Vild rumrejse kulminerer i aften: Fartøj besøger 'potentielt farlig' asteroide

Nasa-rumsonde skal hente materiale fra asteroiden, som kan give os indblik i solsystemets fødsel.

Omkring midnat dansk tid sender Nasa-rumsonden Osiris-rex sin arm ned mod overfladen på asteroiden Bennu i en nervepirrende manøvre. (© DR / NASA)

Det bliver kulminationen på en fire år lang rejse, når Nasas rumsonde Osiris-rex i aften dykker mod asteroiden Bennu.

Her skal sonden snitte asteroidens overflade og nappe en prøve af sten og støv med hjem til Jorden.

Selve prøve-indsamlingen varer kun et øjeblik, men rejsen mod overfladen er til gengæld ganske nervepirrende.

Rumsonden skal nemlig manøvre sig ned i et lillebitte, fladt område, som er bare 16 meter bredt og ligger midt i et krater.

Krateret er omgivet af store sten. Blandt andet en kæmpesten, som forskere bag missionen har døbt ‘Mount Doom’ (Dødens Bjerg, red).

- Man er nødt til at være meget forsigtig. Derfor tager manøvren nogle timer, hvor man langsomt bevæger sig mod Bennus overflade.

Det fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

Hvis missionen går glat, får Osiris-rex indsamlet helt op til to kilo asteroide-materiale.

Materialet skal os et indblik i, hvordan solsystemet blev dannet for knap 4,6 milliarder år siden.

Foregår 334 millioner kilometer væk

Asteroiden Bennu bor ikke sådan lige om hjørnet. Dens afstand til Jorden varierer, men netop nu er den omtrent 334 millioner kilometer væk fra vores planet.

Derfor er der omkring 18 minutters forsinkelse i kommunikation mellem Osiris-rex og Nasas folk på Jorden.

- Det betyder, at man ikke kan nå at reagere, hvis noget er ved at gå galt. Når man opdager det på Jorden, er det sket, siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter.

- Men Nasa har afholdt to generalprøver, hvor det er gået fint. Så jeg tror nu nok, at det skal gå.

Aftenens mission begynder kl. 19:50 dansk tid.

De næste fire en halv time bevæger Osiris-rex sig ned mod asteroiden, inden den kort efter midnat skyder en arm mod overfladen for at samle prøven af støv og sten op.

Manøvren kaldes ‘touch and go’ (rør og forsvind, red), fordi rumsondens arm kun lige rører overfladen, inden den bevæger sig væk igen.

- Den har tre forsøg, som hvert varer cirka 10 sekunder, til at indsamle mellem 60 gram og op til to kilogram materiale. Man går selvfølgelig efter så meget som muligt, siger Michael Linden-Vørnle.

De tre forsøg består af tre gaspatroner, som skal puste på asteroidens overflade for at presse materialet op i rumsondens prøve-indsamler.

Kan indeholde spor af livets oprindelse

Når forskere rigtig gerne vil besøge asteroider, skyldes det, at de udgør en form for tidsrejse tilbage til solsystemets tidligste barndom.

- Asteroider - og kometer desuden også - består af det materiale, som solsystemet blev dannet af for næsten 4,6 milliarder år siden, siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter.

Ved at undersøge materialet kan man altså blive klogere på, hvordan solsystemet opstod.

- Samtidig håber man at kunne finde rester af organisk materiale, som kan give os viden om livets oprindelse. Man regner ikke med at finde liv, men måske nogle af livets byggeklodser, siger Michael Linden-Vørnle.

En af de ting, som forskere i mange år har diskuteret er, hvor vandet på Jorden kommer fra.

I lang tid var den dominerende teori, at det stammer fra kometer, som hamrede ned i jordoverfladen for milliarder af år siden.

Men undersøgelser har vist, at den isotop-sammensætning af vand fra kometer ikke passer med den, vi kender fra Jorden.

Til gengæld har vand på asteroider den samme sammensætning som på Jorden.

- Nu undersøger man, om vandet er kommet fra en kombination af asteroider og kometer - eller måske kun asteroider, siger Michael Linden-Vørnle.

Sådan ser det område, hvor Osiris-rex skal indsamle sin prøve, ud. Området er blevet døbt 'Nightingale' og billedet er taget i en afstand af 250 meter over asteroiden Bennu. (© NASA/Goddard/University of Arizona)

En dag rammer asteroide(r) Jorden

Et andet formål med at besøge Bennu er at forstå fjenden.

Asteroider udgør nemlig en trussel mod Jorden, fordi vi på et eller andet tidspunkt vil komme på kollisionskurs med en - eller flere - asteroider.

- Vi ved jo, at det var en asteroide, der var med til at tage livet af dinosaurerne for omkring 66 millioner år siden, så det er sådan set bare et spørgsmål om tid, siger Michael Linden-Vørnle.

Og teoretisk set er der da også en risiko for, at Jorden kolliderer med netop Bennu om mere end 100 år. Derfor er den kategoriseret som en 'potentielt farlig asteroide'.

Risikoen er dog kun på 0,07 procent.

- En af udfordringerne med asteroider er, at de hele tiden ændrer deres bane en smule. Derfor er vi nødt til at følge dem, så vi er klar til at reagere, når vi kommer på kollisionskurs, siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter.

- Det gør man ikke som Bruce Willis i filmen ‘Armageddon’ (Willis detonerer en bombe på en komet og dør selv under heltegerningen, red) men ved at skubbe til eller trække i en truende asteroide for at ændre dens bane.

Efter planen vender Osiris-rex tilbage til Jorden med sine prøver i september 2023.

Du kan følge aftenens mission live via Nasa her.

Facebook
Twitter