Træt af reklamer, der forfølger dig? Sådan undgår du nogle af dem

Tech-virksomheder er verdensmestre i at samle data om dig. Men du kan begrænse deres snageri.  

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Unsplash)

Techgiganter som Facebook og Google ved sandsynligvis langt mere om dig end den information om for eksempel køn, alder og familieforhold, du selv har givet dem.

Det skyldes nok ikke, at de hemmeligt lytter med gennem din telefon, når den ligger i lommen.

Det har blandt andet Facebook gentagne gange afvist, og de eksperter, DR har talt med, bekræfter, at det er usansynligt.

Derimod kender de rigtig mange data om, hvad du laver, når du er online. De kan endda have information om, hvor du (eller rettere, din smartphone) befinder dig i den fysiske verden.

Al den viden bruger de blandt andet til at målrette reklamer til dig.

- Man kan sige, at du betaler for at bruge de her platforme med dine data, siger Freja Wedenborg. Hun er ekspert i digital sikkerhed hos Cybernauterne, et firma der blandt andet underviser i netop digital sikkerhed.

For mange er det svært at opgive sociale medier eller endda hele sit digitale liv i en verden, hvor både fødselsdagsinvitationer og breve fra kommunen ofte kommer digitalt – og hvordan skal du i øvrigt leve et meningsfuldt liv uden Fie Laursens videoer på Youtube?

Du kan faktisk gøre noget for at begrænse den voksende mængde data, der findes derude om dig. Det vurderer Jens Myrup Pedersen, som er lektor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet.

- Der er stærke kræfter, der gerne vil kende til din gøren og laden online og offline, men du kan gøre det sværere for giganterne at stalke dig, siger han.

Her er eksperternes råd til, hvor du skal starte.

1

Hvad har du egentlig givet Facebook lov til?

(Collage: Mathias Jacobsen, originalfoto @ Colourbox)
(Collage: Mathias Jacobsen, originalfoto @ Colourbox)

Hvis du åbner Facebook op i en browser, vil der være en lille mørkeblå trekant i øverste højre hjørne. Prøv at klikke på den.

Du kan så vælge 'indstillinger' i dropdown-menuen, som kommer frem.

På de undersider, du nu bliver ført ind på, kan du ændre på de rettigheder, som du giver det sociale medie. Her kan du for eksempel slå lokation og ansigtsgenkendelse fra. Under fanen 'annoncer' kan du se, hvilke annoncører Facebook på det seneste har solgt dine data til.

Under 'annoncer' kan du også til en vis grad ændre indstillingerne, så Facebook begrænses i forhold til, hvilke af dine data de må sælge videre.

Instagram og andre sociale medier har ofte lignende information og valg, du kan tage. Så det er bare med at gå i gang.

Men Freja Wedenborg fra Cybernauterne minder dog om, at de digitale spor ikke forsvinder som dug fra solen.

- Det er rigtig fint at gå på opdagelse i indstillingerne på for eksempel Facebook, og det kan give en større følelse af kontrol. Men hvis du gerne vil gøre brug af de her gratis tjenester, så er du nok nødt til at finde dig i, at de også får nogle data om dig.

2

Næsten alle byder dig digitale småkager

(Collage: Mathias Jacobsen, originalfoto @ Colourbox)
(Collage: Mathias Jacobsen, originalfoto @ Colourbox)

Jens Myrup Pedersen er enig i, at du aldrig helt vil kunne undgå, at tech-virksomheder får dine data. Men han anbefaler alligevel, at du gør lidt for at begrænse dine digitale spor. Også andre steder end på Facebook.

Cookies har du sikkert hørt om før, om ikke andet fordi du har klikket 'accepter cookies', når du surfer fra side til side.

Det er små tekstfiler, som gemmes i din browser. Det betyder, at hjemmesiden kan 'kende' dig, og dermed gemme brugeroplysninger og information om dig.

Vil du begrænse cookies, kan du starte med at gennemgå dine browser-indstillinger.

- Det afhænger lidt af, hvilken browser du har, hvor meget du skal gøre. Men hvis tredjeparts-cookies ikke er slået fra i din browser, så start med at gøre det, siger Jens Myrup Pedersen.

Tredjepart-cookies er når for eksempel Google eller Facebook har en cookie på en anden hjemmeside.

Hvordan du slår tredjeparts-cookies fra afhænger af din browser, men typisk skal du ind 'indstillinger' og finde et område, der hedder noget med sikkerhed eller privatliv. Her kan du så finde 'cookies' og vælge at blokere cookies fra tredjepart.

Men der er sider, som du simpelthen ikke kan komme ind på uden at finde dig i de digitale småkager.

3

Små usynlige billeder sladrer om dig

(Illustration: Mathias Jacobsen)
(Illustration: Mathias Jacobsen)

Cookies er ikke det eneste, tech-virksomhederne benytter for at følge dig.

Et andet populært værktøj kaldes pixels. Det er reelt helt små billeder (ofte på bare én gange én pixel). De er så små og ofte samme farve som baggrunden, at du ikke ved, at de er på en hjemmeside eller i en mail. Men ligesom andre billeder, downloader du dem automatisk.

Og det er hele tricket: Når du downloader dem, får virksomheden besked på, hvilke side, din IP-adresse er på. Og sammensættes den information med viden fra cookies ved virksomheden, hvilke sider du har besøgt – og en masse om, hvad du lavede derinde.

Så groft sagt tager pixels over lige der, hvor cookies ikke kan snage mere.

Pixels er svære at undgå, men generelt gælder det om at tænke sig lidt om, inden du henter billeder ned – fx i mails.

- Hvis du indstiller din mail således, at du kun ser mail som tekst, kan du undgå at hente pixels ned den vej, fortæller Jens Myrup Pedersen og henviser til, at værktøjet også kan bruges til at fortælle afsendere af reklame-mails, hvorvidt du overhovedet åbnede deres mail.

Det er værdifuld viden for dem. Det afslører nemlig noget om dine interesser og dermed dit forbrugsmønster.

4

Er det så det værd?

(Collage: Mathias Jacobsen, originalfoto @ Colourbox)
(Collage: Mathias Jacobsen, originalfoto @ Colourbox)

Dit liv er blevet lidt mere besværligt. E-mails er ikke længere særligt farverige, du kan ikke komme ind på halvdelen af de sider, du gerne vil, og du skal konstant overveje hvert eneste klik.

Er det så det værd at værne om dine data? Det mener Jens Myrup Pedersen. Han peger især på, at den generelle accept fører til, at nogle virksomheder hele tiden går længere.

- Nogle apps har virkelig vide rammer for, hvilke data de må bruge. At være opmærksom på det og begynde at sætte sig ind i det er super fornuftigt, siger han.

Freja Wedenborg er enig, så langt som at det er vigtigt at forstå, at vi også er nødt til at passe på os selv online.

Men hun mener samtidig, at det er vigtigt at bruge sin logik – måske er det okay for dig, at for eksempel Facebook får data om dig, når de nu stiller hele deres sociale netværk gratis tilgængeligt. Det vigtige er, at du begynder at overveje det, siger hun.

- Online sikkerhed kan virke uoverskueligt, måske fordi vi ikke har været vant til at tænke på det. Men prøv at bruge lidt tid på at sætte dig ind i det og tænk også logisk på, hvilke oplysninger du er ok og ikke ok med at give digitalt, anbefaler hun.

FacebookTwitter