Sovjetisk venus-sonde fra 70'erne kan ramme Jorden i år

En mislykket mission til Venus endte i kredsløb om Jorden. Nu nærmer tiden sig, hvor det 490 kg tunge landingsmodul ryger ud af sit kredsløb.

Sådan forestillede en sovjetisk kunstner sig Venera-8 ved ankomsten til Venus. (© Roskosmos/Lavochkin)

For næsten nøjagtigt 47 år siden, den 31. marts 1972, opsendte Sovjetunionen (som det hed under det kommunistiske styre) en rumsonde, der skulle udforske vores naboplanet Venus.

Men noget gik galt. En eksplosion betød, at det blev en bunke rumskrot i kredsløb om Jorden med betegnelsen Kosmos 482.

Og nu begynder resterne at nærme sig det punkt, hvor de falder tilbage til Jorden. Faktisk kan det ske allerede i år. Det vurderer astronomer i en artikel på Space.com.

Normalt er det ikke et problem, at en gammel rumsonde falder ned. Rumskrot brænder hele tiden op i atmosfæren.

Men Kosmos 482 er ikke normalt rumskrot. For en del af rumsondens formål var at lande på Venus, som er et af solsystemets mest ugæstfrie steder.

- De her Venera-sonder var designet til solsystemets største trykkoger og syrebad, siger Ib Lundgaard Rasmussen, seniorrådgiver emeritus ved DTU Space.

- Så de er godt pakket ind. Man prøvede at beskytte dem og isolere dem mod varmen. Når først den slap ind, smeltede elektronikken.

Et frimærke udsendt i anledningen af opsendelsen af Venera-8 - Kosmos 482 søster-fartøj - som også blev opsendt i 1972. (© WikiMedia Commons)

500 grader varmt og et enormt tryk

At forholdene på Venus er ugæstfrie, er noget af en underdrivelse. Og det er bestemt ikke uden grund, at landingsmodulet fra den fejlslagne venusmission, forventes at overleve et fald mod landjorden - også uden faldskærm.

Præcist hvor ugæstfrit der er på Venus, forklarer Ole J. Knudsen, formidler af rumforskning ved Aarhus Universitet i næsten en menneskealder:

- Der næsten 500 grader varmt på overfladen - i skyggen - og der er et atmosfærisk tryk på over 90 bar, siger han.

- Atmosfæren er så tyk, at en sonde som Venera 9's hastighed bremses med omkring 300 gange den tyngdekraft, vi mærker på Jorden.

Det forklarer, hvorfor de sovjetiske forskere byggede Venera-sonderne af noget solidt stof. Landingsmodulet i kredsløb om Jorden vejer omkring et halvt ton og består blandt andet af et varmeskjold udenpå en kugle af titanium.

- Så vi må gå ud fra, at den kommer ned på Jorden i et stykke. Også uden sin faldskærm, der nok ikke længere fungerer, siger Ole J. Knudsen.

En tegning af Venera-8 som den måske så ud på overfladen af Venus. (© Lavochkin)

Snitter Jordens atmosfære

Kosmos 482's bane er meget skæv og elliptisk. Den er skiftevis langt væk fra Jorden og tæt på. Og når den er tæt på, snitter den Jordens atmosfære. Og det bremser sonden mere og mere. Til sidst styrter den ned. Dog ikke i nærheden af Danmark.

De breddegrader som er i farezonen er længere sydpå. Og heldigvis er fire femtedele af jordens overflade vand.

- Men rammer den jorden, vil der blive et pænt hul. Måske et par meter i diameter. Og der skal man altså ikke opholde sig sådan indenfor de nærmeste 40-50 meter, for så kan man godt risikere at blive ramt af noget, der slynges væk derfra, siger Ole J. Knudsen.

Venus-missioner var en stor succes

Venera-missionerne blev opsendt fra 1961 til 1984 og var generelt en stor succes. Venera betyder Venus på russisk, og i alt ti af dem landede med succes på planeten.

Tre år efter fiaskoen med Kosmos 482, blev dens efterfølgere - der fik navnet Venera 9 og 10 - opsendt. De tog de første billeder af overfladen på en fremmed planet. Men på grund af de ekstreme forhold, overlevede de kun på overfladen i meget kort tid.

Senere sendte Sovjetunionen balloner op i Venus atmosfære, mens Venera 13 og 14 også tog farvebilleder af planeten, og kortlagde dens overflade med radar. Noget Nasa gentog med Pioneer-sonderne.

Men siden da har kun nogle få sonder fra Japan og Esa været forbi Venus - og ingen af dem har besøgt planetens overflade.

Billeder Venus overflade taget af Venera-14 i 1982. Et instrument som skulle måle overfladens sammensætning endte med at måle på linsedækslet i stedet ved et uheld. (Armen i venstre side af billedet). (© Don P. Mitchell/Roskosmos)

Er aldrig vendt tilbage til Venus overflade

Venera-missionerne var historiske. Men der er en grund til, at vi aldrig vendte tilbage.

- (Sovjetunionen) fik taget nogle billeder af en lidt kedelig stenørken. Men det var en stor bedrift, siger Ib Lundgaard.

- Forskellen mellem Venus og Mars er, at man kan forestille sig liv på Mars. Det kan man ikke på Venus. Og derfor var den ikke så indlysende at besøge igen.

Venus kan dog fungere som skræmmeeksempel på ekstrem drivhuseffekt. Planetens atmosfære består af 96 procent CO2, lidt kvælstof og en del svovldioxid og svovlsyre.

Venera-D er planlagt til at rejse mod Venus i enten 2026 eller 2031 og er baseret delvist på de gamle Venera-sonder. (© Roskosmos)

Fremtidig Venus-mission på vej?

Russerne planlægger dog i samarbejde med Nasa en fremtidig mission til Venus med navnet Venera-D. Den skal angiveligt afsted i enten 2026 eller 2031.

Den skal undersøge overfladen med radar. Med om bord er også et landingsmodul, som er baseret på det gammelkendte Venera-design. Planen er, at modulet denne gang skal overleve 24 timer på overfladen.

Missionen har dog været på tegnebrættet siden 2003, hvor den første gang optrådte på det russiske rumagentur Roskosmos ønskeliste.

I mellemtiden får Jorden så besøg af den noget ældre model fra 1972. Præcist hvornår og hvor Kosmos 482 lander, forbliver dog uvist.

Sondens tur rundt om Jorden kan dog følges her.

Facebook
Twitter