Ti fede amerikanske grise skal hjælpe tykke danskere

Opdagelsesrejsende slap grise løs på amerikansk ø for 500 år siden. Nu skal ti af deres efterkommere til Danmark.

De spanske opdagelsesrejsende havde grise med til Nordamerika i 1400-tallet, hvor de slap dem løs på en øde ø. Nu har danske forskere hentet nogle af dem til Danmark. De skal bruges i forskning af for eksempel type-2 diabetes. (© Carly & Art)

Ossabaw Island er en ø, der ligger i Georgia ved den amerikanske østkyst. Den er lille. Øen er kun på lidt over en enkelt kvadratkilometer.

Den er også ubeboet. Det vil sige, der var noget med en kunstnerkoloni, der åbnede i 1960'erne, men i dag er der kun dyr som for eksempel alligatorer og æsler tilbage.

Og så er der selvfølgelig de helt specielle grise. De stammer fra Spanien, og det var de spanske opdagelsesrejsende, som havde dem med til Amerika i 1400-tallet. Her har de iberiske grise så gået helt for sig selv lige siden.

Men nu er 10 af grisene på vej tilbage til Europa. Endda til Risø DTU, der ligger ved Roskilde.

For grisene er noget helt særligt. De er gode til at blive tykke.

- De her grise er verdensmestre i at blive fede og syge på den rigtige måde i forhold til, hvordan mennesker blive syge og fede, siger Peter Mikael Helweg Heegaard, der er professor på DTU Veterinærinstituttet.

Diabetes og overvægt

Så nu skal de hjælpe forskerne på Risø med fx at udvikle behandlingen af type-2 diabetes.

Der er 47 procent voksne danskere, som er overvægtige. Og der er mindst 320.000 danskere, som har diabetes, men tallet vokser.

Det er en sygdom, der kan være arvelig, og den kommer ofte på grund af en usund livsstil. Den kan føre til både forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hvilket øger risikoen for hjerte- og karsygdomme.

- Der er stor brug for tidlige biomarkører for fedmerelaterede sygdomme. Hvis man med en blodprøve, tidligt kan forudsige om en person er på vej til at få for eksempel type-2 diabetes, som følge af en fedmetilstand, så vil det have stor værdi, for så kan man gribe tidligt ind med en diæt eller behandling, siger Peter Mikael Helweg Heegaard.

Fedt og sukker i grisekost

Grisene flytter ind på Risø en gang i februar. Planen er, at de skal formere sig, så Risø med tiden får en besætning på cirka 40-50 Ossabaw-grise.

Og så skal de fedes op, så de får livsstilssygdomme som danskerne.

- De får ikke nogen sygdomme, hvis de får en almindelig diæt. Men hvis vi giver dem en fed diæt, og giver dem lov til at spise, hvad de har lyst til, så udvikler de både sygdomme og fedme i løbet af cirka seks måneder, siger Peter Mikael Helweg Heegaard.

Grisene får lov til at spise meget sukker. Og så er der generelt mange kalorier i deres føde, som også er fed.

- De er indrettet sådan, at de bare æder, hvad de kan. Det gør dem kuglerunde og fede og gør, at de får de her sygdomme, siger Peter Mikael Helweg Heegaard.

Grise med livsstilssygdomme

Ossabaw-grise er en lille race, men altså gode til at blive fede. Det skyldes, at de har gået isolerede rundt på øen i 500 år uden at kunne svømme ind på fastlandet. Der er der masser af føde om sommeren, men ikke meget at spise om vinteren. Derfor har evolutionen gjort grisene, som i dag går rundt på øen, virkeligt gode til at lagre fedt.

Derfor bliver de også fede, hvis de får lov til for alvor at stikke grisesnuden i truget og æde løs. Og derfor er de langt bedre end almindelige grise, og for den sags skyld rotter og mus, til at bruges til forskning i fedme og diabetes.

- De får de følgesygdomme, som mennesker, der er fede i længere tid også får, siger Peter Mikael Helweg Heegaard.

Det er for eksempel begyndende åreforkalkning, for højt blodtryk, fedt omkring organerne og moderat insulinresistens, der er begyndende type 2-diabetes.