Universitet ansætter kun kvinder: 'Man retter op på et system, der ikke er fair'

Kønskvoter er super effektive, siger professor om hollandsk idé. Danske universiteter er imod.

CBS-professor Sara Louise Muhr kalder kønskvoter for supereffektive. Det øger ikke alene andelen af kvinder, men også andelen af kompetente kvinder, siger hun. (Foto: Celina Dahl © Scanpix)

Vores krav til dig: Du er omstillingsparat, selvstændig og hårdtarbejdende. Og så er du kvinde.

Sådan ser en række jobopslag fra det tekniske universitet i Eindhoven i Holland, TUE, ud fra 1. juli i år.

Universitetet vil have flere kvinder ind i forskningen. Et ønske, der er baseret på rapporter, der dokumenterer, at kvinderne stadig er stort undertal på de europæiske universiteters kontorgange og i laboratorierne.

Helt konkret betyder det, at man på et bestemt fellowprogram ikke tillader mandlige ansøgere i de første seks måneder, efter at et stillingsopslag til en permanent forskerstilling er slået op.

Først hvis det ikke har kunnet lade sig gøre at finde en kvindelig kandidat i det halve år, kan mænd komme i betragtning.

I en artikel på Sciencemag.org fortæller præsidenten for universitetet, Robert-Jan Smits, at man har snakket om kønskløften mellem kvinder og mænd i lang tid. Uden der er sket noget.

Lige nu er under hver tredje af universitetets adjunkter kvinder, mens kun 15 procent af lektorerne eller professorerne er kvinder.

- Vi har prøvet alle mulige bløde tiltag, og der er talt en masse om det. Men tallene ser stadig forfærdelige ud, siger han til Sciencemag.

Danske universiteter: Det er omvendt diskrimination

Flere danske dekaner og universitetsledere er ikke tilhængere af den hollandske idé.

Sciencereport.dk har talt med repræsentanter fra både Aalborg Universitet, DTU og IT Universitetet, som argumenterer for, at man ikke retter en fejl ved at begå en anden.

For man kan ikke gøre op med diskriminationen mod kvinder ved at diskriminere mænd i ansættelsesprocesserne.

- Man kunne helt sikkert kickstarte noget, men vi er slet ikke med på metoden. Det ville være en diskrimination af køn, og det ligger os fjernt, siger rektor ved IT-universitetet i København, Martin Zachariassen til mediet.

Der er ellers noget at tage fat i. En rapport fra Uddannelses- og forskningsministeriet fra sidste år viser, at kun godt hver tredje forsker på de danske universiteter har navne som Helle eller Line.

Kigger man på karrierestigen på universiteterne, falder kvindeprocenten i takt med, at vi kravler op ad. Den rammer bunden på professorniveau, hvor færre end hver fjerde er kvinde.

Dog er andelen af kvinder stigende på alle niveauer og har været det i det seneste årti.

Kønskvote-forsker: Det er super effektivt

Hvis man udelukkende kigger på ligestilling som en jagt på 50-50 fordeling mellem kønnene, så er kvoter eller såkaldte 'hårde' metoder som den hollandske effektive.

Det fortæller Sara Louise Muhr, der er professor på Copenhagen Business School. Hun har forsket i kønskvoter i erhvervslivet.

- Det er super effektivt. Alle studier af forskellige typer af kvotesystemer viser, at det øger andelen af kvinder markant, samtidig med at andelen af kompetente kvinder også øges markant. Det er jo ikke sådan, at man går på kompromis med kompetence. Heller ikke i det konkrete eksempel fra Holland.

Men der er stor forskel på kvindekvoter, anfører hun. Den hollandske er efter Sara Louise Muhrs overbevisning ikke diskriminerende, da man ikke udelukker mænd totalt.

Man fokuserer bare på kvinder i første omgang.

- De ansætter jo ikke bare en hel masse kvinder. Men de giver kvinder et forspring. Hvis der findes en kvalificeret kvinde, så ansætter de hende. Hvis der ikke gør, så åbner de op for andre.

Kvinder ansat på kvoter føler sig ikke mindre værdige

Maja Horst er professor i forskningsformidling og institutleder på Københavns Universitet, Derudover sidder hun i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd, som blandt andet samler data om kønsfordelingen i dansk forskning.

Hun har tidligere været kritisk indstillet over for 'hårde' metoder som kønsbetingede ansøgningsprocesser og deciderede kønskvoter i forskningen. Men hun har rykket sig.

- Jeg har ligesom alle andre i mange år sagt, at jeg ikke vil have kvoter. At jeg ikke vil have et job, fordi jeg er kvinde. Men jeg må bare konstatere, at det andet rykker ikke noget. Det er mange år siden, at kvinderne rykkede op i top på uddannelserne, og der er alligevel ikke sket særlig meget for os senere i vores karrierer.

Netop argumentet om, at kvinder ikke vil have et job, fordi de er kvinder, bruges ofte mod kønskvotering eller andre metoder til at hæve antallet af kvinder.

Til Sciencereport.dk siger DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev:

- Én ting er, at kønsdiskrimination sker i det skjulte, en anden ting er at gøre det helt åbenlyst. Og lur mig, om der ikke er mange kvindelige forskere, der vil frabede sig det, fordi de føler, at de kun er ansat, fordi de er kvinder.

Lige præcis det har professor ved Copenhagen Business School Sara Louise Muhr undersøgt. Og i virkeligheden føler kvinder sig ikke særligt behandlet i sådan nogle situationer, fortæller hun.

- Der er forskning, der viser, at kvinderne ikke føler sig som kvotekvinder, fordi de er ansat på kvoter. Derudover ser kvindernes kolleger heller ikke på de givne kvinder som kvotekvinder efter en kort overgangsperiode. Så det argument holder ikke.

Vi diskriminerer allerede - mod kvinder

Selvom Anders Bjarklev opponerer mod kønsdiskrimination på universiteterne, foregår det allerede. Mod kvinder.

Forskere har for eksempel i et meget omtalt forsøgtestet hvad køn betyder for modtagelsen af en ansøgning. En gruppe professorer blev bedt om at vurdere en række cv'er. CV'erne var identiske, men på den ene halvdel var der mandenavne. Den anden halvdel kvindenavne.

Forsøg er gentaget med lignende resultat.

- I forsøget kan vi se gang på gang, at mændene bliver foretrukket til stillinger. At de skal have en højere startløn. Man vurderer sågar, at manden er en bedre forælder, fortæller Sara Louise Muhr, der selv har repliceret og bekræftet eksperimentet.

Det ubevidste bias spiller ind, når jobs skal besættes. Derfor mener Sara Louise Muhr, at man bare vender situationen om med tiltag som det hollandske.

- Kvoter eller differentieret ansøgning er jo egentlig bare med til at udligne en allerede eksisterende positiv særbehandling af mandlige kandidater. Så vi bruger faktisk bare noget bevidst mod noget ubevidst, som er der i forvejen. Man retter op på et system, der ikke er fair, som det er nu.

Det vigtigste er at få diskrimination i fokus

At dømme ud fra sciencereport.dk's interviews med repræsentanter fra universiteter herhjemme ser det ikke ud til, at der er kønskvoter lige om hjørnet i den danske forskningsverden.

Derfor tror Maja Horst også mere på et stort og udtalt fokus på at sikre lige muligheder for kønnene. Og det fokus skal komme fra universitetsspidserne.

- Det ville skabe ændringer, hvis man som involveret i ansættelser bliver spurgt om, hvordan man håndterer de her udfordringer. Hvis man bliver afkrævet tanker og svar på, hvordan man i sammensætningen af staben sørger for, at der er en god kønsfordeling.

- Man skal sørge for, at alle i ansættelsesprocesserne er bevidste om de ubevidste bias, som forskningen har vist, at vi har. Og så kunne vi godt overveje ikke kun at ansætte folk ud fra deres individuelle kompetencer og deres individuelle evner. Måske skal man også ansætte den enkelte ud fra sammensætningen i teamet og teamkvalifikationer.

Det vigtigste at tage med fra det nye hollandske eksempel er ifølge Maja Horst det fokus, som præsidenten for det tekniske universitet i Eindhoven lægger op til.

- Jeg synes, at det vigtigste ved det her er signalværdien. Han lægger hovedet på blokken og sætter en klar linje til efterfølgelse. Når man gør noget så drastisk, som Smits gør, så er det jo et middel for at opnå et større mål om en bredere diversitet.

Facebook
Twitter