'For sent', 'duer ikke', 'gider ikke' og 'det rene big brother': DRs tech-korrespondent ser nærmere på fire myter om Smittestop-appen

DR's tech-korrespondent Henrik Moltke klæder dig på til at vælge, om du vil downloade smitteappen.

DR's tech-korrespondent kalder den nye corona-app “den bedste, sikreste og mindst overvågende” løsning. Den er bygget af Apple og Googles teknologi og minder om den kompromisløshed, som kendetegnede Apples tidlige succeser, siger Moltke.

Fra i dag kan du downloade Danmarks officielle corona-app, Smittestop, til din Android eller iPhone.

Hvis du er en af dem, der er skeptisk over for appen, vil jeg her forsøge at gøre dig klogere, så du kan træffe dit valg. Og det er faktisk vigtigt, for jo flere der bruger appen, jo bedre chancer har den for at virke.

Herunder vil jeg gå de fire mest typiske indvendinger mod Smittestop-app’en efter i sømmene: Den kommer for sent, den kommer ikke til at virke, danskerne vil ikke bruge den, og det er overvågning a la 1984.

1

Den kommer for sent

Danmark er kommet forholdsvis sent med på listen over lande, der kan prale af en officiel corona-app til smittesporing. Ifølge en oversigt fra MIT Technology review har 21 lande aktive smittesporingsapps.

Erfaringerne fra lande, der kom tidligt ud med apps, er ikke særligt gode. Det måske bedste eksempel på, hvorfor det måske var en god idé at vente, kommer fra vores norske naboer. Her gik holdet bag Smittestopp-appen tidligt i gang. De skruede en hjemmelavet løsning sammen, der var så indgribende i nordmændene privatliv, at appen mandag blev sat på hold, og samtlige data slettet, efter det norske Datatilsynet raslede med sablen.

Mon ikke de danske sundhedsmyndigheder er glade for, at de endte med kun at kopiere navnet fra deres norske kolleger i stedet, og ventede på den mere privatlivssikre løsning fra Apple og Google? Uden at forsøge at spå om fremtiden, må det anses som sandsynligt, at Norge – hvis de overhovedet vælger at fortsætte – vælger en version af appen, der ligesom den danske kører på Apple og Googles teknologi.

Uanset hvad, kommer appen sent i forløbet, hvor smittetrykket derfor er lavt. Ifølge Information har vi indtil nu brugt en halv milliard på tests. Set i det perspektiv er 20 millioner til en app småpenge. Og så har vi den, hvis og når der kommer en ny bølge - eller en ny virus.

2

Den kommer ikke til at virke

Der er – med rette – udbredt skepsis om, hvorvidt den her type app overhovedet kan fungere. Den toneangivende sikkerhedsekspert Bruce Schneier mener f.eks., at "ideen om, at kontaktsporing kan udføres med en app, og ikke menneskeligt sundhedspersonale, simpelthen er dum".

Det er der to svar på. For det første har det aldrig været meningen, at appen skulle erstatte mennesker. Den er tænkt som understøttelse af sundhedsmyndigheders forskellige tiltag for at bremse smitten, herunder manuel, 'gammeldags' smittesporing - en indsats som myndighederne nu har prioriteret højt.

For det andet er det urimeligt at afvise en app på forhånd - alene af den grund, at vi ikke kan være sikre på den virker. Der findes ikke noget sammenligningsgrundlag.

Det er til gengæld helt rimeligt at spørge om bluetooth – som er den teknologi, appen baserer afstandsmåling og kontakt til andre brugere på - egner sig til formålet.

I et interview med The Intercept sagde svenske Jaap Haartsen og Sven Mattisson, som opfandt bluetooth, at de er optimistiske i forhold til at redde liv med teknologien, selvom den er upræcis og vil medføre fejl.

Her må jeg tilføje, at Apple og Google, som har udviklet de telefoner, appen skal køre på, om nogen har en chance for at få det til at spille. Giganterne har det es i baglommen, at det kun er de lande med apps, der bruger deres teknologi, der kan udnytte en bestemt strømbesparende bluetooth-funktion som andre lande – herunder Norge – ikke kunne, og derfor har forsøgt at omgå.

3

Danskerne kommer ikke til at bruge den

Så er der spørgsmålet om, hvor mange danskere der så kommer til at bruge appen. Det ER en udfordring, som selvfølgelig er større nu end for to måneder siden. Omvendt viser Norge, at det ikke altid er bedst at komme først.

Jeg spurgte udviklerne bag den norske Smittestopp, der blandt andet indsamlede gps-oplysninger, der både er langt mere upræcise og i øvrigt potentielt ulovlige - om hvor mange nordmænd, den havde advaret om potentiel smittefare inden projektet blev lukket ned. Svaret var et rungende nul.

Der har været mange tal oppe at vende om, hvor mange brugere, en smittesporingsapp skal have, for at have en chance for at virke. Især en bestemt rapport fra Oxford University er taget til indtægt for at sige, at mindst 60% af en befolkning skulle bruge appen for at stoppe en epidemi. Men det er en misforståelse. Rapporten viser faktisk, at selv langt færre brugere kan have en effekt.

Men det er til gengæld klart, at jo flere, der bruger appen, jo bedre virker den.

En sidste bonus ved den danske app er, at den burde fungere i andre lande, der også har valgt Apple og Googles løsning - herunder Tyskland, der lancerede deres app tirsdag i denne uge. Til gengæld bliver det sandsynligvis svært at dokumentere, om appen rent faktisk virker. Holdet bag den Østrigske app, der bygger på samme såkaldt decentrale teknologi, fortalte mig, at de ikke har kunnet svare på, hvor mange der er blevet advaret mod smittefare, af den simple grund at de ikke har adgang til den oplysning.

4

Det er masseovervågning a la 1984

Her er mit korte svar: Nej, det er det simpelthen ikke.

Det lidt længere svar er, at vi alle sammen skal være glade for, at Danmark har valgt den mindst overvågende, mest private og - vurderer jeg - sikrest mulige arkitektur til Smittestop-appen.

Hvorfor? Som jeg tidligere har beskrevet, er appen designet, så vi kun i minimal grad behøver at stole på de danske sundhedsmyndigheder eller på den teknologi, som Google og ikke mindst Apple leverer. Teknologien bag er skruet sådan sammen, at det simpelthen er nærmest umuligt for de lande, der laver corona-apps med den teknologi, at overvåge brugerne.

Jeg er gammel nok til at huske den ikoniske Superbowl reklame fra 1984, der afslørede den første Mac - den første såkaldt personlige computer - for verden. Det var dengang Apple stadig var cool, kantet og stod i farverig modsætning til den grå, dystopiske Big Brother verden. Det var 1984 og den rekorddyre reklamefilm var lavet af Ridley Scott, instruktøren bag science fiction-mesterværket Blade Runner.

Der er sket en del siden, og Apple er blevet lige så mainstream som Ikea.

Den nye corona-app er "den bedste, sikreste og mindst overvågende” løsning, mener DR's teknologi-korrespondent. Den er bygget på Apple og Googles teknologi og minder om den kompromisløshed, som kendetegnede Apples tidlige succeser under Steve Jobs, siger Henrik Moltke. (Foto: KIMBERLY WHITE © Scanpix)

Men processen omkring den her app, og den måde Apple har håndteret den, har tændt en forsigtig gnist hos mig, som minder lidt om det, de gjorde tilbage i 1984. (For dem som er interesseret i historien om videnskabsfolkene bag, Apples topchefers rolle og hvordan Google kom ind i projektet, kan jeg anbefale denne artikel).

For Apple - og Google, der har spillet andenviolin i projektet - har vist den samme kompromisløshed, som kendetegnede Apples første succeser, og gennemtvunget en løsning, som jeg vurderer er den bedste, sikreste og mindst overvågende. Apple har altid været god til at respektere brugernes privacy, men det er alligevel nyt at se dem tage lederskab og Google under armen og gå ud og tvinge regeringer som den danske til at droppe planer om at overvåge og adfærdsregulere borgerne i kampen mod coronavirus.

Nu bliver det så spændende at se, om danskerne tager teknologien og den nye app til sig.

Uanset hvad, har de danske sundhedsmyndigheder og Digitaliseringsstyrelsen, tror jeg, lært, at det betaler sig at tage brugernes behov og ikke mindst kravet om privacy endnu mere seriøst.

Facebook
Twitter