Nu bliver det med enkelte undtagelser forbudt at overvåge borgere i EU med ansigtsgenkendelse. De nye regler gælder dog ikke i Danmark.
Europa-Parlamentet har onsdag vedtaget en historisk AI-forordning, der forbyder anvendelsen af kunstig intelligens, hvis det truer vores rettigheder. Det gælder blandt andet brugen af ansigtsgenkendelse. Men på grund af det danske retsforbehold vil forordningen ikke gælde politiets arbejde herhjemme.
Og det får nu den juridiske tænketank Justitia til at advare om, at manglende regler for brugen af ansigtsgenkendelse i Danmark i sidste ende kan ende med brud på menneskerettighederne.
- Man vil kunne følge borgeres færden, og hvem de mødes med. Og når man kombinerer det med andre oplysninger fra interne registre og sociale medier, så kan man begynde at lave en meget præcis profilering af borgerne. Og så kommer man nærmest ikke tættere på folks privatliv, siger Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør i Justitia.
Tænketanken efterspørger derfor nu konkrete retningslinjer for, hvornår og hvordan politiet må bruge teknologien.
- Vores nuværende retsgrundlag er simpelthen så uklart, at det hurtigt kan komme i strid med vores menneskerettighedsforpligtelser.
- Og derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får lavet nogle regler, der sikrer, at når politiet begynder at anvende ansigtsgenkendelse, at vi ikke kommer til at lave et overvågningssamfund, som er i strid med vores ret til privatliv, siger Birgitte Arent Eiriksson.
Justitsminiser Peter Hummelgaard (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview i sagen, men understreger i en skriftlig kommentar til DR, at politiet i øjeblikket anvender ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang.
- Som jeg også tidligere har sagt, så forudsætter en mere systematisk eller omfattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser.
- Skulle der vise sig behov for at justere den retlige ramme for politiets brug af ansigtsgenkendelse, vil det naturligvis ske under sædvanlig inddragelse af Folketinget, ligesom det er naturligt, at vi i Folketinget løbende drøfter anvendelse af nye teknologier.
Et effektivt redskab
Ansigtsgenkendelse fungerer kort sagt ved, at en algoritme analyserer unikke træk ved en persons ansigt og herefter scanner en database med billeder af ansigter for at finde de samme unikke træk og dermed identificere en bestemt person.
Den teknologi fungerer i dag temmelig godt, forklarer Thomas Moeslund, der er professor i kunstig intelligens ved Aalborg Universitet:
- Så længe man har noget godt træningsmateriale, altså nogle billeder af dem, man leder efter, og så længe personerne kigger direkte ind i kameraet, så kan man faktisk identificere folk selv på lidt afstand, siger han.
- Et kamera kan dog ikke bare genkende alle, der går forbi, uafhængigt af om de kigger på kameraet eller ej. Men du får som regel et hav af billeder ind fra flere forskellige kameraer, og hvis bare man en gang imellem finder det, man leder efter, så er det jo en succes.
Det er især en fordel, hvis man bruger teknologien i real tid, altså hvor politiet får besked med det samme, et kamera opfanger en bestemt person via ansigtsgenkendelse.
- I realtid er det helt urealistisk udelukkende at have mennesker til at kigge på alle de her kameraer for at se, om de kan finde en person. Så her er det vigtigt at have kunstig intelligens indover, hvis man vil have succes med det, siger Thomas Moeslund.
Ekspert: Vi bør have en debat om det
Mens Justitia råber vagt i gevær, er Thomas Moeslund lidt mindre bekymret over for dansk politis mulige brug af ansigtsgenkendelse. Men han mener dog, det generelt er vigtigt at debattere begge synspunkter.
- Nogle er bekymret for, at det her er en glidebane, og at vi ender i et scenarie ligesom i Kina, hvor det bliver brugt til social kontrol. På den anden side er der nogle ligesom mig selv, der har fuld tiltro til vores myndigheder og mener, at jo flere teknologiske muligheder de har for at løse deres arbejde, desto bedre.
- Debatten mellem de to synspunkter bør være balanceret, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi har en dialog om det, fortsætter Thomas Moeslund.
Hos Justitia kommer de nu med nogle konkrete ønsker til regeringen. Blandt andet ønsker de et forbud mod, at politiet bruger ansigtsgenkendelse i realtid.
- Vi er bekymret for, at man begynder at bruge det i mange forskellige situationer, hvor man så følger borgere og deres færden, og man profilerer dem på en måde, som vil udgøre et alt for stort indgreb i vores menneskerettigheder, siger Birgitte Arent Eiriksson.