Stjernestøv fra eksploderet kæmpestjerne fundet på Antarktis

Stjernestøvet er landet på Jorden inden for de seneste 20 år.

I gennemsnit sker der to supernovaer hvert århundrede i mælkevejen. Her ses resterne fra en supernova, hvor der særligt er meget oxygen i. (© NASA/CXC/SAO)

Vores klode rammes hele tiden af støv og andet materiale fra universet, mens den bevæger gennem vores galakse Mælkevejen.

Støvet rammer Jorden og lander her. Det ved vi, fordi forskere før har fundet støvet i prøver fra borekerner på havets bund. Her har støvet ligget gemt i flere millioner år.

Men for første gang har forskere nu fundet radioaktivt støv fra en eksploderende stjerne - kaldet en supernova - på Jorden. I sne, der kun er 20 år gammelt.

Det betyder altså, at støvet fra supernovaen landede på vores Jord for under 20 år siden.

I alt 500 kilo sne er blevet fragtet fra Antarktis til Tyskland, hvor forskerne har analyseret det. I det støv, som var i sneen, fandt forskerne den sjældne isotop, jern-60. Det er en særlig variant af grundstoffet, som er opstået i en stjernes indre.

En brik i puslespillet om vores opståen

Det nye fund vækker begejstring hos danske forskere.

- Det giver os en ide om, at en supernova er sprunget forholdsvis for nyligt i vores mælkevej. Det er endnu en brik i puslespillet om, hvor vi kommer fra, siger Anja C. Andersen, der er astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet, hvor hun forsker i stjernestøv.

Hun forklarer, at alle grundstoffer er lavet i forskellige stjerner. Så alt der findes, undtagen hydrogen og helium, kommer fra stjernens indre.

- Derfor er man ved at kortlægge hvilke stjerner, der laver hvilke grundstoffer. Nu har vi altså jern-60, som vi mener kommer fra supernova, siger hun.

Også seniorforsker ved DTU Space, Giorgos Leloudas kan se potentiale i de nye resultater.

- Vi kan bruge den nye viden til at lave et bedre kort og model over vores galakse, siger han.

Antarktis er uberørt

Anja C. Andersen forklarer, at hun er begejstret for, at det har været muligt at se det kosmiske materiale på målingerne.

- Støvet fra supernovaen har jo ramt hele jordkloden, men det er ikke muligt at se i for eksempel den danske muldjord, fordi der er meget andet materiale der, siger hun.

- Men ved at tage sne fra et øde sted som Antarktis, hvor der også er isoleret i forhold til vinde med støv fra andre steder, så kan forskerne få en ren prøve herfra, siger hun.

Forskerne har udelukket, at andre årsager end en supernova kan være grunden til resultaterne. De har nemlig udelukket, at stoffet er menneskeskabt og for eksempel være radioaktivt støv fra atombombeprøvesprængninger.

Støvet er altså et resultat af, at en kæmpestjerne er eksploderet ude i vores Mælkevej et sted. Og det er åbenbart ikke så længe siden, at stjernen eksploderede.

En ung sag på 2,5 millioner år

Til The New York Times forklarer Brian Fields, der er astrofysiker ved Illinois Universitet, at man skal tænke på jern-60 som en døgnflue. Begge dele er nemlig noget, der ikke lever længe.

Men Anja C. Andersen understreger, at supernovaen og støvet derfra selvfølgelig kun er ungt i forhold til astronomisk tidsskala.

- Halveringstiden på jern-60 er 2,6 millioner år - hvilket ikke er lang tid, når man kigger astronomisk på det. For os er det sket for nyligt. 2,6 millioner år er ikke længe siden i et Solsystem, der er 4,6 milliarder år gammelt, siger hun.

Derfor kan forskerne også med stor sikkerhed udelukke, at det er støv fra vores eget solsystem. For hvis det var fra solsystemet, der blev dannet for flere milliarder år siden, så ville jern-60 fra en supernova, med sin halveringstid på 2,6 millioner år, være henfaldet nu.

- Men derudover er det svært at sige, hvornår supernovaen eksploderede, siger hun.

Skal bruges til galaktisk arkæologi

Jorden og vores Solsystem suser lige nu gennem Mælkevejen med stor fart.

Det betyder, at vi regelmæssigt passerer gennem forskellige materialer, som for eksempel den lokale interstellare sky, vi lige nu er i. En interstellar sky består af gas, plasma og støv.

- Forskerne lægger derfor op til, at hvis vi kigger på dybere snelag, kan det være interessant at se, om der også er spor af jern der. Det ville kunne sig noget om tidligere hændelser i Mælkevejen, siger Anja C. Andersen.

Vi vil altså kunne sporene fra andre interstellare skyer, som Jorden er passeret igennem. Og det giver os et billede af universet og vores plads i det - tilbage i tid.

Giorgos Leloudas forklarer, at det er vigtigt, at vi kan finde spor fra interstellar skyer i sne, der kun er 20 år gammelt.

- Vi kan muligvis bruge det til at lave ‘galaktisk arkæologi’, så vi kan prøve og måle, hvor mange supernova-eksplosioner, der har været i Mælkevejen førhen, siger han.

Facebook
Twitter