Ugens spørgsmål: Er vi den sidste menneskeart?

Du stiller spørgsmålene - videnskabsmændene har svaret.

I denne uge er det Thorben Koed Thomsen, der har spurgt Videnskabsredaktionen:

Der har gennem udviklingshistorien været flere mennesketyper. Er mennesket den sidste udviklingstype i rækken, eller hvor er mennesket på vej hen rent udviklingsmæssigt?

Det spørgsmål kan klinisk lektor ved Institut for Biomedicin ved Århus Universitet, Peter K. A. Jensen, svare på. Han er nemlig ekspert i menneskets udviklingshistorie.

Mange mennesketyper gennem tiden

Menneskets udviklingshistorie spænder over 7 millioner år og omkring 20-25 forskellige menneskearter. Foreløbig er vi, det moderne menneske homo sapiens, den sidste art, men det er vi ikke på langt sigt, vurderer Peter K. A Jensen.

Det er svært at sige noget præcist om, hvordan udviklingen vil foregå. Udviklingen er tilfældig og der er ikke lagt op til, at der vil ske noget radikalt nyt. Evolutionen bygger nemlig på det, der allerede eksisterer, så noget helt nyt kommer der nok ikke.

Udvikling skyldes ændringer i vores arvemasse og om det er en fordel eller en ulempe for det individ afhænger af de generelle livsomstændigheder. Derfor svært at udtale sig om, hvordan vi vil udvikle os i fremtiden.

Fertilitet og immunsystemet vil ændre sig

Peter K. A. Jensen kommer med et par bud på, hvor han mener, vi vil ændre os. Vores immunsystem har allerede ændret sig indenfor de sidste 10.000 år, fordi vi hele tiden udsættes for nyes virus og bakterier. Det bliver vi ved med og vi er de seneste årtier blevet udsat for fx HIV, SARS og salmonella. Det vil fortsætte og vores immunsystem vil tilpasse sig de forhold, mener Peter K A Jensen.

Et andet punkt, hvor mennesket vil se anderledes ud i fremtiden er vores fertilitet, forklarer Peter K. A. Jensen. Der er stor variation i mænds frugtbarhed og dem der er udstyret med den bedste frugtbarhed er dem, hvis gener vil blive videreført til næste generation.

Derudover betyder vores omgivelser, miljø og kultur en hel masse. Vi kan fx opfinde vacciner mod virus eller bygge et varmt hus, hvis der kommer en ny istid og kan altså kompensere for udviklingen, så vi ikke behøver ændre os for meget.

En mere radikal ændring vil først ske om flere 100.000 år, for evolutionen foregår langsomt.

Har du selv et spørgsmål så send det ind til os på videnskabensverden@dr.dk

Facebook
Twitter