Hvis mange er ved at være trætte af at læse artikler om Facebook, er det nok ikke så underligt. Det sociale netværk har i den grad trukket overskrifter i 2018, hvoraf langt størstedelen har været af særdeles negativ karakter.

Skeletterne er nærmest væltet ud af skabet, og det står efterhånden klart for enhver, at brugernes data på ingen måde er sikre hos Facebook. Samtidig er det også veldokumenteret, at det sociale medie bliver brugt flittigt til at sprede had og misinformation.

Men alligevel så fortsætter danskerne ufortrødent med at bruge Facebook, Instagram og Messenger, som alle er ejet af… Facebook.

Det er der, ifølge Filip Wallberg, journalistisk lektor på Syddansk Universitet, to ganske simple grunde til:

- Vi er simpelthen for dovne til at forlade Facebook, og vi har ikke et rigtigt alternativ, siger han.

Zuckerberg ville bruge året på at rydde op

Det der startede som et år, hvor Mark Zuckerberg lovede, at man ville begynde at kigge indad, og løse de problemer man havde identificeret på platformen, udviklede sig i stedet til et sandt mareridt for Facebook.

- Vi laver for øjeblikket for mange fejl i håndhævelsen af vores politikker, og når vi vil forhindre misbrug af vores værktøjer. Hvis vi lykkes i år, slutter vi 2018 på en meget bedre kurs, skrev Zuckerberg i starten af januar i sin årlige status over, hvad der er hans fokus for året.

Sådan kom det ingenlunde til at gå.

Facebook er lige så farlig som cigaretter

Kort tid efter Zuckerbergs opdatering beskyldte direktøren for SalesForce, Mark Benioff, Facebook for at være lige så farlig som cigaretter.

Samtidig kom flere og flere tidligere topfolk hos Facebook ud af busken med meldinger om, at Facebook bevidst er designet til at gøre os afhængige.

I marts dokumenterede New York, Times, The Observer og Channel 4 så, hvordan firmaet Cambridge Analytica havde høstet over 50 millioner Facebookbrugeres data - et firma der arbejdede tæt sammen med Donald Trump-lejren, da han vandt præsidentvalget i 2016.

Antallet af brugere, der havde fået deres data misbrugt viste sig dog at være en del højere. Det blev senere opjusteret til 87 millioner af Facebook selv.

Skandalen fik de amerikanske folkevalgte til at kalde Zuckerberg til Washington DC, hvor han af to omgange måtte stå skoleret overfor henholdvis det amerikanske senat og i repræsentanternes hus.

I godt fem timer begge dage, måtte han tage imod en byge af kritiske spørgsmål: Tager Facebook det seriøst, når valg bliver afgjort på baggrund af fake news på jeres platform? Har I overhovedet kontrol med brugernes data? Er Facebook et monopol? Sådan lød nogle af de spørgsmål Zuckerberg måtte tage imod.

Facebook-stifteren gjorde sit bedste for at feje alle bekymringer af vejen, men bekræftede, at Facebook står bag massiv dataindsamling om brugerne - også når de ikke er på Facebook.

Men på trods af, at Mark Zuckerberg svarede godt fra sig, så blev høringerne kun startskuddet på en tiltagende kritik og negativ mediedækning af det sociale netværk.

Blandt andet var Apples direktør Tim Cook ude med riven efter Facebook, for at invadere folks privatliv.

Mark Zuckerberg gjorde da heller ikke sig selv nogen stor tjeneste, da han i et interview med den højtprofilerede teknologijournalist, Kara Swisher, argumenterede for, at det godt kunne være acceptabelt at benægte Holocaust på Facebooks platform.

Instagram og WhatsApp-stiftere smuttede

Zuckerbergs interne arbejdmetoder og tanker om at drive forretning blev også for meget for flere af de folk, der har leveret nogle af Facebooks største succeser.

Således forlod WhatsApp-stifter - og en af de absolutte topfolk hos Facebook, Jan Koum, firmaet i 2018, fordi han var stærkt utilfreds med, at Facebook i højere grad vil udnytte brugernes personlige data og svække besked-appens kryptering.

Begge stiftere af den populære Instagram-app, Kevin Systrom og Mike Krieger, sagde også farvel til Facebook-imperiet i 2018. Angiveligt fordi Mark Zuckerberg ville inddrage den selvstændighed, Instagram havde nydt siden Facebook købte appen i 2012.

Største Facebook-sikkerhedsbrud nogensinde

I slutningen af september var den så helt gal igen.

Facebook oplyste, at firmaet blev ramt af et sikkerhedsbrud, som gjorde at hackere havde fået adgang til 50 millioner bruger-konti.

- Vi tager det ekstremt alvorligt. Folks privatliv og sikkerhed er ekstremt vigtigt, og vi er kede af, at det er sket, lød det fra Guy Rosen, vicepræsident for Facebooks produktstyring.

Men uanset om Facebook tog problemet alvorligt og var kede af det, så stod det nu for alvor lysende klart, at man som bruger på Facebook, er nødt til at forholde sig til at ens data ikke er så sikker, som man før havde troet.

Pointen blev understreget af, at Google kort tid efter havde et tilsvarende kritisk sikkerhedsbrud. Med andre ord: Selv verdens største og rigeste internetfirmaer kan ikke beskytte dine data.

Tonedøv lancering af smart display

Facebook valgt dog at vende det tonedøve øre til og blot ti dage efter det store sikkerhedsbrud, lancerede man Facebook Portal.

Portal er et såkaldt ‘smart display’, som kort fortalt er en simpel touch-skærm udstyret med et videokamera, en mikrofon og en højtaler, hvis vigtigste funktion er at lade brugeren føre videosamtaler med andre over Messenger.

Spørgsmålet er så bare, hvor mange der har lyst til at lukke et kamera og en mikrofon fra Facebook ind i sit hjem?

I en ganske uvidenskabelig undersøgelse, vi lavede på dr.dk, svarede 93 procent af danskerne “Aldrig i livet”.

Facebook brugt til at opildne til mord og vold

Blot en uges tid senere, rapporterede New York Times om, hvordan Facebook i Myanmar blev brugt af militæret til at sprede had og opildne til mord, vold og voldtægt mod det muslimske mindretal.

Facebook fik NGO’en Business for Social Responsibility til at lave en rapport vedrørende anklagerne, og tre uger senere måtte Facebook erkende, at oplysningerne var korrekte og at de kunne have gjort mere for at undgå det.

- Rapporten konkluderer, at vi indtil i år ikke gjorde nok for at forebygge, at vores platform bliver brugt til at skabe splid og opildne til vold offline (altså fysisk vold, red.).

- Vi er enige i, at vi kan og skal gøre mere, skrev Facebooks policy-chef for menneskerettigheder og ytringsfrihed, Alex Warofka i et blogindlæg.

Facebooks ledelse total udstillet: Sværter konkurrenter til

Men det skulle blive værre endnu.

I november var New York Times igen på banen. Denne gang med en maratonartikel, baseret på interviews med mere end 50 personer - heriblandt tidligere topfolk hos Facebook - der tegner et lidet flatterende billede af Facebooks ledelse og særligt Mark Zuckerbergs højrehånd og tro væbner, Sheryl Sandberg.

Artiklen giver et indblik i en stærk tvivlsom håndtering af oplysningerne om russisk indblanding i udfaldet af det amerikanske præsidentvalg - ved netop at misbruge Facebook.

Derudover kom det frem, at Facebook havde hyret et PR-firma, til at sprede negative historier om firmaets konkurrenter og forsøge at flytte menigmands vrede over på rivaliserende firmaer.

Statsadvokat sagsøger Facebook

For nylig besluttede statsadvokaten i Washington DC så at lægge sag an mod Facebook, som følge af Cambridge Analytica-skandalen, hvor det sociale medie blandt andet anklages for at have vildledt brugere om datasikkerhed.

- Vi vil forsøge at holde Facebook ansvarlig for at blotlægge millioner af brugeres personlige informationer, sagde statsadvokat i Washington D.C. Karl Racine.

- Vi håber, at dette søgsmål vil sikre, at Facebook tager bedre vare på sine brugeres informationer, forklarede han.

Facebook har delt private data med andre firmaer.

Og hvis det ikke var nok dårligdom at tage med på juleferie, så havde New York Times lige en sidste lille julegave til Zuckerberg og co. Nemlig afsløringen om, at Facebook - trods firmaets gentagne forsikringer om det modsatte - har delt brugernes private data med andre firmaer.

Blandt andet har både Netflix og Spotify haft mulighed for at kunne læse med i Facebook-brugernes private beskeder.

Som næsten altid, når medier publicerer afslørende artikler om Facebook, så var det sociale medie også denne gang hurtige til at respondere.

- Vi er blevet anklaget for at udlevere folks private beskeder til vores partnere, uden brugerne har kendskab til det. Dette er ikke sandt, skrev Facebooks Vice President of Product Partnerships, Ime Archibong, i et blogindlæg.

Men det afhænger nok af øjnene der ser.

I et andet blogindlæg om samme sag skriver en anden Facebook-topchef, Konstantinos Papamiltiadis, følgende:

Fik vores partnere adgang til beskeder?

- Ja. Men folk skulle først selv logge ind på Facebook for at bruge beskedmuligheden hos vores partner.

Facebook ligger altså skylden tilbage til brugeren, der ifølge det sociale medie, selv burde være i stand til at forudse, at når de loggede ind på Facebook via en partnerside, så betød det, at det pågældende firma kunne læse med i deres beskeder.

2019 kan blive endnu værre

Som det fremgår, er det svært at forestille sig et meget ringere år for Facebook end det firmaet havde i 2018. Men spørgsmålet er så bare, om det bliver bedre i 2019.

Det mener Mads Kæmsgaard Eberholst, journalistisk lektor på RUC, ikke der er udsigt til. Faktisk forudser han, at 2019 kan blive et endnu værre år for Facebook - særligt i Europa.

Ifølge forskeren skyldes det, at der skal afholdes et stort tocifret antal europæiske valg - fx skal der i Danmark både afholdes folketingsvalg og valg til europaparlamentet.

- Overalt i Europa kommer til at være fyldt med artikler om falske nyheder og valgmanipulation, og Facebook kommer til at have et stort problem med at svare på noget som helst, fordi de hverken kan eller vil, vurderer Mads Kæmsgaard Eberholst.

- Så 2019 kommer ikke til at være nogen dans på roser for Facebook.