Din stenalderhjerne kan gøre dig til vaccine-modstander

Risikoen for bivirkninger her og nu tager din hjerne seriøst. Måske mere seriøst end vaccinens fordele i fremtiden, siger psykolog.

Vi mennesker er ikke altid lige rationelle, og nogle gange kan velkendte psykologiske faldgruber gøre os mere bange, end statistikkerne siger, vi burde være (© DR Viden/ Ingeborg Munk Toft)

I Danmark er vi dukse, når det kommer til vacciner, men det er ikke alle steder i verden, det står lige godt til.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udråbt vaccineskepsis til at være en af de allerstørste trusler mod verdenssundheden. Og den tøven kan skyldes mange ting:

I nogle lande har man et sundhedssystem, som gør det tidskrævende og besværligt at få ordnet vaccinationerne i en travl hverdag.

Men der er også mennesker, der har alle muligheder for at vaccinere sig selv og deres børn, men som undlader. Og det på trods af et bjerg af beviser for, at det er gavnligt for sundheden at vælge vaccinerne til.

Den beslutning kan forklares på mange måder, men en mulig forklaring er, at vores hjerne fra evolutionens ubarmhjertige hånd er udstyret med en række psykologiske faldgruber, som gør, at vi fejlvurderer både risici og gavnlige effekter ved vacciner.

Din stenalderhjerne kan altså arbejde imod vaccinerne.

Statistik er volapyk for de fleste

Du tror måske, at du og din omgangskreds for det meste er intelligente, rationelle mennesker, der handler efter den bedste viden, I har til rådighed. Det passer bare ikke. Når vi mennesker skal vurdere potentielle udfald af en handling, laver vi ikke en mental overflyvning af alle de mulige udfald og vægter dem statistisk efter sandsynlighed.

Nej, vi vægter dem efter, hvor hurtigt de mulige udfald dukker op i vores hoved:

- Vi bruger en kognitiv tommelfingerregel: Jo nemmere det er at komme på et eksempel på et udfald - jo mere sandsynligt er det udfald, siger Bjørn Gunnar Hallson til Sygt Nok på P1.

Det kaldes tilgængelighedsheurestikken.

Så når debatten om vacciner i medierne handler om bivirkninger, som statistisk set er meget sjældne, så falder dine tanker naturligvis på bivirkninger, og ikke på stort set udryddede børnesygdomme, når du skal overveje vacciner.

Og dermed tror din hjerne, at bivirkningerne er meget mere sandsynlige, end de faktisk er.I videoen herunder kan de se, hvad en vaccine er - kort fortalt.

Dit indre ur står altid forkert

Tiden påvirker også, hvordan du vurderer risikoen og gevinsten ved at vaccinere. Fra evolutionens hånd er vores hjerne trænet til at tage gevinster og risici, som er tæt på os i tid, meget mere alvorligt end alt der er ude i fremtiden.

- Sat på spidsen betyder det, at vi mennesker vil sige nej til at få 200 kr. om en måned frem for 100 kr. nu. Så hvis HPV-vaccinen modvirker en risiko for livmoderhalskræft, når man bliver 50, så virker det mindre betydningsfuldt end en risiko for bivirkninger nu og her, forklarer psykolog Bjørn Gunnar Hallson.

Så på trods af den lave risiko for bivirkninger her og nu, tager vores hjerne den risiko meget mere alvorligt end risikoen for livmoderhalskræft, fordi den risiko er ude i fremtiden.

Den mekanisme har været til gavn for stenaldermenneskene, som skulle tage problemer her og nu meget mere alvorligt end fremtidens problemer for at overleve. Men for nutidens mennesker er mekanismen altså ikke altid lige så hensigtsmæssig.

'Kollektivt ansvar? Nej tak!'

Et af de steder, hvor hjernen kan gå galt i byen, er, når vi bliver bedt om at forholde os til vaccinationer som et kollektivt ansvar, som vi alle skal handle på, for at 'vinde'.

Vi mennesker er flokdyr, og fortæller man os, at vaccineraten er høj, så vil langt de fleste blive motiverede til at lade sig vaccinere.

Det modsatte gælder, hvis man siger, at vaccineraten er lav. Så vil mange mennesker ikke føle samme motivation til at lade sig vaccinere.

Der er dog en gruppe, der falder udenfor, fortæller Bjørn Gunnar Hallson, psykolog og forsker i, hvordan vi mennesker optager viden.

- Nogle mennesker er motiveret af at 'free-ride'. Hvis de ved, vaccineraten er høj, ved de også at smittefaren er lav, og derfor vil de vælge vaccinerne fra. De bliver motiverede af at få gevinsterne uden at lægge en indsats, siger han.

At handle er værre end ikke at handle

Vi mennesker er bange for at gøre andre ondt med vores handlinger. Meget mere end vi er bange for at gøre andre ondt ved ikke at handle. Det kaldes udeladelsesbias og kan også være en af de psykologiske faldgruber, som er på spil, når nogle vælger vaccinerne fra, forklarer Bjørn Gunnar Hallson:

- Når vi vurderer, om potentielle udfald er gode eller dårlige, så fremstår udfald, der følger af aktive handlinger, meget værre end dårlige udfald, som følger af ikke at handle. Så derfor fremstår det som værende mere forfærdeligt, at ens barn får en vaccineskade som følge af en aktiv handling, end hvis det får en sygdom, som følge af at man undlod at handle, siger han.

Kort sagt, så får vores frygt for at handle ondt os til at undgå den lille risiko for vaccinens bivirkninger. Også selvom vi så er udsat for en langt større risiko for eksempelvis uhelbredelig sygdom, fordi vi ikke handlede.

Facebook
Twitter