Universets mørkeste hemmelighed: Tre forskere deler Nobelpris for opdagelser af sorte huller

Nobelpris i fysik går til to mænd og en kvinde, der forsker i universets tungeste objekter.

Sorte huller er usynlige, fordi intet kan undslippe dem - ikke engang lys. (Foto: ESO/L. Calçada HANDOUT © Scanpix)

Dette års Nobelpris i fysik går til tre forskere - to mænd og én kvinde - for deres opdagelser af universets mørkeste hemmeligheder, oplyser Nobelkomitéen.

Briten Roger Penrose får halvdelen af prisen for at have opdaget, at en "formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle teori om relativitet".

Altså at Albert Einsteins mere end 100 år gamle relativitetsteori kan vise, at sorte huller kan dannes.

Roger Penroses arbejde med sorte huller begyndte i 1960'erne, hvor han blandt andet arbejdede sammen med den berømte - og nu afdøde - fysiker Stephen Hawking.

Den anden halvdel af prisen går til tyskeren Reinhard Genzel og amerikaneren Andrea Ghez for deres opdagelse af et usynligt og ekstremt tungt objekt i centrum af vores galakse, Mælkevejen.

Deres arbejde har ifølge Nobelkomitéen givet os det hidtil bedste bevis for, at der er et supermassivt hul i Mælkevejens centrum.

Hvad er sorte huller?

Da fysikeren Albert Einstein fremlagde sin relativitetsteori, foreslog han også eksistensen af sorte huller - en idé som forskere havde haft i mange år.

Sorte huller er universets tungeste objekter, og tyndekraften i sorte huller er så stor, at intet kan undslippe dem - ikke engang lys.

Derfor er de også usynlige.

Alligevel fik vi i 2019 verdens første foto af et sort hul. Billedet er skabt ud fra forskellige billeder fra radioteleskoper verden over, som tilsammen udgør kæmpeteleskopet Event Horizon Telescope.

Fotoet viser ikke selve det sorte hul, men dets skygge.

Det kan du læse mere om her.

/ritzau/ redigeret af DR

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk