Træt af dårligt nyt? Her er tre gode videnskabsnyheder, der gjorde 2019 lidt bedre

Pjuskede fugleunger gør comeback, og optimister lever længere.

(Collage: Mathias Jacobsen, originalfoto © DOF, Motorola, Unsplash )

Når vi kigger tilbage på de videnskabsnyheder, vi har mødt i løbet 2019, kan det umiddelbart føles som at, der ikke har været noget at råbe hurra for:

Sådan lyder en deprimerende mini-udgave af et år, der bød på en del triste historier.

Så for at løfte humøret giver vi dig her tre gode nyheder fra 2019, der viser, at der trods alt også er sket positive ting de seneste 365 dage.

1

Udryddet dansk ørnebestand vokser med rekordfart

(© Kim Skelmose/DOF)

I år er den danske havørnebestand vokset så meget, at de små, nye unger har skrevet ørne-historie.

Der er nemlig kommet hele 130 af dem på vingerne i 2019, og det er en ny rekord.

Havørnen blev udryddet fra Danmark i slutningen af 1800-tallet, men omkring 100 år senere, i 1996, vendte den tilbage.

Det betød, at der blev lavet særlige indsatser, der skulle sikre, at ørnene fik lov til at yngle løs i ro og fred. Og indsatserne har for alvor fået luft under vingerne i 2019.

Det forklarer Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, som hvert år udarbejder en status over ørnebestanden i Danmark (havørne, fiskeørne og kongeørne).

- Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev meget begejstret, da vi kunne se, at der nok ville blive sat ny rekord. Det synes jeg er fantastisk. Særligt efter de to seneste år, hvor havørnene har været plaget af fugleinfluenza, siger Kim Skelmose og fortsætter:

- Jeg er meget stolt af, at vi her i Danmark kan fortælle hos vores nabolande, at det går så godt hos os. Og folk, der arbejder med havørne i andre lande, bliver da også lidt overraskede, når de hører det.

Kim Skelmose forklarer, at hvis der fortsat bliver ved at være så meget føde og gode leveforhold for havørnene, så kan det sagtens være, at der bliver sat ny rekord indenfor de næste par år.

- Vi tror, at vi vil se nye rekorder, hvis vi kan blive fri for fugleinfluenza og andre epidemier, der er hårde ved bestanden, siger han.

2

Fold din smartphone, som var det år 2004

(© Motorola)

Er du klar til at spille smart med din klaptelefon, som var det 2004? Det bør du i hvert fald blive.

Klaptelefonen er nemlig en af årets gode nyheder indenfor teknologi.

Det forklarer Anders Høeg Nissen, der er tech-journalist og vært på podcasten ‘Superdigital’.

- Efter 2007, hvor den første iPhone kom, var der en kolossal udvikling for smartphones i seks-syv år. Vi fik hele tiden bedre kameraer, større skærme og hurtigere processorer, siger han og fortsætter:

- Men de seneste fire år er det ligesom gået i stå. Nu ligner alle smartphones hinanden: Det er en flad plade af glas, hvor de fleste har et godt kamera og fingeraftrykssensor. Det er for kedeligt.

Men heldigvis kom en ny form for smartphone på banen i 2019. Og så blev det, ifølge Anders Høeg Nissen, rigtigt sjovt.

- I 2019 så vi de første ‘foldables’, der er smartphones, som kan foldes i skærmen. Det er en fantastisk nytænkning i et stagneret smartphone-univers. Vi har allerede set flere mere eller mindre vellykkede bud på foldables i 2019, og jeg tror kun vi kommer til at se flere i 2020.

Men der bliver også kigget tilbage i tiden med de nye foldables.

Anders Høeg Nissen fremhæver Motorolas nye version af den populære klaptelefon Razr fra 00’erne. I 2019-udgaven er det hele skærmen, der klapper sammen.

- Det virker fedt, at man har en lille skærm, når den er foldet sammen, hvor man kan tjekke klokken eller se, om der er kommet beskeder. Og når den så foldes ud, er skærmen så stor, at den kan bruges som en almindelig smartphone, siger han.

Og så er der bare noget specielt over at kunne klappe sin telefon sammen.

- Det er et ‘powermove’, at man lige kan klappe telefonen sammen, når man lægger på, siger han og fortsætter:

- Så er spørgsmålet, om telefonen overhovedet kan holde til det med den nye, mere følsomme skærm, men vi må se, hvordan det går. Mozorola Razr udkommer nemlig først i slutningen af januar 2020.

3

Optimister lever længere

(Foto: Vladimir Soares © Unsplash)

Er du typen, der kan se noget positivt i det meste - selv når tingene er imod dig?

Så kan du nok kategorisere dig selv som optimist

Og her er en nyhed, der giver dig endnu mere grund til at se lyst på tingene:

Optimister lever nemlig generelt længere end andre.

Det siger forskerne bag en undersøgelse, der er baseret på data fra en gruppe af kvinder og en gruppe af mænd, som forskerne fulgte over flere år.

I kvinde-gruppen alene fulgte forskerne 70.000 personer i ti år.

Der var taget højde for faktorer som uddannelse, livsstil og depression.

Resultaterne viste, at de mest optimistiske kvinder levede ni procent længere end de mindst optimistiske kvinder. Og lignende resultater gjorde sig gældende for mændene. Det skrev flere medier, herunder The Guardian.

Hvorfor optimister muligvis lever længere, er der flere forklaringer på.

Det fortæller Ziggi Santini, der er postdoc på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i mental sundhedsfremme. Han er ikke en del af forskerholdet bag undersøgelsen.

- Mange lever sundere, tager bedre valg og tager bedre vare på sig selv, hvis de har en form for positivt mentalt overskud, siger han.

Han forklarer, at positive tilstande som optimisme også har basal betydning for kroppens fysiologi, især immunsystemet og hjertekredsløbet.

- Din krop er ikke hele tiden på vagt eller i undtagelsestilstand. Et positivt syn på tilværelsen giver plads til et sundere, dybere åndedræt, og kroppen får mulighed for at slappe af, siger han og fortsætter:

- Det er ekstremt vigtigt for, at kroppens systemer kan fungere optimalt og bevare modstandsdygtigheden overfor sygdomme og sundhedsproblemer.

Forskerne bag undersøgelsen understreger, at der stadig skal forskes mere i emnet, før vi kan slå fast, at optimister lever længere.