Tycho Brahe troede på astrologi: Derfor er horoskoper ikke længere en videnskab

I flere århundreder var astrologi en af de mest etablerede videnskaber.

Det var først under den naturvidenskabelige revolution, at videnskabsfolk begyndte at efterprøve forudsigelserne fra stjernerne. Det viste sig, at forudsigelserne ikke holdt. (Foto: Paige Weber © Unsplash)

Rettelse: Tidligere stod der i artiklen, at solen er centrum i vores galakse. Det er forkert. Solen er centrum i vores solsystem. DR beklager fejlen.

I dag er de fleste med på, at astrologi ikke er en videnskab.

- Astrologi kan være mange ting: En form for terapi, underholdning eller et spirituelt redskab. Men det er ikke en videnskab, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet.

Men sådan har det ikke altid været. En gang var astrologi en videnskab på niveau med matematik og naturvidenskab, og datidens videnskabsmænd havde hang til horoskoper.

- Det kan virke underligt for folk i dag, men astrologi har en lang historie som videnskab og var i flere hundreder af år en af de mest etablerede og mest grundlæggende videnskaber, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Jorden var universets centrum

Da videnskabsmænd første gang begyndte at kortlægge planeter og stjerner, tog astrologien virkelig fart.

Oldtidens græske filosoffer havde allerede været optaget af himlens betydning for mennesket mange hundrede år tidligere.

Men det er først, da den græske videnskabsmand Claudius Ptolemæus i cirka år 150 laver en matematisk model af himmellegemernes bevægelser, at astrologien virkelig bliver udbredt i den vestlige del af verden.

- Man har altid betragtet stjernerne og dengang set det som noget, der er sammenhængende med livet på Jorden, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen og fortsætter:

- På det her tidspunkt tror man også, at Jorden er centrum for solsystemet, og at der er en særlig tæt forbindelse til himlen og stjernerne.

Derfor bliver der også på det tidspunkt forsket i astrologi og undervist i det på universiteterne.

Men billedet begynder så småt at ændre sig omkring 1500-tallet og de følgende par hundrede år.

Videnskabsmænd var astrologer

Der er flere årsager til, at astrologi langsomt bliver lukket ude af den videnskabelige verden.

- Vi begynder at forstå vores verden på en ny måde. Vi får en forståelse af, at Solen er centrum i vores solsystem. Det påvirker vores verdensbillede og ændrer den umiddelbare sammenhæng mellem Jorden og Himlen, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Over flere hundrede år udspiller sig blandt andet den naturvidenskabelige revolution, hvor nye metoder og standarder bliver fastlagt inden for videnskab.

Datidens videnskabsfolk begynder at gå… ja, mere videnskabeligt til værks.

- De begynder at efterprøve de forudsigelser, der bliver udledt af stjernerne. Det giver anledning til tvivl, for forudsigelserne holder ikke, siger han.

Selvom det på den tid er udbredt, at store videnskabsmænd som Tycho Brahe og Galileo Galilei er astrologer, er der også videnskabsmænd, der begynder at stille sig kritiske over for astrologi.

Danske Tycho Brahe var videnskabsmand i 1500-tallet, hvor han forskede i både astronomi og astrologi. I stjernetegn var han skytte. (Foto: Orf3us © WikiMedia Commons)

En af dem er Isaac Newton, der formulerer tyngdeloven i slutningen af 1600-tallet.

- Med hans idé går man mere væk fra en klassisk græsk forestilling om, at der er endelige årsager, der påvirker gennem hele universet, hvor stjerner betyder noget for menneskers liv, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen og fortsætter:

- Newton har et andet verdensbillede, og han er dybt skeptisk over for astrologi og mener ikke, at det er en videnskab.

Gud styrer det hele

Men det er ikke kun nye tanker hos videnskabsfolk, der gør, at astrologi i dag ikke er en videnskab i Vesten.

- Det er et sammensurium af mange strømninger i verden over flere hundrede år, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Her spiller religion også en rolle.

Indtil ændringerne så småt begynder i 1500-tallet, er videnskab og religion uadskilleligt. Man studerer verden ud fra den præmis, at Gud har skabt den.

Men omkring 1600-tallet og 1700-tallet kommer der en ny forestilling om Gud, særligt i Nordeuropa.

- Det syn er, at Gud ikke er ansvarlig for alt, der sker i verden. Det svækker astrologi, der hænger godt sammen med en religiøs opfattelse af, at alle hændelser og begivenheder er forudbestemt og følger en plan, siger han.

Mennesker bliver frie individer

Oven i de videnskabelige gennembrud og en Gud, der ikke styrer alt, kommer der i Vesten også et nyt syn på mennesket.

- I 1500-tallet kan du ikke overbevise nogen om, at de er frie og selvstændige individer. De er underlagt kongen, familien, deres miljø, religion, traditioner og stjernerne, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Men den opfattelse ændrer sig langsomt over årtierne.

- Man begynder at betragte mennesket som et frit individ, der har en fri vilje. Mennesker har deres egen bestemmelsesret og er individuelle. Det er svært at forene med tanken om, at ens skæbne er forudbestemt, fordi stjernerne stod på en bestemt måde, da man blev født, siger han.

FacebookTwitter