golfkugle potentielt vil kunne flyve meget længere end nede på Jorden.

- Ifølge Shepard selv, så fløj en af golfkuglerne mil efter mil. Det sagde han nemlig, da han slog til kuglen. Men den fløj dog kun omkring 30 meter, siger Ole J. Knudsen.

FacebookTwitter