Verdens mest berømte får blev født for 25 år siden: Klonede Dolly indvarslede en ny tid

Med Dolly begyndte en æra, hvor vi mennesker kunne ændre og designe dyr og planters arvemasse.

Det er februar 1997, og noget stort er på vej. Journalister over hele verden har fået besked om, at en forskningsgruppe fra Skotland snart vil offentliggøre et banebrydende videnskabeligt resultat.

Men ingen aner, hvad det handler om.

22. februar bliver journalisterne endelig lukket ind i en stald ved Roslin Institute lidt udenfor Edinburgh. Herinde står fåret Dolly - det første får, som er klonet fra voksne celler.

Kameraerne klikker, blyanterne kradser henover notesblokkene, og kort efter går nyheden verden rundt.

Lidt over et halvt år før journalisterne bliver lukket ind i stalden, bliver fåret Dolly født af sin rugemor. Hun er resultatet af den første kloning af et pattedyr ved brug af kropsceller fra et voksent individ (såkaldte ‘somatiske celler’).

Ved at sprøjte en yvercelle ind i et æg, som forskerne har tømt for arvemasse, lykkedes det dem at befrugte ægget, der cirka seks måneder senere bliver til Dolly.

Ifølge Poul Hyttel, der er i dag er pensioneret professor fra Københavns Universitet og selv har forsket i kloning af dyr, var kloningen af Dolly et kæmpe gennembrud.

- Dolly var det ultimative bevis på, at vi nu kunne hive celler ud af kroppen, dyrke dem og bruge dem til kloning bagefter. Det åbnede en helt masse muligheder, siger han.

Videnskaben skabte første klon 100 år tidligere

Selvom mange måske tror det, var Dolly langt fra det første dyr, videnskaben haft held med at klone.

Allerede i sluntingen af 1800-tallet lykkedes det for den tyske forsker Hans Adolf Eduard Driesch at klone en søanemone.

Driesch var inspireret af naturens måde at klone på.

I naturen opstår kloner nemlig, når et enkelt befrugtet æg deler sig i to. Det fænomen kalder vi også for enæggede tvillinger.

Hans Adolf Eduard Driesch skar en befrugtet ægcelle, der var begyndt at vokse, midtover. Det resulterede i to ens befrugtede æg, som udviklede sig videre til hvert sit individ.

Får og køer var blevet klonet før

Det var dog ikke alle, der mente, at Drieschs metode talte som ægte kloning, men blot en måde at snyde naturen på.

Kritikerne mener, at det først var i 1950’erne, at englænderen John Gurdon lykkedes med at lav den første rigtige klon.

Ved at tage en ung celle fra et tidligt frøfoster (embryon) og sprøjte den ind i et æg, som var tømt for arvemasse, lykkedes det ham at befrugte ægget og få det til at udvikle sig til en frø.

Gurdons metode med celler fra et embryon var effektiv, og i årene efter lykkedes det andre forskere at klone først fisk, så mus og senere store pattedyr som køer og får.

Dolly var kronen på værket i 100 års forskning

Men hvis Dolly ikke var den første, hvorfor gik nyheden så verden rundt?

Ifølge Henrik Callesen, der er professor på Aarhus Universitet og selv har været med til at klone grise, viste Dolly, at der var meget, forskerne endnu ikke vidste om kloning.

- Med Dolly viste de skotske forskere, at man kan vække sovende gener i celler. Der var ellers konsensus om, at det var umuligt. Men da en yvercelle, hvor kun de gener, der producerer mælk er aktive, blev sat ind i ægget, blev de sovende dele af DNA’et aktive igen og var med til at danne et foster, siger han.

Dolly skabte stor opmærksomhed verden over, fordi metoden også pludselig gav mulighed for at klone mennesker. Det var dog forbudt i Danmark og de fleste andre vestlige lande, men debatten førte til, at Folketinget i 22. maj 1997 vedtog en dagsorden, der begrænsede kloning med voksne celler, så fostrene aldrig blev til færdigudviklede individer.

- Dolly demonstrerede, at man i teorien kan tage celler fra sig selv, klone dem og få en identisk kopi. Altså havde du levende celler fra Hitler, kunne du også i teorien klone dem og få en kopi af ham, siger Henrik Callesen.

Ikke den revolution, man havde regnet med

Dolly åbnede for en række helt nye muligheder i forskningen.

Ved at ændre generne i de voksne celler, forskerne satte ind i et æg for at skabe en klon, kunne de nu skræddersy forsøgsdyr til eksempelvis at udvikle ny medicin.

Eksempelvis var det muligt at designe en gris, der led af en udbredt menneskesygdom for at teste virkningen af mulige nye stoffer mod sygdommen, forklarer Henrik Callesen.

- Jeg har selv været med til at klone grise med bestemte genændringer. Det er lykkedes for os mange gange, men det er dyrt og ikke særlig effektivt, siger han og fortsætter:

- Siden er kloning blevet overhalet indenom af andre teknologier såsom CRISPR. Blandt andet derfor er forskning i kloning i Danmark helt lukket ned i dag.

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto © Colourbox)

98 procent af klonerne dør

Kloning var på stort set alles læber i slutningen af 90’erne - og mange anså det for at være en af fremtidens vigtigste teknologier.

Men det skulle vise sig, at det slet ikke var så smart, som mange gik og troede. Teknologien blev nemlig ved med at være dyr og ineffektiv, fortæller Henrik Callesen.

- Effektiviteten ligger på omkring to procent. Det vil sige, at kun to procent af de æg, der bliver befrugtet ved at modtage en kropscelle, ender med at blive født som et sundt individ. 98 procent dør enten i fosterstadiet eller i de første uger efter fødslen, siger han.

Hvorfor det sker, er forskerne ikke sikre på.

De har blot observeret, at æggene ofte ikke sætter sig fast, når de bliver sat op i rugemoren, og at antallet af aborter er meget højere end ved normale fødsler. Lykkedes det endelig for dyret at blive født, dør det ofte en uge eller to efter fødslen.

- Hos grise har vi set, at de få individer, der overlever alle de udfordringer, til gengæld viser sig at være lige så sunde og raske som almindeligt fødte dyr. Der er ingen forskel i resten af deres liv og de efterfølgende generationer, siger Henrik Callesen.

Nemmere at ændre i generne efter fødslen

Når forskerne i dag laver mus med bestemte genændringer - mus de kan bruge til forskning i ny medicin - kloner de dem ikke.

I stedet bruger de stamceller, hvor de har ændret i generne. Celler, de så sprøjter ind i fem dage gamle befrugtede museæg, forklarer Poul Hyttel.

- Når man sprøjter de genetisk ændrede stamceller ind i ægget, vokser de ind i cellemassen og bliver en del af musefostret, der er ved at vokse frem, siger han.

I 2006, ti år efter Dollys fødsel, revolutionerede japaneren Shinya Yamanaka netop brugen af stamceller. Han opfandt en metode til at forvandle almindelige voksne kropsceller til såkaldte pluripotente stamceller.

Tidligere kunne vi kun finde de pluripotente stamceller i fostre, der er få dage gamle. Det blev med andre ord meget nemmere, at skaffe stamceller til at bruge til at ændre i generne på forsøgsdyr.

- Stamceller og forskellige genredigeringstekniker har vist sig at være meget mere effektive end kloning. På mange områder har de simpelthen erstattet kloning, siger han.

Væddeløbsdromedarer og truede hvide næsehorn

25 år efter Dollys fødsel har kloning ikke vokset sig kæmpestort, som mange ellers troede i slutningen af 1990’erne.

Ifølge Henrik Callesen er der dog stadig to områder, hvor kloning kan komme til at spille en afgørende rolle.

- Først og fremmest er det håbet om, at kloning kan være med til at redde truede dyrearter. Tag det nordlige hvide næsehorn eksempelvis. Der er kun to hunner tilbage af arten. Her er der nogen, der forestiller sig, at kloning kunne være den teknologi, der redder arten, siger han.

I 2019 og 2020 lykkedes det italienske forskere at klone fostret fra et nordligt hvidt næsehorn. Fostrene er nu nedfrosset og venter på, at de kan blive sat op i en rugemor.

Gemmer forskerne sædceller og æg fra dyrearter, vil det i nogle tilfælde være muligt på denne måde at redde arten.

Det er dog ikke kun ved truede dyrearter, kloning kan komme til at spille en rolle. Ved meget værdifulde dyr kan teknologien vise sig nyttig, forklarer Henrik Callesen.

- I Korea har de lavet kloner af hunde, der er særligt gode til at opsnuse narko i lufthavnen. I Dubai har man desuden klonet væddeløbsdromedarer. En god dromedar kan nemlig være flere millioner dollars værd, siger han.

Det havde ikke været muligt, hvis det ikke havde været for fåret Dolly. Det er nemlig præcis den samme teknik, der bliver brugt i kloningen.

Det håb - og den frygt - kloning indvardslede for 25 år siden, er måske blegnet lidt med årene. Men fåret Dolly står stadig tilbage som et symbol på den verden af muligheder, som genteknologien kan føre med sig. Men også for diskusisonen om, i hvilket omfang vi skal bruge teknologien.

Facebook
Twitter