Tre ud af fire virksomheder kan ikke skaffe computerchips

Chips-krisen betyder høje priser og lang ventetid på alt fra elbiler til opvaskemaskiner.

EU har kastet penge i at lave fabrikker, der kan producere mikrochips. Men det løser ikke problemet nu og her, siger Dansk Industri. (Foto: Chris Ried © Unsplash.com)

Din elbil, fladskærm, smartphone og vaskemaskine vil ikke fungere uden dem.

De såkaldte mikrochips - bittesmå, komplicerede dimser - er altafgørende for en meget stor del af den teknologi, vi bruger i hverdagen.

Men der er et problem.

I de seneste år har mikrochipsene været en mangelvare blandt andet på grund af coronakrisen. Og 2022 har indtil nu ikke vist sig at være året, hvor krisen klinger af.

Tre ud af fire danske virksomheder, som er afhængige af mikrochips, mangler nemlig den efterspurgte vare. Det viser tal fra Dansk Industri, som DR har fået.

Det svarer til over 1.000 danske virksomheder.

- Som virksomhed vil vi ikke kunne eksistere uden de her chips, siger Steven Friberg.

Han er administrerende direktør i UXV Technologies, som er en af de virksomheder, der lige nu er hårdt ramt af mikrochip-krisen.

Virksomheden laver blandt andet fjernbetjeninger til forskellige slags droner, både til private og til forsvarsindustrien. Og fjernbetjeningerne kræver en mikrochip for at fungere.

- Har vi ikke chipsene, kan vi ikke producere vores produkt. Men chipsene er næsten femdoblet i værdi og har en ventetid på et sted mellem 18 og 24 måneder, siger Steven Friberg.

- Det er i bund og grund en kæmpe hæmsko for vores potentielle vækst, og det har gjort, at vi har været nødt til at omstille os, fortsætter han.

Krigen i Ukraine kan forværre problemet

Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri med ansvar for global handel, er overrasket over de seneste tal fra organisationens medlemmer.

- Vi havde egentlig forventet, at nu når pandemien var ved at klinge af, så ville det blive normalt igen. Men det er desværre ikke det, vi ser. Der er stadig en meget udbredt mangel på mikrochips i dansk erhvervsliv, siger han.

Han frygter, at krigen mellem Rusland og Ukraine kan gøre problemet endnu større.

Ukraine står for næsten halvdelen af verdensproduktionen af neongas, som er en vigtig del i fremstillingen af mikrochips.

- I mange af de lande, hvor man producerer mikrochips, eksempelvis i Sydkorea, er man bekymret for at komme til at mangle neongas, siger Peter Thagesen og fortsætter:

- Krigen i Ukraine er altså med til at gøre problemet endnu større. Så længe krigen varer ved, vil det her problem også blive påvirket negativt.

Ventetid på flere produkter

Når mikrochips-krisen fortsætter, kan det både ramme danske virksomheder og danske kunder.

- Det betyder, at virksomhederne ikke kan tjene de penge, de ellers kunne. Det betyder også for kunderne, at leveringstiden bliver længere, at der ikke er det samme vareudbud, og at priserne bliver højere på en del elektronik, siger Peter Thagesen.

I løbet af krisen har det blandt andet været svært at få fat i bestemte modeller af elbiler, spillekonsoller som Xbox og Playstation 5 og bestemte modeller af computere.

Administrerende direktør i UXV Technologies Steven Friberg viser en rulle med et par tusinde mikrochips. De små dimser er steget markant i værdi i de seneste år. (© DR)

Hos Elgiganten har de blandt andet haft problemer med at få bestemte hårde hvidevarer hjem som for eksempel opvaskemaskiner. Selvom problemet ikke er lige så stort nu som tidligere i krisen, kan kunder stadig risikere en ekstra lang leveringstid på visse produkter.

Det fortæller administrerende direktør Peder Stedal:

- Det er typisk, hvis du skal have et helt nyt køkken, og du gerne vil have, at det hele har det samme design, at der kan være enkelte produkter, som simpelthen har en længere leveringstid.

Men generelt har de hos Elgiganten sørget for at forberede sig på krisen.

- Vi har købt meget ind her til foråret for at være på den sikre side. Der har vi løbet nogle risici simpelthen for at sikre os, at vi har nok på lager, siger Peder Stedal.

Kan ikke løses her og nu

EU har meldt ud, at de vil kaste intet mindre end 43 milliarder euro (knap 320 milliarder kroner) efter en produktion af mikrochips i Europa.

På nuværende tidspunkt står Europa for kun cirka ti procent af produktionen af mikrochip på verdensplan. Men med nye fabrikker kan EU blive mindre afhængig af de store producenter i Asien.

Det kommer dog ikke til at løse krisen nu og her. Det tager nemlig mange år at bygge fabrikker til at fremstille mikrochips, da processen er meget kompleks.

- Vi kan ikke udvide den globale produktion af mikrochips særlig hurtigt. På den korte bane, er der ikke så meget, vi kan gøre, siger Peter Thagesen.

Derfor må virksomheder, der ikke har nok chips på lageret, forsøge at nytænke deres produktion.

- Før i tiden kunne vi få alt, vi ville, fra dag til dag. I dag må vi kigge på, hvad der er tilgængeligt på markedet, og så må vi købe det ind og designe vores produkt ud fra det, siger Steven Friberg fra UXV Technologies.

- Så håber vi, at det virker. Hvis ikke det gør det, må vi gøre det hele igen. Det kan være en meget dyr og langsommelig omgang i forhold til det, man er vant til, fortsætter Steven Friberg.

Han understreger, at det langt fra er alle, der kan finde en vej ud af problemet.

- Vi har været i stand til at kunne omstille os. Det er der andre, der ikke kan, siger han.