Van(d)vittig opfindelse: 25-årige Henry forvandler saltvand til drikkevand i Chile

Ved hjælp af sollys og saltvand vil Henry Glogau hjælpe udsatte i Sydamerika med at skaffe vand og lys i deres hjem.

(Foto: PRIVATFOTO © Henry Glogau)

En bagende sol rammer tagpladerne til de interimistiske skure, der danner rammerne om hjemmet hos flere familier i ørkenområdet i det nordlige Chile.

Der er intet rent drikkevand at hente i nærheden, ligesom det ikke er muligt at få lys i skurene, når mørket om natten afløser solens stråler.

Ifølge den seneste optælling fra 2019 lavet af Catastro Nacional de Campamentos under den chilenske regering, var 802 uformelle byer spredt ud over Chile.

25-årige Henry Glogau fra New Zealand har taget sin kandidat under arkitektstudiet i Danmark. Det var også her, han kom frem til sit projekt, der har vundet flere internationale priser. (Foto: PRIVATFOTO © Henry Glogau)

Områderne huser mere end 47.000 familier, der har begrænset adgang til rent drikkevand og elektricitet.

En udfordring, som 25-årige Henry Glogau fra New Zealand nu har et bud på at løse.

Under sin kandidat på Det Kongelige Kunstakademi for Arkitektur, Design og Konservering i København har han designet et destillationsapparat, der ved hjælp af jordens naturlige processer omdanner saltvand til drikkevand og lys.

Projektet kalder han for ’Solar Desalination Skylight’.

- Chiles udfordring førte mig ideen om at lave et design, hvor vi kunne på en mere uafhængig måde bruge ressourcerne omkring os for at overleve i ekstreme områder, fortæller Henry Glogau om sit projekt.

Private virksomheder sidder på vandressourcerne

Med en voksende mineindustri, der fylder mere end halvdelen af Chiles eksport, bliver store mængder vand brugt til at udvinde kobber, guld, sølv og jern fra minerne.

Dertil kommer den stigende tørke i området, der har ramt en stor del af landets vandreserver.

Vand, som flere dele af befolkningen har svært ved at få adgang til, fordi omkring 80 procent af Chiles vandressourcer skønnes til at tilhøre private firmaer, der har skruet op for priserne på de livsnødvendige dråber.

- Jeg blev under studiet meget interesseret i Sydamerikas privatiseringen af ressourcer og sociale uligheder, forklarer Henry Glogau og fortsætter:

- Det har foregået i mange år, men særligt efter diktaturets afslutning i 1990 startede frihandelsfilosofien, hvor man begyndte at sælge landets aktiver som for eksempel vand og elektricitet til private firmaer og mineselskaber. Det har en stor påvirkning på de lavere sociale klasser, siger han.

Flere og flere små skurbyer uden adgang til el og vand dukker op i Chile. I 2016 skønnede den chilenske regering, at der var 660 skurbyer rundt i landet, mens tallet i 2019 var vokset til 802. (Foto: (Privat foto) © Henry Glogau)

Udfordringen kan man tydeligt se i de uofficielle byer, som dukker op rundt omkring i landet, der strækker sig langs den sydamerikanske kyst.

Byerne har ikke adgang til de offentlige vand- og elsystemer, og det får nogle af de lokale beboere til at tage desperate og farlige metoder i brug for at skaffe sig de vigtige nødvendigheder, forklarer Henry Glogau.

- Den måde, som de opståede byer får adgang til ressourcer, er ved at hacke sig ind på de offentlige systemer. De prøver for eksempel at stjæle elektricitet fra naboen eller prøver at koble sig ulovligt på vandrørene, som ofte går i stykker, fortæller han.

Fandt løsning i kendt vejrfænomen

Men hvad nu, hvis du kan få drikkevand i hjemmet uden at skulle være afhængig af de private virksomheders vandrør?

Det er netop, hvad Henry Glogaus opfindelse kan hjælpe de lokale med.

- De bor i ekstremt miljø, hvor du hurtigt ser udfordringerne ved for eksempel varme og tørke. Men her er det vigtigt, at du også ser fordelene og mulighederne. Chile er et land, der ligger langs kysten, hvor befolkningen har en let adgang til saltvand og solenergi, fortæller han.

’Solar Desalination Skylight’-projektet går derfor ud på at bruge de ressourcer, som befolkningen let har adgang til. I dette tilfælde er det ubegrænsede mængder af sol og saltvand.

Tanken bag projektet er at få et destillationsapparat integreret i boligen, der adskiller saltet fra vandet, så man kan tappe rent drikkevand i hjemmet og ikke længere være afskåret fra vandressourcerne.

- Jeg så for eksempel på jordens naturlige vandkredsløb, hvor vandet bliver fordampet og kommer op i jordens atmosfære, som bliver nedkølet og falder ned igen som regn.

Men i stedet for at vandet fordamper op i atmosfæren, opsamler Henry Glogau det rene vand i en beholder. Gennem processen lykkes det ham at fjerne mere end 99 procent af bakterierne og saltet fra vandet.

Henry Glogaus opfindelse giver indbyggerne i skurbyerne mulighed for at få lys og drikkevand uden at være koblet til de officielle systemer. (Foto: PRIVATFOTO © Henry Glogau)

- Resterne af saltet fra vandet vil man normalt kassere og ikke bruge, men jeg tænkte, at man kunne generere et output af det salt, der er tilovers. Der kom ideen til mig omkring et saltvandsbatteri, siger Henry Glogau.

Ved at bruge en simpel kobberring og zink blandes saltet sammen, og det skaber en elektrisk reaktion, der kan bruges til at danne lys.

- Det betyder, at du kan få en kilde til vand om dagen og elektricitet om natten, hvor batteriet om dagen kan blive opladet af en solcelle. På den måde fungerer projektet i en cyklus, fortæller han.

’Vi skal være opmærksomme på vores ressourcer’

Henry Glogau har testet projektet med de lokale indbyggere i skurbyerne for at se, hvordan produktet bedst kan fungere for dem i deres hverdag.

- Jeg prøvede i samarbejde med en lokal NGO at brainstorme med de lokale. Vi fandt sammen ideer til at bruge plastikaffald som flasker og kander, hvor man kunne lave små destilleringsenheder ud af det affald, du finder på gaden, siger den 25-årige arkitekt.

Her viser den unge arkitektstuderende, hvordan hans opfindelse virker sammen med en lokal NGO. (Foto: PRIVATFOTO © Henry Glogau)

Nu søger han hjælp fra virksomheder til at evaluere designet og prøve at få det implementeret i folks hjem i en større skala.

Han mener, at det er vigtigt, vi i fremtiden ser på lavteknologiske løsninger, der er for eksempel løsrevet fra elektricitet i udsatte områder i verden.

- Jeg tror, at manglen på ressourcer vil være et af de øverste punkter på dagsorden, når vi i fremtiden vil diskutere klimaforandringer. Især i områder, hvor man ikke er koblet på de officielle forsyninger. Her er du nødt til at gå tilbage til det basale, siger Henry Glogau, der i dag arbejder i København for arkitektfirmaet 3xN.

Han opfordrer også til, at vi skal være mere opmærksomme på folks adgang til ressourcer, og hvordan vi udvinder og bruger dem i vores hverdag.

- Tænk på, hvor meget vand vi skyller ud i vasken hver dag uden at tænke over det. Vi kan komme langt, hvis vi er mere opmærksomme på, hvor meget det kræver at få adgang til denne ressource, lyder det fra Henry Glogau.

Facebook
Twitter