Ung forsker: Vi kan takke udvandrerne for vores velfærdssamfund

Vi blev mere fællesskabs-orienterede i Danmark, fordi individualisterne rejste til USA.

Alle de danskere, der udvandrede til USA, ankom til øen Ellis Island ud for New York for at lade sig registrere og undersøge for sygdomme. Det var primært individualister, der forlod gode, gamle Danmark for at søge lykken i staterne - og det har måske skabt muligheden for velfærdssamfundet, viser ny forskning. (Foto: Bain News Service © American Library of Congress)

En tiendedel af den danske befolkning udvandrede til USA fra 1850 og til 1914. Det kan have haft en ret stor betydning for, hvordan det danske samfund siden hen udviklede sig.

Det forklarer Anne Sofie Beck Knudsen, der er ph.d. i økonomi og en af de fem finalister i årets Ph.d. Cup, der bliver sendt på DR2 i morgen kl. 21.30.

- Udvandringen har haft en effekt på organisationen af og til tilslutningen til den danske velfærdsstat. Det var nemlig primært de danskere, der var mest individualistiske, der rejste til USA, og hvis du er helt ekstremt individualistisk, har du det med at være mod omfordeling, siger hun.

Det er måske en af grundene til, at de skandinaviske samfund er så fundamentalt anderledes end det amerikanske, forklarer hun.

Vores fornavn afslører os

Men hvordan ved vi, om de, der rejste til USA for mere end 150 siden, var individualister? Vi kan jo af gode grunde ikke spørge dem, og der findes hverken vælgerundersøgelser eller spørgeskemaer fra den periode, der kan fortælle os noget om det.

Det har Anne Sofie Beck Knudsen fundet en smart løsning på. Ved at kigge på passagerlisterne over, hvem der sejlede til USA, og sammenligne dem med folketællingslisterne, har hun kortlagt, at det var folk med mere unikke navne, der typisk rejste.

Og et unikt navn er tegn på mere individualistiske forældre og dermed højst sandsynligt en mere individualistisk opdragelse, forklarer hun.

- Der er en stærk sammenhæng mellem specielle fornavne og individualistiske træk, det viser masser af forskning fra psykologien. Og det har man fundet frem til blandt andet ved at spørge ind til forældres motivation for navnevalg, siger hun.

Mød Anne Sofie Beck Knuden i videoen herunder, hvor hun fortæller om sin forskning og forbereder sig på den præsentation, hun i morgen skal holde på årets Ph.d. Cup. Formålet med Ph.d Cup er at fortælle om dansk forskning ved at sætte fokus på de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger fra danske universiteter. Ph.d. Cup sendes på fredag den 26 april på DRTV kl. 18, og på DR2 kl. 21.30.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Vildt stor navne-effekt

For at være sikker på, at det er fornavnet og ikke alle mulige andre parametre, der har betydning for, hvor individualistiske vi er, rensede Anne Sofie Beck Knudsen sine tal for udvandrernes økonomi, uddannelse, nummer i søskendeflokken og en lang række andre faktorer. Og fornavnet så stadig ud til at være en stærk indikator for, hvor individualistiske vi er.

- Jeg har sammenlignet navne-effekten med alle mulige andre aspekter fra deres barndom. Men lige meget, hvor mange parametre jeg putter ind, så bliver fornavnet bare ved med at stå ud som en vigtig indikator på individualisme, siger hun.

For at være helt sikker på at hendes resultater holder, har hun endda undersøgt den historiske sprogbrug i lokalaviserne i de områder, hvor flest havde unikke fornavne. Og her viste det sig, at der blev brugt flere ord som “jeg” og “vi” i de områder, hvor flere havde unikke fornavne.

- Det overbeviste mig om, at min metode her er ret stærk. Men selvfølgelig skal man tænke sig om, når man bruger tallene på den her måde, siger hun.

Aldrig undersøgt før

Selvom det egentlig lyder oplagt at undersøge, hvordan det påvirker hjemlandet, at en stor del af befolkningen udvandrer, har det ikke fyldt i forskningen. Tværtimod har forskningen fokuseret på, hvilke faktorer i USA der har fremavlet individualisme, forklarer Anne Sofie Beck Knudsen.

- Forklaringerne på, at amerikanerne er så forhippede på individuel frihed, har indtil nu meget handlet om, at livet ved “the frontier” fremavlede individualismen. Det var et grundvilkår for at klare sig. Men min forskning viser, at folk var individualister, allerede da de kom til USA, siger hun.

Og når man ved det, er det oplagt at kigge på, om hjemlandet så er blevet mere kollektivistisk.

Og det har det så vist sig at være, forklarer hun.

Samme mønster i dag

Noget af det, Anne Sofie Beck Knudsen mener, at hendes forskning kan bruges til, er at flytte fokus hen på, hvad der sker i udvandrerlandene - også når det handler om nutidens migrantstrømme fra Afrika til Europa.

- Faktisk har jeg lavet lidt forskning i migration i Europa i dag. Og her ser jeg det samme mønster. Det er netop de individualistiske personlighedstræk, der boner ud, siger hun.

Men hun tror dog, at flygter du fra krig i hjemlandet - som i eksempelvis Syrien - så betyder individualisme mindre.

- De mest individualistiske smutter først, og efterhånden bliver det så nemmere for kollektivisterne at migrere, fordi de ikke står helt uden netværk i landet, de kommer til. Det har generelt større personlige omkostninger for kollektivister at migrere, så de venter, siger hun.

Men krig påvirker altså den dynamik, tror hun.

Meget vi endnu ikke ved

Hvordan det helt konkret påvirker udvandrerlandet, at individualisterne rejser, ved vi, ifølge Anne Sofie Beck Knudsen, stadig meget lidt om. Og det er noget af det, hun undersøger lige nu.

- Jeg er ved at kigge på en helt masse historiske data, som kan forklare lidt om, hvad der sker, når individualisterne rejser. Lige nu kigger jeg på patenter. Har der været en stigning eller fald i antallet af patenter under den store udvandring, og hvem er det så, der søger patenterne, siger hun.

Ved at kigge på patenterne sammen med valgdata, medlemsstatistikker for fagbevægelsen og tal på foreningslivet, regner hun med, at hun kan blive klogere på, hvad der sker med et samfund, hvor de mest individualistiske rejser.

- Det er stadig ret uvist, hvad der rent faktisk sker i befolkningen og samfundet, når individualisterne tager af sted. Der er måske noget i samfundet, der gør, at det er en god idé at være individualistisk. Så måske bliver nogle nye individualister. Eller måske vil de tilbageværende individualister opføre sig anderledes, fordi de pludselig er et mindretal, siger hun.

Det skal jeg finde ud af, slutter hun.

Facebook
Twitter