I dag begynder en ny æra i vores forståelse af universet.

NASA og ESA (den europæiske rumorganisation) har netop offentliggjort et billede, der viser det fjerneste kig ud i universet nogensinde.

Billedet er taget af verdens største og mest avancerede rumteleskop James Webb, der blev sendt ud i rummet for et halvt år siden.

Billedet, der i nat blev fremvist i Det Hvide Hus af USA's præsident Joe Biden, er et af i alt fem nye billeder fra det enorme rumteleskop. De resterende fire billeder bliver offentliggjort i dag 16.30 dansk tid.

På billedet kan du se over 13 milliarder år tilbage i tiden i en detaljegrad, vi endnu ikke har set før. Det er starten på en ny indsigt i det enorme univers, vi stadig kun kender meget lidt til.

- Det er et helt fantastisk billede, og det er det, vi har ventet på i mange mange år, siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space.

- Billedet er i sig selv banebrydende, og det viser kun toppen af isbjerget af de mange målinger og billeder, som vi vil kunne få fra James Webb-teleskopet de næste forhåbentligt ti år, fortsætter han.

Siden James Webb blev sendt ud i rummet - i en bane 1,5 millioner kilometer væk fra Jorden - for cirka et halvt år siden, har teleskopet sendt en række billeder til os på Jorden. Men her har instrumenterne stadig været ved at blive testet og kalibreret.

Nu har vi fået det første billede i fuld farve, efter der er givet grønt lys til alle instrumenter ombord.

Sådan kigger teleskopet tilbage i tiden

I de kommende år vil James Webb sende endnu flere billeder hjem, som forskere verden over kan analysere for at blive klogere på universet.

Udover at kigge langt ud i rummet kommer forskerne som nævnt også til at se langt tilbage i tiden. Afstanden og tiden hænger nemlig sammen.

Vi ser først de mange stjerner og galakser, når lyset fra dem rammer Jorden. Og selvom lyset rejser med cirka 300.000 kilometer i sekundet, er afstandene i rummet enorme, og lyset er derfor længe om at nå os.

Vi kigger dermed tilbage i tiden, når vi studerer stjerner og galakser.

Det særlige ved James Webb er, at den giver os mulighed for at se intet mindre end 13,5 milliarder år tilbage i tiden. Dermed kan vi studere skabelsen af universets allerførste galakser og stjerner.

Det skyldes, at rumteleskopet kan opfange infrarødt lys.

I takt med at universet udvider sig, bliver lyset fra de første og fjerneste stjerner infrarødt. Den type lys har en længere bølgelængde end det lys, vi mennesker er i stand til at se.

Men takket være James Webb får forskerne nu et indblik i den del af universet.

Og nogle af forskerne kommer fra Cosmic Dawn Centre (DAWN), som er et samarbejde mellem DTU Space og Niels Bohr Instituttet i Danmark.

De vil bruge et instrumentet ombord på teleskopet med navnet MIRI til at stirre på det samme område af himmelen i godt 60 timer.

- Vi vil bruge de her unikke data til for første gang at bestemme, hvordan de første galakser så ud, hvor tunge de var, og hvor store de var. Det vil give os helt nye muligheder for bedre at forstå, hvordan de første galakser blev dannet, siger Thomas Greve, der er professor på DTU Space og co-direktør for DAWN-centret.

Nu når det første farvede billede netop er offentliggjort, er forventningerne hos Thomas Greve høje.

- De fantastiske billeder får det til at krible endnu mere i fingrene med at komme i gang med arbejdet, siger han.

Stort skridt i jagten på liv

Udover at undersøge fjerne galakser kommer James Webb også til at give os et helt nyt indblik i de såkaldte exoplaneter (planeter, der kredser om andre stjerner end Solen).

Rumteleskopet kan ikke tage direkte billeder af exoplaneterne. Men ved hjælp af et spektrum kan forskere analysere lyset fra planeterne og dermed finde ud af, hvad planeternes atmosfære består af.

På den måde kan vi blive klogere på, om der for eksempel kan være vand på planeterne, og hvorvidt de har potentialet til at huse liv.

Danske forskere på DTU Space bliver nogle af de første efter det såkaldte GTO-program (guaranteed time observations), der får lov til at undersøge en atmosfære på en exoplanet med James Webb-teleskopet.

Helt konkret skal de undersøge en exoplanet fra stjernen med navnet TRAPPIST-1. Det kan du læse mere om her.

Udover forskere fra DTU Space og Cosmic Dawn Center (DAWN) deltager forskere ved Dark Cosmology Centre (DARK) på Niels Bohr Instituttet og forskere fra Aarhus Universitet også i James Webb-missionen.

Vil du vide mere om James Webb kan du læse DR’s artikel om rumteleskopet her.