Blandt forskergruppen blev det sommetider omtalt som en forbandelse.

'Kap København-formation-forbandelsen'.

Flere forskere opgav undervejs, for det kunne simpelthen ikke lykkes at få udvundet DNA'et.

Men efter 16 år med lidt hjælp fra nutidens teknologi er der endelig jackpot.

- Vi har udvundet verdens ældste DNA. Det er to millioner år gammelt, fortæller Eske Willerslev, der er professor i geogenetik og DNA-forsker på Københavns Universitet.

Han er blandt de danske forskere, som står i spidsen for et internationalt forskerteam, der siden 2006 har forsøgt at identificere en række ultrakorte stykker DNA fundet i Nordgrønland.

Man har tidligere udvundet DNA fra en mammuttand fundet i Sibirien, men det er én million år yngre end forskernes seneste fund, forklarer Eske Willerslev.

- Og det nye fund viser et helt økosystem af dyr og planter, tilføjer han begejstret.

Det opsigtsvækkende fund

Vi skal et godt stykke op i Nordgrønland, hvor DNA'et blev udvundet fra gamle lag i en sedimentaflejring.

Et sediment er en masse af ensartede mineralske eller organiske partikler, der for eksempel kan være aflejret i en jordskorpe.

- Stedet hedder Kap København-formationen. Det er et sted, der i dag er arktisk ørken, forklarer Eske Willerslev, som gennem de sidste 16 år flere gange har været forbi formationen.

- Der er ikke en kæft. Det er sten, is og mosser og nogle moskusokser, og det er det, siger han.

Og hav lige det i mente, når du hører, hvad forskerne er kommet frem til. Stedet så nemlig væsentligt anderledes ud, hvis vi skruer tiden to millioner år tilbage.

Ud fra de ældgamle stykker DNA kan forskerne afsløre, at elefantlignende mastodonter blandt andet har vandret rundt i grønne skove i Nordgrønland, som dermed dengang for alvor levede op til sit navn.

- Det er rigtig nok. Der var en skov, og det var en meget divers skov af cedertræer, fyrretræer, lærketræer, buske af pil, men udover det, fandt vi også pattedyr, beskriver professoren i genetik.

Mastodonterne kendes ellers kun fra Nordamerika, og ifølge Willerslev må de altså have krydset havet, da Grønland også dengang var separeret fra Nordamerika.

Blandt de resterende pattedyr har forskerteamet fundet hare, lemminger og forfædrene til rensdyrene.

- Vi finder også en dolkhale, som viser, at havet var langt varmere. Den finder man nemlig meget sydligere i dag, lyder det fra Willerslev.

Indblik i hvordan naturen reagerer på klimaændringer

Spørger man Eske Willerslev, så bør man også fæstne sig ved netop den detalje.

For udover at fundet gør os klogere på fortiden, så kan DNA-fundet også bidrage i dag og i fremtiden.

- Når vi kommer to millioner år tilbage i tiden, så befinder vi os i en periode, hvor det temperaturmæssigt går fra at være varmt til at blive koldt igen, siger Willerslev og uddyber:

- De temperaturer, vi havde på det her tidspunkt i verden, var højere end dem, vi har i dag. Men de er meget lig det miljø, temperaturer og klima, vi i dag bevæger os hen imod på grund af global opvarmning.

Det kan estimeres, at temperaturen i Grønland dengang var mellem 11 og 19 grader varmere end i dag, og derfor giver det to millioner år gamle økosystem i Nordgrønland også et detaljeret indblik i, hvordan naturen reagerede på klimaændringer.

- Økosystemet eksisterer ikke i dag. Det er en blanding mellem arter, du ikke ser leve nogen steder sammen i verden, siger Willerslev.

- Det fortæller os, at når vi ser de her klimaskift, som vi også er i gang med i dag, så reagerer naturen meget uforudsigelig. Der var ingen, som ville have forudset, at det ville se sådan ud.

'Et genetisk kort'

Det leder professoren videre til det, han omtaler som en "dårlig" og en "mere opløftende nyhed".

- Den dårlige nyhed er, at vores evne til at forudsige, hvad der egentlig kommer til at ske i vores omgivelser med de globale forandringer, med al sandsynlighed er ekstrem dårlig.

Dog giver DNA-fundet os samtidig et "genetisk kort" over, hvordan organismer naturligt har tilpasset sig klimaforandringerne, forklarer Willerslev, og det kan hjælpe os med at tilpasse den nuværende globale opvarmning.

- Det er både i forhold til, hvilke arter der kan leve sammen og på den måde bidrage med at bevare biodiversiteten, men også genetisk set - hvordan har de tilpasset sig, lyder det.

Professoren tror ikke, at deres fund kan være den endelige løsning på klimaudfordringerne, men de kan gøre os klogere på vores klimaudfordrede fremtid.

- Jeg tror selv, at det kan få en ret stor betydning. Det er klart, det bliver næste skridt, men det giver os en helt unik indsigt.

Selvom projektet ifølge Eske Willerslevs egen ord er det længste projekt, "han nogensinde har været en del af", så fortsætter arbejdet lidt endnu.

For det "genetiske kort" eller "køreplan", som forskerne nu har fået, giver dem mulighed for at bruge avanceret genteknologi til:

- At klippe og klistre således, at de arter, vi har i dag, kan blive genetisk tilpasset til de klimaforandringer, vi står over for, siger Willerslev.

Genetikforskeren udelukker heller ikke, at der kan findes ældre DNA-fund end det, forskerne har fundet i Kap København-formationen, og derfor skal han til sommer også på to ekspeditioner i Nordcanada.

- Her er der sedimenter, som er mellem to og fire millioner år gamle, forklarer han.