For to årtier siden fulgte massevis af danskere med på skærmen, da 10 helt almindelige mennesker deltog i Danmarks første sæson af realityshowet Big Brother.
Med hjælp fra kameraer placeret overalt i et hus bygget til programmet blev deltagernes liv delt uden filter.
Deres samtaler, handlinger og mest intime øjeblikke blev optaget og observeret af seerne. Døgnet rundt.
Med andre ord blev realityshowet et socialt eksperiment i real time.
Kinesere får point efter opførsel
Big Brother var ren og skær underholdning.
Men tænk, hvis det var virkelighed, at alle dine handlinger blev overvåget og bedømt.
At dine ubetalte regninger og fartbøder fik betydning for, om du fik en forfremmelse, eller hvor dine børn kunne gå i skole.
Det lyder som startscenen på en science fiction-film eller et afsnit af Netflix-serien Black Mirror.
Men det er det ikke.
Faktisk er det en beskrivelse af et af verdens største overvågningseksperimenter. Det kinesiske ’social credit system’.
Siden 2014 har flere regioner i Kina testet forskellige pilotprojekter, hvor private eller offentlige virksomheder overvåger institutioner, virksomheder og privatpersoner og giver dem point.
Det var planen, at et færdigt system skulle udrulles i slutningen 2020, men tests er stadig igang, og det er endnu usikkert, om myndighederne vil satse på et eller flere systemer.
Hvor mange point, de kinesiske borgere får tildelt, afhænger af, hvilken udgave af systemet de er tilknyttet.
Derfra er det deres adfærd, der kommer til at afgøre, om pointscoren stiger eller falder.
Det fortæller Martin Bech, der er ph.d. og chefkonsulent for Akademiet for de Tekniske Videnskaber og tidligere har været udstationeret for Udenrigsministeriet i Kina.
- Det er meget ’Big Brother’-agtigt. Man har forsøgt at sætte tal på handlinger i samfundet. For eksempel giver gode handlinger positive point, mens negative handlinger fratrækker point, siger han.
Kan miste adgang til fly, lån og jobs
Økonomi er en af de største faktorer for, at de kinesiske borgere kan miste point. Især hvis de er dårlige til at betale regninger.
Men negative handlinger som at få en fartbøde, gå over for rødt eller endda snyde i computerspil kan også påvirke pointkontoen.
- Myndighederne opfordrer til, at man skal betale sine regninger og lade være med at snyde. Kineserne bliver altså holdt ansvarlige for det, som de har gjort.
Det fortæller Casper Skallebæk Wichmann, der er koordinater for den danske tænketank ThinkChina på Københavns Universitet.
De mest almindelige konsekvenser ved en lav kreditsaldo er, at kinesere er blevet nægtet adgang til bestemte fly og lyntog eller har fået afslag på et lån, fordi de har for få point i kreditsystemet.
I mere ekstreme tilfælde kan pointene få indflydelse på, om de bliver forfremmet i den offentlige sektor, hvilke skoler deres børn kan gå på, eller hvilke offentlige ’services’ de må benytte.
Til gengæld kan de få point, hvis de for eksempel er frivillige, donerer blod eller besøger bedsteforældrene.
- Kina forsøger at implementere socialistiske kerneværdier, som myndigheder så prøver at regulere ved at at få folk til at ændre adfærd, fortæller Casper Skallebæk Wichmann.
Men en høj score kan man for eksempel få adgang til bedre lån eller få en bedre plads på ventelisten til hospitaler og lejligheder.
System giver tryghed
Det lyder umiddelbart som to modpoler, at overvågning af økonomi og adfærd skal give større tillid til myndigheder, virksomheder eller ens naboer.
Men den er god nok, lyder det fra Martin Bech.
- Den kinesiske ét-partistat er meget bevidst om, at Kina har et tillidsproblem. Kineserne stoler ikke på systemet eller på hinanden. Det her er et forslag til at løse problemet. Myndighederne vil bruge teknologi til at skabe mere tillid i samfundet, siger han.
Ifølge Martin Bech er der en form for tryghed i, at der er nogle, der holder øje med folk.
For kineserne skaber det en følelse af gennemsigtighed, mener han.
- Vi kender det fra vores egen verden, når vi skal handle på nettet. Mange tjekker Trustpilot, fordi det er et system, der gør os trygge, siger Martin Bech.
Ifølge Casper Skallebæk Wichmann har de vestlige lande en tendens til at beskrive det kinesiske system meget negativt.
Han peger på, at Danmark også har lignende systemer.
- Vi har for eksempel RKI-registeret, der registrerer dårlige betalere. Hvis man står i registeret, kan man ikke optage lån. Desuden taler vi nu om, at vaccinepasset skal indføres i Danmark, og det er måske lidt hen imod det kinesiske system.
Derudover har mange meningsmålinger vist, at de fleste kinesere ikke er utilfredse med kreditsystemet. Og det giver mening, når man ser på Kinas historie, fortæller Casper Skallebæk Wichmann.
- Gennem historien har det altid været kejseren, der udstedte et kodeks for adfærd. Derfor kommer det heller ikke som et lyn fra en klar himmel, at de kinesiske myndigheder indfører sådan et system, Casper Wichmann.
Ansigtsgenkendelse er den virkelige ’Big Brother’
Hvornår kreditsystemet bliver en del af alle kineseres hverdag er stadig uvist.
- Det er aldrig rigtigt kommet op at ringe. Flere steder er det stadig en slags kreditvurdering.
Det siger Philip Khokhar, der er DR’s korrespondent i Asien.
Alligevel vil han ikke afvise, at systemet muligvis bliver skruet op om nogle år, når covid-19 er fortid og ikke længere har myndighedernes højeste prioritet.
- Personligt er det dog ikke det system, jeg ville bekymre mig mest, hvis jeg var kinseser. Det er ansigtsgenkendelserne, fortæller Philip Khokhar.
Ansigtsgenkendelse bliver mere og mere udbredt i Kina, og nogle steder i Shanghai får du automatisk en bøde, hvis du går over for rødt lys.
Et af byens mange tusinde kameraer kan i løbet af et splitsekund genkende dit ansigt, fortæller Philip Khokhar.
Og i dag kan du ikke få udleveret et simkort til din telefon uden at få lavet en ansigtsgenkendelse.
Med udbredelsen af kameraer koblet op med ansigtsgenkendelse og et kreditsystem, der kan fratage dig goder i samfundet, begynder der pludselig at tegne sig et system, hvor alt, hvad du gør, kan få konsekvenser.
- Kineserne bruger næsten ikke kontanter i dag, og hvis ens kredittransaktioner bliver koblet sammen med ansigtsgenkendelserne og vurderet gennem et socialt kreditsystem, så har vi den virkelige ’Big Brother’, siger Philip Khokhar.