Sprængte trommehinder og smadrede organer: Kan lyd bruges som våben?

Du kan få høreskader af lyd, men de mere alvorlige skader skyldes andre kræfter, forklarer dansk ekspert.

Din overbo er ikke nødvendigvis ude på at skade dig, når han hver weekend fyrer op for Spotifys “Extreme Bass Explosion”-playliste på lydstyrkeniveau Orange Scene.

Men gennem historien er lyd angiveligt blevet brugt som våben under konflikter, krige og optøjer.

De seneste to år har der cirkuleret teorier på nettet, om at medarbejderne på den amerikanske ambassade i Cuba i 2016 og 2017 var udsat for et såkaldt sonisk angreb.

Diplomaterne på ambassaden i Cuba rapporterede om svimmelhed, hovedpine og hukommelsestab efter at have hørt en mystisk lyd.

Hør lyden her:

To forskere, der har lyttet til optagelser af den mystiske lyd, vurderer dog, at ambassaden blot har været under belejring af en fårekyllinge-art, der er kendt for sit højlydte parringskald.

Lydeksperten Flemming Christensen, lektor i akustik på Signal And Information Processing på Aalborg Universitet, vurderer, at hverken fårekyllinge-sang eller højfrekvent lyd kan forårsage diplomaternes symptomer,

- Det er urealistisk, at lyden har kunnet skade kroppen på den måde. Det første, der ville tage skade er ørerne, siger han.

Havde lyden haft så høj lydstyrke, at diplomaternes ører kunne have taget skade, ville de heller ikke have været i stand til at passe deres daglige arbejde, vurderer Flemming Christensen.

Var det så ultralyd, der i teorien ville kunne give skader på hjernevævet, diplomaterne blev angrebet med?

- Nej. Ultralyd ville ikke kunne sendes over lange afstande på grund af dæmpning i luften og refleksion på bygningsflader og overfladen af huden, forklarer Flemming Christensen og han bakkes op af en artikel i The Journal of the Acoustical Society of America.

- Ultralyd ligger desuden i et frekvensområde, hvor diplomaterne slet ikke ville kunne have hørt lyden, siger han.

Men sagen har fået meget international opmærksomhed. Ikke kun fordi det kan lede tankerne tilbage på koldkrigskonflikt, men også fordi idéen om lyd som våben ekkoer gennem historien.

DR Viden bad Flemming Christensen tage hørebøfferne på og kigge på tre eksempler, hvor ekstrem lyd har skullet erstatte krudt og kugler.

1

Hitlers lydkanon

Under anden verdenskrig eksperimenterede nazisterne med mange vilde våben.

I 1944 rygtedes det, at Hitlers rustningsminister og chefarkitekt Albert Speer havde opfundet en lydkanon, der ville kunne slå folk ihjel ved at smadre deres indre organer.

Kanonen fungerede efter sigende ved, at lyden af 1.000 eksplosioner i sekundet, forårsaget af en sammenblanding af metangas og oxygen i et resonanskammer, skulle fokuseres og skydes ud gennem specialdesignede parabolantenner.

Ud over at støjen ville resultere i øjeblikkelig sprængte trommehinder, ville de lavfrekvente lydbølger sætte fjendens indre organer i svingninger og slå vedkommende ihjel i løbet af 30 sekunder, mente Speer.

Våbnet blev aldrig taget i brug. Og med god grund, vurderer Flemming Christensen.

- Du ville aldrig kunne retningsbestemme sådan et våben. Energien ville brede sig ud over et stort område. Som ringe i vandet, siger han.

Chokbølgerne fra en kraftig eksplosion ville kunne skade din krop. Men så er vi også på grænsen af, hvad man normalt ville kalde for lyd, forklarer Flemming Christensen.

- Der ville ske en regulær fysisk påvirkning af vævet i kroppen. Men det har ikke som sådan noget med lyden at gøre.

- Det ville være nemmere at kaste en eksplosion i hovedet på fjenden, vurderer han.

2

Lydbomber fra oven

I 2005 kunne The Guardian rapportere om en ny militærtaktik, det israelske militær havde taget i brug over for civile palæstinensere i Gaza-striben.

Om natten udløste de såkaldte lydbomber i luften over bosætterne for at "sende et budskab på en måde, der ikke skader folk", som en kilde fra det israelske militær sagde til den engelske avis.

Lydbomberne blev "detoneret" ved, at israelske jetfly brød lydmuren i lav højde, og bragene skulle efter The Guardians oplysninger have smadret bygninger og ledt til åndedrætsbesvær, muskelspasmer og ufrivillige aborter hos de lokale.

- Her har vi igen at gøre med trykbølger, siger Flemming Christensen.

- Når et fly bryder lydens hastighed, kommer der et brag og en trykbølge. Det hører vi også herhjemme, når der flyver jetfly over himlen.

Energien fra trykbølgen fra et lavtflyvende jetfly ville være i stand til at smadre bygningsdele og gøre fysisk skade. Også skader, som dem The Guardian kunne reportere om.

Men selve lyden ville ikke kunne forårsage andet end høreskader, vurderer Flemming Christensen.

- Du ville få smadret dine trommehinder først. Men for de andre skaders vedkommende er det trykbølgen eller nedstyrtende bygningsdele, der skader dig.

Men det var ikke det eneste nye våben, det israelske militær tog i brug det år.

3

Skræmme-skriget

I bestræbelserne på at få demonstrerende palæstinensere væk fra gaderne kørte det israelske militær rundt med en højtaler oven på et køretøj.

Når de tændte for højtaleren, sendte den et sirene-agtigt hyl afsted mod demonstranterne, der hurtigt døbte våbnet 'Skriget'.

Lydkanonen er en amerikansk opfindelse, der hedder LRAD (Long Range Acoustic Device), og den bliver i dag brugt af myndighederne i mere end 20 lande.

Udover at blive brugt til at opløse demonstrationer, bliver den bl.a. brugt af fragtskibe til at skræmme pirater væk ud for Somalias kyst, da lyden kan skydes over flere kilometers afstand.

LRAD bliver brugt mod demonstranter til G20-mødet i Pittsburgh.

De kraftigste LRAD-modeller kan larme med helt op til 162 decibel. Til sammenligning ligger en motorsav på 120 decibel og lyden af et jetfly på kort afstand på 150 decibel.

- Den menneskelige smertegrænse er på 130 decibel. Og udsættes man for så høj lydstyrke i længere tid, vil det give skader. Først og fremmest høreskader, siger Flemming Christensen.

I 2014 fik en demonstrant fra New York sin læges ord på, at vedkommende havde fået en nerveskade efter at have været udsat for LRAD under en demonstration.

En knogle i demonstrantens ene øre var angiveligt blevet skubbet indad af kraften fra den ekstreme lyd og havde skadet en nervebane.

Flemming Christensen vil ikke afvise, at demonstrantens skade kan være forårsaget af LRAD, men som han siger, er det spekulationer, når vi snakker om andre skader end høreskader forårsaget af LRAD.

- Vi bygger vores viden på videnskabelige forsøg. Og der er af gode grunde ikke lavet kontrollerede forsøg på mennesker med lydstyrker oppe på det niveau, siger han.

Facebook
Twitter