Hvis du er typen, der bager pebernødder, klejner og jødekager til jul, så kender du måske ingrediensen hjortetaksalt.

I bagværk fungerer det som hævemiddel, men ingrediensen kan også bruges til noget helt andet.

På Københavns Universitet har et hold forskere vist, at hjortetaksalt kan bruges, hvis man ønsker at genanvende materialer i tøj lavet af polyester, som du helt sikkert har hængende i dit klædeskab.

Men hvordan man kommer fra julebagning til genanvendelse af materialerne kræver en smule forklaring.

Polyester udgør i dag over halvdelen af alt tekstilproduktion i verden. I alt lige fra træningstøj til skjorter består tekstilerne af en vis procentdel polyester og er blandet op med eksempelvis bomuld.

Men der er flere problemer med produkter lavet af polyester. For det første kommer polyester fra naturgas eller råolie, der hentes op af undergrunden. Det kræver store mængder energi, og det samme gør de kemiske processer, der omdanner råolien til polyester.

Og for det andet er det for tekstilindustrien svært at håndtere blandede materialer som polyester uden at en af delene går tabt i processen, hvis tekstilerne skal genbruges.

Men med en yderst simpel metode er det lykkedes forskerne på Københavns Universitet at skille bomuld og plastik i polyestertekstiler fra hinanden, så det er muligt at genanvende begge dele.

Metoden kræver ikke andet end varme, et ikke-giftigt opløsningsmiddel og helt almindeligt hjortetaksalt.

- Det var faktisk meget overraskende, da det viste sig at virke, siger lektor på kemisk institut ved Københavns Universitet Jiwoong Lee, der har ledt forskergruppen.

Ph.d.-studerende Shriaya Sharma, der er en del af forskergruppen, forklarer i videoen her fra Københavns Universitet, hvordan processen fungerer.

Kan have stort potentiale

I et laboratorie på universitetet klippede forskerne et stykke polyestertøj i mindre stykker.

Stykkerne kom i en beholder sammen med opløsningsmidlet og en smule hjortetaksalt. Herefter blev blandingen opvarmet til 160 grader og fik lov at stå i 24 timer.

Efter et døgn bliver blandingen til en væske, hvor plastik- og bomuldsfibrene har lagt sig i forskellige lag og herefter kan genanvendes.

- Vi havde en gymnasieklasse på besøg i vores laboratorie. Og metoden er så simpel, at selv elever, som ikke er uddannet i metoden, kan gøre præcis det samme, som vores folk i laboratorierne, fortæller Jiwoong Lee.

I laboratoriet har forskerne eksperimenteret med 200 gram tekstil. Men det skyldes udelukkende laboratoriets faciliteter, fortæller lektoren. Metoden kan sagtens bruge på større mængder tøj.

Metodens simpelhed betyder, at den er både skalerbar og har stort potentiale, mener Jiwoong Lee.

- Det betyder, at vi kan øge mængden af de materialer, vi kan genanvende. Det betyder, at vi kan gøre noget ved nogle af problemerne omkring plastikforurening og fast fashion.

I laboratorieforsøgene krævede det tre gram hjortetaksalt at adskille materialerne i de 200 gram tekstil.

Og forsøgene, der nu er blevet beskrevet i en videnskabelig artikel, viser, at man med metoden kan genanvende over 90 procent af eksempelvis bomulden og mellem 60-70 procent af plastikken, fortæller Jiwoong Lee.

Lektor: Mit mål er, at alle kan gøre det derhjemme

Produktionen af syntetiske fibre som polyester kræver store mængder energi. Og det er ikke kun i tøj, men også i tekstiler til for eksempel møbler og gardiner, at det bruges.

Derfor er de en væsentlig bidragsyder til klimaforandringer og udtømning af fossile brændstofressourcer, lyder det fra Europæiske Miljøagentur.

Derfor ville det allerbedste da også være, hvis vi slet ikke brugte polyester, medgiver Jiwoong Lee.

- At købe og forbruge mindre er det bedste, man kan gøre. Men ved at genbruge materialerne bruger du næsten ikke fossile brændstoffer.

- Vi genbruger alle komponenterne, vi anvender, så det kun er de ønskede produkter, vi får ud af det, siger han.

Københavns Universitet har nu søgt et patent på metoden, og forskerne er nu i kontakt med virksomheder med henblik på at teste metoden i industriskala. Allerede nu drømmer Jiwoong Lee stort om fremtidsmulighederne.

- Mit mål er, at alle skal kunne gøre det derhjemme. Det er fuldt ud muligt.

- Det kan sagtens lade sig gøre i lokale opsætninger også – for eksempel i en kommune, hvor man indsamler tekstilerne og med processen genbruger materierne, siger han.

Selvom det ville være godt for klimaet, bruger en gennemsnitlig dansk familie kun 16 kroner på at reparere tøj og sko. Det kan du læse mere om her.