Snart siver gassen helt ud: Undervandsdroner kan give os svarene på, hvad der skete

Dronerne kan blandt andet opdage, om der er sprængladninger, der endnu ikke er eksploderet.

Denne undervandsdrone er blevet spottet i Rønne Havn. Dronerne bliver de første, man sender ind, for at undersøge gaslækkene, vurderer eksperter.

Med sit skriggule ydre er det umuligt ikke at bemærke dette monstrum. Dens navn er 'Saab Double Eagle', og det er en undervandsdrone, som kan blive en hovedperson de kommende dage.

Undervandsdroner bliver nemlig formentligt nogle af de første, man sætter ind for at undersøge gaslækket på Nord Stream-rørene.

Det fortæller direktøren i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw til flere medier.

Energistyrelsen forventer, at gassen vil strømme ud af rørene frem til lørdag. Herefter kan den egentlige efterforskning på havbunden gå i gang, så myndighederne kan finde ud af, om der er beviser for sabotage.

Selvom gassen er sivet ud, kan der stadig være fare forbundet med at nærme sig lækagerne. Vi ved for eksempel ikke, om der er sprængladninger dernede, der endnu ikke er eksploderet.

Derfor er det en god idé at bruge undervandsdroner, forklarer erhvervsdykker og indehaver af NordicSub Jesper Skouv, der selv arbejder med teknologien.

- Hvis der er tale om sprængninger gjort med overlæg, så mener jeg, prioritet nummer et må være at afsøge rør og bundareal i en vis diameter omkring lækagerne.

- Det bør man gøre for at sikre området og sørge for, at der ikke stadig er ting, der kan gå hen og sprænge, mens man arbejder dernede, fortsætter Jesper Skouv.

Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Fire aktuelle lækager tæt på Bornholm har nu fundet sted. Det har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet.

Miner og sennepsgas fra anden verdenskrig

Udover mulige sprængladninger, der endnu ikke er eksploderet, kan der opstå andre udfordringer. Blandt andet levn på havbunden fra anden verdenskrig.

Dengang påtog russerne at skille sig af med nazityskernes sennepsgas, bomber og ammunition. Det blev dumpet i bestemte zoner i Østersøen.

Det forklarer Hans Sanderson, der er seniorforsker ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Han påpeger dog, at Nord Stream 2-rørledningen helt bevidst er lagt uden for disse dumpningszoner. Men fordi det skulle gå stærkt, læssede skibene dengang også en del af bomberne, der typisk var fyldt med sennepsgas, udenfor de aftalte zoner, siger han.

- Man var ikke helt lige så præcis dengang, som man er i dag, lyder det fra seniorforskeren.

Havvandet har dog nedbrudt bomberne med sennepsgas over tid, og det er i dag yderst sjældent man finder intakte eksemplarer af gasbomber, der udgør en risiko.

Man finder til gengæld stadig gamle sø-miner, som ligger på bunden af Østersøen. Selvom der er ryddet for dem tæt på Nord Stream-rørene, kan man stadig støde på dem i Østersøen:

- Der er ikke en stor risiko for miner lige rundt om rørene. Det kan der godt være på vejen derud, men ikke i korridorerne omkring rørledningen, som er et par hundrede meter bred, siger Hans Sanderson.

Søren Nørby, der der er adjunkt ved FAK og ekspert i maritime operationer, maritim sikkerhed og ubåde, mener også, at levnende fra anden verdenskrig er noget, man må forholde sig til:

- Det kan give udfordringer, når man skal ned og undersøge området. Man skal passe på, hvad man trykker på eller tager med op til overfladen, siger han.

- Det er også derfor, at man først går ned med en drone. Den er godt nok dyr, men hvis der går noget galt – hvad enten det er efterladenskaber fra krigen eller noget andet – så er der ikke nogen, der dør af det, siger Søren Nørby.

Kan komme helt tæt på

Når området er undersøgt for sprængladninger og andre udfordringer, kan undervandsdronerne herefter bruges til at finde sprængstykker. De kan muligvis gøre os klogere på, om der er tale om sabotage, og i så fald hvem, der står bag. Det vender vi tilbage til.

- Fordelen er, at man kommer tættere på det, man skal undersøge. Man kan dels scanne havbunden fra overfladen, men hvis vi skal have detaljer med og finde fragmenter, så skal man altså tættere på, siger Morten Dam, der er Senior Surveor ved JD Contractors.

I sit arbejde bruger han undervandsdroner til at indsamle forskellige data under vand.

- Med undervandsdroner kan du gå helt ind til 10 centimeter fra et fragment, siger Morten Dam.

Sidste år købte Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse seks undervandsdroner af typen Light Autonomous Underwater Vehicle (LAUV)

Den type kan fungere helt ned til 100 meters dybde og har til formål at søge efter miner.

Her står Morten Dam på Inspektionsskibet SIMA i Korsør havn. I baggrunden ses en såkaldt ROV (Remotely operated underwater vehicle). Dronet er forbundet til skibet med et kabel. Fordelen er, at den kan sende direkte videosignal tilbage til besætningen via kablet. (Foto: © Peter Langkilde, DR)

Ifølge Morten Dam er det en fordel at bruge den slags undervandsdroner til at undersøge gaslækket i Nord Stream-rørene fremfor såkaldte ROV’er (Remotely operated underwater vehicle), som er forbundet med et kabel til skibet.

Han arbejder selv med både ROV’er og AUV’er (dog ikke den samme type, som dem Forsvaret har købt ind).

- En autonom undervandsbåd kan vi sende ud uden nogen livline. Det vil sige, at du kan sende den fem til 10 kilometer væk fra skibet, og så kan den selv vende tilbage til dig. Det gør den unik på den måde, at der ikke er nogen fare for mennesker, siger Morten Dam.

- Så det er det bedste produkt til i hvert fald at lave en forundersøgelse. Og den kan lave de samme målinger som en ROV, fortsætter han.

Her ses en såkaldt AUV (Autonomous Underwater Vehicle) på inspektionsskibet SIMA i Korsør havn. Fordelen er, at den kan sendes flere kilometer afsted, uden at et skib med mennesker behøver være i nærheden. Optagelserne bliver lagret i dronen og besætningen kan først se det, når dronen kommer tilbage. (Foto: © Peter Langkilde)

Sprængstykker kan afsløre bombetypen

Kan dronerne finde fragmenter fra eventuelle sprængladninger, kan det potentielt afsløre mændene bag.

Ud fra en analyse af sprængstykkerne kan man nemlig se, hvilken type bombe, der er tale om.

Det forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet:

- Rusland anvender nogle bestemte bomber, og USA anvender nogle andre bestemte bomber. Der er nogle forskelle i metallets sammensætning, som gør, at man kan afsløre, om det er det ene eller det andet.

På den måde vil vi, ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl, sandsynligvis konkludere, om det er russerne, som står bag sabotagen – hvis der altså er tale om sabotage. Men det hele kommer an på, hvad vi kan finde på havbunden.

- Det er jo foregået fire steder. Så det er sandsynligt, at vi kan finde noget. Om vi så ud fra det kan drage en konklusion, det er for tidligt at sige, siger han.

Hvor meget efterforskningen kommer til at foregå med undervandsdroner, er stadig usikkert. DR har kontaktet Københavns Politi, som i samarbejde med andre myndigheder, står for efterforskningen af lækagerne.

De svarer, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at gå i yderligere detaljer. Forsvaret vil heller ikke kommentere på efterforskningen, men svarer, at de altid er opmærksomme på krigsgasser i opgaveløsningen.