Wikipedia fylder 20 år: Kan du stole på det, der står?

Både og. Men der er nogle ting, du kan kigge efter, hvis du bruger wiki som kilde.

Hvis bruger Wikipedia som kilde, kan du blandt andet være obs på, at den engelske udgave er mere gennemarbejdet, fordi langt flere wikipedianerne bidrager til den. (Foto: Sascha Steinbach © Scanpix)

Hvor mange indbyggere er der i Randers? Hvad det nu lige en pandemi er? Og hvor blev ham Kevin fra Alene Hjemme-filmene egentlig af?

Wikipedia dukker altid først op i søgeresultater og kan hurtigt lukke ned for en ellers hyggelig diskussion ved middagsbordet.

Wiki er blevet hele verdens alvidende internet-ven. Og fredag var det 20 år siden, den første artikel blev oprettet på den gratis encykloædi.

Men selv med så meget viden samlet ét sted, hersker tvivlen: Kan du stole på det, der står?

Både og. For den måde, Wikipedia er skruet sammen på, er både dets styrke og dets svaghed.

En professor og en "wikipedianer" forklarer herunder hvorfor.

Mange hjerner samles til ét alvidende leksikon

Alt på Wikipedia er skrevet af frivillige. De såkaldte wikipedianere.

En af dem er Finn Årup Nielsen, der er lektor på DTU Compute og formand for støtteforeningen Wikimedia Danmark.

Han har været aktiv wikipedianer siden 2002.

- Jeg tror, det startede med, at jeg gik ind og skrev om et eller andet obskurt, jeg vidste noget om. Og så er jeg bare fortsat. I dag er jeg stadig inde og skrive et par gange om ugen, siger han.

I Danmark er der omkring 900 aktive wikipedianere, der bidrager regelmæssigt med indhold til den danske Wikipedia.

På verdensplan er der omkring 40 millioner.

Og spørger man Klaus Bruhn Jensen, der er professor og forsker i nye medier og internettet på Københavns Universitet, så er det netop bidrag fra mange engagerede brugere, der har gjort Wikipedia så stort.

Det betyder nemlig, at Wiki kan være et skridt foran de andre.

- Andre leksika udkommer typisk i én version på måske 12 eller 30 bind, som man kan slå op i. Og så er de måske værd at opdatere hvert tiende år. Wikipedia har med crowdsourcing (uddelegering af en opgave i et større netværk, red.) potentialet til altid at være opdateret og altid være bredest i sit indhold, siger Klaus Bruhn Jensen.

Men det giver selvfølgelig også nogle udfordringer, når alle kan ændre i indholdet.

Derfor redigerer wikipedianere efter en lang række regler, som de i fællesskab holder hinanden op på.

- Der er altid en livlig diskussion om større ændringer. For eksempel hvis en side skal slettes, eller hvis et emne ikke er kendt eller vigtigt nok til at stå på Wikipedia, siger Finn Årup Nielsen.

For at undgå ændringer, der pludselig erklærer Mariah Carey død på grund af pinlighed (det er sket), er der også indført en slags hierakisk brugersystem.

En wikipedianer fik erklæret Mariah Carey 'død af pinlighed', efter hun var blevet snuppet i at mime under en nytårs-optræden i 2016. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)

Sidens lidt mere 1.100 administratorer har en større magt end andre wikipedianere og kan for eksempel slette artikler, blokere hærværksfolk eller låse særligt udsatte artikler, så kun bestemte brugere kan redigere i dem.

På den danske version er der 25 administratorer, som består af frivillige brugere, der over længere tid har bevist deres værd.

- Hvis man gerne vil være administrator, kan man slå det op. Så kommer der en diskussion blandt de andre wikipedianere, om man har bidraget positivt og truffet gode beslutninger over en længere periode, forklarer Finn Årup Nielsen.

Skal vi tro på det, der står?

Okay, så en masse diskussioner blandt dedikerede wikipedianere sikrer altså, at du kan stole på, at indholdet er sandt.

Eller?

Spørger man Wikipedia selv, har de en hel side, der forklarer, hvorfor Wikipedia ikke kan bruges som en pålidelig kilde.

Til gengæld viste en undersøgelse lavet af tidsskriftet Nature i 2005, at Wikipedia på videnskabelige emner var næsten lige så korrekt som onlineudgaven af det gamle Encyclopædia Britannica.

Det var i øvrigt en undersøgelse, Britannica ikke var begejstrede for.

Og det er da heller ikke ligegyldigt, hvor man kigger, fortæller Klaus Bruhn Jensen.

Ifølge Klaus Bruhn Jensen er der dog forskel på, hvilke emner du kigger efter.

- Hvis man går ind på mere kontroversielle eller omdiskuterede emner på Wikipedia, så bliver det i højere grad en slagmark for synspunkter, end det ville være i et traditionelt leksikon, siger han.

Alligevel mener Klaus Bruhn Jensen ikke, at Wikipedia gennemsnitligt er dårligere end klassiske encyklopædier.

Derfor er han er heller ikke selv ked af at klikke sig ind på Wikipedia-artikler i forbindelse med sin forskning.

- Nogle gange finder man små guldklumper i en Wikipedia-artikel, som ikke er beskrevet andre steder, fordi der måske har været flere hundrede mennesker, der her har samlet deres viden. Og en guldklump er ikke kommet med i de faglige grundbøger, siger han.

Wikipedia-artiklen om Casper og Mandrilaftalen er blandt de 17 danske artikler, der er vurderet til at være 'fremragende' - det højeste rating-niveau. (Foto: BENT MIDSTRUP © Scanpix)

Brug Wiki (på engelsk) som det første stop

Okay, så man kan godt stole på Wikipedia. For det meste.

Alligevel vurderer Klaus Bruhn Jensen, at det er fy fy at bruge Wiki som sin primære kilde i en skoleopgave.

Men det gælder i øvrigt også andre leksika.

- Uanset om det er Wikipedia eller et hvilket som helst andet leksikon, er det altid godt at have to eller flere kilder, der siger det samme, siger han og fortsætter.

- Du kan starte på Wikipedia, og så kan du gå videre. Og i modsætning til mange andre encyklopædier er der jo referencer på Wikipedia, og de er gode at arbejde videre fra, hvis ikke man vil på biblioteket, siger Klaus Bruhn Jensen.

Og bruger du Wikipedia som kilde, er det ikke helt ligegyldigt, hvilket sprog du vælger.

Den danske udgave er nemlig ikke bare en oversættelse af den engelske, som det kan være en god idé at holde sig til, hvis man er ude efter Wikipedia fra dets stærkeste side.

- Jo flere, der bidrager, desto bedre bliver resultatet. Og da der er mange flere engelsktalende, som bidrager til artiklerne, så vil de engelsksprogede sider også typisk være bedre, forklarer Klaus Bruhn Jensen.

Hvis du holder dig til det danske, kan det til gengæld være en idé at kigge efter artiklens vurdering, påpeger Finn Årup Nielsen.

Danske Wikipedia-artikler kan opnå tre vurderinger: 'Fremragende', som er det bedste niveau og markeres med en stjerne. 'God', som er det andetbedste niveau og markeres med et plus. Og 'lovende' som er tredjebedst og markeres med et flueben.

Der er nemlig et system, hvor wikipedianerne løbende kan vurdere en artikel til at være ’god’ eller måske endda ’fremragende’.

For eksempel er artiklen om satireprogrammet Casper og Mandrilaftalen blandt kun 17 danske artikler, der er vurderet som fremragende.

Uanset vurdering, skal du dog være varsom med at stole blindt på Wikipedia.

For selvom siden vokser hver dag, er det et projekt, der aldrig bliver færdigt.

Men her 20 år senere er Wikipedia en enorm bedrift.

Det største ønske, Tim Berners-Lee, skaberen af World Wide Web, havde til internettet, da det brød igennem i 90'erne, var nemlig, at mennesker kunne dele viden på tværs af kloden.

- Alle skulle have adgang til al den information, der fandtes i verden. Wikipedia har nok givet et af de bedste bud på, hvordan det kan lade sig gøre, siger Klaus Bruhn Jensen.