VIDEO Falsk Lars Løkke lover kæmpe bonus til alle danskere

Kunstig intelligens har sat gang i et våbenkapløb indenfor fake news - nu spiller statsministeren en ufrivillig hovedrolle.

“Man tror ikke sine egne øjne”.

Sådan lyder en fast vending, hvis man har set noget, der næsten er for godt til at være sandt.

Men i fremtiden er spørgsmålet nærmere, om man overhovedet kan tro på noget som helst, ens øjne ser.

Se nu videoen øverst i artiklen. Der sidder Lars Løkke sørme og lover lønstigninger på 50 procent til offentligt ansatte og gratis slik til alle børn. Næppe noget statsministeren i virkeligheden har tænkt sig at gå til valg på til næste år.

Men ikke desto mindre, er det det han gør - altså den falske Lars Løkke, som har fået sit ansigt “stjålet” af So ein Ding-vært Nikolaj Sonne.

Med teknisk hjælp fra Mathias Kristian Kyndlo Löwe, som er phd-studerende på IT Universitetet, og forslag fra almindelige danskere til nye valgløfter, har Nikolaj Sonne optaget sin egen nytårstale - men altså lånt Lars Løkkes ansigt.

Kunstig intelligens udvikler grænserne mellem sandt og falsk

Den falske video benytter en såkaldt face swap-teknologi, som det seneste års tid er skyllet ind over internettet.

Helt lavpraktisk kan man med en kraftig computer og et stykke gratis kunstig intelligens-software ‘tage’ ansigtet fra en person, som optræder i en video, og ‘erstatte‘ ansigtet på en anden persons ansigt, som optræder i en anden video. De falske videoer kaldes også for Deep Fakes.

Det er i særdeleshed gået ud over kendte kvindelige skuespillere, der har fået deres ansigter “stjålet” og splejset ind i pornofilm.

Alle kan blive taget til indtægt for hvad som helst

Selvom pornoindustrien ofte er en legeplads for nye teknologier, og selvom det kan være nok så ubehageligt for en skuespiller at blive falsk ansigt i en sexfilm, så har deep fake-teknologien potentielt langt mere problematiske konsekvenser.

For kan man i fremtiden overhovedet stole på, hvad nogen som helt siger?

Fx kan politikeres ord manipuleres så groft, at mange mennesker næppe vil kunne spotte, at en video, der dukker op på Facebook, er falsk.

Du kan heller ikke stole på det du hører

Men ansigtet er blot én del af problemet.

Udover face-swap teknologien er der også flere firmaer, som er nået langt med stemmemanipulering - bl.a. Adobe som står bag fotoredigerings-programmet Photoshop.

Adobe er ved at udvikle programmet VoCo, der gør det muligt at fremstille falske lydbidder via analyse af blot 20 minutters stemmeoptagelser.

Når analysen af stemmen er komplet, er alt, man skal gøre, for at ændre hvad personen siger, at redigere en tekst på computeren. Herefter kan programmet så få fx en politiker eller en kendt person til at sige hvad som helst, hvor det er så godt som umuligt at høre på stemmen eller udtalen, at der er tale om en falskt fabrikeret sætning.

Våbenkapløb skal skelne sandt fra falsk

Men hvad er løsningen så, hvis kunstig intelligens kan bruges til at lave falsk video og lyd, som kan være mere end svær at gennemskue?

Spørger man Dipayan Ghosh, som er forsker på Harvard University og tidligere teknologirådgiver for Barack Obama, så er svaret... mere kunstig intelligens.

- Hvis aktører i ond tro benytter ekstremt sofistikeret kunstig intelligens til at kommunikere had og usandheder, så er den eneste løsning for at mordvirke dette kunstig intelligens. Der er ikke andre værktøjer, der er sofistikerede og skalerbare nok til at afhjælpe problemet, siger han.

Med andre ord kan vi ifølge Dipayan Ghosh se frem til et kunstig intelligens-våbenkapløb, for i fremtiden at kunne afkode, om det vi ser og hører, er sandt eller falsk.

Hvis du vil blive klogere på de teknologiske muligheder for at lave falske videoer, og hvorfor det er så hulens problematisk, så kan du allerede nu se forpremiere på det tredje af efterårets fire sidste So ein Ding-programmer på DRTV.

Programmet sendes også på DR2 tirsdag d. 11 december kl. 22.00

Facebook
Twitter