Sundhedsrobotterne kommer

Kunstig intelligens kan diagnosticere prostatakræft. Men hvor meget må robotterne på vores hospitaler?

Det er scanningsbilleder som dette, der udgør vidensgrundlaget for fremtidens kræftfindende algoritmer. (Foto: ZEPHYR/SCIENCE PHOTO LIBRARY)

I takt med at Danmark og resten af verdens befolkning lever længere, bliver prostatakræft også mere normalt. Hvert år får cirka 4.500 mænd diagnosen i Danmark, men det er ikke altid, at lægerne kan finde kræftcellerne i en vævsprøve.

Kunstig intelligens kan derfor blive fremtidens måde at konstatere prostatakræft på. En start-up-virksomhed i Finland, Top Data Science, har udviklet en algoritme, der spotter kræftsygt væv i billeder fra udelukkende en MR-skanning.

Oguzhan Gencoglu er leder af den lille, men hurtigt voksende start-up virksomhed, som udvikler sundhedsteknologi. De har base i Helsinkis Health Innovation village, der går under navnet Sillicon Vallila

Han understreger hurtigt, at den kunstige intelligens skal hjælpe lægerne og ikke erstatte dem:

- Det er stadig kun ment som support for læger og radiologer. Softwaren kan ikke tage den endegyldige beslutning, siger Oguzhan Gencoglu, der er leder i Top Data Science.

Robotter: hvad og hvor meget?

For mange kan et kræftfindende computerprogram lyde som noget fra en science fiction-film, men Oguzhan Gencoglu lægger vægt på, at programmet udelukkende består af matematik, statistik og kodning.

Men det rejser mange etiske spørgsmål ved behandlingen. I flere årtier har man diskuteret, om det er forsvarligt at lade en computer køre bil eller flyve et fly.

Også flere steder i populærkulturen er kunstig intelligens blevet behandlet, men stadig uden en løsning:

- Vi bliver nødt til at finde en konklusion på diskussionen snart, for nu er det her, siger Oguzhan Gencoglu.

Krigen om data

Der er masser af data tilgængeligt fra eksempelvis hospitaler, som man ville kunne udregne algoritmer ud fra, men administrationen stopper udviklingen på det punkt.

Det er et evigt omdiskuteret fænomen, som også handler om vores dyrebare og meget private informationer om egen sundhed.

Men teknologien er klar:

- Det eneste, der står i vejen for at implementere mere kunstig intelligens i sundhedsvæsnet er lovgivningen. Regeringer er stadig meget tøvende, men kunstig intelligens vil blive en del af sundhedssektoren i fremtiden, siger han.

For eksempel har ham og hans hold ikke haft tekniske problemer med at udvikle algoritmen. Deres problemer har været juridiske i forhold til at få adgang til de data, de bruger til at træne deres software.

Mere præcis måling

Algoritmen er skabt ved at sammenligne flere hundrede MR-skanninger med data fra operationer fra samme patienter.

Ved at give computeren et stort vidensgrundlag bliver softwaren bedre og bedre til at genkende mønstre. Jo flere data, jo mere præcis algoritme.

Ved at tildele de forskellige kræfttilfælde en bedømmelse mellem et og fem lærer softwaren også at kende forskel på og bedømme de forskellige stadier i individuelle tilfælde af prostatakræft.

Når holdets algoritme er færdig, vil man derfor kunne sige, om der er prostata-kræft tilstede, samt i hvilket stadie, med en simpel MR-skanning.

Facebook
Twitter