Russisk nedskydning af satellit forværrer problem: 'Rumskrot truer vores samfund'

Rumskrot i kredsløb om Jorden kan ødelægge vores adgang til internet og GPS.

Først måtte den Internationale Rumstation undvige et stykke rumskrot fra 2007. Blot få dage efter måtte besætningen evakueres, fordi et russisk missil kolliderede med en gammel satellit. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

Tidligere på ugen gjorde Rusland sig aldeles upopulær blandt verdens øvrige rumnationer.

Det skete efter, at russerne natten til mandag gennemførte en såkaldt antisatellit-missiltest.

Her affyrede de et missil fra Jorden og ramte en udtjent satellit fra Sovjettiden, der var i kredsløb om kloden.

Kollisionen mellem missilet og satellitten dannede mere end 1.500 større stykker rumskrot.

De mange stykker skrot gjorde, at astronauterne på den Internationale Rumstation, ISS, måtte gøre sig klar til evakuering i tilfælde af, at rumstationen blev ramt.

Ifølge Reuters har Rusland sidenhen bekræftet episoden, hvilket har fået Nasa til at kalde handlingen for ’uansvarlig og destabiliserende’.

Rumstationen blev ikke ramt.

Men faren er langt fra drevet over, fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

- Russerne har skabt endnu en mængde rumskrot, som operatørerne af rumstationen skal holde øje med.

Over tid vil stykkerne brede sig, så skyen af rumskrot bliver mindre koncentreret. Nogle af stumperne vil falde ned og brænde op i atmosfæren, men andre forbliver i kredsløb i årevis, siger han.

Skyen af rumaffald kredser ikke i den samme bane om Jorden som ISS.

Men eftersom rumstationen kredser næsten 16 gange om kloden på et døgn, giver det en sandsynlighed for, at den stadig kan ramme ind i nogle af de mange små stykker affald på et senere tidspunkt.

I 2008 faldt der et stort stykke rumskrot ned på et område, der tilhørte et australsk landbrug. Skrottet var en klump smeltet metal, som havde overlevet en tur igennem atmosfæren. (Foto: ho © Scanpix Denmark)

Ikke første gang et land skaber rumskrot

Episoden sker kun få dage efter, at ISS måtte lave en manøvre for at undvige et stykke rumskrot fra en lignende hændelse fra 2007, hvor Kina skød en af sine, udtjente satellitter i stykker med et missil.

Satellitten eksploderede i mere end 3.500 stykker affald, hvoraf en stor del af dem stadig er i kredsløb. Mange er nu faldet ind i ISS' bane.

Desuden er det kun et halvt år siden, at et lille stykke ukendt rumskrot ramte ISS og lavede et hul i dens store robotarm.

Og det er netop det, der er problemet.

Rumskrot forsvinder ikke umiddelbart, når det først er i kredsløb om Jorden.

- I 2009 så vi for første gang en kollision mellem to satellitter. Den ene var en gammel, udtjent russisk satellit og en fungerende amerikansk kommunikationssatellit. Det skabte en betydelig forøgelse af rumskrot, som stadig er ude i rummet i dag, siger Michael Linden-Vørnle.

Mere rumskrot vil resultere i flere problemer

Det er langt fra kun rumstationen, der er truet af den store mængde rumskrot.

Hvis et af de små metalstykker rammer en satellit uheldigt, kan det slå en satellit helt ud af drift. Det kan påvirke os på Jorden, da vi bruger satellitter til alt fra internet til navigation.

Jo mere rumskrot, der kredser over os, desto større vil problemet blive.

- Der bliver i dag sendt mange satellitter op i rummet. Lige nu har vi mere end 4.700 operative satellitter. Det er mere end en fordobling af, hvad vi havde for bare få år siden, siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter:

- Eksperter taler om, at vi i den nærmeste fremtid vil se en tidobling, hvor vi pludselig har mere end 50.000 satellitter i kredsløb om Jorden.

Det kan få konsekvenser for os alle sammen i fremtiden, hvis vi ikke længere er i stand til at sende satellitter op i rummet, uden der er fare for, at de bliver ramt af rumskrot og sat ud af drift.

- Det vil gøre, at vores moderne samfund kollapser. Samfundet kan i dag ikke fungere uden en fri og sikker adgang til rummet. Vi bruger det til kommunikation, navigation, overvågning af klima og lignende. Hvis det stopper, skal vores samfund laves grundlæggende om, siger Michael Linden-Vørnle.

FacebookTwitter