Tre kæmpe fund på to uger: Nye teknologier revolutionerer arkæologien

Laser, radar-teknologi og kunstig intelligens indtager for alvor arkæologiens verden i disse år.

Med laserstråler skudt ned mod jorden fra et fly har forskerne lavet et 3D-kort over jordoverfladen her i Mexico. Kortlægningen afslørede hidtil ukendte fundamenter efter kæmpemæssige mayabygninger. (© T. Inomata)

I slutningen af maj måned kunne Museum Lolland-Falster fortælle, at de havde fundet et kæmpemæssigt voldanlæg fra vikingetiden.

Et par dage senere fortalte et internationalt hold af forskere, at de havde opdaget det ældste og største maya-byggeri, der nogensinde er fundet.

Og onsdag kunne italienske forskere afsløre, at de havde kortlagt en helt romersk by, uden at løfte en skovl.

Alle tre fund er gjort ved hjælp af radar- og laser-teknologier. Men teknologien er ikke helt ny.

Allerede for 15 år siden kom metoderne frem, men computerkraften til at behandle de store mængder data var meget dyr dengang.

Uden laserteknologien lidar og såkaldt georadar var

arkæologerne
nok slet ikke stødt på mange af de store nye fund, vurderer Søren Sindbæk, der er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet.

- Vi er i en guldalder for arkæologien lige nu. Ny teknologi har fået det til at rykke på så mange fronter. Det er virkelig spændende, at være

arkæolog
lige nu, siger han.

Det hele startede i Mellemamerika

For ti år siden besluttede en række amerikanske forskere sig for at prøve en ny teknologi til at finde ruiner i junglen i Belize.

I en årrække havde de udgravet og forsøgt at kortlægge resterne af en stor maya-by ved navn Caracol, men den tætte jungle gjorde arbejdet langsommeligt og dyrt.

På 25 år havde forskerne fået kortlagt ni kvadratkilometer af ruiner, men de vidste at der gemte sig mere.

Ved hjælp af Lidar-teknologi lykkedes det dem at kortlægge hele ruinbyens 80 kvadratkilometer på kun én måned.

Det var også den teknologi, der blev brugt, da danske forskere i 2013 fandt endnu en ringborg fra vikingetiden.

Har ført til mange fund i Danmark

Søren Sindbæk er en af de danske forskere, der i 2013 var med til at finde Borgring, som den nyopdagede vikingeborg ved Køge hedder. Ifølge ham ser vi lige nu kun toppen af isbjerget i forhold til, hvad den her nye teknologi kan hjælpe os med.

- Vi kender til tusindvis af voldsteder og borge fra jernalder, vikingetid og middelalder, som Lidar har afsløret nyt om. Og vi er slet ikke gået i gang med at kortlægge, hvad der ligger under vand i vores fjorde og ved kysterne, siger han.

Faktisk er det, ifølge Søren Munch Kristiansen, et problem, at Lidar-teknologien giver os så meget data, for vi har ikke tid til at kigge alt igennem manuelt.

- Vi har mange petabyte (en petabyte svarer til en million gigabyte, red.) data, vi aldrig selv kommer igennem. Derfor forsøger vi at få kunstig intelligens til at hjælpe os, blandt andet til at lede efter nye

ringborge
, siger han.

Hvert år udgiver Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering et nyt kort over Danmark. De senere år har de opmålt landet ved at bruge Lidar-teknologi monteret på et fly - og det kort ligger frit tilgængeligt, så

arkæologerne
kan bruge det.

Og hvert år bliver kortet, der officielt hedder Danmarks Højdemodel, lidt mere detaljeret, og det giver

arkæologerne
endnu bedre muligheder for at finde frem til nye fortidslevn.

Især hvis de bliver hjulpet af kunstig intelligens.

Kunstig intelligens har (muligvis) fundet flere nye ringborge

Da Søren Munch Kristiansen sammen med nogle kolleger for et par år siden brugte kunstig intelligens til at kigge Danmarks Højdemodel igennem efter

ringborge
, kom den med flere forslag, som de selv havde overset.

Men først efter den havde fået lidt træning.

- Vi fodrede computeren med alle de informationer, vi har, om de

ringborge
, vi kender. Det tog den lige nogle forsøg at lære, at en rundkørsel ikke er en ringborg. Men så begyndte den at foreslå de
ringborge
, vi kender, samt en række steder, vi ikke har set på før, siger han og fortsætter:

- Og det er netop det, den kunstige intelligens kan hjælpe os med. Den kan hjælpe os med at prioritere, hvor vi skal vi grave. Den kan pege os i retning af, hvor chancen for at finde nye genstande er størst.

På Søren Munch Kristiansens bord ligger der lige nu billeder og koordinater af to steder i Danmark, som muligvis gemmer på nye

ringborge
fra vikingetiden. Men der ikke været tid eller penge til at undersøge stederne nærmere.

- Algoritmen fandt en cirkelformation på Lolland og en lige udenfor Møgeltønder. De ser meget lovende ud, men

arkæologerne
har ikke gravet derude endnu, siger han.

Vikingeborgen Nonnebakken ligger midt inde i Odense under veje og huse. Odense Bys Museer viser her på et luftfoto, hvor Vikingeborgen rent faktisk ligger. (Foto: Odense Bys Museer)

Laser afslører glemte ruiner, radar åbner dem op

Hvis

arkæologerne
for ti-femten år siden havde fundet et sted, hvor de havde mistanke om, at der lå en ringborg, ville de typisk hoppe i arbejdstøjet og tage gravko, skovl og kost i brug.

Men i de senere år er der kommet teknologier, der kan vise

arkæologerne
, hvad der gemmer sig under jorden, før der der bliver gravet.

En af de teknologier er en georadar, der sender radiobølger ned i jorden. Den kan vise, hvad der er gemt i og under mulden.

For et par år siden brugte danske

arkæologer
netop en georadar til at lære mere om, hvad der gemmer sig under jorden ved ringborgen Nonnebakken.

Vikingeborgen ligger nemlig midt inde i Odense by under veje og bygninger, så den kan forskerne ikke sådan lige grave ud.

- Georadaren sendte radiobølger 2,5 til 3 meter ned under jorden og afslørede, at der faktisk havde ligget huse indenfor ringvolden. Dem har vi ellers forsøgt at finde i 70 år uden held, siger Mads Runge, der er forskningscenterleder ved Odense Bys Museer og var med til at lave undersøgelsen.

Virker bedst i sandet jord

En køretur med en georadar står højt på ønskesedlen, hvis Søren Munch Kristiansen og hans kolleger får mulighed for at kigge nærmere på de ringformationer, som den kunstige intelligens har fundet, fortæller han.

Men det er dog ikke i alle typer jord, at teknologien virker lige godt.

- Ler dæmper bølger. Så du kan ikke se særlig langt ned i lerjorden sammenlignet med sandjorden. Det betyder, at en georadar ikke kan bruges i alle dele af Danmark, siger han.

I Vestjylland og dele af Østdanmark - særligt på

Bornholm
- er jorden sandet, så georadaren er her et super godt redskab for
arkæologen
.

Blandt andet har man brugt det til at undersøge jernalder-landsbyen 'Sorte Muld' på

Bornholm
, hvor
arkæologerne
har fundet et tempel med små guldfigurer.

Men faktisk fungerer georadar bedst, hvis man leder efter byggerier i sten. Og det var først i middelalderen, at man i Danmark for alvor begyndte at bruge sten som byggemateriale.

- Leder du efter stolpehuller, som man typisk gør ved levn fra vikingetiden eller tidligere, så fungerer georadar ikke altid så godt, siger han.

Der er tidligere blevet fundet store mængder guld ved jernalder-landsbyen 'Sorte Muld' på Bornholm. Derfor valgte arkæologer at bruge georadar til at lede efter mere under jorden. (© Nationalmuseet)

Teknologien fortæller arkæologerne, hvor de skal grave

De steder, hvor georadaren fungerer godt - eksempelvis på

Bornholm
- kan den vise
arkæologerne
, hvor de skal stikke spaden i jorden.

Georadaren laver nemlig et 3D-billede af jorden helt ned til tre meters dybde - og på det kort kan

arkæologerne
på deres computer så se, hvor der er noget, der er værd at grave efter.

Skulle det vise sig, at georadaren giver dårlige resultater, når

arkæologerne
kører med den på de to steder, hvor der muligvis gemmer sig
ringborge
, har de endnu en mulighed, forklarer Søren Munch Kristiansen.

Et magnetometer.

- Med et magnetometer kan vi finde bittesmå variationer i jorden. Vi kan finde, hvis der ligger en hestesko eller et stort våbenoffer nede i jorden. Men vi kan også se, hvis der har været et bålsted, for når jord bliver varmet op, bliver nogle af jernatomerne i jorden til et magnetisk mineral, siger han og fortsætter:

- Faktisk kan den også finde rester af huse, hvor der blevet brugt tørv til at bygge væggene med, siger han.

Masser af genstande ligger og venter på at blive opdaget

Selvom Danmark har meget lidt vild natur, og

arkæologerne
i løbet af de sidste 150 år har gennemsøgt det meste af marklandskabet, er der stadig steder, som ikke er særlig godt undersøgt, forklarer Søren Sindbæk.

- Der ligger helt sikkert meget ude i sumpene, hvor det er svært at komme til. Og med

droner
med Lidar kan vi i fremtiden sikkert finde en masse i vådområderne. Det er sandsynligt, at der ligger bro- og vejanlæg fra vikingetid og jernalder derude, siger han og fortsætter:

- Og måske kan vi endda finde de skibsværfter og havne, der må have ligget i forbindelse med vikingeborgene og handelspladserne i vikingetiden. Det er lidt af et mysterium, hvor de gemmer sig henne, slutter han.

Facebook
Twitter