Som barn legede jeg med computere. Nu er jeg familiens tech-support. Hvordan slipper jeg væk?

Jeg har spurgt videnskaben, hvordan jeg lærer de gamle at fikse deres computerproblemer selv.

I mine teenager-år elskede jeg at feste. Men ikke den type fester med ølbowling og skinger popmusik, som du sikkert tænker på. Nej, jeg mødtes med mine venner til LAN-parties.

Når det blev fredag, smed jeg kabinet, skærm og ledninger op i min kontorstol og trillede 100 meter hen ad vejen til min kammerat. Så sad vi ellers hele weekenden i hans varme, luftfattige værelse og spillede Warcraft III, Diablo II eller Counter Strike.

Og der blev spist pizza og drukket cola. Rigtig meget cola.

Jeg havde bare et problem: Min computer var ikke særlig hurtig. Jeg havde købt en superdyr Compac for mine konfirmationspenge, men den var allerede for langsom til at køre de nyeste spil.

Da jeg havde brugt de fleste af mine penge på den, måtte jeg selv stykke en ny computer sammen med dele, jeg kunne købe billigt på nettet.

Men det skulle jeg aldrig have gjort. For siden blev jeg ham, der altid kaldes på, når noget ikke virker.

Jeg skulle igen og igen vise min morfar, hvordan hans harddiskoptager fungerede, fikse min mors printer, ordne svigermekanikkens wifi eller få projektoren til at virke, når læreren stod og fumlede med teknikken foran tavlen.

Det har fået mig til at tænke på, hvordan jeg kommer ud af rollen som tech-supporter. Hvorfor har ældre generationer så svært ved at forstå ny teknologi? Og hvordan lærer jeg dem at løse deres tech-problemer selv - hvis de overhovedet kan lære det?

For at få svar på mine spørgsmål, har jeg opsøgt en række forskere, som jeg håber kan hjælpe mig med at blive klogere. Og måske endda give mig et par fif til, hvordan jeg lærer fra mig, så det sidder fast.

Du kan ikke lære en gammel hest nye tricks

Hvem er bedre til at svare på, hvorfor min morfar aldrig lærte at betjene den harddiskoptager, end hjerneforsker og professor Troels W. Kjær. Han er en af de forskere herhjemme, der ved allermest om hjernen.

Hej Troels. Hvorfor er det, at vi er dårligere til at lære nye ting, når vi bliver ældre?

- Vores hjerne består af en helt masse hjerneceller, der hænger sammen med det, man kalder synapser. Når du lærer noget nyt, ændrer synapserne sig. Når du er ung, har du flere hjerneceller og synapser, end når du bliver ældre. Og jo færre synapser, desto sværere får du ved at lære nyt.

Aha. Selvom jeg viste min morfar, hvordan man bruger en harddiskoptager mange gange, så lærte han det aldrig. Er det særligt ny teknologi, der er svært at lære for en gammel hjerne?

Nej, det er det sådan set ikke. Teknologien fylder bare meget i vores samfund i dag, og den er ubønhørlig. Trykker du på en forkert knap, sker der enten ikke noget, eller også sker der noget helt forkert. Når det handler om at strikke, kan du jo godt komme i gang med at strikke, men det er ikke sikkert, det bliver pænt.

Men burde vi ikke få lettere ved at lære ting med alderen med alt den erfaring, vi har oparbejdet? Der må vel være mange synapser, vi kan genbruge?

- Ja, vi får mere erfaring at trække på med alderen. Men hvis du skal lære noget helt nyt, kan du ikke “genbruge” de gamle forbindelser. Arbejdede du med pc i 90’erne, så har du også lettere ved at lære nye computerteknologier i dag. Men har du aldrig rørt ved en computer, så er der helt tomt i det netværk i hjernen, der skal bruges til at betjene for eksempel en smartphone. Og mange af de allerældste har aldrig haft med computere at gøre.

Da jeg rodede i min mors fotoalbum, fandt jeg dette billede af mit værelse fra engang i 90'erne. Normalt stod der ikke to computere derinde, men vi har nok eksperimenteret med en eller form for LAN.

Hjernen er luddoven

Til et foredrag har jeg engang hørt hjerneforsker Peter Lund Madsen sige, at hjernen i bund og grund er doven. Hvis den først har lært at gøre noget på én bestemt måde, så er det utrolig svært at ændre på.

Tag eksempelvis min mors bestikskuffe.

Der ligger gaflerne i yderste højre skuffe og ikke yderst til venstre som hjemme hos mig. Når jeg besøger min mor, kommer jeg altid fra køkkenet med en ske, når jeg vil have en gaffel, selvom jeg godt ved, hvor gaflerne ligger.

Kan det være en hindring for at lære nyt, Troels?

- Ja, det kan det. Man siger jo, at det er svært at lære en gammel hest nye tricks. Det er, fordi hjernen er blevet rigtig god til at gøre tingene på en bestemt måde. Du gør masser af ting hver eneste dag helt automatisk, som du ikke tænker over. Det er opgaver, hjernen har automatiseret for at spare energi.

Mere uddannelse = større teknologiforståelse

Min morfar lærte aldrig at bruge harddiskoptageren (du ved, den dims, der erstattede VHS-maskinen, når du skulle optage gode film fra tv). Og han fik heller aldrig en computer.

Det eneste uddannelse, han fik, var de første seks-syv år i folkeskolen. Så måtte han ud for at arbejde. I mange år arbejdede han på cementfabrikken Aalborg Portland, hvor han rengjorde cementovne, når de blev tilstoppede.

I 80’erne blev han flyttet fra det støvede, fysiske arbejde og op i kontrolrummet, hvor kontrollen med ovnene var blevet computerstyret.

Så han stiftede faktisk bekendtskab med digital teknologi. Men da han blev pensioneret i slutningen af 80’erne, blev det med computere lagt på hylden. Han fik aldrig selv en.

Alligevel stod han tit og kiggede interesseret, når jeg spillede Commander Keen eller skrev kommandoer i DOS. Men når jeg spurgte om han ville prøve, afslog han altid.

Men hvorfor tog han ikke den nye teknologi til sig, når han nu tydeligvis var interesseret?

Ifølge Kaare Christensen, der er professor og leder på Dansk Center for Aldringsforskning, kan det hænge sammen med, at han ikke havde særlig meget uddannelse.

- Vi kan se, at der en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau hos de ældre, og i hvor høj grad de tager smartphones, tablets og computere til sig, siger han.

Da min morfar gik ud af skolen i midten af 1930’erne, var det kun omkring 18 procent, der fortsatte efter 7. klasse, og under tre procent gik videre i gymnasiet. I 2017 var tallet på 74 procent.

Og netop det store løft i uddannelsesniveauet betyder, at den kløft, der i dag er mellem unge og ældre i forhold til brug af ny teknologi, vil blive meget mindre i fremtiden, forudser professoren.

- Jeg regner med, at problemet bliver langt mindre. Det er sandsynligt, at der altid vil være små generationsforskelle, men nok ikke som vi ser dem i dag, siger han.

Vi behandler ældre som børn

Men måske er det i virkeligheden forkert at fokusere på alder som en forklaring på, hvorfor mange ældre ikke tager ny teknologi til sig.

Min farfar købte - i modsætning til min morfar - en computer i 90’erne og gik ivrigt til pc-kurser. Og han brugte også computeren flittigt. Til forskel fra min morfar var han uddannet lærer, så måske kom det lettere til ham at lære noget nyt.

Det mener Karen Pallesgaard Munk i hvert fald. Hun har i mange år forsket i ældres psykologi og mener, at vi har en forkert opfattelse af alder og teknologi.

- Alder siger kun noget om, hvor længe du har levet. Det er den historiske periode, du er født i, der betyder allermest for, hvordan du udvikler dig i din alderdom. Hvor meget uddannelse du fik mulighed for at tage, og hvordan dit arbejde har udviklet dig gennem livet, er mere væsentligt end alder, siger hun.

Psykologen er træt af, at snakken altid kommer til at handle om alder. Og ikke om de vilkår, de ældre har haft.

- Det betyder enormt meget, om du har haft en hård opvækst. De dårligst stillede har også den dårligste alderdom og dør først. Og de er dårligere til at tage imod ny teknologi. Det er en social udfordring. Ikke et aldersproblem, siger hun.

Gamle (mænd) med friske hjerner

Kaare Christensen er enig i, at opvæksten spiller en enorm rolle, når det kommer til, hvad du magter i en høj alder. Et godt fundament i barndommen varer helt ind i alderdommen, forklarer han.

Hjernen skal med andre ord have rigeligt med ilt og sukker, hvis den skal trives. Og for mange i min morfars generation, fik hjernen sandsynligvis ikke altid næring nok. Mange var på det tidspunkt fattige og fik ikke ordentlig mad.

- Vi kan se på tal fra sessionerne på landets kaserner op gennem det 20. århundrede, at vi er blevet både højere og klogere. De danskere, der blev født i 1959 var i gennemsnit fem centimeter højere og scorede 6 procent mere på en IQ-skala, end dem, der blev født tyve år tidligere i 1939, siger han og fortsætter:

- Når vi får optimale vækstbetingelser, bliver vi både højere og får en sundere hjerne. De årgange, der når pensionsalderen nu, ankommer til en høj alder i væsentligt bedre stand end tidligere. De har simpelthen fået en bedre start på livet. I min barndom var 70-årige tilfredse med at sidde og læse avisen. I dag skal man rejse og passe børnebørn, siger han.

Okay, så min morfar havde altså to væsentlige ting imod sig, da han stod overfor computerens indtog på sine gamle dage: mangel på uddannelse og en hård start på livet.

Men hvad er så egentlig min mors undskyldning?

Bange for at trykke på en forkert knap

Sammenlignet med min morfar er min mor lysår forude, når det kommer til at bruge ny teknologi. Hun har en tablet, en smartphone og Chromecast sluttet til tv’et, og hun er mere aktiv på de sociale medier end mig.

Alligevel skal jeg af og til hjælpe hende.

For er der én ting, hun har svært ved at forstå, så er det forskellen på, hvad der ligger fysisk på computeren, og hvad der bliver gemt oppe i skyen.

Hun har stillet mig spørgsmål som: “Hvis jeg skifter computer, mister jeg så ikke alle mine emails?” (hun bruger hotmail).

Min mor har til forskel fra min morfar en studentereksamen, er uddannet pædagog og er leder af en daginstitution, hvor computere og tablets indgår i arbejdet. Så hun burde have alle forudsætninger for at være fuldstændig selvhjulpen.

Men det er hun ikke. Hvorfor egentlig, Troels?

- Det kan være, fordi hun har lært at bruge computere, efter hun er fyldt 25 år. Efter du fylder 25, er forbindelserne til frontallapperne nemlig helt færdigudviklede, og det er her, vores sociale bremse sidder. Som ung er du mere risikovillig, fordi frontallapperne ikke stopper dig og får dig til at overveje konsekvensen af din handling. Mange unge klikker derfor bare rundt på en computer, indtil de får det til at virke, siger han.

Så du tænker, at min mor overvejer konsekvenserne af hvert tryk på computeren eller telefon lidt for nøje?

Ja, man er ikke bange for udfaldet, når man er ung. Og du lærer faktisk bedst ved at prøve dig frem i stedet for at følge en manuel eller andres instrukser.

Sådan hacker jeg min mors læring

Nå, så hvis jeg i fremtiden skal slippe for at være familiens tech-supporter, skal jeg altså insistere på, at min mor selv løser sine tech-problemer.

Det lyder da meget enkelt.

Men hvorfor skal hun egentlig selv løse problemerne, Troels?

- Learning by doing er helt centralt. Hvis du har gjort noget mange gange selv, er der større sandsynlighed for, at du kan gøre det igen. Du lærer jo heller ikke at cykle på en cykel ved, at dine forældre fortæller dig, hvordan du skal gøre.

Det kan du have ret i. Men hvorfor er det lettere at huske, når vi har haft noget i hænderne? Jeg husker eksempelvis ikke min pinkode på tallene, men på hvor jeg skal placere fingrene på dankortautomaten.

- Man kan skelne mellem to typer af læring. Den motoriske læring sker, når du igen og igen forsøger at køre på en cykel eller spille et instrument. Det sker med kroppen. Og så er der den deklarative læring, hvor du eksempelvis lærer, hvad der skete i et bestemt årstal. Deklarative ting er lettere at lære, men de forsvinder også hurtigere.

Så jeg skal sørge for, at min mor selv klikker rundt, så hun kan huske, hvordan hun laver en bestemt indstilling på sin smartphone?

- Ja, så vil der være en større sandsynlighed for, at hun husker det.

De ældre tror ikke på sig selv

En ting er, om jeg kan tvinge min mor til selv at trykke på knapperne, når jeg sidder ved siden af hende. Det kan jeg nok. Langt sværere er det nok at overbevise hende om, at hun faktisk godt kan løse de her problemer selv.

Og ifølge de to professorer så bliver din selvtillid i høj grad påvirket af, hvordan der tales om din aldersgruppe i den offentlige debat.

- Historien om, at ældre ikke kan finde ud af moderne teknologi, bliver en selvopfyldende profeti. De begynder at tro på, at telefoner og computere er meget sværere at lære, end det virkelig er, siger Kaare Christensen.

Troels W. Kjær er enig.

- Hvad folk siger om os, kan påvirke os alle. Der er blevet lavet en undersøgelse, hvor man har set på pigers evne til at løse matematikopgaver. Halvdelen af pigerne hørte en historie om, at piger er dårligere til matematik end drenge, inden de fik udleveret opgaverne. De klarede sig også markant dårligere, end de piger, der intet fik at vide, siger han.

Troels W. Kjær tror også, at mange ældre - og måske også folk på min mors alder omkring de 60 år - tror, at teknologi er meget sværere, end det i virkeligheden er, fordi de hele tiden får at vide, at de har svært ved det.

Altså må jeg hellere forsøge at overbevise min mor om, hvor tech-savvy hun egentlig er.

De ældre kan også nogle tricks

Det lyder måske som om, at jeg hader at hjælpe min familie med deres tech-udfordringer, men faktisk var det ret hyggeligt at hjælpe min morfar.

Og for Kaare Christensen skal du ikke se det som en sur pligt, men som en bro mellem generationerne.

- Personligt har jeg oplevet, at det var en fornøjelse. Det er sjovt for børnene at være den voksne, mens den ældre ser beundrende til og tænker: “Hvor er det dog et kvikt barnebarn, jeg har,” siger han.

Når unge og ældre fifler med tech-problemer sammen, kan det også være, at den unge får øjnene op for nogle af de kvaliteter, de ældre har.

Troels W. Kjær mener i hvert fald, at der er meget, vi kan lære af de ældre.

- De ældre er typisk bedre til at finde mening i livet. Mange er gode til at lytte til andre mennesker. De kan bevare roen. Og så kan de måske lære de unge at stresse af og bare være til. Mange holder jo eksempelvis skumringstime, hvor man bare sidder og kigger på mørket, der falder på, siger han.

Så måske vi i de yngre generationer skal tage ved lære af den ro, som mange får med alderdommen.

Jeg har i hvert fald svært ved at slappe af, rense hovedet og bare være til, når min mor for 30. gang spørger, hvor hendes mails er blevet af.

Facebook
Twitter