Skraldesatellit får sin første fangst i nettet

Der flyver mange millioner stykker farligt affald rundt i rummet. Men en skarpt bevæbnet skraldesatellit viser vejen mod et renere univers.

Skraldesatellitten bruger et seks meter bredt net af plastik til at fange sit bytte. (© ESA)

I den angstprovokerende rumfilm ”Gravity” fra 2013 er det ikke rumvæsner eller meteorer, der gør livet surt for de to astronauter, men derimod kæmpe dynger af rumskrot, som tonser rundt i verdensrummet.

Og faren ved skrot i rummet er bestemt ikke taget ud af den fri fantasi.

Affaldet kan kollidere med raketter og rumbaser og ødelægge vores muligheder for at udforske universet.

Det kan desuden også smadre vores satellitter – og så er det altså slut Champions League-fodbold i TV’et og GPS-navigation i bilen.

Men nu er det for første gang lykkedes en skraldesatellit at indfange et objekt i rummet.

Fangsten skete med et net, og hele processen glæder Kristian Pedersen, professor og direktør på DTU Space.

- Det er noget af et gennembrud. Der er blevet spekuleret længe i, hvordan vi kan rydde op i rummet, siger han.

Den succesfulde fangst er første del af den europæiske RemoveDEBRIS-mission, der blev skudt i gang i april tidligere i år.

Skarpt bevæbnet satellit

Skraldesatellitten er en cirka 100 kilo tung krabat formet som et køleskab, og den er udover nettet bevæbnet med en harpun og et sejl.

Harpunen skal testes i maj 2019, dernæst står sejlet for skud.

Efter testene sætter satellitten kurs mod Jorden, hvor det er forskernes forhåbning, at den brænder op i atmosfæren.

Det var ikke et ”rigtigt” stykke skrald, som satellitten fangede med sit net, men derimod en miniature-satellit – en såkaldt cubesat – med et meterlangt sejl monteret på siden.

Se fangsten optaget af et kamera på skraldesatellitten herunder:

Hvor bliver nettet af?

Men er det fyldte net så ikke bare endnu et stykke skrald, vi kan bekymre os om?

Jo, det er det. Men kun i et års tid.

Ifølge holdet bag RemoveDEBRIS-missionen vil skraldeklumpen i løbet af det næste år dale mod Jorden og brænde op i atmosfæren.

Og når den rigtige skraldejagt så skal i gang, er det meningen, at satellitten skal kunne trække fangsten ind igen med en kæde, for at både satellit og affaldet med sikkert skal brænde op ned mod Jorden.

Men holdet bag vurderede, at det ville være for risikabelt på testturen, hvor satellitten stadig har flere forsøg at udføre.

Små projektiler i kredsløb

Og der er brug for en rengøring i rummet. Det anslås, at der er over 100 millioner stykker affald i kredsløb om Jorden.

De fleste af stykkerne er bittesmå, men de små stykker nogle af de farligste, da de kan bombardere rumfartøjer og satellitter med op mod 25.000 km/t - næsten 10 gange så hurtigt som projektilerne forlader en Kalashnikov-riffel.

Ikke nok med at de enkelte vilde stykker er ekstremt farlige, så kan store bunker af skrot også resultere i det såkaldte Kessler-syndrom, som vil umuliggøre al form for aktivitet i rummet omkring Jorden.

Nyttig teknologi

Men med så mange stykker i kredsløb, er det så realistisk, at vi får det hele med?

- Nej. Der er lidt for god plads derude, og der er rigtig mange stumper rumskrot, siger Kristian Pedersen.

- Men med et net som det her, kan det blive muligt at rydde op i banerne for nogle af satellitter, hvor truslen er størst.

Og teknologien, som gør at skraldesatellitten kan navigere præcist nok til at ramme sit mål, vil desuden være nyttig, når store grupper af satellitter skal bruges til andre formål.

- Hvis vi kan navigere flere satellitter tæt på hinanden, vil det kunne gøre vores målinger af f.eks. Jordens magnetfelt og den kosmiske stråling endnu mere præcise, siger Kristian Pedersen.