VIDEO Danske forskere bygger på den næste Mars-robot

I 2020 sendes den næste store Mars-robotbil afsted. Om bord er instrumenter bygget delvist af danske hænder.

Mars 2020 roveren bliver forhåbentligt den Mars-robot, der endeligt finder spor efter liv på vores naboplanet. Blandt andet ved hjælp af danskudviklet udstyr.

Udforskningen af Mars sker af stadigt mere avancerede robotter udstyret med avancerede instrumenter.

Målet er at finde liv - eller spor efter liv - på den kolde og ugæstfri planet.

Og næste skridt på den rejse hedder Mars 2020, som er en super-avanceret robotbil, der skal afløse Curiosity-roveren, som i dag udforsker Mars.

Den nye rover er allerede ved at blive bygget. Og flere danske forskningsinstitutioner og forskere er involveret i den proces. Vi har talt med to af dem.

Dansk mikroskop kigger på bakterieslim

Professor John Leif Jørgensen og hans kolleger fra DTU Space er med i den gruppe, der udvikler et avanceret røntgenmikroskop kaldet Pixl, der skal sidde på roveren.

Pixl skal kigge efter noget så sexet som forstenet bakterieslim, forklarer han.

- Når sådan noget bakterieslim tørrer, sætter det sig i sådan nogle flager eller lag, der ligner et ballerina-skørt. Det kaldes en stromatolit og er bakterieslim, der er blevet forstenet, siger han til DR Viden.

I det forstenede slim kan forskerne finde resterne af liv. Tungemetaller og såkaldte zirconium-krystaller, der bliver tilbage, når alt andet er væk.

Kan undersøge hver enkelt stenkorn

Men de er svære at opspore uden at kunne putte prøverne i et laboratorium.

Derfor har John Leif Jørgensen og hans kolleger udviklet et særligt røntgenmikroskop, der kan finde de her efterladenskaber.

- Det nye instrument kan undersøge hver enkelt lille stenkorn, siger han.

Tidligere instrumenter har haft alt for dårlig opløsning.

Fra tre køleskabe til halvandet kg

Normalt fylder sådan et mikroskop nemlig lige så meget som to-tre køleskabe ved siden af hinanden. Alt for stort til at sende til Mars.

- Det skal vi have skohornet ned i et instrument, der kan sidde på spidsen af roverens bevægelige arm. Og instrumentet må ikke veje mere end halvandet kg, siger han.

- Det har været et kæmpe arbejde teknologisk set, hvor DTU virkelig har bidraget tungt til det her.

Sørger for at kameraet virker

Også forskere fra Niels Bohr Institutet. NBI, er involveret i den kommende Mars-rover. Det samme er en forsker fra DTU Risø og danskeren Søren Madsen, der er en af Mars 2020-missionens ledende ingeniører og arbejder i NASAs Jet Propulsion Laboratory (JPL).

Lektor Kjartan Kinch fra NBI har tidligere arbejdet på flere af de tidligere Mars-roveres kameraer. Og nu gælder det Mars 2020.

- Lige nu arbejder jeg på kameraholdet på den mission, der hedder Mars 2020, siger han til DR Viden.

- Vi bygger nogle kaliberingsskiver som skal hjælpe kameraet med at få farverne korrekte.

En illustration af Mars 2020-roveren. (© Nasa)

Efterlader prøvedepoter

Kjartan Kinch forklarer, at Mars 2020 missionen skal tage en række prøver, som den så efterlader til en endnu senere mission.

- Man har valgt en strategi, hvor man deler projektet op i flere bidder, sådan at man i første omgang sender en meget mobil og sofistikeret robot, der kan karakterisere det landskab den lander i og finde de bedste prøver, siger han.

- Og så samle dem ind og lægge dem i et eller flere depoter.

Henter prøverne hjem igen

En mission, der skal hente prøverne og bringe dem tilbage til Jorden, skulle gerne i luften i midten af tyverne.

- Det bliver nok noget med en lille raket, der bliver sendt op fra Mars og møder en sonde i kredsløb, der så kan flyve hjem til Jorden, siger han.

- Det er aldrig gjort før. Alt hvad vi ved om Mars, ved vi fra målinger, der blevet sendt med radiosignaler hjem til Jorden.

Missionen kan også ses som en slags generalprøve på at sende mennesker til Mars. Dem skal man jo også kunne hente hjem igen, forklarer Kjartan Kinch.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter