MRSA

Viden

Udvikling af nye antibiotika er dyrt og kompliceret

Selvom 10 millioner årligt vil kunne dø af infektioner, er der ikke udsigt til ny antibiotika.

Fordi der hele tiden er politisk fokus på at begrænse brugen af antibiotika, er der ikke så store incitamenter for virksomhederne i at investere i udviklingen af nye præparater, siger Ute Wolff Sönksen, overlæge ved Statens Serum Institut. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig © Scanpix)

Forestil dig, at du får lungebetændelse, men at pencillinen ikke virker.

Antibiotika er et vigtigt våben mod sygdomme, men stadig flere bakterier bliver resistente over for de typer antibiotika, vi har i dag. De multiresistente bakterier dræber hvert år 700.000 mennesker på verdensplan - og hvis ikke udviklingen ændres, vil 10 millioner mennesker årligt kunne dø af infektioner som følge af de sejlivede bakterier i år 2050, vurderer verdenssundhedsorganisationen WHO.

Alligevel er det 30 år siden, at der sidst blev udviklet nye typer af antibiotika til mennesker.

Det handler især om, at det ikke er interessant for virksomhederne at investere i, fortæller fagchef og overlæge på Statens Serum Institut, Brian Kristensen.

- Et stort problem er, at det er dyrt at udvikle nye antibiotikaformer. Derfor er det set fra en kølig økonomisk vinkel nok ikke dér, de fleste virksomheder lægger deres energi, siger han og uddyber:

- Hvis virksomheder bruger tid og penge på at udvikle et produkt og får det på markedet, går der ikke mange måneder, før vi for eksempel på Statens Serum Institut kommer og siger, at produktet skal bruges med omhu og begrænses. For bakterierne kan jo igen udvikle resistens over for det nye produkt, forklarer Brian Kristensen.

Resistensudvikling overhaler produktionen

Fagchefen pointerer, at markedspotentialet ikke er så stort i antibiotika, fordi det kun skal bruges i korte perioder og modsat eksempelvis HIV- eller diabetesmedicin ikke skal bruges gennem et helt liv.

Og det er et problem, for resistensudviklingen i bakterier har overhalet produktionen af nye antibiotika. Det betyder, at bakterierne når at udvikle resistens hurtigere, end der kommer nye antibiotika på markedet.

Samme melding kommer fra Ute Wolff Sönksen, der også er overlæge ved Statens Serum Institut. Hun er ansvarlig for analyser og fortolkning af det antibiotiske forbrug i Danmark.

- Hvis en virksomhed udvikler et nyt industriapparat, vil man gerne sikre, at det kan tjenes ind igen. Og fordi der hele tiden er politisk fokus på at begrænse brugen af antibiotika, er der ikke så store incitamenter for virksomhederne, siger hun og peger på, at det cirka tager 10 år at udvikle nyt antibiotika, som er både dyrt og kompliceret.

Skal gøres attraktivt for virksomheder

Ute Wolff Sönksen mener dog ikke, at det er umuligt, at der bliver udviklet nyt antibiotika. Det bliver nemlig diskuteret, hvordan man skal gøre det attraktivt for industrien at investere. Det kan blandt andet ske ved, at staten kan gøre det nemmere for virksomheder ved at forkorte udviklingsperioder af produkterne - som i sidste ende måske også kan gøre det billigere for virksomheder at fokusere på antibiotikaudvikling.

- Det er der stort internationalt fokus på det, og så er spørgsmålet, om virksomheder bider på. Det vigtige er, at i den tid, hvor vi ikke har et nyt antibiotika, skal der fokus på, at alle lande bruger præparaterne på en ordentlig måde, så de ikke bliver overforbrugt, og så man hindrer, at det samme sker med en ny form for antibiotika, siger Ute Wolff Sönksen.

Facebook
Twitter