Vi er tættere på Solen end nogensinde: Sonde afslører solvindens hemmeligheder

Rumsonde har fundet kilden til den gådefulde solvind, som kan sende kraftige storme mod Jorden.

Parker Solar Probe er det menneskeskabte objekt, der er kommet tættest på Solen. (© Nasa/Johns Hopkins APL)

Det er lykkedes mennesket at komme tættere på Solen end nogensinde før. Både i fysisk og i videnskabelig forstand.

I 2018 opsendte Nasa nemlig rumsonden Parker Solar Probe. Siden har sonden snittet Solens atmosfære - kaldet korona - hele tre gange.

Det er der nu kommet en række undersøgelser ud af.

Og særligt to af undersøgelsene har vakt opmærksomhed, fordi de handler om den gådefulde solvind, som kan påvirke blandt andet vores kommunikationsnetværk her på Jorden.

Det fortæller Susanne Vennerstrøm, der er seniorforsker på ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU.

- Der findes langsomme og hurtige solvinde. De hurtige kommer fra korona-huller, og nu har man fundet ud af, at de langsomme også er kommet fra nogle mindre huller, der befinder sig omkring Solens ækvator. I hvert fald i nogle tilfælde, siger hun.

Solvinde opstår, når solen bliver for varm

Solvinde opstår, fordi Solens atmosfære bliver så varm, at dens tyngdekraft ikke er stærk nok til at holde atmosfæren nede. Det resulterer i, at den udvider sig ud i verdensrummet og bliver til solvind.

Det har rumforskere vidst længe. Men hvorfor de her vinde præcis opstår, er der ifølge Susanne Vennerstrøm stadig tvivl om.

- I bund og grund forstår vi ikke, hvorfor Solens øvre atmosfære bliver så varm, og hvor solvinden dannes. Og hvis vi ikke forstår det, så er det rigtig svært at forudsige, hvornår solvinde rammer Jorden, og hvor kraftige de er, siger hun.

Solstorme kan have store konsekvenser på Jorden

Når forskere gerne vil være bedre til at forudsige solvinden omkring Jorden, skyldes det blandt andet, at solvinden er en strøm af plasma.

Det betyder, at vinden er elektrisk ladet. Og det kan have store konsekvenser på Jorden, fortæller Susanne Vennerstrøm.

- Solen har en elektromagnetisk vekselvirkning med Jordens magnetfelt. Den virkning kan skabe elektriske strømme i rummet omkring Jorden, og når strømmene varierer meget hurtigt, skaber det magnetfelter nede på Jorden. Det kan lave store forstyrrelser i for eksempel højspændingsledninger eller signalsystemer til tog, siger hun.

Billede taget af Parker Solar Probe. Det viser en langsom solvind, der kommer ud af et hul i koronaen. Hullet er det aflange mørke område til venstre på Solen. (© NASA/SDO)

En af de kraftige solstorme, der har haft konsekvenser her på Jorden, fandt sted i 1989, fortæller Susanne Vennerstrøm.

- Stormen ramte Alaska, og det betød dengang, at der var strømafbrydelser i otte timer. Men vi frygter jo, at det kan ramme endnu hårdere. For der vil komme kraftigere storme. Det er bare et spørgsmål om hvornår.

Henover de næste seks år vil Parker Solar Probe foretage i alt 24 fly-by's. De i alt fire undersøgelser baseret på data fra sonden er publiceret på Natures hjemmeside.