Danmarks nye superhjerne

Superforsker får millioner til at undersøge menneskets opførsel

Aarhusianske forskere får 15 millioner kroner til at udvikle computerspil, der skal bruges til videnskabelige formål.

Professor Jacob Sherson er fysiker og arbejder med kvantecomputere. Hans nyeste projekt handler om at bruge menneskelig intuition til at gøre computere klogere på den rigtige måde. Og han har netop fået 15 millioner kroner i støtte af Carlsbergfondet.

Her er en udfordring. Hvordan får du tusind mennesker til at gå ind i et laboratorie?

Spørgsmålet lyder måske som begyndelsen til en vittighed. Men det er det ikke. Det er et reelt problem for forskere at få fat i menneskelige forsøgskaniner.

Men professor Jacob Sherson og hans forskerhold fra Aarhus Universitet har måske fundet en løsning. Hvis du i fremtiden skal være med i et af deres videnskabelige forsøg, så kommer du måske til at spille computerspil.

- Potentielt kan vi nå ud til millioner af mennesker, siger Jacob Sherson, der er fysiker på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Laboratoriet ud i stuen

Og der er god grund til at trykke ”start” på computerspillet.

- Det er et problem, at meget af den viden, som vi har i dag om den menneskelige opførsel, er baseret på små studier med kun få deltagere, siger Jacob Sherson.

Med computerspil flytter forskerne laboratoriet ud i dagligstuerne. Her kan du så sidde i sofaen og spille og lege dig gennem spørgsmål, mens du hjælper forskerne, som følger din adfærd.

Støtte på 15 millioner kroner

Projektet er så god en ide, at Carlsbergfondet netop har støttet forskerne med 15 millioner kroner.

Her mener fondens formand, professor Flemming Besenbacher, at metoden med at indsamle data gennem computerspil og citizen science, kan få stor indflydelse på forskningsområder som for eksempel psykologi, hjerneforskning og sociologi.

- Samtidig er jeg meget spændt på at se konkrete anvendelser af adfærdsdata, som giver mulighed for at skabe et demokratisk alternativ til de hemmelige algoritmer, som styrer så meget af vores ageren i digitale medier og giver anledning til polarisering og fake news, lyder det fra Flemming Besenbacher i en begrundelse til bevillingen.

For det er netop det samme, som for eksempel Google, Facebook, Amazon og andre teknologivirksomheder laver. De indsamler informationer om dig, der hvor du er.

Og de kommercielle virksomheder har enorme mængder data om dig.

Gravid teenagepige

Jacob Sherson nævnet et klassisk eksempel, der er fra 2012. En amerikansk teenagepige købte forskellige ting hos suparmarkedet Target. Virksomhedens algoritmer gættede på, at hun var gravid og sendte forskellige reklamer om vitaminer, ventetøj og andet, som gravide har brug for, til hendes hjemadresse. Og på den måde opdagede hendes intetanende far, at datteren var gravid.

Google og Facebook er allerede begyndt at lære om mennesket, og det skal videnskaben også, mener forskerne fra Aarhus.

- Det skal ikke være for at udvikle produkter, men for at finde svarene på store og ubesvarede spørgsmål. For det er utilfredsstillende for menneskeheden, at vi ikke forstår os selv, siger Jacob Sherson.

Viden skal være tilgængelig

Der er da også god grund til at være bange for den kunstige intelligens, som teknologifirmaerne bruger, mener Jacob Sherson.

- Det er vigtigt, at vi får den viden gjort bredt tilgængelig, som der lige nu kun er få, store virksomheder, som har, siger Jacob Sherson.

På den måde vil det blive gjort klart for folk, hvordan de eventuelt bliver manipuleret.

Samtidig vil vi også vide mere om menneskelig adfærd, siger Jacob Sherson, så vi bedre kan forstå, hvordan vi i fremtiden skal designe systemer, hvor mennesker kan arbejde sammen med algoritmer.

Projektet, hvor almindelige mennesker kan bidrage med deres intuition gennem et online computerspil, har også ført til et samarbejde med DR under navnet Danmarks nye Superhjerne.

Prøv Aarhus-forskernes spil og udfyld en personlig profil her. De første brugere er særligt vigtige, og får en meget detaljeret profil.

Facebook
Twitter