Tyskland opsender drivhus-satellit: Vil dyrke tomater i rummet

Tyskerne vil teste, om grøntsager kan gro i rummet, så astronauter ombord på fx en månebase kan få friske fødevarer.

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har også tidligere eksperimenteret med at dyrke salat på den Internationale Rumstation. Med succes. Men denne gang er det altså kosmiske tomater, der skal dyrkes. (© DLR)

Det kan være besværligt nok at dyrke tomater i en almindelig have. Planterne skal gro i den rette type jord, må ikke vandes for ofte (men heller ikke for sjældent) og de skal helst kun have en smule gødning ad gangen - fordelt over flere omgange.

Men det er tydeligvis ikke noget, der skræmmer det tyske center for fly- og rumfart, DLR, der bogstaveligt talt tager tomatdyrkning til helt nye højder, når de lørdag aften dansk tid sender satellitten Eu:CROPIS i kredsløb 600 kilometer over Jorden.

Der er nemlig tale om en 250 kg tung drivhus-satellit, hvori tyskerne vil dyrke kosmiske tomater.

Eu:CROPIS-missionen varer to år, og undervejs er det meningen, at tomatplanter skal spire og vokse i et drivhusmiljø, som ligner de forhold, der er på Månen og Mars. Hvis vi en dag skal bygge base deroppe.

Eu:CROPIS-satellitten drejer om sin egen akse for at simulere tyngdekraften på hhv. Månen og Mars. Indeni befinder de to drivhuse sig. (© DLR)

Kunstig urin og kosmisk stråling

Der er ikke ligefrem overflod af næringsstoffer og ilt ombord på en satellit, der er 600 kilometer oppe i Jordens atmosfære.

Derfor er tomatplanterne afhængige af hjælp fra en koloni af mikroorganismer, der kan omdanne syntetisk urin til gødning og en encellet alge af slægten Euglena, som både sørger for produktionen af ilt og beskytter drivhusmiljøet mod for store mængder ammoniak fra den kunstige urin.

Solenergi er der heller ikke noget af. Tomatplanterne må derfor nøjes med LED-lys, mens en tryktank skaber en atmosfære, der ligner Jordens. Fra Jorden kan forskerne følge nøje med i hele processen via 16 kameraer.

- Det er vanvittigt imponerede det, biologerne har lavet. Det er et meget, meget lukket system. Alligevel har de formået at gøre det stabilt, siger Jakob Fromm Pedersen, der i dag er ingeniør i Terma, men indtil 2017 var ansat i DLR, hvor han arbejdede på Eu:CROPIS-projektet.

Forskerne har testet systemet på Jorden.

Friske fødevarer på Mars

Hele ideen bag missionen er at teste, om det er muligt dyrke grøntsager i rummet, hvis man simulerer forholdene på Jorden, så astronauter på eksempelvis en månebase kan få adgang til friske fødevarer.

Det første halve år efterligner satellitten Månens tyngdekraft. Derefter Mars’.

Samtidig får forskerne mulighed for at måle på, hvordan det påvirker de levende organismer at blive udsat for kosmisk stråling over lang tid.

Drivhus-satellitten opsendes fra det amerikanske militærs rumhavn Vandenberg Air Force Base i Californien med SpaceXs Falcon 9-raket. Det er også herfra, at NASAs Insight-sonde, der mandag aften landede på Mars, er opsendt.

Eu:CROPIS opsendes søndag kl. 19.32 dansk tid.

Facebook
Twitter