Vincent Hendricks: En kunst at være tro mod videnskaben

Fem unge forskere konkurrerer om at formidle deres forskning bedst muligt til Ph.d. Cup 2018. Og det er altså ikke let, at forklare tre års forskning på tre minutter.

DR afholder for sjette gang Ph.d. Cup i samarbejde med Dagbladet Information og Lundbeckfonden.

Ph.d. Cup er en formidlingskonkurrence, hvor fem unge forskere udvalgt blandt 48 er inviteret til at konkurrere om at formidle deres forskning med det formål at sprede dansk forskning ud til offentligheden.

Og det er ingen let opgave, fortæller én af dommerne, Vincent Hendricks, der er professor og forfatter ved Københavns Universitet.

- Det er en kunst at være tro mod videnskaben og formidle den på en måde, så offentligheden forstår den og får en fornemmelse for, hvorfor det er vigtigt. De har brugt tre år på et projekt, og så har de tre minutter til at fremlægge de væsentlige resultater, siger Vincent Hendricks.

I dommerpanelet får han selskab af uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, og professor og institutleder Maja Horst fra Københavns Universitet.

Vinder 30.000 kroner

Vinderen af Ph.d. Cup får 30.000 kroner fra Lundbeckfonden, men den egentlige gevinst er selve deltagelsen i konkurrencen, hvor deltagerne går igennem en unik oplæring. Det mener Anne-Marie Engel, Head of Talent & Career Programmes i Lundbeckfonden.

- Det vigtige for os er at støtte op om projektet, fordi det er vigtigt at formidle forskning, og at unge forskere tidligt i deres karriere, hvor der opstår flest nysgerrige og originale idéer, får mulighed for at formidle deres viden og bygge bro mellem forskning og dem, der vil vide mere om den, siger Anne-Marie Engel og fortsætter:

- Konceptet bag Ph.d. Cup er formidling af viden på en måde, som kan indgå i den offentlige debat. Det ligger os på sinde, at man som forsker forklarer sin forskning, så alle kan være med til at diskutere den og blive smittet af nysgerrigheden og de nye opdagelser, der ligger i forskningen.

Se hele Ph.d. Cup 2018 showet på DR TV her eller fredag aften kl. 21.30 på DR2.

De fem finalister og deres forskning:

Anders Rehfeld: Sædceller på afveje

Har du svært ved at få børn?

Så skyldes det måske for mange kemikalier i kroppen. Ny forskning viser, at kemikalier i hverdagsprodukter som solcreme, tandpasta, sæbe og produkter med sødestoffer kan være skyld i, at sædceller ryger på afveje i livmoderen. Det forklarer Anders Rehfeld, som står bag forskningen.

- Vi fandt ud af, at over en tredjedel af de her kemikalier faktisk kan påvirke sædcellerne direkte. Kemikalierne kan nemlig efterligne effekten af det kvindelige kønshormon progesteron og dermed forstyrre kommunikationen fra ægcellen til sædcellen, siger han.

Derfor mener han også, at vi som samfund bør gå mere op i, hvilke kemikalier der er i vores produkter.

- Vi bør spørge os selv, om der er nogle af de her kemikalier, vi kan undgå at bruge, eller om der er nogle af dem, som man kunne skifte ud. Der er mange områder, hvor det her kan skabe stof til eftertanke, selvom vi ikke har det endelige videnskabelige bevis, siger Anders Rehfeld.

Ellen Raben Pedersen: Hva’ siger du?

800.000 danskere har problemer med hørelsen, og mange af dem vil formentlig gå til ørelægen, der efter nogle tests kommer frem til, om de skal have høreapparat eller ej.

Men hvor gode er disse tests egentlig? Det har Ellen Raben Pedersen undersøgt med det formål at gøre høreudredningen så korrekt som muligt.

Hun har undersøgt mere end 900 testpersoner med og uden høretab flere gange for at komme frem til en metode, der skal klarlægge, om hørelsen faktisk er blevet forværret, og om vedkommende derfor har brug for nye og stærkere høreapparater.

- Mit Ph.d.-projekt bidrager altså til mere nøjagtige mål for, hvordan personer med høretab hører i dagligdagssituationer, siger Ellen Raben.

- Det bidrager også til bedre værktøjer til udviklingen af fremtidens høreapparater, så vi kan blive klogere på, hvorfor lydene omkring bordet til festen flyder sammen til en summen af støj, hvor ordene bliver væk, forklarer hun.

Forskningen bidrager til at gøre de eksisterende tests endnu bedre, så personer med høretab får den bedst mulige hjælp.

Johanne Schmith: Den islandske vulkantrussel

Askeskyens højde, askekornenes størrelse og mængden af udspyet materiale.

Det har Johanne Schmith forsket i de seneste tre år, hvor hun har undersøgt askeprøver fra to tidligere vulkanudbrud.

Det kan vise sig at være værdifuldt data, som kan spare flyselskaberne for millioner af kroner. For som det er i dag, opereres der ud fra et sikkerhedsprincip, som betyder, at fly må blive på jorden, hvis der er selv den mindste tvivl om et muligt vulkanudbrud.

- Vi kan ikke forudse det næste udbrud, men med den nye viden fra de to udbrud kan vi i stedet lave mere præcise prognoser for, hvad der vil ske, fortæller Johanne Schmith.

I 2010 gik den islandske vulkan Eyjafjälläjökull i udbrud, og askeskyen lammede store dele af den europæiske flytrafik.

Det var blandt andet dét, der inspirerede Johanne Schmith til at forske i en anden islandsk vulkan Katla, hvis udbrud forventes at medføre endnu større og voldsomme konsekvenser.

Vivi Lena Andersen: I vores forfædres sko – og hvad vi kan lære af dem

Siden vi begyndte at gå i høje hæle og spidse sko i 1600-tallet, har vi haft tendens til at lide af ømme fødder og dårlig ryg.

Det konkluderer Vivi Lena Andersen, der med sin nye forskning håber at kunne lære danskerne lidt om konsekvenserne af dårligt fodtøj.

- Når vi ser på udviklingen, tænker vi, at vi altid udvikler os til det bedre, så jeg synes, det er interessant, at vi den dag i dag går i sko, der ikke længere passer, vel vidende at de ikke er sunde. Jeg synes, at vi bør tænke mere over vores valg af sko. Det er jo ikke nødvendigt, at vi pådrager os de skader, siger Vivi Lena Andersen.

Hun har analyseret 7205 sko og skodele, som blev opdaget under udgravningerne af den københavnske Metro Cityring, sammen med kirurger, fodterapeuter og skomagere.

Det er blandt andet skoenes form, slidmærker og fodaftryk på sål, hæl og overlæder, som giver et meget detaljeret billede af skomoden fra 1300-tallet til slutningen af 1700-tallet og afslører ejerens sundhedstilstand.

Iben Charlotte Aamann: Forebyggelse virker stik mod hensigten

De såkaldte KRAM-faktorer, der danner grundlag for forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik i Danmark og omfatter kost, rygning, alkohol og motion, er ikke en hensigtsmæssig screeningsmetode for udsatte familier.

Det fortæller Iben Charlotte Aamann, der som forsker står bag projektet.

- Vi tænker på det som en hjælp, men det virker imod hensigten, for i stedet bliver de her familier set ned på som nogle, der er ude af stand til at træffe sunde valg, siger hun.

Når skolesundhedsplejerskerne for eksempel kun spørger ind til familiens livsstil, så tager de ikke højde for andre betydelige faktorer.

- Skolesundhedsplejerskerne gør jo et kæmpestykke arbejde, men de er underlagt alle mulige krav om at screene ud fra særlige standarder, der kommer til at sætte dagsordenen for de her samtaler. Måske kunne man bare spørge: Hvordan har I det egentlig? Hvad mener I, at der er brug for, at vi taler om i dag?

Konsekvensen kan være, at uligheden i samfundet øges. Det sker, fordi de, der ikke lever op til sundhedsidealet, bliver stigmatiseret i stedet for at få den hjælp, de faktisk har brug for, forklarer Iben Charlotte Aamann.

Facebook
Twitter