WHO advarer mod global resistens: 10 millioner risikerer at dø hvert år

De seneste 30 år er der ikke udviklet nye typer af antibiotika til mennesker.

Antibiotika-resistens er så stor en trussel, at den kan blive en større trussel end kræft. WHO har udnævnt denne uge til at skabe international bevidsthed om antibiotika. (Foto: Morten Dueholm © Scanpix)

Lidt snue og ondt i halsen skal ikke få lægerne til automatisk at skrive en recept på antibiotika. Og landbruget skal ikke bruge forebyggende antibiotika blandt husdyr.

For meget unødig antibiotika er nemlig med til at øge resistensen mod antibiotika. Og det er en af de største trusler mod global sundhed, fødevaresikkerhed og udvikling i dag.

Derfor har verdenssundhedsorganisationen WHO udnævnt denne uge til skabe international bevidsthed om antibiotika, skriver Kristeligt Dagblad.

De seneste 30 år er der ikke udviklet nye typer af antibiotika til mennesker. Og de tidligere udgaver af den gamle medicin får sværere og sværere ved at slå bakterier ihjel, der kan give alvorlige sygdomme som eksempelvis lungebetændelse.

Hvis udviklingen ikke ændres, er der risiko for, at der fra 2050 vil dø flere mennesker i verden af infektioner end af kræft.

Særligt ni bakterier er en markant trussel mod menneskehedens sundhed, vurderer FN-organisationen.

Det er særligt typer af tuberkulose, som har formået at udvikle modstandskraft eller resistens mod antibiotikamedicin og som derfor er svært at bekæmpe hos patienter.

Sådan lyder det fra professor i økonomi og tidligere britisk konservativ minister Jim O'Neill.

- Vi har påvist, at hvis vi ikke gør noget, kan op mod 10 millioner mennesker dø årligt af de sygdomme, i dag er tallet 700.000, siger han til Kristeligt Dagblad.

Han har været formand for den arbejdsgruppe, som har set på indsatsen mod de multiresistente bakterier forud for antibiotika-ugen. De kommer med 10 bud på, hvad der er nødvendigt for at vende udviklingen.

Antibiotika skal ikke deles ud som var det slik

På Londons naturvidenskabelige museum Science Museum åbnede der i sidste uge en udstilling om antibiotikaens historie og udfordringer. Og ifølge projektleder Sheldon Paquin er krisen så slem, som den kan blive.

- Uden at være alt for dommedagsagtige er vi nu i en situation, hvor vi ikke har ny antibiotika på vej gennem systemet, siger Sheldon Paquin til Kristeligt Dagblad.

Han påpeger, at det er katastrofalt, at vi har oplevet 30 år uden ny antibiotika til mennesker.

Vi skal holde op med at dele det ud, som var det slik.

Professor Jim O' Neill til Kristeligt Dagblad.

Et af de vigtigste råd fra arbejdsgruppen er at holde igen med brugen af antibiotika. Dels skal lægerne være bedre til at vurdere om antibiotika overhovedet vil virke, dels skal landbruget stoppe med at have en lemfældig brug af antibiotika.

- Vi skal holde op med at dele det ud, som var det slik, siger Jim O' Neill til Kristeligt Dagblad.

Mens Europa har vist vejen frem og ikke længere bruger forebyggende antibiotika blandt husdyr, har lande som USA, Kina og Indien en alt for lemfældig tilgang til antibiotika i landbruget.

- Vi kan kun vinde, hvis alle lande er med. Eller vil de sprede sig, siger Jim O' Neill.

Til næste år er det 70 år siden, at den britiske læge og forsker Alexander Fleming opdagede penicillinen.