I et nyt pilotprojekt fra svenske Karolinska Institutet har forskere sendt hjertestartere afsted med droner til personer, man mistænkte havde hjertestop.

Mere end halvdelen af gangene kom dronerne frem før ambulancerne, og i gennemsnit ankom dronen to minutter før til stedet.

Det er vigtige minutter.

Når hjertet stopper og holder op med at pumpe blod rundt i kroppen, begynder hjernen at tage skade efter fire til seks minutter.

Droner var også planen i Danmark

I Danmark har der også været planer om droner med hjertestartere.

Det er blandt andet blevet afprøvet i 2018, hvor Syddansk Universitet testede hjertestarter-droner over en fynsk golfbane.

Planen var, at de med tiden skulle kunne flyve ud til yderområder i Nordfyns Kommune.

Men der er mange forhindringer herhjemme med hjertestarter-droner, og projektet er derfor sat på pause.

Det fortæller Kristian Husum Laursen, der er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i sundhedsdroner.

- Forskellen på Danmark og Sverige er befolkningstætheden. Det svenske projekt er udført i øde områder, hvor det er nemmere at få godkendt projektet, siger han og fortsætter:

- Der en risiko for, at dronen kan bryde sammen og falde ned. Det er ligesom en bil, der går i stykker - her kan dronen bare falde ned i hovedet på folk.

Droner kommer med blodprøver

I dag fokuserer forskerne ved Syddansk Universitet i stedet på, hvordan droner ellers kan blive brugt i sundhedsvæsenet.

En plan i støbeskeen er at bruge droner til at fragte blodprøver mellem sygehuse og lægeklinikker. I dag bliver blodprøver transporteret med bil, færge og lignende, og det tager længere tid.

Ved at nedbringe transporttiden kan prøverne hurtigere blive analyseret, og patienten kan dermed hurtigere få den rette behandling.

- Fordelen ved at transportere blodprøver er, at det er faste ruter, hvor det er nemmere at risikovurdere, hvad der kan gå galt. Det er definerede ruter modsat ved hjertestarter-droner, der skal flyve mange steder hen, siger Kristian Husum Laursen.

Det betyder dog ikke, at der ikke en dag kan komme drone-hjertestartere i Danmark.

- Vi kan komme til at se det ved småøer og i områder med få mennesker, når vi ved endnu mere om drone-teknologien og risiciene ved den, siger Kristian Husum Laursen og fortsætter:

- Men vi kommer ikke til at se det i centrum af Odense eller i København, hvor der er mange mennesker og bygninger, som dronen skal udenom. Her er hjerteløbere mere effektivt.

Faldskærm skal øge sikkerheden

Uanset om en drone skal flyve med blodprøver eller en hjertestarter, er der en risiko for, at den kan falde ned.

- De færreste droner styrter ned, men det er stadig en ny teknologi. Vi skal derfor have en idé om, hvor tit det sker. Der er mange ting, der skal undersøges, før de kommer til at være fast i luften, siger han.

Derfor forsøger forskerne også at finde en løsning, så dronen ikke rammer folk, hvis uheldet er ude.

- Vi arbejder med at sætte en faldskærm på dronen og en lille computer. Computeren holder øje med, om dronen flyver det rigtige sted hen, om den vender rigtigt i luften, eller om den er ved at styrte. Hvis det sker, bliver en faldskærm udløst og sender en besked om, at dronen er styrtet. På den måde kan vi undgå ulykker, siger Kristian Husum Laursen.