Ugens videnskab i billeder: Nye planeter, Roskilde Festival og elektriske racerbiler

Ugens visuelle videnskabsinput skal både findes i Roskilde, i Westminster og 16 lysår væk.

  • Det er blevet sæson for skovbrande. Her er det ved den spanske naturpark Sierra de Tejeda nær den sydspanske by Malaga. Omkring 600 mennesker i området er evakueret, hvoraf de fleste er turister. (Foto: JON NAZCA © Scanpix)
  • Lørdag 28. juni lokal tid, testede den amerikanske rumfartsorganisation NASA et tallerkenformet rumfartøj, der skal agere prototype på det landingsfartøj som ingeniørerne håber kan lande på Mars. Her samles det efterfølgende op i Stillehavet. (Foto: JPL-Caltech © NASA)
  • Den lille fyr her er en nyfundet art af spidsmus fra Namibias ørken, der viser sig at være aldeles nært beslægtet med... elefanter. (© Scanpix)
  • Mandag 30. juni før morgentrafikken brød ud i Londons gader, præsenterede motorsportssammenslutningen FIA deres nye helt igennem elektriske Formel E serie på Westminster Bridge. I alt 10 teams skal konkurrere på 10 forskellige baner verden rundt. Heraf er flere ganske klassiske Formel 1 baner. (© FIA)
  • En tegning af et boligkoncept, der er skabt til at hjælpe USA's Sioux og Assiniboine indianere ud af deres bolignød. (© Graft / Make It Right)
  • Illustration af planeten Gliese 832c, der er røget ind på en top 3 liste over de hidtil mest jordlignende exoplaneter vi har kendskab til. Planeten har en masse på 5 gange Jordens og ligger kun 16 lysår væk fra os. (© NASA)
  • Det yderste højre spor på gangbroen over jernbanen på Roskilde Festivalen er oplyst af hvidt LED lys. Under festivalen eksperimenterer forskere fra DTU Fotoni med hvilke typer belysning folk foretrækker. (Foto: Søren Stentoft Hansen- DTU Fotonik © DTU Fotonik)
  • VIDENSKABSBILLEDET Øjet på orkanen Arthur, fotograferet ude over Atlanterhavet oppe fra den Internationale Rumstation ISS torsdag 3. juli. Arthur er årets første hurricane. (Foto: Alexander Gerst © NASA)
  • En rød panda hjælpes ned af et træ i et beboelsesområde ved byen Kunming i Kinas Yunnan provins. (© Scanpix)
  • DTU-studerende har på årets Roskilde Festival bygget en simpel vindmølle af genbrugsmaterialer som olietønder og stumper fra gamle biler. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
1 / 10

Årets Roskilde Festival er i gang og det giver forskerne masser af muligheder for at blive klogere og vise deres forskning frem.

Samtidig bød ugen på en ny dyreart, en test af et rumfartøj, der kan lande på Mars og fundet af en ny jordlignende exoplanet.

Facebook
Twitter