Midt ude i det vestlige Stillehav ligger øgruppen Marshalløerne. På overfladen ligner de mange småøer noget, som de fleste nok vil forbinde med et ferieparadis.
Men under Stillehavets lyseblå overflade gemmer sig andet end farverige fisk og smukke koraller.
Ud for atollen (en koralø) Bikini hviler nemlig vraget af krigsskibet USS Saratoga til evigt minde om en tid, der for længst er ovre, men som bliver ved med at plage de mennesker, som bor (eller boede) på en af Marshalløerne.
USS Saratoga-vraget er resultatet af to af de 67 atomprøvesprængninger, som USA foretog i området omkring Marshalløerne under den kolde krig, inden amerikanerne smuttede og i øvrigt efterlod store dele af deres radioaktive affald i et nærmest ubeskyttet krater.
Siden har USA lykkeligt ‘glemt’ alt om affaldet.
Det har de omkring 60.000 indbyggere på Marshalløerne ikke. Tværtimod har de netop fået endnu en påmindelse om, hvorfor mange af dem i dag er tvunget til at bo på de to øer Ebeye og Majuro (som også er navnet på hovedstaden), hvor overbefolkning er et voksende problem.
Undersøgelser udført af det amerikanske Columbia University viser nemlig, at nogle af Marshalløerne er langt mere forurenede med radioaktiv stråling end både Fukushima-ulykken i Japan i 2011 og Tjernobyl i Ukraine, hvor historiens største atomkraftulykke indtraf i 1986.
Stråling er seks gange højere end tilladt
Forskere fra Columbia University har udgivet tre undersøgelser i tidsskriftet PNAS, hvor de undersøger henholdsvis stråling i jordprøver, radioaktiv forurening af frugt og et bombekrater ud for Bikini-atollen, hvor USA smed det kraftigste af sine atomvåben i 1954.
Undersøgelserne af jorden viser blandt andet, at ioniserende stråling på Bikini-atollen og øen Naen, der er en del af Rongelap-atollen, er langt højere end det maksimale strålingsniveau, som er aftalt mellem USA og Marshalløerne.
Det sikre strålingsniveau for indbyggere på Marshalløerne er sat til 100 millirem per år. På dele af Bikini er mængden af ioniserende stråling på helt op til 648 millirem, mens strålingsniveauet på Naen er op til 460 millirem.
Ifølge forskerne er det ‘væsentlig højere’ niveauer, end man har registreret i både Fukushima og Tjernobyl.
Hemmelig test afsløret af voldsomt radioaktivt nedfald
USA tog kontrollen over Marshalløerne under Anden Verdenskrig. Efter krigen begyndte amerikanerne at teste deres atomvåben-arsenal på og omkring de mange øer.
Beboere blev tvangsflyttet og evakueret efter behov.
Prøvesprængningerne blev ved frem til 1958. Inden da nåede amerikanerne at udføre 67 test. Én af dem var af den mest kraftfulde bombe, som amerikanerne nogensinde har detoneret.
Testen foregik på Bikini-atollen, hvor bomben, som havde en kraft, der svarer til 15 megaton TNT, efterlod et 1,5 kilometer bredt og 75 meter dybt krater.
Egentlig var testen hemmelig, men på grund af voldsomt radioaktivt nedfald måtte flere beboere på øerne omkring i al hast evakueres, og der gik ikke lang tid, før nedfaldet kunne spores i lande som Australien, Japan og endda dele af Europa.
En indbygger døde som direkte følge af nedfaldet og flere andre fik strålesyge.
Prøverne fra Columbia University viser, at strålingen fra krateret, som har fået tilnavnet ‘Castle Bravo’, stadig er tårnhøjt. Tidligere forskning har også vist, at risikoen for at få forskellige kræfttyper er langt højere på Marshalløerne end i for eksempel USA den dag i dag.
FN advarer mod 'radioaktiv kiste'
Selvom USS Saratoga, der blev sænket af en prøvesprængning i 1946, stadig ligger hen som et tydeligt bevis på USA's ødelæggelse af Marshalløerne, har amerikanerne haft mere end almindeligt svært ved at anerkende deres ansvar.
I 1986 fik Marshalløerne sin selvstændighed og skrev i samme ombæring under på, at der ikke længere kunne gøres krav mod USA vedrørende atomtest-programmet.
I dag står øerne altså med et nedarvet problem, som stadig forårsager store lidelser.
Indbyggere må leve med, at mange af deres oprindelige levesteder er så forurenede, at de aldrig kan vende tilbage. Og selv om de nu bor på ‘sikre’ øer, er mange stadig udsat for store mængder stråling.
Mange er blevet syge på grund af det radioaktive nedfald, og op mod en tredjedel af befolkningen har forladt landet for at bosætte sig i USA.
Som om at det ikke var nok, er de lavtliggende øer kraftigt truet af stigende havvandstande som følge af klimaforandringer, og FN's generalsekretær, António Guterres, advarede så sent som i maj i år mod Marshalløernes ‘radioaktive kiste’: Et krater med atomaffald, som amerikanerne i 1979 overdækkede med beton.
Betonen slår nu revner, og fordi havet stiger, risikerer vandet at trænge ind og forurene Stillehavet med blandt andet plutonium-239, som er ekstremt giftigt.