Vilde Mars-missioner og svaret på coronas oprindelse: Syv videnskabelige milepæle, du skal holde øje i 2021

Tre missioner ankommer til Mars, og stort forskerhold tager til Kina for finde ud af, hvordan pandemien opstod.

2021 bliver et spændende år i videnskabens verden. Tre missioner ankommer til Mars, masser af ny medicin er på vej, og så får vi måske opklaret mysteriet om, hvor og hvordan corona-pandemien opstod. (© ThisisEngineering / Unsplash)

2020 er endelig forbi.

Et år der for mange har føltes uendeligt langt, og hvor én ting har overskygget alt andet: Coronakrisen.

Men med over 100.000 danskere vaccineret og endnu en vaccine på vej, er der håb for, at corona ikke kommer til at fylde alt i 2021.

Året byder nemlig på en række spændende begivenheder i videnskabens verden, som er værd at holde øje.

For første gang i syv år kommer FNs klimapanel med en række rapporter om klimaets tilstand.

Både den amerikanske og kinesiske marsrobot, lander på den røde planet - og en spændende ny medicin mod en type kræft, vi ikke har kunnet behandle tidligere, kommer på markedet.

Sammen med en række danske forskere har DR Viden valgt de videnskabshistorier ud, som du bør holde øje med i løbet af 2021.

1

Marsrobotter lander til februar

NASAs illustration af, hvordan det kommer til at se ud, når marsrobotten Perseverance lander på den røde planet til februar. (© Nasa)

I sommeren 2020 blev hele tre missioner sendt afsted mod Mars og efter godt syv måneder i rummet, når de den røde planet til februar.

Den første mission, der rammer Mars, er de Forenede Arabiske Emiraters sonde Hope. Sonden går i kredsløb om planeten den 9. februar.

Dagen efter når kinesernes Tianwen-1 frem, og 18. februar skal Nasas nye marsrobot, Perseverance, så forsøge at lande.

Februar bliver med andre ord en virkelig spændende måned for rumforskningen.

Det forklarer Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space.

- Meget kan gå galt, når missionerne kommer frem til Mars. Både den amerikanske og den kinesiske mission skal lande på planeten, og kun én lillebitte ting skal gå galt, så ryger hele missionen. Der er en stor chance for at det lykkedes, men også en reel risiko for, at det går galt.

- Det bliver næsten lidt for spændende. Fordi det til februar tager omkring 11 minutter for radiosignaler at nå fra Mars til Jorden, kan vi ikke styre fartøjerne direkte. Går noget galt, må rumsonderne selv håndtere det, siger Mchael Linden-Vørnle.

2

De første FN-klimarapporter i syv år udkommer

Efter syv års ventetid kommer der igen i år en række rapporter fra FNs klimapanel IPCC. Rapporterne kommer i løbet af året og i 2022 kommer så den store samlede rapport. (© flickr)

Sidst, der udkom en stor rapport fra FNs klimapanel, var i 2014, og meget er sket siden.

Allerede året efter fik vi Paris-aftalen, hvor 196 lande forpligtede sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser i sådan en grad, at den globale gennemsnitstemperatur ikke stiger mere end max to grader mod år 2100.

Siden trådte USA med præsident Donald Trump i spidsen ud af aftalen (de træder ind igen, når Joe Biden overtager embeddet 20. januar).

Til gengæld har Kina og Indien fremlagt ambitiøse klimaplaner.

Det bliver altså spændende at høre, hvordan det står til med klimaforandringerne fra de 700 forskere, som står bag FN-rapporten.

Det siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor på Københavns Universitet og selv med i panelet af klimaforskere, der skriver rapporten.

- I år får vi det nyeste opkog af de klimaforandringer, vi har set, og hvordan det kan kædes sammen med menneskelig adfærd. Og vi får en vurdering af, hvad forskerne regner med, der kommer til at ske de næste årtier, siger han.

Rapporten, der er den sjette i rækken af klimarapporter fra FN, skulle egentlig være sendt ud i 2020, men corona-virusset og nedlukninger forhindrede det.

Og den kommer til at fylde meget i medierne, når den kommer til efteråret, forklarer han.

- Rapporten kommer til at trække store historier. Forhåbentlig er vi ovre det værste af corona-pandemien til den tid og kan igen koncentrere os om at redde klimaet.

Rapporten kommer lige op til klimatopmødet COP26, der skal afholdes i Glasgow i Skotland i november.

Her skal verdens ledere gøre status over, hvor langt man er med at nå målene i Paris-aftalen.

3

Længe ventet kræftmedicin kommer på gaden

En ny type kræftmedicin rettet mod kræftpatienter, der i dag er opgivet, bliver godkendt i USA i år. Og så går der nok heller ikke længe, før det godkendes i Europa. Det er særligt slemme udgaver af lunge- og tarmkræft medicinen skal behandle. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

I mere end tre årtier har forskerne drømt om at få kræft-tumorer til at skrumpe ved at blokere et bestemt protein kaldet KRAS.

Proteinet, der skyldes en bestemt mutation, som opstår ved mange forskellige typer kræft, er med gøre kræftcellerne immune overfor stort set alt den medicin, vi har i dag.

Indtil nu.

I USA godkender myndighederne nemlig i løbet af i år en helt ny typemedicin, der kan blokere KRAS-proteinet og dermed stoppe tumorerne i at vokse.

Og det er virkelig positivt for kræftpatienterne, fortæller Britt Elmedal Lauridsen, der forsker i nye kræftbehandlinger på Aarhus Universitet.

- Det er en god nyhed, som kan bremse en række kræftsygdomme. KRAS er nemlig afgørende i mange kræftformer, og vi har ikke kunnet ramme den før. Det er en vigtig lille brik i puslespillet, vi har fået nu.

Den nye medicin kan nok desværre ikke kurere kræftsygdomme som brystkræft eller tarmkræft, hvor KRAS-mutationen ofte er til stede. Men den kan give de patienter, der ellers er opgivet, længere tid, fortæller Britt Elmedal Lauridsen.

- Medicinen er indtil videre kun undersøgt på patienter, der har prøvet al standardbehandling og ikke har andre muligheder tilbage. Derfor kan det godt vise sig, at det kan kurere patienter, der er knap så hårdt ramt. Det ved vi ikke endnu.

Hvornår, den nye medicin, sotorasib, kommer til Danmark, er uvist. Men Britt Elmedal Lauridsen vurderer, at det bliver i løbet af i år.

4

Vi får (måske) svar på, hvordan corona-virusset opstod

Millionbyen Wuhan i Kina blev for et år siden ramt hårdt af corona-virusset som det første sted i verden. Siden spredte virusset sig og de kinesiske myndigheder fik styr på situationen. Men hvordan opstod virusset egentlig? Det er stadig et mysterium, og det skal en gruppe forskere nu finde ud af. (Foto: ALY SONG © Scanpix)

Her i januar måned er det planen, at WHO sender et internationalt hold af dygtige virologer til Wuhan i Kina for nærmere at undersøge, hvordan corona-virusset præcist opstod.

Der er nemlig stadig meget, vi ikke ved om hvordan SARS-CoV-2 viruset opstod, forklarer professor i epidemiologi ved RUC, Lone Simonsen.

- Vi har en formodning om, at virusset stammer fra en flagermuse-coronavirus og blev til en pandemi-virus omkring november 2019. Men de nærmere omstændigheder er uklare, siger hun og fortsætter:

- WHOs eksperthold vil se nærmere på den første fase for at blive klogere på den nye coronavirus, sygdommen og epidemien, siger hun.

En mulig forklaring på pandemien er, at virusset sprang fra flagermus til mennesker på et madmarked i Wuhan, og derfra udviklede det sig. En anden hypotese går på, at virusset ved et uhelt undslap fra et laboratorium i Wuhan, hvor der bliver forsket i coronavirus.

Hvornår gruppen af forskere kommer afsted, er lige nu uvist, for der er problemer med at få visum til Kina godkendt.

Tidligere på ugen kom det frem, at to forskere, der allerede var taget afsted, måtte vende om, da deres visum alligevel ikke var blevet godkendt.

WHO har ellers i månedsvis forhandlet med Kina om at få lov til at sende et hold, og en aftale var faldet på plads.

5

Største rumteleskop til dato bliver sendt op

Sådan vil James Webb-teleskopet se ud, når det er sendt i rummet og klar til at observere det tidlige univers. Teleskopets spejl er 6,5 meter i diameter og er det største, der nogensinde er sendt i rummet. (© James Vaughan)

Går alt efter planen, bliver det største rumteleskop nogensinde sendt ud i rummet den 31. oktober i år.

James Webb Space Telescope, som det hedder, har været forsinket i årevis på grund af tekniske vanskeligheder og budgetoverskridelser.

Men nu ser det altså ud til, at det endelig bliver sendt op. Og det glæder Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space.

- Det er mange år siden, man begyndte at snakke om det her teleskop.Udviklingen startede helt tilbage i 1990’erne. Men nu ser det ud til endelig at blive sendt op, og det kan give os helt nye viden om det allertidligste univers, siger han.

James Webb-teleskopet er designet til at tage billeder af infrarødt lys fra rummet - også kaldet varmestråling. Det kan nemlig give forskerne en mulighed for at se endnu længere tilbage i universets allertidligste dage.

- Fordi stjerner og planeter dannes i enorme skyer af støv og gas, kan det være svært at se, hvad der foregår inde i skyerne. Men infrarødt lys slipper lettere igennem, og derfor kan vi bedre se, hvad der foregår med James Webb-teleskopet.

Jo længere vi kigger ud i universet, desto længere kigger vi tilbage i tiden.

For lys rejser med en bestemt hastighed, og kommer lyset langt væk fra, kan det tage millioner eller milliarder af år, før det når Jorden.

Derfor kan vi bruge lys til at se tilbage mod universets oprindelse. Og det er netop det, James Webb-teleskopet skal.

- Hovedformålet med James Webb er at prøve at fange de allerførste objekter, der blev dannet og lyste op efter universets dannelse i det såkaldte Big Bang for 13,8 milliarder år siden. Det bliver spændende, hvilke resultater det kommer til at give os i årene frem, siger han.

6

Verdenshavene bliver fredet i år

Overfiskeri truer især internationalt farvand, hvor der nærmest hersker lovløse tilstande. FN er derfor i år på vej med en traktat, der skal indføre lovgivning på de store have for at beskytte naturen. (© Silas Baisch / Unsplash)

Når en dansk fisker sejler ud i Kattegat for at fange fisk, skal han overholde EU-lovgivning. Det betyder, at han må hente en bestemt mængde fisk op ad vandet om året.

De regler er til for, at vi ikke overfisker og udrydder hele fiskebestande.

Men sådan er det ikke i internationalt farvand.

På de store have er der kæmpemæssige områder, der ikke tilhører noget land.

Her hersker mere eller mindre lovløshed, fortæller Ken Haste Andersen, der er professor på DTU og forsker i havets ressourcer.

Men det vil FN nu lave om på.

I flere år har organisationen arbejdet på en traktat, der skal frede en række havområder og give en række grundlæggende love for internationalt farvand. Traktaten skal efter planen ligge færdig i år.

Og det glæder den danske forsker.

- Overfiskeri er et globalt problem. Særligt i internationale farvande. Derfor er det godt, at FN får stablet noget international lovgivning på benene. Bedre sent end aldrig, siger Ken Haste Andersen.

7

Vi får ny medicin mod corona

Når en patient først bliver rigtig syg med Covid-19, er der faktisk meget lidt medicin, der virker. Men masser er på vej. Hele 590 eksperimentelle lægemidler til behandling af sygdommen er under udvikling. Og i år vil vi nok se de første af dem blive taget i brug. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Medierne har i månedsvis skrevet artikel efter artikel om coronavaccinerne,

Først om hvornår de kom, og hvilke der så mest lovende ud. Nu om hvor hurtigt vaccinationen af danskerne går.

Det er fantastisk for alle dem, der ikke bliver ramt af covid-19.

Men for dem, der bliver syge, er der brug for medicin og behandlinger, der kan gøre deres sygdomsforløb så mildt som muligt.

Heldigvis er mange nye medicintyper på vej.

En oversigt, som det amerikanske medie Science Magazine har lavet, viser, at der er 590 nye lægemidler til behandling af corona under udvikling lige nu.

Og i løbet af i år skal vi nok få nogle af dem i brug på danske hospitaler.

Det fortæller Ole Schmeltz Søgaard, der er lektor på Aarhus Universitet, hvor han selv forsker i nye behandlinger mod corona.

- Der er meget under udvikling. Det kan meget vel blive en kombination af forskellige typer, der kommer til at virke, siger han og fortsætter:

- Covid-19 har vist sig at være ret svær at behandle, når man først bliver indlagt. Så vi mangler virkelig bedre behandlingsmuligheder.

En af de nye behandlinger, der allerede har givet gode resultater, er en såkaldt “monoklonal antistofbehandling".

Her tager man antistoffer fra mennesker, der har overstået sygdommen, kloner dem og giver dem som medicin til corona-patienter.

- Giver vi monoklonale antistoffer tidligt i sygdomsforløbet, inden patienten bliver indlagt, er der mindre risiko for at sygdommen forværres, og vedkommende skal indlægges, siger han.

FacebookTwitter