Nyheder

VIDEO 10 år efter æresdrabet på Ghazala Khan: 'Det kunne sagtens ske igen'

Overblik

  1. VIDEO 10 år efter æresdrabet på Ghazala Khan: 'Det kunne sagtens ske igen'

    Det er i disse dage 10 år siden, at æresdrabet på den 18-årige Ghazala Khan chokerede den danske befolkning, og selvom der er kommet mere fokus på problematikken i løbet af de sidste 10 år, er det stadig et problem i det danske samfund.

    - Det kunne sagtens ske igen.

    Sådan lyder det fra Susanne Fabricius, der er projektleder hos 'Etnisk Ung', en rådgivning for unge om æresrelaterede konflikter.

    Her har de siden æresdrabet på Ghazala Khan på Slagelse Banegård den 23. september 2005 oplevet en støt stigning i antallet af henvendelser fra unge, der søger hjælp.

    - Når vi tænker 10 år tilbage, så har vi langt flere henvendelser nu, end vi havde dengang, siger Susanne Fabricius.

    Om året bliver det til omkring 1.200 henvendelser, altså i gennemsnit tre henvendelser om dagen.

    Ghazala Khan blev dræbt af sin bror, som skød hende på klods hold. Men selvom det var broderen, der affyrede pistolen, var hele familien sammen om at planlægge Ghazala Khans mord, fordi hun havde krænket familiens ære ved at forelske sig i en afghansk mand og ikke den pakistanske mand, som familien havde valgt til hende.

    Og det er netop det såkaldte æreskodeks, der er skyld i, at det stadig er relevant at snakke om æresdrab i Danmark her 10 år efter drabet på Ghazala Khan.

    Så længe mentaliteten og holdningen til kvinder i disse samfund ikke har ændret sig, så vil vi stadig se de her problemer, og det vil kun blive værre.
    Elmas Berka, kvindesagsforkæmper

    - Så længe mentaliteten og holdningen til kvinder i disse samfund ikke har ændret sig, så vil vi stadig se de her problemer, og det vil kun blive værre, siger Elmas Berka, der er kvindesagsforekæmper og forfatter.

    Hun har i sin bog "Tavshedens Pris" undersøgt nogle af de mekanismer, der kan drive familier til at begå æresdrab. Ifølge hende er der i dag endda endnu større risiko for æresdrab blandt etniske kvinder.

    - Kultursammenstødet mellem den moderne, nydanske kvinde, der kender sine rettigheder, og den patriarkalske syn på kvinder, gør, at vi får mange flere af disse konflikter. Og det ser vi faktisk allerede nu, siger Elmas Berka.

    Efter en retssag blev hele ni familiemedlemmer til Ghazala Khan dømt i alt 120 års fængsel for drabet på deres søster, datter, kusine, niece og ven.

    Se de voldsomme billeder fra den 23. september 2005 og hør, hvad Etnisk Ung har at sige om situationen i dag i videoen over artiklen.

  2. Anti-terrorpoliti i spidsen for efterforskningen af drabet på konservativ politiker

    Knivdrabet på den konsertive parlamentariker David Amess bliver efterforsket af britisk anti-terrorpoliti, der skal opklare, om der er tale om en terrorhandling.

    Blandt andet skal specialisterne undersøge, om den 25-årige mand, der er anholdt for drabet, har efterladt spor om sit motiv på elektroniske enheder som for eksempel mobiltelefon og computer.

    Det skriver BBC.

    Politiet i Essex, hvor drabet fandt sted, får desuden hjælp af London-politiet Scotland Yard og efterretningstjenesten MI5.

    Det formodede gerningsvåben er desuden fundet og i politiets besiddelse.

    David Amess blev stukket ned under et vælgermøde i en metodistkirke i Leigh-on-Sea i hans valgkreds Southend West.

  3. Britisk minister bestiller undersøgelse af parlamentsmedlemmers sikkerhed efter drabet på David Amess

    Indenrigsminister Priti Patel har bedt om at få iværksat en undersøgelse af de britiske parlamentarikeres sikkerhed efter knivdrabet på den konservative politiker David Amess.

    Samtlige politistyrker skal straks gå i gang med at evaluere deres sikkerhedsprocedurer, oplyser en talsmand for Priti Patel ifølge BBC.

    Hun gav tidligere på dagen udtryk for, at hun er knust over have mistet sin konservative kollega, som kun kaldte for en 'rar og trofast ven'.

    Davis Amess har siddet næsten fire årtier i det britiske parlament. Han blev i dag dræbt af knivstik under et vælgermøde i en kirke i sin valgkreds i Essex.

    En 25-årig mand er anholdt for drabet. Politiet mener ikke, at der var flere gerningspersoner.

  4. Specialstyrker omringer russisk fængsel efter fangeoprør

    Politiet har omringet et fængsel i det sydlige Kaukasus, hvor flere hundrede fanger skal have samlet sig i et oprør rettet mod fængslets ledelse.

    Det oplyser flere russiske nyhedbureauer, heriblandt Tass, ifølge Reuters.

    Fængslet ligger ved byen Vladikavkaz, hvor specialstyrker angiveligt er ved at gøre klar til at storme bygningen.

    Der er meldinger om både 200 og 600 deltagende fanger i oprøret.

  5. Landmænd giver grise mere antibiotika - de skulle give mindre

    Når smågrise behandles med antibiotika, risikerer vi flere resistente bakterier. (Arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

    Dansk svineproduktion brugte 76 ton antibiotika i 2020. Det er knap fem procent mere end året før, viser er ny rapport.

    Det er på trods af, at branchen, ifølge Fødevarestyrelsens handleplan, skal sænke antibiotikaforbruget med to procent om året.

    Det er et alvorligt problem, siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet (SDU). For det går ikke kun ud over dyrene.

    - Når man bruger antibiotika, så skaber det resistente bakterier. Det foregår i grise nøjagtigt som i mennesker, og landbruget er ikke nogen øde ø, der holder deres bakterier for dem selv. De resistente bakterier kan overføres til mennesker, siger han.

    Det er en fuldkommen ubønhørlig logik, at hvis landbruget ikke reducerer forbruget, så kan vi mærke det i sundhedsvæsenet. Al antibiotikaforbrug skaber resistente bakterier.
    Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, SDU

    Og næste år skal vi heller ikke forvente, at svineproducenterne lever op til målsætningen om at bruge mindre antibiotika i deres produktion.

    For til juni siger EU stop for brugen af et andet behandlingsmiddel - medicinsk zink.

    Når zink ikke længere må bruges, efterlader det et behov for behandling til smågrise, som nogle steder vil blive afløst af antibiotika.

    Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion hos Landbrug & Fødevarer, vil ikke love, at landbruget ikke kommer til at bruge mere antibiotika, når zink er ude af billedet:

    - Vores ambition er at udfase brugen af medicinsk zink, uden at antibiotikaforbruget stiger. Betyder det, at jeg kan give en garanti for det? Nej, det kan jeg ikke.

    Behandlingen af resistente bakterier danner en ond spiral, fordi det kræver stadig mere avanceret antibiotika at slå bakterierne ned. Efterhånden udvikler bakterierne resistens mod den mere avancerede antibiotika - og sådan fortsætter spiralen.

    Det er blandt andet derfor, Hans Jørn Kolmos er bekymret.

    - Det er en fuldkommen ubønhørlig logik, at hvis landbruget ikke reducerer forbruget, så kan vi mærke det i sundhedsvæsenet. Al antibiotikaforbrug skaber resistente bakterier, siger han.

    Set i det lys kan det måske virke som en dårlig idé at udfase den medicinske zink. Men selvom zink har været et effektivt behandlingsmiddel, så har svineproduktionens zinkeventyr ikke været en solstrålehistorie.

    Zink bruges til at behandle smågrises diarré. Mange smågrise rammes af diarré, fordi de i konventionelt landbrug tages fra moderen efter tre til fire uger, mens deres tarmsystem er dårligt rustet til at få andet end deres naturlige føde.

    Når grisene behandles med zink, kommer tungmetallet også ud i den anden ende på grisene. Herefter bliver det spredt som gylle på markerne, hvor det ophober det sig i jorden.

    Jeg havde gerne set flere besætninger, der arbejdede på at udfase deres brug af medicinsk zink.
    Christian Fink Hansen, sektorchef, Landbrug & Fødevarer

    Den store mængde af zink i landbrugsjorden har forurenet store dele af landbrugsjorden i en sådan grad, at EU i 2017 valgte at forbyde brugen af medicinsk zink fuldkommen.

    Svineproducenterne har altså de seneste fem år vidst, at zink ville blive udfaset, men zinkforbruget så kun et lille fald i de følgende år, før der var en stigning ifølge den seneste rapport.

    Hos Landbrug & Fødevarer forventer Christian Fink Hansen ikke, at forbruget af antibiotika og zink vil falde sideløbende.

    - Det er vores ambition, at man udfaser medicinsk zink, uden at man ser en stigning i antibiotikaforbruget. Men det er meget ambitiøst at levere på begge dagsordener samtidig. Det bliver en kæmpe udfordring, siger han.

    Christian Fink Hansen erkender, at når svineproducenterne fortsætter forbruget til det sidste, i den udstrækning de gør, så bliver overgangen ikke gnidningsfri:

    - Jeg havde gerne set flere besætninger, der arbejdede på at udfase deres brug af medicinsk zink. Fordi det tager noget tid, at finde ud af, hvad der virker i den enkelte besætning. Det synes jeg, de skulle gøre, mens der stadig er adgang til zink, siger han.

  6. Twitter-fejde skaber diplomatisk ballade i EU

    Den slovenske premierminister, Janez Jansa, er ikke bleg for at bruge sin Twitter-profil til eksempelvis at lange ud efter kritiske journalister. (Foto: IGOR KUPLJENIK © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke normalt, at europæiske toppolitikere bruger Twitter, Facebook eller andre sociale medier til højlydt at skændes med hinanden.

    Men Sloveniens premierminister, Janez Jansa, er endt i en noget opsigtsvækkende online-fejde med flere af sine kollegaer, deriblandt den hollandske premierminister, Mark Rutte, efter at han har delt en omstridt, højreorienteret konspirationsteori på sin Twitter-profil.

    Omdrejningspunktet er otte europaparlamentarikere, der i de seneste dage har besøgt Slovenien for blandt andet at se nærmere på mediefriheden i landet.

    Angreb på medlemmer af dette parlament er også angreb på europæiske borgere.
    David Sassoli, formand for Europa-Parlamentet

    Den slovenske premierminister er nemlig flere gange blevet beskyldt for helt åbenlyst at tryne journalister, der laver kritiske historier om ham, og det har vakt bekymring rundt om i Europa - heriblandt fra Europarådet, som tidligere har fastslået, at der i de senere år har fundet en "påfaldende forværring af mediefriheden" sted i det lille centraleuropæiske land.

    Janez Jansa har dog selv ved flere lejligheder afvist beskyldningerne. Han mener derimod, at det er de slovenske medier, der helt ubegrundet er imod ham og hans parti, det højreorienterede Sloveniens Demokratiske Parti.

    Og i går affærdigede premierministerendelegationen fra Europa-Parlamentet og delte efterfølgende et tweet, hvor både forhenværende og nuværende europarlamentarikere blev beskyldt for at være en flok marionetter, som bliver styret af den ungarsk-amerikanske mangemilliardær og filantrop George Soros.

    George Soros har brugt en del af sine penge på at støtte demokratibevægelser i især Østeuropa, hvor der i flere lande er store problemer, når det eksempelvis kommer til at sikre frie og uafhængige domstole.

    Men i de senere år er han blandt flere stærkt højreorienterede politikere, ikke mindst Ungarns premierminister, Viktor Orbán, blevet symbolet på det, som de betegner som den venstreorienterede elite, der ønsker mere globalisering, mere migration og mindre magt til de enkelte lande.

    Og Janez Jansa, der er en nær allieret af den ungarske premierminister, har flere gange beskyldt politiske modstandere for at være i lommen på netop George Soros.

    Den slovenske premierminister valgte efterfølgende at slette tweetet, men der var skaden allerede sket. Fra David Sassoli, der er formand for Europa-Parlamentet, lød det – også på det sociale medie – at den slovenske premierminister "øjeblikkeligt skal indstille provokationerne mod medlemmerne af Europa-Parlamentet".

    - Angreb på medlemmer af dette parlament er også angreb på europæiske borgere, skrev David Sassoli og tilføjede, at det kan komme til at gå ud over samarbejdet med Slovenien, der i dette halvår har EU-formandskabet og derved har ansvaret for forhandlingerne i EU.

    Den franske europaminister, Clément Beaune, tweetede ligeledes, at der "ikke er plads til sådanne tvivlsomme angreb i vores demokratiske verden". Og Hollands regering valgte ligefrem at tage en alvorssnak med den slovenske ambassadør.

    Stemningen var noget mere glædelig, da Janez Jansa i sidste uge tog imod den hollandske premierminister, Mark Rutte, under topmødet i Slovenien. (Foto: JURE MAKOVEC © Ritzau Scanpix)

    Flere af de politikere, der blev fremhævet i det omstridte tweet, var netop fra Holland – deriblandt europaparlamentariker Sophie in ‘t Veld, der står i spidsen for den delegation, der har besøgt Slovenien.

    - Smagløst tweet fra Janez Jansa vedrørende europaparlamentarikerne. Jeg fordømmer det på det kraftigste, skrev premierminister Mark Rutte, mens hans partifælle Malik Azmani beskyldte Janes Janza for at sprede antisemitisk propaganda med sit tweet.

    Sammen med Sophie in ‘t Veld bør du beskytte dine journalister fra at blive slået ihjel på gaderne.
    Janez Jansa, Sloveniens premierminister

    George Soros blev nemlig født i Ungarn i en jødisk familie, og han overlevede blandt andet Holocaust under Anden Verdenskrig. Og flere iagttagere mener, at der er antisemitiske undertoner i den kritik, som højrefløjen fører mod ham.

    Der gik dog ikke mange timer, før Janez Jansa sendte et nyt tweet ud, som var direkte henvendt til den hollandske premierminister.

    - Altså Mark (Rutte, red.), lad være med at spilde din tid med ambassadører og mediefrihed i Slovenien. Sammen med Sophie in ‘t Veld bør du beskytte dine journalister fra at blive slået ihjel på gaderne, skrev den slovenske premierminister med henvisning til den hollandske krimireporter Peter R. de Vries, der i sommer blev skudt og dræbt på åben gade i hovedstaden, Amsterdam.

    Og til Europa-Parlamentets formand lød budskabet fra Janez Jansa, at "Slovenien ikke er nogen koloni", og at man "ikke skal misbruge Europa-Parlamentet for at skabe politiske intriger og lave meningsløse anklager mod Slovenien."

    - Formand, det er faktisk dine politiske kammerater hos Socialni Demokrati (det slovenske socialdemokrati, red.), der kontrollerer næsten alle mainstream-medierne i Slovenien, skrev premierministeren - uden dog at dokumentere det i tweetet.

    George Soros, der er i dag er 91 år, har brugt mange af sine milliarder på at støtte liberale organisationer i blandt andet Østeuropa. (Foto: Lisi Niesner © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke første gang, at Janez Jansas tweets har vakt opsigt.

    Sidste år valgte han eksempelvis som den eneste europæiske leder at lykønske Donald Trump med genvalget i USA, selvom det efterfølgende viste sig, at han havde tabt.

    Derudover er han blevet kritiseret for at svække det slovenske retsvæsens uafhængighed, som man også har set det i eksempelvis Ungarn og Polen.

    I næste uge skal stats- og regeringscheferne mødes til topmøde i Bruxelles, og selvom der er en lang række andre emner på dagsordenen, heriblandt de stigende energipriser og migration, så kan spørgsmålet om demokratirettigheder og retsstaten meget vel komme op at vende. For mange af de andre medlemslande er godt trætte af den udvikling, der finder sted i især Østeuropa.

    Antisemitisme udgør en trussel, ikke kun for de jødiske samfund, men også for et åbent og mangfoldigt samfund.
    Talsperson, Europa-Kommissionen

    Rådsformand Charles Michel, der leder møderne, valgte allerede i aftes at ringe til Janez Jansa og Mark Rutte for at få en forklaring på striden. Og han tweetede efterfølgende, at Europa-Parlamentets medlemmer "frit skal kunne udføre deres arbejde uden noget form for pres udefra".

    - Gensidig respekt mellem EU-institutionerne – og internt i Det Europæiske Råd (hvor medlemslandene er repræsenteret, red.) – er den eneste vej fremad, lød det.

    En lignende melding kommer fra Europa-Kommissionen, der understreger, at sociale medier skal være et sted for "en konstruktiv og respektfuld debat" - og ikke personangreb. Og ifølge en talsperson hører antisemitisme "ingen steder hjemme i EU".

    - Det udgør en trussel, ikke kun for de jødiske samfund, men også for et åbent og mangfoldigt samfund, lyder det.

    Delegationsleder Sophie in 't Veld understregede fredag eftermiddag under en pressekonference i Slovenien, og selvom institutionerne i Slovenien fungerer, så er der problemer i landet. Ikke mindst når det handler om debatklimaet.

    - Det er meget slående, at regeringsmedlemmer deltager i den form for debatter, som jeg ikke synes, hører hjemme i et civiliseret og demokratisk samfund.

  7. Niels Bohr-bygning i modvind igen: Her er fem andre skandaleramte byggerier i nyere tid

    Niels Bohr-Bygningen i København er ramt af nye problemer. Prisen på byggeriet er steget fra 1,6 til 4,3 milliarder kroner, og åbningen, der skulle være sket i 2016 bliver tidligst i 2022. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    På Københavns Universitet forbereder man sig på massefyringer, efter at en ny skandale har ramt byggeriet af universitetets Niels Bohr-bygning, der i forvejen er blevet forsinket i fem år med et milliardstort budgetskred.http://her. 

    Selv om den naturvidenskabelige forskningskolos i København er en af de største byggeskandaler i nyere tid, står den ikke alene.

    Her kommer fem af de skandaleramte byggerier, som står tydeligst i hukommelsen for Kim Haughbølle, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

    Fælles er, at organiseringen, budget eller tidsplan i byggerierne ikke holder, og ofte er der ikke én, men flere ting, der skrider, når det først går galt.

    Danmark lukker ned pga coronavirus. En tom DR Koncertsal efter aftenens koncert pga coronavirus. (Foto: BAX LINDHARDT © Ritzau Scanpix)

    Vi begynder med at vende blikket indad, for da DR Byen skulle bygges i årene fra 1999, "stak det helt af", da man nåede til koncerthuset, forklarer Kim Haugbølle.

    - DR er et godt eksempel på, at man havde et team af folk, der var aldeles kapable til at styre store byggeprojekter, men kom til kort med ambitionen om at bygge en ekstravagant koncertsal.

    Oprindelig lød budgettet for koncerthuset på 600 millioner, men byggesummen endte på hele 1,6 milliarder kroner og førte til fyringer i flere lag.

    - Byggeriet svingede gevaldigt ud og ramte i den grad mediernes opmærksomhed. Det kostede medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og dybt erfarne byggefolk deres job.

    Mærsk Tårnet hører under Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix Denmark)

    Ikke langt fra den skandaleramte Niels Bohr-bygning på Nørrebro i København ligger det 15 etager høje Mærsk Tårn.

    En universitetsbygning, der blev indviet i 2017 og endte med at koste 1,95 milliarder kroner. Prisen var knap 700 millioner kroner højere end den oprindelige ramme på 1,3 milliarder kroner.

    - Selv om byggeriet overskred tidsplanen, er prisen det største problem, forklarer Kim Haugbølle.

    Kigger man på kvaliteten, er det dog endt meget succesfuldt, da man har fået nogle faciliteter, som i den grad opfylder brugernes behov - eksempelvis verdensklasse forskningslaboratorier.

    - Man var i den heldige situation, at man havde en privat fond, som hældte penge på det og fik afbødet de konsekvenser, der kunne være, vurderer han.

    Ringen er 15,5 kilometer, og den forbinder Indre By, Frederiksberg, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Københavns Hovedbanegård. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Vi kommer ikke uden om Københavns metrobyggeri, mener Kim Haughbølle. Både byggeriet af de oprindelige etaper og Cityringen.

    - Begge byggerier har sådan set været problematiske - både etape 1-3 og sidenhen Cityringen, men den første del var absolut den største skandale, siger Kim Haughbølle.

    Tidsplanen for første del af Metroen skred med to år, så indvielsen først fandt sted i 2002 og ikke som planlagt i 2000.

    - Ganske kort, så underskrev Finansministeriet en kontrakt med et konsortium og en leverandør, som man i forvejen havde fået advarsler om, forklarer Kim Haugbølle.

    Men da udvidelsen med Cityringen skulle bygges, gik det også galt.

    Umiddelbart vurderede man, at byggeriet kunne gennemføres for lidt over 18 milliarder, men prisen passerede 25 milliarder kroner.

    Byggeriet af supersygehuset i Gødstrup ved Herning. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Flere supersygehuse er ifølge Kim Haugbølle bestemt heller ikke kommet særlig heldigt fra land.

    Det skyldes forsinkelser og uforudsete udgifter, som gør, at man har været nødt til at omorganisere og neddrosle en række faciliteter.

    Eksempelvis har man været nødt til at lave tomandsstuer i stedet for enmandsstuer for at holde budgettet.

    - Et eksempel er supersygehuset i Gødstrup, hvor der har været store forsinkelser og kraftige besparelser på kvaliteten.

    Sygehuset er mindst fire år forsinket, og skulle have stået klar i 2017. I august 2021 var meldingen, at åbningen bliver udskudt fra 2021 til 2022, og alene den forsinkelse vil give en ekstraregning på 110 millioner kroner, lød meldingen fra Hospitalsenheden Vest.

    Budgettet på supersygehuset er i forvejen presset, fordi man løbende har været nødt til at finde besparelser på 650 millioner kroner.

    Operaen på Holmen i København huser Danmarks nationalopera. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Som et sidste eksempel har Kim Haughbølle valgt at nævne Operaen på Dokøen i København, der var skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers prestigeprojekt og en gave til det danske folk.

    Projektet blev især kendt for, at arkitekt Henning Larsen blev uvenner med bygherren og tog afstand fra byggeriet.

    Oprindeligt skulle operahuset koste 1,5 milliarder kroner, men da huset åbnede i 2005, var den endelige regning blevet 2,5 milliarder kroner, som var doneret af A.P Møller Fonden.

    - Når jeg har taget det med, er det, fordi vi også skal huske på, at når det gælder det private byggeri, så overskrider de også budgetterne. Men vi hører bare ikke så meget om det, siger han.

  8. Efter ugers hemmelighedskræmmeri løftes sløret for mulig tysk regering: Højere mindsteløn, hurtigere klimatempo og stemmeret til 16-årige

    Socialdemokraten Olaf Scholz vil i næste uge indlede regeringsforhandlinger med de to mindre partier, De Grønne og det liberale FDP. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

    De sidste par uger har socialdemokrater, liberale og grønne toppolitikere mødtes til såkaldte sonderinger for at finde ud af, om de kunne blive enige om et grundlag for at indlede reelle forhandlinger om at danne en ny tysk regering.

    Undervejs er intet sluppet ud fra de lukkede møder. Men i dag sluttede hemmelighedskræmmeriet.

    Toppolitikerne fortalte skulder ved skulder på et pressemøde, at de vil indlede forhandlinger om at danne en såkaldt Trafiklys-regering, der har fået navn efter partiernes farver: De røde socialdemokrater i SPD, de gule liberale i FDP og de grønne i - ja, De Grønne.

    - Vi er overbevist om, at vi kan indgå en ambitiøs og bæredygtig koalitionsaftale, lyder det i et fælles dokument fra de tre partier.

    I det 12 sider lange dokument skitserer partierne den retning, en mulig Trafilys-regering vil føre Tyskland i.

    De største punkter tæller en omfattende digitalisering af hele den offentlige administration, et hurtigere tempo i klimakampen og en højere mindsteløn, der vil gavne 10 millioner tyske lønmodtagere.

    Derudover er der en række ting, partierne er enige om ikke at indføre - eksempelvis en hastighedsgrænse på 130 km/t på de tyske motorveje, som både socialdemokrater og De Grønne ellers gik til valg på, men som de liberale afviste som ren symbolpolitik.

    De to partier lykkedes heller ikke med at få overtalt de liberale til at indføre en formueskat.

    Beslutningen om at indlede regeringsforhandlinger skal i weekenden godkendes af en partikongres hos De Grønne og et udvalg hos FDP, før forhandlingerne officielt kan indledes i næste uge. Begge partier ventes at give grønt lys til Trafiklys-forhandlingerne.

    På dagens pressemøde deltog blandt andre De Grønnes ene formand Annalena Baerbock, socialdemokraternes kanslerkandidat Olaf Scholz og de liberales leder Christian Lindner. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)

    Det er socialdemokraten Olaf Scholz, der bliver kansler, hvis forhandlingerne bærer frugt. På pressemødet fortalte han, at han ser det som det vigtigste mål, at partierne er enige om at sætte turbo på klimakampen:

    - Tyskland står over for det største industrielle moderniseringsprojekt i nok 100 år. Hvis det gode samarbejde fortsætter, bliver det en god fremtid for vores land, sagde Olaf Scholz.

    Partierne vil fremlægge et klimaprogram, hvor alle sektorer - transport, byggeri, bolig, industri og landbrug - skal bidrage. Blandt andet vil de gå efter at udfase kulkraftværker i 2030 i stedet for som planlagt i 2038.

    Det vil kræve en massiv udvidelse af vedvarende energikilder for at kunne dække tyskernes energibehov. Derfor skal blandt andet to procent af Tysklands landareal og "betydeligt mere" til søs øremærkes til vindkraft.

    Klimakampen er miljøpartiet De Grønnes allerstørste mærkesag. Og selvom dokumentet ikke nævner en række af de grønnes klimaforlag - eksempelvis at forbyde salg af benzin- og dieselbiler fra 2030 - er formand Annalena Baerbock tilfreds.

    Trafiklys-regeringen kan blive en "reform-op fremtidskoalition", der indleder et decideret "fornyelsesårti", betonede hun på pressemødet.

    Adspurgt om hun var tilfreds med kompromiset på blandt andet klimaet, lød hendes svar:

    - Alle har måttet give noget.

    Det allerførste punkt i partiernes fælles dokument er en omfattende digitalisering af hele landet - og ikke mindst den offentlige administration.

    Coronapandemien har blotlagt, hvor langt bagud Tyskland er på den digitale front: I sundhedsvæsenet har man sendt corona-resultater via fax, i uddannelsessystemet har man ikke været gearet til hjemmeskoling og mange steder har internetforbindelsen været alt for dårlig til at arbejde hjemmefra.

    Digitalisering har især været en mærkesag for de liberale, og på pressemødet sagde FDP-lederen Christian Lindner, at en Trafiklys-regering kan "blive større end summen af de tre partier":

    - Der har i lang tid ikke været en lignende mulighed for at modernisere vores land, som vi har nu. De sidste par dage har været præget af en særlig politisk stil. Alene denne stil markerer et vendepunkt i Tysklands politiske kultur, sagde han.

    Olaf Scholz' helt store mærkesag i valgkampen var at hæve mindstelønnen fra de nuværende 9,6 euro til 12 euro i timen. Hans argument var, at lønnen i dag er så lav, at mange ikke kan leve for den, selvom de arbejder fuldtid.

    De liberale i FDP er omvendt imod, at politikere skal blande sig i mindstelønnen. De vil overlade spørgsmålet til den mindsteløn-kommission bestående af arbejdsgivere og lønmodtagere, der i dag fastsætter den lovbestemte mindsteløn.

    Men spørgsmålet er helt afgørende for Olaf Scholz, der har lovet at hæve mindstelønnen i løbet af sit første år som kansler. Og sammen med De Grønne fik han overtalt FDP. Partierne er nu enige om at hæve mindstelønnen til 12 euro i timen næste år - hvilket vil gavne 10 millioner lønmodtagere.

    - Det var SPD og De Grønnes store bekymring, som vi har reageret på – man må give og tage, sagde FDP-leder Christian Lindner på pressemødet.

    Partierne er også enige om, at der hvert år skal bygges 400.000 nye boliger, hvoraf 100.000 er offentligt finansieret. Det skal sikre nok boliger, der er til at betale for almindelige tyskere.

    De vil også udskifte en udskældt kontanthjælpsordning med en borgerløn, der skal "respektere den enkeltes værdighed" samtidig med at den skal "hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet" uden et omfattende bureaukrati.

    Og så vil de også sænke valgretsalderen til 16 år, så flere unge tyskere kan stemme ved valg til Forbundsdagen og EU-Parlamentet.

    Men der er også en lang række emner, der slet ikke nævnes i dokumentet. Eksempelvis står der intet om at legalisere cannabis, selvom alle tre partier i et eller andet omfang er klar til at afkriminalisere hash.

    Herunder kan du læse mere om de tre partiers mærkesager:

  9. Ny udvikling: Politikere klar til at løfte regning for kuldsejlet forskningskolos

    Københavns Universitets nye flagskib, Niels Bohr-Bygningen, skulle have slået dørene op i 2016. Nu er det forsinket på femte år. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Det går ikke, at statens dårlige byggestyring er skyld i, at udgifter til et stort byggeri løber løbsk, men at regningen ender hos Københavns Universitet.

    Det mener flere politikere på Christiansborg, som nu melder klart ud, at de er villige til at give en økonomisk håndsrækning til Københavns Universitet oven på det kuldsejlede Niels Bohr-byggeri.

    - Det er en kæmpe stor skandale, som potentielt betyder, at Københavns Universitet skal til at betale det dobbelte i husleje. Det, mener jeg ikke, man kan tillade, og vi er nødt til at sikre, at regningen for den her skandale ikke ender hos de studerende, siger Troels Lund Poulsen, der er finansordfører for Venstre.

    Senest er det kommet frem, at Niels Bohr-Bygningen vil blive yderligere forsinket og fordyret efter fund af fejl på cirka 10.000 såkaldte brandlukninger i bygningen.

    Niels Bohr-Bygningen skal samle de naturvidenskabelige studieretninger under ét tag på Jagtvej centralt i København.

    Byggeriet skulle have kostet 1,6 milliarder kroner og stået klar i 2016.

    Men fem år senere går der stadig hundredvis af håndværkere rundt på byggepladsen. Det senest officielle skøn for byggeprisen var 4,3 milliarder kroner.

    Men Københavns Universitet regner nu selv med et endeligt prisskilt på tæt på fem milliarder kroner.

    Og for hver krone byggeriet skrider, bliver hovedbruddet desto større for Københavns Universitet.

    Det skyldes en særlig huslejeordning, som gør, at KU får væltet budgetskredet over på sin årlige husleje til staten.

    Fra en planlagt husleje på 78 millioner kroner, forventer Københavns Universitet nu at skulle punge ud med over 200 millioner kroner om året for at bo i bygningen.

    - Vi kan ikke tillade os at tørre så stor en regning af på Københavns Universitet, når det er staten, der har forvaltet sit byggeansvar så forkert, siger Troels Lund Poulsen, som nu har indkaldt transportminister Benny Engelbrecht (S) i samråd oven på den seneste forsinkelse.

    Også Lisbeth Bech Nielsen, der er finansordfører hos SF, vil undgå, at prisen for skandalen lander i skødet på Københavns Universitet.

    - Statens rolle i det her byggeri har været fuldstændig amatøragtig, og forløbet har været helt skandaløst. Der har ikke været styr på noget som helst. Vi kan ikke være bekendt at sende regningen videre til Københavns Universitet, som jo ikke har hovedansvaret for de her forsinkelser og fordyrelser, som er i en skala, vi aldrig har set før, siger Lisbeth Bech Nielsen.

    Til DR fortæller universitetsdirektør Jesper Olesen på Københavns Universitet i dag, at man forbereder massefyringer som resultat af de voldsomme fordyrelser på byggeriet.

    - En meget stor del af vores omkostninger er jo lønomkostninger, så det er svært at spare et trecifret millionbeløb hvert eneste år, uden det har konsekvenser for antallet af medarbejdere, siger han.

    Lisbeth Bech Nielsen foreslår, at man får kigget grundigt på modellen bag den statslige husleje, den såkaldte sea-ordning, som generelt blandt universiteterne og særligt for Københavns Universitet har skabt frustrationer over høje huslejer og bygninger med fejl.

    - Vi skal have en anden model, så universitetet og andre ikke hænger på statens byggesjusk. Bygningsstyrelsen har ikke kunnet styre projektet. Man har hyret udenlandske entreprenører, som har fusket og svindlet og lavet amatørarbejde, som nu har kostet os milliarder af kroner, siger hun.

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) har i en række svar til Folketinget og på samråd forholdt sig til skandalebyggeriet.

    Han vil dog ikke kommentere på, om regeringen er klar til at give en hjælpende hånd til Københavns Universitet og betale en del af regningen for milliardoverskridelsen.

    Han udtaler i et skriftligt svar:

    - Det er meget beklageligt, at det tæt på afslutningen af projektet endnu engang viser sig, at entreprenøren har problemer med at levere det aftalte produkt. Jeg forventer, at alle parter nu gør en sidste kraftanstrengelse og kommer i mål.

    Men det er ikke godt nok, mener Lisbeth Bech Nielsen, som kræver, at regeringen kommer på banen:

    - Det her ansvar ligger hos Bygningsstyrelsen, det ligger hos Boligministeriet og Transportministeret. Det er noget, som regeringen må tage ansvar for, selv om det startede hos tidligere regeringer. Vi er nødt til at finde en anden type model, for det her er simpelthen for urimeligt, siger hun.

    Også Dansk Folkeparti vil have Regeringen på banen. Der skal findes penge, og det skal ske på Finansloven, lyder det fra forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl:

    - Vi mener, det er nødvendigt, at der findes midler på Finansloven. Alternativt går det voldsomt ud over forskning og uddannelse på Københavns Universitet, siger han.

    Milliarder på spil i juridiske slagsmål

    • Niels Bohr-Bygningen er ramt af en række juridiske tvister mellem entreprenører og Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet. Der er afsat 60 millioner kroner til udgifter til eksterne advokater, der skal hjælpe staten med de juridiske slagsmål.

    • Inabensa: VVS-entreprenøren Inabensa og Bygningsstyrelsen ligger i en hård strid om over en milliard kroner, som Bygningsstyrelsen kræver fra Inabensa, fordi den spanske entreprenør ifølge Bygningsstyrelsen leverede et meget mangelfuldt arbejde, der resulterede i, at alle flere kilometer VVS-installationer skulle udskiftes.

    • Proventilation. Det lille Rødovre-firma Proventilation blev hyret ind til at løse problemerne med Inabensas arbejde. Men arbejdet var omfattende, og regningerne til Proventilation steg fra 30 til 450 millioner kroner. Men Vejdirektoratet holdt på et tidspunkt op med at betale regningerne, og nu ligger begge parter i en tvist ved voldgiftsnævnet om et større millionbeløb.

    • Københavns Universitet. Københavns Universitet har anlagt en såkaldt intern voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen, da universitetet nægter at betale for fordyrelser, som Bygningsstyrelsen selv er skyld i.

    • Bravida: Senest er en anden stor entreprenør på byggeprojektet landet i en omfattende konflikt med Vejdirektoratet, ifølge DR's oplysninger mangler Bravida betalinger for 100 millioner kroner. Bravida er mødt af store modkrav fra Vejdirektoratet.

    • MT Højgaard: Også en anden entreprenør på projektet, MT Højgaard, mangler et større millionbeløb, som er mødt af modkrav fra Vejdirektoratet.

  10. Dansk modefirma skruer op for størrelserne: 'Jeg synes faktisk, det er lidt pinligt, at vi først gør det nu'

    Gannis nye kampagne-kollektion, 'Love Drop', har brugt de topmodellerne Diana Veras, Vineeta Seshasai Maruri og Charlie Reynolds. På billedet her ses Reynolds. (Foto: Courtney Sofia Yates © GANNI)

    På bøjlerne i de danske tøjbutikker, finder man i dameafdelingen hurtigt størrelser fra 36 til 42 – eller small til large.

    Men har du brug for en større størrelse, så kan tøjjagten hurtigt blive udfordrende.

    Og skal man op i størrelse, er det måske under særlige plus size-afdelinger eller særskilte butikker.

    Hos det danske tøjfirma Ganni har man netop besluttet sig for at indføre kollektioner, hvor udvalgte designs tilbydes i størrelser fra 32 til 52.

    Det lyder måske simpelt, men det får ros med på vejen fra Malene Kristiansen, der er leder for bacheloruddannelsen i beklædningsdesign og tekstil ved Det Kongelige Akademi.

    Hun synes, det er et "meget, meget positivt" skridt, Ganni nu har taget og kalder firmaet for "first movers".

    - Det er uden tvivl en ressourcekrævende omstilling, men det sender et signal om, at deres brand ønsker at inkludere alle.

    Den nye kollektion er opstået i et designsamarbejde med den amerikanske webshop 11 Honoré og rammer ned i en generel efterspørgsel:

    - Det er ikke nyt, at der findes plus size-størrelser. Men ordet er ikke inkluderende. I udlandet har de også kategorier som "tall", "petite" og "curvey". Men de folk, der køber tøj i de kategorier, føler ikke, det er inkluderende at tappe ind i en bestemt kropstype. De efterspørger i stedet, at diversitet også er normalt, forklarer Malene Kristiansen.

    At modevirksomheden vælger at lancere deres udvidede størrelsessortiment i samarbejde med netop en amerikansk webshop er i øvrigt langt fra et tilfælde.

    - I USA er der langt større kropsdiversitet, end der er i Danmark. Der opererer man med størrelser, der går fra 30 til 56, forklarer Malene Kristiansen.

    Ægteparret Ditte og Nicolaj Reffstrup blev medejere af Ganni i 2009. I slutningen af 2017 solgte de 51 procent af deres forretning til en amerikansk kapitalfond for et trecifret millionbeløb. Ægteparret agerer stadig henholdvis kreativ direktør og administrerende direktør i det danske modefirma. (© GANNI)

    Spørger man folkene bag Ganni, så har de selv været for langsomme til at lave mere inkluderende størrelser:

    - Jeg synes faktisk, det er lidt pinligt, at vi først lancerer udvidede størrelser nu. Alternativet føles ikke særlig Ganni. Hele ideén med det, vi laver, er, at alle skal føle sig velkomne, siger Ditte Reffstrup, der er kreativ direktør og sammen med sin mand, Nicolaj Reffstrup, ejer af Ganni.

    Men selvom alle skal føle sig velkomne, som Ditte Reffstrup siger, så er det altså stadig ikke alle deres designs, man nu kan få i de større størrelser. Og hvorfor så ikke?

    - At lave extended-sizing er ikke bare at lave "større" tøj. Vi har tilføjet plisseringer, elastikker og justeret bælter for at skabe fleksibelt tøj, der passer en bred skare af mennesker. Det har været vigtigt for os at ramme plet i første forsøg, og vi har derfor valgt at fokusere på et udvalg af vores favorit styles, forklarer Ditte Reffstrup til dr.dk.

    Den kreative direktør i det danske modefirma fortæller dog også, at ambitionen er, at man på sigt vil kunne finde alle deres designs i hele størrelsesspektret:

    - Vores mål er løbende at skalere op år efter år, så vi til sidst tilbyder fulde kollektioner i str. 32-52. Vi har ikke noget fast mål endnu for, hvornår det er. Dette er stadig meget nyt for os, og vi er i en læringsproces, siger Ditte Reffstrup.

    Det er dog ikke kun ude i modevirksomhederne, at noget langsomt begynder at røre på sig. På designskolerne er man også begyndt at gøre op med modebranchens mangeårige forherligelse af den spinkle krop.

    På Det Kongelige Akademi i København har man således valgt at indkøbe giner, altså de stofmannequiner, de studerende bruger til at tilpasse deres design, i større størrelser end den ellers "normale" ginestørrelse i 36 og 38, hvilket svarer til small og medium.

    For gennemsnitsstørrelsen på danske kvinder er nemlig hverken 36 eller 38.

    - I virkeligheden er gennemsnitsstørrelsen i Danmark 40 til 42, eller medium til large. Så det er en helt anden type krop, de studerende rent faktisk skal designe til, når de er færdiguddannet, forklarer Malene Kristensen.

    Et billede fra Gannis 'Love Drop'-kampagne, hvor de introducerer udvalgte styles i de nye størrelser. (Foto: Courtney Sofia Yates © GANNI)

    Alligevel er det ikke den krop, du oftest ser på catwalken, i reklamerne eller på magasinforsiderne. Og det har betydet, at de studerende på designskolen i mange år har været vant til at designe tøj til en underrepræsenteret kropstype.

    - Som designskole afspejler vi modeindustrien, og derfor har vi traditionelt set haft giner i størrelse 36 og 38. Nu har vi så også bestilt en gine hjem i hver af de andre størrelser, fortæller Malene Kristiansen.

    Tidligere har de studerende, der ønskede at arbejde med størrelser større end medium, i stedet været nødt til at bygge deres egne giner, hvor de polstrede de eksisterende og mindre giner, ifølge Malene Kristiansen.

    Der er helt klart et mindset omkring mere diversitet i moden, fordi tøj er så identitetsskabende
    Malene Kristensen, Lektor, Det Kongelige Akademi

    Ser man i øvrigt på de studerende, der er heldige nok til at få en plads på skolebænken på designskolen under Det Kongelige Akademi, så har noget også ændret sig der, bemærker hun.

    - I min optik er de studerende herude meget mere optaget af krop og identitet end tidligere. Vores egne studerende repræsenterer også selv en meget større diversitet end for bare 10 til 15 år siden. Både i forhold til køn og størrelse.

    På samme måde er det også i stigende grad tydeligt i moden, hvordan kønsidentitet spiller ind. Både i design og i forbrugernes valg, forklarer hun.

    - Lige pludseligt ser vi mere tøj, der er i oversize, for så passer det til flere køns- og kropstyper.

    Ligesom der i dag også er en langt mere glidende overgang mellem tøjdesign, man ellers traditionelt set ville kalde for henholdsvis "kvindetøj" og "mandetøj", forklarer Malene Kristiansen.

    - Der er helt klart et mindset omkring mere diversitet i moden, fordi tøj er så identitetsskabende. Det er jo sådan set det udgangspunkt, vi som branche står på.

    Faktisk ligger det fint i tråd med den danske tradition i den internationale modebranche, forklarer Malene Kristiansen:

    - Det særlige ved dansk mode, og som danske modebrands i mange år har skabt et narrativ omkring på den international scene, er, at man i Danmark laver tøj, folk kan bevæge sig i.

    Helt lavpraktisk kan man cykle i langt det meste tøj, som danske modevirksomheder designer, påpeger hun.

    - Der er lagt plads ind til, at man kan få armene over hovedet. Hvorimod eksempelvis det engelske tøj er designet til at være langt strammere og tætsiddende, forklarer hun.

  11. Kongresbetjent tiltalt for at hjælpe stormløber med at slette spor på Facebook

    En af de politibetjente, der har til opgave at passe på USA's folkevalgte, er blevet tiltalt for at hjælpe en af de personer, der stormede Kongressen i Washington 6. januar.

    Ifølge CNN er den pågældende kongresbetjent tiltalt for at skrive en privat besked på Facebook til en af stormløberne, der havde postet selfier og videoer.

    - Jeg er en kongresbetjent, der er enig i dit politiske ståsted.

    - Fjern den del om at være inde i bygningen, de er i øjeblikket i gang med at efterforske, og alle der var i bygningen vil blive sigtet. Passer blot på dig, skrev betjenten.

    Den pågældende betjent, som har arbejdet i Kongressen i 25 år, er suspenderet.

  12. Kommuneskatterne stiger med omtrent 122 millioner kroner næste år

    Landets kommuner har nu vedtaget deres budgetter og skatter for 2022.

    Kommunernes indberetninger viser, at ti kommuner hæver skatten næste år, mens seks andre kommuner sænker den.

    En foreløbig opgørelse viser, at de kommunale skatter samlet set vil stige med omtrent 122 millioner kroner næste år.

    Det skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

    Regeringen vil søge opbakning til at nedsætte den statslige bundskat svarende til de højere kommunale skatter, så den samlede skat for borgerne ikke stiger.

  13. Kina sender astronauter afsted til seks måneders ophold på rumstation

    Raketten med Shenzhou-13-rumfartøjet og de tre taikonauter blev affyret fra Gobi-ørkenen. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Ritzau Scanpix)

    Kort efter midnat lokal tid er tre kinesiske astronauter blevet sendt ud i rummet fra Jiuquan-centret i Gobi-ørkenen i Indre Mongoliet.

    Det skriver CNN.

    Ombord på rumfartøjet Shenzhou-13 skal de tre astronauter nå frem til Kinas nye rumstration Tiangong omtrent seks timer efter opsendelsen.

    Den kinesiske astronauter Ye Guangfu (tv.), Wang Yaping og Zhai Zhigang skal arbejde på den kinesiske rumstation, der ventes at være helt færdig i december 2022. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Her skal de bo og arbejde i de næste 183 dage, omtrent seks måneder, hvilket er Kinas hidtil længste mission.

    Astronauterne fra Kina, der også kaldes taikonauter, skal både gennemføre rumvandringer og forskellige test af rumstationen.

    Det er den anden bemandede mission efter opførelsen af rumstationen, som Kina forventer fuldt bemandet og operationel i december 2022.

    I sidste måned afsluttede tre andre taikonauter et ophold på tre måneder.

  14. Norsk politi ændrer kurs: Sygdom kan være motiv for angreb i Kongsberg

    Politiinspektør i Sør-Øst politidistrikt, Per Thomas Omholt, gav på et pressemøde tidligere i dag en status på efterforskningen af sagen om drabene i Kongsberg. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

    - Den hypotese, som er styrket de første dage, er, at baggrunden er sygdom.

    Sådan sagde politiinspektør i Sør-Øst politidistrikt, Per Thomas Omholt, på et pressemøde tidligere i dag om motivet for det angreb, der fandt sted i den norske by Kongsted i onsdags.

    Her dræbte en 37 årig mand, med dansk statsborgerskab, fem personer og sårede tre andre, da han med bue og pil samt en række endnu ukendte våben, bevægede sig rundt i byen. Han trængte blandt andet ind i et supermarked og i en række borgeres private boliger.

    I går - torsdag - oplyste politiets sikkerhedstjeneste i Norge, PST, i en pressemeddelelse, at angrebet fremstod som en terrorhandling.

    Men nu er især teorien om, at sygdom er baggrund for onsdagens angreb, altså styrket. Det betyder dog ikke, at politiet kun arbejder ud fra den teori.

    - Vi arbejder ud fra flere hypoteser. Blandt andet sindet, hævn, impuls, jihad, sygdom og provokation, siger politiinspektør Per Thomas Omholt.

    Den 37-årige mand blev i dag varetægtsfængslet i fire uger.

    Han er dog ikke tilbageholdt i et fængsel, men er derimod overdraget til de norske sundhedsmyndigheder på en lukket psykiatrisk afdeling.

    - Det er naturligvis for at vurdere hans tilstand på gerningstidspunktet, og om han var tilregnelig eller ej, siger Per Thomas Omholt.

    Derudover fortalte Per Thomas Omholt, at der ikke så ud til at ligge flere års planlægning bag onsdagens angreb.

    - Hypotesen er, at den sigtede har udtænkt sine handlinger på forhånd men ikke gennem længere tid.

    Gerningsmanden nåede at dræbe fem mennesker, inden politiet pågreb ham mere end halv time efter første anmeldelse. (Foto: Grafik Morten Fogde Christensen © DR)

    Det er ikke første gang, at den 37-årige gerningsmand stifter bekendtskab med det norske politi. Ifølge det norske medie NRK fik den norske efterretningstjenste, PST, første henvendelse om gerningsmanden i 2015.

    Derudover foretog det lokale politi i 2017 en såkaldt bekymringssnak med den 37-årige mand, der også er konverteret til islam. Den samtale foregik to dage efter, at han, ifølge flere norske medier, havde lagt en video på Youtube, hvor han blandt andet siger, at han er budbringer, at han kommer med en advarsel, og "vær vidne til, at jeg er muslim".

    Politiet indgav efterfølgende en advarsel til sundhedsvæsenet ved nytåret i 2018. Dengang vurderede PST, at han ikke var drevet af religion eller ideolgi, men at han var alvorlig syg.

    Og det er altså det motiv, der nu er stærkest i politiets efterforskning af onsdagens hændelser.

    Flere af gerningsmandens venner, tidligere skolekammerater og bekendte fortæller til norske medier, at han var en glad og flink ung mand, der dog blev mere og mere syg og isoleret.

    Midt i Kongsberg er der på en større plads blevet lagt buketter og tændt lys for dem, der mistede livede i onsdags.

    En af dem, der har lagt blomster, er en ældre kvinde ved navn Bjørg Lier. Hun er chokeret over ondsagens hændelse.

    - Jeg tror ikke, at så ekstreme handlinger kan være begået af en normal person. Men politiet har jo været klar over, altså de har fået henvendelser om, at der er noget galt med den mand, siger hun, da DR's Europa-korrespondent Anna Gaarslev møder hende.

    • I dag har flere borgere lagt blomster og sat lys i Kongsberg for at mindes dem, der blev dræbt i onsdagens angreb. (Foto: TERJE PEDERSEN © Ritzau Scanpix)
    • Der er også blevet lagt blomster foran det supermarked, hvor den 37-årige gerningsmand i første omgang undslap politiet. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Det, at den 37-årige mand på trods af politiets kendskab endte med at kunne udføre et angreb i Kongsberg, påvirker Bjørg Lier dybt, fortæller hun. Bjørg Lier kendte nemlig en af de fire kvinder, der er blandt de dræbte.

    - Det har berørt mig meget. Hun var så fint et menneske. Jeg kan slet ikke forstå, at det er sandt. Så jeg måtte ned i byen for at se det her sted og lægge nogle blomster.

  15. Boris Johnson om drabet på konservativ parlamentariker: 'Vi har mistet en elsket ven og kollega'

    Den britiske premierminister kommenterer nu drabet på Sir David Amess, der blev stukket ned under et vælgermøde i Leigh-on-Sea tidligere i dag.

    - Vi har mistet en elsket ven og kollega.

    - David var en mand med en tro på sit land og dets fremtid. Vi har mistet en fremragende tjener af offentligheden, lyder det fra Boris Johnson ifølge Reuters.

    Sir David Amess, der har siddet i det britiske parlament siden 1983 for Det Konservative Parti, blev dræbt under et vælgermøde i sin valgkreds Southend West.

    Vælgermødet fandt sted i Belfairs metodistkirke, hvor gerningsmanden gik til angreb.

    På trods af akut behandling på stedet stod Sir David Amess' liv ikke til at redde.

    En 25-årig mand er blevet anholdt af politiet i Essex for knivdrabet.

    Meldingen fra politiet tidligere i dag var, at der ikke var andre mistænkte.

  16. Britisk politiker knivdræbt under møde med vælgerne

    Politiet bevogter en gade ved den kirken i byen Leigh-on-Sea ved Essex, hvor den britiske politiker Sir David Amess i dag blev angrebet og dræbt. (Foto: Nick Ansell © Associated Press)

    Et møde med vælgerne i en kirke i byen Leigh-on-Sea udviklede sig i dag dramatisk for det britiske parlamentsmedlem Davis Amess.

    En mand angreb den 69-årige konservative politiker og stak ifølge politiet ham flere gange med en kniv.

    Redningsfolk ankom med helikopter til kirken godt 60 kilometer øst for London, men det lykkedes ikke at redde politikerens liv.

    - Vi fandt en mand, der var såret. Han blev behandlet af nødberedskabet, men døde desværre på gerningsstedet. En 25-årig mand blev hurtigt anholdt, efter at betjente ankom til gerningsstedet, lyder det fra politiet i Essex.

    Den 25-årige er i politiets varetægt, og der ledes ikke efter flere personer, oplyses det. Politiet har endnu ikke meldt noget ud om et eventuelt motiv.

    Episoden har chokeret briterne, fortæller Tinne Hjersing Knudsen, DR's korrespondent i Storbritannien.

    - Angrebet skal ses i den sammenhæng, at det kun er fem år siden, at et andet britisk parlamentsmedlem blev dræbt til et lignende møde med vælgerne, fortæller hun.

    David Amess var et af de længst siddende britiske parlamentsmedlemmer. Han tilhørte det konservative parti, og var blandt andet fortaler for brexit. (Arkivfoto). (Foto: RICHARD TOWNSHEND © Ritzau Scanpix)

    I 2016 døde Jo Cox, parlamentsmedlem for arbejderpartiet Labour, da hun blev skudt og stukket flere gange. Angrebet, der skete få dage før, briterne skulle til brexit-afstemningen, var politiske motiveret. Derfor frygter mange i Storbritannien nu, at det også er tilfældet ved dagens angreb.

    - Bekymringen er jo, at det er politisk motiveret, ligesom det var med Jo Cox. At det en person, som af ideologiske årsager har angrebet et parlamentsmedlem, som man er uenig med, siger Tinne Hjersing Knudsen.

    Det er blot tre dage siden, at David Amess skrev på Twitter, at han i dag ville møde vælgerne i sin valgkreds.

    Der er tale om særlig britisk tradition, fortæller DR's korrespondent. En form for åbent-hus, hvor enhver kan troppe op, møde sit lokale parlamentsmedlem, og drøfte de sager, der nu ligger én på sinde.

    - Det er et begreb, som briterne er ekstremt stolte af, og som de synes siger noget om, hvor god kontakt politikerne har med deres valgkredse. Men det er også noget, som der har været ekstremt stor debat om, fordi der over de seneste år er sket en forråelse af de vilkår, som politikerne arbejder under, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    - Der har været rigtigt mange parlamentsmedlemmer, der har været udsat for trusler og som har være nødt til at få beskyttelse eller sikkerhedsrum derhjemme. Så der er en stor debat i Storbritannien om den sikkerhed, som politikerne har i deres arbejde, siger hun.

    En kvinde lægger med blomster tæt på det sted, hvor den konservative politiker David Amess blev dræbt. (Foto: TOLGA AKMEN © Ritzau Scanpix)

    Drabet er da også blevet mødt med forfærdelse af de britiske politikere.

    - David Amess er et vidunderligt menneske. Han er sød, sjov og bekymrer sig om de svageste i vores samfund, sagde det konservative parlamentsmedlem Robert Halfon, inden det stod klart, at Amess ikke ville overleve.

    - Han gjorde kun sit arbejde, som parlamentsmedlemmer nu gør for at hjælpe folk, og så sker det her. Jeg føler en stor tristhed - en dyb, dyb tristhed, sagde han.

    Den britiske premierminister Boris Johnson udtrykker også sorg over drabet.

    - Han blev dræbt ved et møde med vælgerne efter næsten 40 års kontinuerlig tjeneste for borgerne i Essex og hele Storbritannien, siger han ifølge BBC.

    - Jeg tror, at vi alle er fyldt med chok og tristhed i dag, siger Boris Johnson.

  17. Tjansen som natteravn er populær som aldrig før

    På landsplan kommer der flere og flere natteravne til. Få steder halter det dog med rekrutteringen. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Berlingske)

    Mens frivillige er savnet rigtig mange steder efter perioden med corona-nedlukninger, så hopper flere og flere i de sort-gule jakker og ud i nattelivet.

    Natteravnene i de østjyske byer melder om nye frivillige og stigende interesse - og tallet er det samme på landsplan.

    Unge bruger natteravne til at få kondomer, bolcher, en lille snak og hjælp, når der er kommet for meget alkohol indenbords.

    Uta Bie Frederiksen fra Horsens har længe villet være natteravn. Nu har hun kastet sig ud i det.

    Uta Bie Frederiksen fra Horsens er en af de nye natteravne. Hun har selv oplevet nattelivet, dengang hendes ældste datter, der nu er 29, gik i byen og synes godt, det kunne være lidt voldsomt til tider.

    - Jeg vil gerne være der lidt for de unge, for dengang kunne jeg slet ikke følge med i det, de eksperimenterede med. Det gør man jo i teenageårene, men jeg synes, det var helt vildt. Så jeg synes, der mangler lidt voksne, siger hun.

    Faktisk har 53-årige Uta Bie Frederiksen taget tilløb til at blive natteravn i intet mindre end 17 år.

    - Jeg har vidst, at jeg ville begive mig ud i det, når muligheden var der. Det er fedt at komme ud og møde de unge. Man kan også bidrage til at give en hjælpende hånd. Det er meget tilfredsstillende, siger hun.

    I Horsens var forventningerne ikke ligefrem flere natteravne, da nattelivet åbnede efter corona for nylig, så udviklingen er kommet bag på den lokale formand Poul Lassen.

    - Det har været helt fantastisk. Vi har fået 12 nye, og vi har flere, der er interesserede. Det her havde vi ikke turdet håbe på, siger han.

    Også i Aarhus, Randers og Silkeborg er meldingen, at der er kommet flere ravne til efter genåbningen.

    På landsplan er der i dag omkring 4.000 frivillige natteravne - og alene i år er der kommet knap 90 nye til.

    Det er ikke tilfældigt, når flere byer oplever en stigende interesse for at patruljere som natteravn. Det vurderer en ekspert i frivilligt arbejde.

    - En af de største årsager er, at vi efter corona har savnet at være sammen og at dyrke fællesskabet, siger Torsten Højmark Hansen, der er rådgiver ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

    Det er dog langtfra alle steder, at de frivillige er vendt tilbage efter corona, så fremgangen skal i høj grad tilskrives natteravnenes opsøgende arbejde for at få flere til at trække i den sort-gule jakke, mener Torsten Højmark Hansen.

    En af de største årsager er, at vi efter corona har savnet at være sammen og at dyrke fællesskabet.
    Torsten Højmark Hansen

    - Det kræver helt klart nogle ildsjæle og nogle mennesker, som vil lægge en stor indsats for at få rekrutteret frivillige. Der må man give de frivillige et stort klap på skulderen, siger han.

    Et af de få steder i landet, hvor det kniber med at finde nye natteravne, er Nordjylland.

    I Aars er der i år 22 frivillige natteravne - tallet har tidligere været helt oppe 80. Det fortæller Anita Jensen, formand for natteravnene i Aars.

    - Interessen er tilbagegående. Så vi går kun hver anden eller tredje fredag, og det er lidt trist. For mange ting udvikler sig jo, men så er vi der ikke til at hjælpe.

    DR har spurgt ti nordjyske byer med natteravne. I de ni efterlyses voksne til at iklæde sig de gule jakker.

  18. Derfor skal alle have tilbud om tredje vaccinestik

    Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i Eigtveds Pakhus i København onsdag den 7. oktober 2020.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Alle danskere bliver inviteret til at få et tredje vaccinestik mod corona. Det fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke tidligere i dag.

    - Vi har en plan for udrulningen af det tredje vaccinestik, og den er, at danskerne bliver inviteret seks måneder og 14 dage efter, at de har fået andet stik, sagde han.

    Det er især folk over 65, medarbejdere i sundheds- og ældresektoren og folk, der har et svækket immunforsvar, der først vil blive tilbudt et tredje vaccinestik.

    Og det er der en ganske simpel grund til. Det forklarer vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bisted Probst til DR.

    - De her tre grupper var nogle af dem, vi inviterede først i vores primære vaccinationsprogram, siger hun.

    Det betyder, at det også er dem, der bliver de første til at modtage en invitation til et tredje vaccinestik seks og en halv måned efter deres andet stik.

    Derfor går der altså lidt længere tid, før de fleste raske personer under 65 år bliver indkaldt til tredje stik.

    - Der er noget tid til, at den gruppe når til, at der er gået så langt siden deres andet stik, siger Helene Bisted Probst.

    Grunden til at alle bliver inviteret til at få et tredje vaccinestik, er, at beskyttelsen mod coronavirus begynder at falde efter et halvt år. Det oplyser Sundhedsstyrelsen.

    - Vi kan se, at der er noget faldende immunitet, når vi kommer ud omkring seks måneder, siger Helene Bilsted Probst.

    Hun understreger, at langt størstedelen fortsat vil være godt beskyttet på det tidspunkt. Også blandt folk over 65, medarbejdere i sundheds- og ældresektoren og personer med et svækket immunforsvar.

    - Hele fundamentet i denne plan om revaccination er, at vi skal beskytte mod alvorlig sygdom mest muligt, siger Helene Bisted Probst.

    Alle danskere bliver inviteret efter seks måneder og 14 dage efter deres anden vaccination, men det er stadig usikkert, om det er præcis det interval, der passer til de raske under 65, oplyser Helene Bilsted Probst.

    - Hvis der kommer ny viden, der tilsiger, at der skal være et længere interval, eller at det skal gøres på en anden måde, så vi vil gå ind og justere på det, siger hun.

    Det forventes, at Sundhedsstyrelsen i november kommer med en mere præcis plan for dem, der ikke tilhører de tre udsatte grupper.

    Sundhedsstyrelsens mål er, at 75 procent tager imod invitationen og bliver revaccineret.

    - Det, tænker vi, er et realistisk mål, siger Helene Bilsted Probst.

    Det kan Sundhedsstyrelsens vicedirektør meget vel have ret i. Det er nemlig stor opbakning i Danmark til at tage det tredje stik.

    Sådan siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og som står bag HOPE-projektet, der følger danskernes adfærd under coronakrisen.

    - Vi forventer, at et sted mellem 10 og 15 procent af dem, der er vaccineret, vil falde fra, når de bliver tilbudt et tredje stik, siger han.

    Der er dog forskel på, hvilke grupper der har mest velvlije overfor et tredje stik med coronavaccine.

    - De data, vi har, tyder på, at de ældre og dermed de mest sårbare, er meget villige til at tage imod det tredje stik, siger Michael Bang Petersen.

    - Der hvor frafaldet sker, vil primært være i de yngre aldersgrupper, hvor folk heller ikke er i samme risiko, tilføjer han.

    Helene Bilsted Probst fortæller, at de første vil modtage invitationer til tredje vaccinestik allerede i næste uge. Hun opfordrer til at bestille en tid, når man bliver inviteret, men at det nok skal gå, hvis det ikke straks at få en tid.

    - Man skal ikke blive bekymret, hvis man ikke kan få en tid med det samme. Man kan godt vente et par uger eller en måned, siger hun.

  19. 800 udenlandske slagtere skal hjælpe Storbritannien med svinepukkel, der truer julebordet

    Manglen på slagtere betyder, at britiske svineavlere må aflive nogle af deres dyr, da de ikke har plads til dem. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)

    En traditionel ret på det britiske julebord, delikatessen "Pigs in blankets," der på dansk kan oversættes til pølser i baconsvøb, er i fare.

    Julespisen er truet, fordi der mangler slagtere, og nu reagerer Boris Johnson og regeringen ved at give 800 udenlandske slagteriarbejdere et seks måneders visum.

    Lige nu går der 120.000 svin i Storbritannien, som landmændene gerne vil have slagtet, men flere landmænd været nødsaget til at aflive deres sunde og raske dyr.

    Ifølge Den Nationale Sammenslutning for Svineavlere (NPA), er 6.600 svin indtil videre blevet aflivet uden at de efterfølgende kunne blive solgt og spist, beretter Ritzau.

    Svinene bliver nødt til at komme ind i hans hus, hvis det fortsætter sådan
    DR-KORRESPONDENT TINNE HJERSING KNUDSEN

    Landmændene har råbt op om problemet længe, og de er enormt frustrerede, fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

    - Jeg talte med en svineavler her forleden, som nu har opbrugt alt sin plads. Svinene bliver nødt til at komme ind i hans hus, hvis det fortsætter sådan. Han er vant til, at der bliver hentet 130 svin om ugen, som bliver kørt til slagtning, men nu bliver der kun hentet 80 svin om ugen.

    - Han var helt grædefærdig. For mange mennesker er det deres livsværk, som de ser falde fra hinanden, siger hun.

    Svineavleren Sophie Hope har tusindvis af svin, men ingen steder at sende dem hen. Hør hende fortælle om problemet i vidoen herunder.

    De britiske svineavlere har i ugevis bedt regeringen om at gøre noget ved problemet, så de ikke skulle aflive deres dyr.

    I første omgang kvitterede Boris Johnson dog blot med en kæk bemærkning i et radioprogram.

    - Jeg var på BBC den anden dag med en fyr, der klagede over, at 100.000 grise skulle dø, og jeg påtog mig den ulykkelige pligt at påpege over for ham, at det er, hvad der sker med svin i dette land, sagde han til Times Radio.

    Det fik det til at regne med kritik fra svineavlere, for selvom det er meningen, at svinene på et tidspunkt skal slagtes, så smerter det landmændene, hvis de skal slå dem ihjel på grund af pladsmangel, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    - De er frustreret over, at Boris Johnson ikke tager det seriøst, og bare har lavet jokes frem for at sætte sig ind i, hvad det betyder for dem, siger Tinne Hjersing Knudsen.

    Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har fået kritik fra svineavlerne for ikke at tage problemet alvorligt. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)

    Men nu har regeringen så lavet en kovending og vil forsøge at hjælpe svineavlerne. Det glæder Duncan Berkshire, en dyrlæge fra Yorkshire, der har været involveret i forhandlingerne mellem svinesektoren og ministrene, men han er dog også bekymret for, om om hjælpen er tilstrækkelig.

    - Jeg er bekymret for, hvor mange der vil komme blot i et halvt år, og hvis der er en begrænsning på, hvor mange der må komme, vil det kun få lidt af systemet til at fungere, og vi vil stadig ende med et betydeligt antal grise tilbage på gårdene, siger han til den britiske avis The Guardian.

    Samtidig er der fortsat tvivl om, hvorvidt man kan nå at løse problemet inden julen, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    - Man er slet ikke med i forhold til at opbygge det lager af svinekød, som er nødvendigt op mod julen, så det er meget sent at sætte ind, siger hun og fortsætter:

    - Og det er ikke kun pølser i svøb, som er et problem. Der er en konstant diskussion herovre om, hvorvidt man kan redde julen. Der er jo heller ikke nok slagtere til at producere de kalkuner, skal spises juleaften.

    Sådan så det ud, da DR's korrespondent Tinne Hjersing Knudsen var nede for at handle for tre uger siden. (Foto: Tinne Hjersing Knudsen)

    Slagterierne er blot et af de områder, hvor Storbritannien lige nu kæmper med en massiv mangel på arbejdskraft.

    Der er blandt andet også stor mangel på chauffører, som har ført til tomme hylder i supermarkedet og lange køer ved tankstationerne.

    Det fik i sidste måned regeringen til at give midlertidige visa til 5.000 udenlandske lastbilchauffører og 5.500 arbejdstagere i fjerkræsektoren.

    Det er med slagtere som det er som lastbilchauffører. Problemet er ikke opstået på grund af Brexit, men det er blevet værre af den grund.
    DR-KORRESPONDENT TINNE HJERSING KNUDSEN

    Regeringen har ellers gentagende gange sagt, at problemet skal løses ved at investere i arbejdsstyrken – ikke ved at importere billig arbejdskraft fra Østeuropa.

    Samtidig har regeringen travlt med at overbevise befolkningen om, at problemerne ikke har noget med brexit at gøre.

    - Svineindustrien har, sammen med øvrige dele af fødevareindustrien, oplevet tab af medarbejdere, fordi mange af de ansatte fra EU-lande rejste hjem under pandemien. Det har intet at gøre med brexit, har miljøminister George Eustice udtalt.

    Ifølge Tinne Hjersing Knudsen er det dog svært at udelukke brexit som en del af forklaringen.

    - Det er med slagtere, som det er som lastbilchauffører. Problemet er ikke opstået på grund af Brexit, men det er blevet værre af den grund.

    - Det er svært at rekruttere folk til de her jobs, og mange EU-borgere er kommet til landet for at arbejde, men de er nu trukket ud af ligningen på grund af brexit, fortæller hun og tilføjer, at manglen på slagtere blot er endnu et problem i rækken.

    - Det her er endnu et område, hvor Boris Johnson ikke har haft en plan i forhold til brexit. Regeringen var blevet advaret af faggrupperne, og den udstrakte hånd kommer for sent.

  20. USA åbner for færdigvaccinerede turister 8. november

    Nu sættes der snart et punktum for mere end halvandet år med strenge amerikanske indrejserestriktioner på grund af coronapandemien.

    Den 8. november bliver det nemlig igen muligt for udenlandske rejsende at besøge USA, såfremt de er færdigvaccinerede mod coronavirus.

    Det oplyser Det Hvide Hus fredag.

    USA har tidligere meddelt, at landet i løbet af november vil åbne op for indrejse igen, men nu er der altså sat en dato for genåbningen.

  21. Danmark er igen kåret som verdens bedste retsstat

    Hvis man af forskellige årsager kommer i berøring med retsvæsenet, så er Danmark bestemt ikke det værste sted at komme det.

    Det er faktisk det bedste.

    Sådan lyder konklusionen i årets rapport fra World Justice Program, der altså placerer Danmark som nummer ét blandt 139 lande, når det gælder retssikkerhedsgarantier.

    Det skriver Danmarks Domstole i en pressemeddelelse.

    Danmark indtager førstepladsen for sjette år i streg.

    I år efterfølges førstepladsen af Norge, Finland, Sverige og Tyskland, mens Venezuela, Cambodja, og Den Demokratiske Republik Congo scorer lavest.

  22. LIVE: Britisk politi orienterer om knivdrab på parlamentsmedlem

    En 25-årig mand er anholdt for at dræbe David Amess med adskillige knivstik i Belfairs metodistkirke i Leigh-on-Sea i Essex. (Foto: Andrew Couldridge © Ritzau Scanpix)
  23. Norsk efterretningstjeneste har kendt til gerningsmand bag dødeligt bueangreb siden 2015

    Fem blev dræbt og tre såret, da en 37-årig mand med dansk statsborgerskab onsdag aften angreb folk med bue og pil og andre ukendte våben i den norske by Kongsberg.

    Det norske politis efterretningstjeneste (PST) blev dog advaret om den nu drabssigtede mand allerede tilbage i 2015, skriver NRK.

    I 2017 gennemførte det lokale politi en såkaldt "bekymringssamtale" med manden, få dage efter at han havde lagt en bekymrende video på nettet.

    Året efter advarede PST det norske sundhedsvæsen, da efterretningstjenesten vurderede, at manden ikke var drevet af religion eller ideologi, men at han i stedet var alvorligt psykisk syg, skriver NRK.

    Tidligere i dag meddelte det norske politi på et pressemøde, at den hidtidige efterforskning også primært peger i retning af psykisk sygdom som motiv.

  24. Rigsrevisionen skal regne på prisen for bankpakkerne under finanskrisen

    Tabte staten penge eller tjente den på at lade Nationalbanken udstede en 30-årig statsobligation for 90 milliarder kroner i 2008.

    Det er et af de regnestykker, som Rigsrevisionen nu skal se nærmere på.

    Det meddeler Statsrevisorerne ifølge ritzau.

    Formålet dengang var at få pensionskasserne til at sælge udenlandske værdipapirer til fordel for den danske statsobligation, hvorved valuta blev frigivet til bankerne, der ikke kunne betale afdrag på udenlandske lån.

    Men spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderne reddede bankerne - eller om bankerne har betalt prisen - deler stadig vandene på tværs af folketingssalen.

  25. Britisk parlamentsmedlem dræbt af knivstik under møde i valgkreds

    David Amess blev stukket ned under et vælgermøde i Belfairs metodistkirke i Leigh-on-Sea. En 25-årig mand er anholdt for drab. (Foto: Andrew Couldridge © Ritzau Scanpix)

    Det britiske parlamentsmedlem David Amess er død efter at være blevet stukket ned under et møde i sin valgkreds.

    Den konservative politiker modtog akut behandling på stedet, men hans liv stod desværre ikke til at redde, oplyser politiet til flere britiske medier.

    Ifølge Sky News blev 69-årige David Amess stukket flere gange i en kirke i byen Leigh-on-Sea i Essex omkring 60 kilometer øst for London.

    Politiet i Essex oplyser, at de har anholdt en 25-årig mand for drab - der bliver ikke ledt efter flere mistænkte.

    David Amess har siddet i det britiske parlament siden 1983.

    David Amess blev opstillet i valgkredsen Southend West i Essex i 1997. (Foto: RICHARD TOWNSHEND © Ritzau Scanpix)
  26. Kvinde død efter eksplosion i Göteborg for nylig

    En kvinde, som blev behandlet på hospitalet efter eksplosionen i Annedal i Göteborg 28. september, er død.

    Det oplyser svensk politi ifølge flere medier, heriblandt SVT.

    Dermed er der tale om en efterforskning, som også omfatter drab.

    Den mistænkte 55-årige gerningsmand blev for halvanden uge siden fundet død i vandet nær en bro i det centrale Göteborg.

    Ifølge politiet er der ikke noget, der taler for, at den mistænktes død er forvoldt af en anden person.

    16 personer blev kørt på sygehuset efter eksplosionen i boligområdet Annedal tidligt om morgenen 28. september. De fleste blev behandlet for lettere røgforgiftning.

  27. Norsk politi ændrer kurs: Sygdom kan være motiv for angreb

    På et pressemøde i Kongsberg har det norske politi her til eftermiddag fortalt yderligere om gerningsmanden bag angrebet, der endte med at koste fem personer livet.

    De kom blandt andet ind på, hvad der kunne være motivet bag angrebet fra den 37-årige gerningsmand med dansk statsborgerskab. Tidligere har politiet peget på terror som en mulighed, men det har ændret sig.

    - Vi arbejder ud fra flere hypoteser. Blandet andet sindet, hævn, impuls, jihad, sygdom og provokation. Den hypotese, som er styrket mest de første dage, er, at baggrunden er sygdom, siger politiinspektør Per Thomas Omholt

    Gerningsmanden erkender de faktiske forhold, men han mener samtidig ikke, at han har begået noget strafbart, fortæller politiet på pressemødet.

    I dag blev han varetægtsfængslet i fire uger.

  28. Britisk parlamentsmedlem stukket ned under møde i valgkreds

    Det britiske parlamentsmedlem David Amess er blevet stukket ned under et møde i sin valgkreds.

    Det oplyser David Amess' kontor ifølge Reuters.

    Ifølge Sky News er David Amess blevet stukket flere gange. Hans tilstand er indtil videre ukendt.

    Angrebet fandt ifølge mediet sted i en kirke i byen Leigh-on-Sea i Essex øst for London.

    Politiet i Essex skriver på Twitter, at de er blevet kaldt ud til et knivstikkeri i Leigh-on-Sea, hvor de har anholdt én person, og ikke leder efter flere mistænkte.

    David Amess er medlem af Det Konservative Parti.

  29. Politiet går ind i sag om kostskole efter klager fra tidligere elever

    Syd- og Sønderjyllands Politi indleder nu en nærmere undersøgelse af sagen om mulige strafbare forhold på den tidligere Gravenshoved Kostskole, det oplyses i en pressemeddelelse fra Aalborg Kommune.

    Gravenshoved Kostskole lå i Sønderjylland og eksisterede i 1964-1991 som et kostskoletilbyd drevet af Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune.

    I pressemeddelelsen oplyses, at der er en beskrivelse af flere forhold, som kan være strafbare, og derfor har kommunen lavet en anmeldelse til politiet.

    Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer alle, der har viden i sagen til at kontakte dem.

  30. 700 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    700 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    Tre personer er døde.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i sin seneste opgørelse.

    Antallet af indlæggelser stiger med 15 personer, så der nu er i alt 105 indlagte.

    14 personer er indlagt på intensiv, heraf er ti i respirator.

    Dagens smittetal er baseret på 60.338 PCR-test, hvilket giver en positivprocent på 1,16.

    Der er samtidig foretaget 20.575 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Gårsdagens smittetal var 767.

  31. Kinas centralbank maner til ro trods ejendomsgigant i knæ

    Risikoen for, at ejendomsgiganten Evergrandes finansielle krise vil smitte meget af på resten af den kinesiske økonomi, er meget lille. Det er meldingen fra den kinesiske centralbank.

    Zou Lan, der er chef for finansielle markeder hos den kinesiske centralbank, mener, at situationen med Evergrande er under kontrol, skriver Reuters.

    Evergrande er Kinas næststørste ejendomsselskab. Det kæmper med en samlet gæld til en værdi på over 1900 milliarder kroner. Frygten har været, at et kollaps af Evergrande ville tage mange andre virksomheder med i faldet.

    - I de seneste år har virksomheden været ledet dårligt og har ikke været i stand til at operere forsigtigt i overensstemmelse med ændringer i markedssituationen, siger Zou Lan ifølge Reuters.

  32. Alle partier vil have politiets ulovlige actioncard undersøgt i minkkommissionen

    Rigspolitiets ulovlige actioncards i forbindelse med aflivning af mink skal nu undersøges af Minkkommissionen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I starten af november blev landets minkavlere ringet op af medarbejdere fra Rigspolitiet.

    Her fik de at vide, at regeringen havde besluttet, at alle mink skulle aflives. Hvis minkavleren nægtede at aflive, lød beskeden fra politiet, at myndighederne så ville komme ind på farmen og aflive minkene.

    Der var bare et problem.

    Det var ulovligt.

    Der var nemlig ikke på det tidspunkt lovhjemmel til at aflive alle raske mink. Men det var den besked, der stod på de såkaldte actionscards, som politiet brugte som rettesnor for samtalerne.

    Hvordan det kunne ske, at politiet ringede med den besked, skal nu undersøges af minkkommissionen. Det er alle Folketingets partier fredag blevet enige om.

    - Der er enighed blandt alle partier om at udvide kommissoriet i minkkommission, der nu skal se på actioncard for at få vendt hver en sten, siger gruppeformand for Venstre Karsten Lauritzen.

    Samme melding lyder fra Socialdemokratiet.

    - Vi har fra start af sagt, at det, der skal undersøges, det skal undersøges. Og derfor har vi nu besluttet at undersøge det med actioncardet, siger Socialdemokratiets gruppeformand Leif Lahn Jensen.

    Minkkommissionen er allerede i fuld gang med afhøringerne af flere ledende embedsmænd og ministre. Kommissionen skal kortlægge, hvad der skete i dagene omkring, at regeringen traf den vidtgående beslutning om at aflive alle mink.

    Og altså nu også, hvordan det kunne ske, at politiet ringede med truslen om aflivning, selvom det var ulovligt.

    Beslutningen om at udvide minkkomissionen sker på baggrund af en advokatundersøgelse, der kom i sidste uge.

    Her kom der en krads kritik af Rigspolitiet fra advokaten bag undersøgelsen, Claus Guldager.

    Han slog fast, at der var sket både 'fejl og forsømmelser' i Rigspolitiet. Og at de ulovlige actioncards var 'beklagelige' og 'dårlig kommunikation'.

    Men advokatundersøgelsen kunne ikke pege på, hvilke enkeltpersoner der kan stilles til ansvar for fejlene.

    Og derfor bliver minkkommissionen nødt til at fortsætte den undersøgelse, siger Enhedslisten.

    - Advokatundersøgelsen har afsløret nogle store huller. For eksempel i forhold til hvem der kom med beslutningsgrundlaget om at udarbejde actioncards. Det skal vi selvfølgelig have undersøgt, siger gruppeformand i Enhedslisten Peder Hvelplund.

    Advokatundersøgelsen har kun indsamlet skriftligt materiale til deres undersøgelse. Her kan minkkommissionen gå længere, fordi de også kan afhøre vidner.

    Og det er helt essentielt, lyder det fra Dansk Folkeparti.

    - Det, som advokaterne ikke har kunne finde frem til, da de ikke kan afhøre vidner, er, hvem oppe i systemet, der vidste det var ulovligt. Derimod kan kommssionen godt afhøre vidner. Derfor er det så vigtigt, det bliver rykket derovre, siger næstformand i partiet Morten Messerschmidt.

    Opringningerne med de ulovlige actoncards blev foretaget af politiet i dagene efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde den 4. november.

    Det var på det pressemøde, statsministeren sagde, at alle mink skulle aflives, fordi de udgjorde en trussel mod folkesundheden.

    Senere viste det sig, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink i landet.

    Forløbet er lige nu ved at blive kulegravet i minkkomissionen.

    Her er det allerede kommet frem, at ledende embedsfolk i flere ministerier vidste, at der manglende lovgrundlag både før og efter Mette Frederiksens pressemøde.

    Og det står også klart, at nogle i Rigspolitiet har kendt til den manglende lovhjemmel.

    For allerede den 5. november 2020 blev Rigspolitiet af Justitsministeriet gjort opmærksom på det.

    Samme besked får de fra Fødevarestyrelsen den 6. november.

    Alligevel bliver de ulovlige actioncards først ændret den 10. november. Det skriver regeringen i sin egen redegørelse af forløbet.

    Og præcis, hvem der vidste, hvad i Rigspolitiet er også en af de ting, der nu skal afklares i kommissionen.

    - Det er helt åbenlyst ud fra den (advokatundersøgelsen, red.), at der er foregået brud på de almindelige procedurer. Og at man meget tidlig i forløbet var bekendt med at minkaflivning var ulovlig, siger Morten Messerschmidt.

    Minkkommissionen skal være færdig med deres arbejde 1. maj 2022. Hvis ikke, de kan nå at undersøge politiets actioncards indenfor tidsrammen, skal der komme en særskilt afrapportering på den del hurtigst muligt efter.

  33. Bilister holder mere i kø end før corona

    I september 2021 var der op til 29 minutters forsinkelse på Motorring 3 i nordgående retning.

    Lange bilkøer og længere transporttid.

    Det er hverdag for mange tusind bilister, der hver dag kører til og fra arbejde i Københavns-området via Køge Bugt Motorvejen.

    Og det er blevet endnu værre efter corona.

    Det viser målinger fra Vejdirektoratet, som har sammenlignet en række motorvejsstrækninger i september 2021 med samme strækning i september 2019.

    Nu tager det i gennemsnit op til fem minutter længere at komme fra frakørsel 37 Rønnede på Sydmotorvejen og til Ishøj på Køge Bugt Motorvejen end det gjorde for to år siden

    Det kan hænge sammen med, at flere købte en bil under corona-nedlukningerne, siger trafik-forsker Ålborg Universitet, Harry Lahrmann.

    - Det er nok fordi, at vi under corona har købt lidt flere biler, fordi vi ikke havde lyst til at køre i den kollektive trafik på grund af alle restriktionerne. Og når vi nu har købt bilen, så bliver vi ved med at køre i den, siger han.

    Selvom hjemmearbejde er blevet en del af arbejdsugen på mange arbejdspladser, så er der cirka ti procent færre passagerer i den kollektive trafik end før corona, lyder det fra Harry Lahrmann.

    - Vi kan også se, at det ikke er alle passagererne, der er kommet tilbage til den kollektive trafik, siger han.

    Den massive myldretrafik er blevet for meget John Nielsen, der pendler fra Haslev til København.

    - Jeg begyndte at regne på det, og jeg fandt ud af, at det ikke var særlig meget dyrere at tage toget fra Køge Nord, siger John Nielsen.

    Derfor kører han nu hver morgen til stationen i Køge Nord og sætter bilen for at hoppe på toget det sidste stykke. Selvom det koster ham cirka 300 kroner mere om måneden, så er det rarere for ham at tage den sidste del af turen i tog.

    - Der er meget mindre stress og jag, end når jeg sidder ude på motorvejen. I toget kan jeg sidde og følge med i en podcast, se en film eller spille et spil i de 35 minutter, det tager at køre ind til Dybbølsbro, siger John Nielsen.

    Den ekstra transporttid er også noget, man mærker i håndværkerbranchen, hvor det tager længere tid at komme ud til opgaverne, når de kører mod hovedstaden.

    Der er nogle af håndværkerne, som ikke orker turen til hovedstaden og vælger at sige nej til opgaver, siger Jesper Toftebjerg Andersen, der er formand i interesseorganisationen for DI Dansk Byggeri på Sjælland og Lolland og Falster

    - Mange vil hellere blive i nærområdet. De ansatte vil ikke bruge så meget tid på landevejen, og der er mange folk på vejene lige nu, siger han.

    I sommer blev politikerne enige om at udvide det danske vejnet, så udover de mange flere biler på vejene, kommer der også vejarbejde oven i de næste år.

    Så køerne på vejene forsvinder ikke lige foreløbigt, lyder det fra transportminister, Benny Engelbrecht (S).

    - Man skal være forberedt på, at på den korte bane, mens vi laver vejarbejder, så bliver det værre, siger han.

    Han håber derfor, at dem, der under corona har droppet offentlig transport på grund af restriktioner, vil vende tilbage igen.

    - Sundhedsmyndighedernes anbefalinger er meget klare. Man kan vende fuldstændig klart og utvetydigt tilbage til den kollektive transport. Vi har ikke brug for at holde afstand eller at bruge mundbind mere, så man kan roligt vende tilbage, siger Benny Engelbrecht (S).

  34. Detektor: Transportministers “grønne” bil kører på benzin 80 procent af tiden

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) anerkender, at en plug-in-hybridbil ikke er grøn, når man har et stort kørselsbehov. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Selvom regeringen bryster sig af at gå foran med den grønne omstilling, foregår langt størstedelen af turen på benzin, når transportminister Benny Engelbrecht (S) suser landet rundt i sin ministerbil.

    Ministerens plug-in ministerbil kører på benzin 80% af tiden. Det placerer hans kørsel i bunden af listen over de plug-in ministerbiler, Detektor har fået aktindsigt i.

    Tilbage i august fejrede transportministeren og skatteministeren, at der nu kørte 100.000 grønne biler på vejene i Danmark.

    Jeg blander mig ikke i, hvordan bilen bliver kørt.
    Benny Engelbrecht (S), transportminister

    I august kunne Detektor afsløre, at over halvdelen af de såkaldte "grønne" biler var plug-in-hybrider. Og de er ikke grønne, lød det fra flere eksperter.

    Nu viser det sig, at størstedelen af ministerbilerne er plug-in-hybrider, og at ministrene ikke selv kører dem grønt.

    Detektor har fået aktindsigt i otte af de 14 plug-in ministerbiler, som de socialdemokratiske ministre kører rundt i.

    En fjerdedel af ministrenes kørsel foregår på el. Resten på benzin.

    Regeringen bryster sig af, at den offentlige sektor skal være i front i den grønne omstilling.

    Af aktindsigten fra Økonomistyrelsen fremgår det, at regeringen løbende arbejder på at sikre en så klimavenlig kørsel som muligt med henvisning til regeringens grønne indkøbsstrategi fra sidste år.

    Her står der, at regeringen "går foran med et klart signal om, at det offentlige skal købe grønnere.”

    Der står også, at “regeringens ministre vil gå foran i omstillingen af køretøjsflåden.”

    Regeringens støtteparti Enhedslisten kritiserer ministrenes kørsel.

    - Jeg synes ikke, det er ret godt, at ministrene ligger og kører rundt i hybridbiler. Og det er slet ikke godt, at transportministeren er helt i bund i regnskabet. Han burde jo tværtimod være i toppen, og ministrene burde jo køre rundt i rene elbiler og gå foran med et godt eksempel, siger transportordfører i Enhedslisten Henning Hyllested.

    Enhedslisten ønsker at genåbne den politiske aftale, der giver plug-in-hybriderne afgiftsrabatter. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Detektor har også forholdt de nye oplysninger om ministrenes kørselsforbrug for seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og ekspert i grøn transport Jeppe Juul. Han vurderer, at der er et "stort forbedringspotentiale."

    - Det vil være passende, hvis Folketinget og regeringen med ministerbilerne gik forrest med den grønne omstilling og selv kørte i nulemissionsbiler, siger Jeppe Juul.

    Kun klimaministeren og miljøministeren kører rundt i rene elbiler.

    Og ifølge Jeppe Juul bør flere ministre skifte plug-in-hybriden ud med el.

    - Med de elbiler vi har i dag, så er min vurdering, at der er mange af de her biler, der godt kunne være elbiler i stedet for plug-in-hybrider, siger Jeppe Juul.

    I et interview med Detektor erkender transportminister Benny Engelbrecht, at ministerbilen ikke køres grønt. Ministeren siger, at han kører mere grønt, når han selv er bag rattet i sin private plug-in-hybrid.

    Er din ministerbil grøn?

    - Hvis en minister boede i København, så ville den kunne kategoriseres som grøn. Jeg bor i provinsen, og så er det selvfølgelig ikke en optimal løsning. Den optimale løsning er en elbil.

    Så den er ikke grøn?

    - Ikke på den måde vi anvender den. Men hvis jeg nu havde haft et meget mindre kørselsbehov, så vil den sagten kunne blive brugt grønt.

    Men du har kaldt 100.000 grønne biler for en milepæl, og over 60.000 af dem er plug-in-hybrider. Så må man vel gå ud fra, at de plug-in-hybrider er grønne?

    - Den plug-in-hybrid, jeg primært ved noget om, det er min egen plug-in-hybrid i Sønderjylland. Det er et grønt køretøj, så længe jeg bruger den på ren el.

    Vi har fået aktindsigt i, hvordan du kører din plug-in ministerbil. Den kører 80 procent på benzin. Er det en grøn kørsel?

    - Nej, det er det ikke. Og det er også derfor, at vi i øjeblikket sidder og kigger på, hvad næste bil så skal være.

    Synes du, det er vigtigt, om du kører din bil grønt?

    - Min egen private bil, som jeg selv kører, ja, det går jeg utrolig meget op i.

    Benny Engelbrecht kører i en Toyota Prius plug-in-hybrid privat, mens ministerbilen er den markant større Mercedes S560 e plug-in-hybrid.

    Men nu snakker vi om din ministerbil. Er det vigtigt for dig, om den bliver kørt grønt eller ej

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) under pressemøde i Transportministeriet om Bilkommissionens plan for ladeinfrastruktur. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    - Jeg overlader det fuldstændig til min chauffør at organisere kørslen. Jeg blander mig ikke i det, og det bør jeg heller ikke. Det, jeg godt kunne tænke mig, det er, at vi finder nogle mere grønne løsninger.

    Så du går ikke op i, om din ministerbil bliver kørt grønt eller ej?

    - Jeg blander mig ikke i, hvordan bilen bliver kørt. Hvis det er mig, der sidder bag rattet, så går jeg rigtig, rigtig meget op i det.

    Ifølge retningslinjerne kan en ministerbil skiftes ud, når den har kørt 150.000 km eller er mere end fire år gammel.

    Da ministerbilen ikke stod til udskiftning ved regeringsskiftet i 2019, var det ifølge Benny Engelbrecht ikke en mulighed at skifte til en elbil.

    Har du undersøgt, om du kunne få en elbil før tid?

    - Det er på ingen måde noget, jeg har haft en fornemmelse af, kunne være muligt. Vi kan jo ikke gøre andet end at følge de retningslinjer, som er i forhold til, hvornår en ministerbil skal skiftes.

    Men du bryder vel ikke retningslinjerne ved at undersøge, om du kan fremskynde processen

    - Hvad vi har gjort af overvejelser, det synes jeg ikke, jeg behøver involvere jer i, siger Benny Engelbrecht.

    Transportministeren fortæller flere gange i interviewet, at han i næste måned skal afprøve en elbil - en Mercedes EQS - for at se om den kan erstatte den nuværende ministerbil.

    Hør hele interviewet i ugens Detektor her.

    Præsicering: Tidligere stod der i artiklen, at transportministerens kørsel lå i bunden set i forhold til alle ministerbiler. Det er blevet præciseret, at kørselen ligger i bunden af de ministerbiler, som Detektor har fået aktindsigt i.

  35. 'Hvad sker der, DR?': Ny serie om dansk rock får syngende lussing af anmeldere

    D-A-D-forsangeren Jesper Binzer er vært på 'DR2s store danske rockhistorie'. (Foto: Peter Refsgaard © DR)

    "Hvad sker der, DR? Giv nu dansk rock den store tv-fortælling, den fortjener."

    "Hvad fanden laver Zididada i fortællingen om dansk rock?"

    "Man risikerer rent faktisk at blive dummere af at se 'DR2s store danske rockhistorie'."

    Ovenstående overskrifter giver et ret klart billede på, hvad de danske tv-anmeldere mener om DR2's nye musiksatsning, 'DR2s store danske rockhistorie'.

    De er – for at sige det mildt – overhovedet ikke begejstrede.

    I 'DR2s store danske rockhistorie' springer DAD-forsangeren, Jesper Binzer, for første gang ud som vært, hvor han undersøger, hvordan dansk rock lyder netop nu, og hvad der har været med til at forme den.

    Sangerinden MØ er en af de mange danske rockmusikere, som medvirker i 'DR2's store danske rockhistorie'. (Foto: Peter Refsgaard © DR)

    Derfor har han været ude at besøge og interviewe et væld af store danske rocknavne, som blandt andre tæller TV-2, Kashmir, Iceage, Volbeat, Nephew, Steppeulvene, Jung, Sanne Salomonsen, The Raveonettes, Wili Jønsson, MØ, Michael Falch, Dizzy Mizz Lizzy og Zididada.

    Optagelserne er blevet foretaget under coronanedlukningen og er blevet kogt ned til seks episoder af 30 minutters varighed.

    Og det er slet ikke nok tid til at komme i dybden med den danske rockhistorie, mener Berlingskes anmelder.

    - Desværre viser titlen 'DR2s store danske rockhistorie' sig at være falsk varedeklaration. Bevares, serien når vidt omkring på sine tre timer fordelt over seks korte afsnit. Men nogen stor dansk rockhistorie er det immervæk ikke. Dertil er den historiske overflyvning alt for overfladisk. Man vil for meget på for kort tid.

    'DR2s store danske rockhistorie' debatterer halvhjertet, om rocken er død. Det er den naturligvis ikke, men det er, som om DR forsøger at tage livet af den.
    Thomas Treo, Ekstra Bladet

    Politiken giver dokumentarserien to ud af seks hjerter, og det skyldes blandt andet, at titlen ikke holder, hvad den lover.

    - Det lyder unægtelig flot. 'DR2s store danske rockhistorie'. Det lyder som et opslagsværk. Et overflødighedshorn! En gave fra Danmarks Radio til os, der elsker rockmusik.

    - Det er det bare ikke. 'DR2s store danske rockhistorie' er mest af alt en rodebutik. En charmerende, men også frustrerende en af slagsen.

    Hos Ekstra Bladet er anmelderen heller ikke begejstret, hvilket man allerede kan fornemme i overskriften 'Hovedløst: Amatøragtigt af DR'. Et af kritikpunkterne er, at dokumentarserien "farer vildt".

    - Jesper Binzer når glimtvis bag facaden på Sanne Salomonsen, Søren Huss og Mø, der i øvrigt ikke har meget med rock at gøre. Inden samtalerne dog når at blive interessante for alvor, springer udsendelserne imidlertid videre til noget uforpligtende spas.

    - Man tror, det er løgn. Det er det desværre ikke, skriver Ekstra Bladets anmelder.

    Soundvenue går skridtet videre og skriver om dokumentarserien, at 'man risikerer rent faktisk at blive dummere af at se 'DR2s store danske rockhistorie'.

    Det skyldes ifølge anmelderen blandt andet, at man ikke kommer ned under huden på de interviewede rockmusikere.

    - Det hele bliver så overfladisk, at selv når samtalen falder på bands som Gasolin' og Steppeulvene, går man ikke derfra med viden om, hvorfor de er vigtige, skriver anmelderen.

    En, der har fulgt med i anmeldernes skriverier, er Ida Holten Ebbesen, som er programansvarlig for 'DR2s store danske rockhistorie'.

    Hun er først og fremmest glad for, at dokumentarserien har fået så meget opmærksomhed, som den har fået. Både fra anmeldere og seere.

    - Der er selvfølgelig kritikpunkter, men der er også ros, når jeg læser anmeldelserne og brugernes kommentarer, siger Ida Holten Ebbesen.

    Med den titel er vi måske kommet til at love noget andet, end vi kan holde.
    Ida Holten Ebbesen, programansvarlig

    Når hun læser anmeldernes kritikpunkter, er der dog især en ting, som ærgrer hende som programansvarlig. Titlen.

    - Det virker, som om at titlen har stået i vejen for oplevelsen hos flere anmeldere.

    - Med den titel er vi måske kommet til at love noget andet, end vi kan holde, siger Ida Holten Ebbesen, der dog stadig er stolt over dokumentarserien:

    - Vi har ønsket at lave en levende og moderne fortælling om ånden i dansk rock med en vært, som fremkalder både det menneskelige og musikalske hos de musikere, han møder. Det, synes jeg, vi er lykkes med.

    Efter planen kommer der en sæson to af 'DR2s store danske rockhistorie', og her vil man muligvis kunne se, at nogle af anmeldernes kritikpunkter bliver taget til efterretning.

    - Jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer til at ændre på vores fortællemåde i sæson to, men vi kommer til at gøre temaerne i de enkelte afsnit endnu tydeligere, end de var i første sæson, siger Ida Holten Ebbesen.

  36. Efterårsferien byder på rigtig 'efterårsagtigt' vejr med enkelte lyspunkter

    Mørke lavt hængende skyer over Ebeltoft. Det synes kan gentage sig den kommende uge flere gange.

    Oven på skolernes motionsdag fredag venter der en god mulighed for landets skolebørn til at restituere den kommende uge. Både når det gælder kalenderen, der siger efterårsferie. Men også vejrudsigten vil nok give en del lyst til at være inden døre.

    Det bliver nemlig en blandet omgang, siger meteorolog ved DR Vejret Mikael Jarnvig.

    - Det er meget almindeligt efterårsvejr, og ikke nogen rigtig lækre dage i blandt, siger han overordnet om den kommende uge.

    Der er ikke en dag i ferien, hvor vi kan sige, at det ser rigtig godt ud. Det ser meget, ja, efterårs-agtigt ud.
    Mikael Jarnvig, meteorolog, DR Vejret

    Fredag fik de sydlige dele af landet også besøg af en front med regn, men oven på den, er der lige et pusterum, siger Mikael Jarnvig.

    - Lørdag kan blive okay, der ser ud til kun at komme enkelte byger, og ikke så meget vind. Der vil de fleste få tørvejr, men ikke alle. Søndag får vi dog endnu et regnvejr, der skal forbi landet, men nogenlunde tørvejr vender tilbage mandag. Mandag har desuden også rimelige solchancer - årstiden taget i betragtning.

    Vi kan sagtens få solen at se, særligt i de sydlige egne som her mod Flensborg fjord. Men man skal stadig have en god trøje på, siger Mikael Jarnvig. -Temperaturen ligger ret beskedent omkring 10-12 grader, det er det, man kan forvente.

    I weekenden vil temperaturen ligge ret stabil mellem 10 og 12 grader, og det niveau varer ved ind i næste uge. Men i slutningen af ugen begynder vi at se dalende dagstemperaturer.

    Der er dog en højdespringer onsdag, siger Mikael Jarnvig.

    - Oven på en skyet tirsdag med regn, kan onsdag godt byde på op til 16 grader. Særligt mod sydøst, hvor der en overgang vil være fint vejr i nogle timer. Der vil dog også være regn nogle steder, siger han.

    Efterårsferien giver ikke umiddelbart udsigt til dage med tørvejrs-garanti. Men der skal nok komme heller mellem skyer og regnbygerne.

    Og der er ingen grund til at hænge paraply eller regnfrakke væk, selvom onsdag kan give plads til solens stråler mellem skyerne. Torsdag hænger der nemlig dryppende skyer over os igen.

    Men med det forbehold, at prognosen kan ændre sig en uge ud i fremtiden, så aner Mikael Jarnvig håb for en pæn afslutning af efterårsferien. Dog uden nogen sensommerlige fornemmelser.

    -Næste fredag og lørdag ser det overvejende tørt ud, men det ændrer ikke på, at der ikke er en dag i ferien, hvor vi kan sige, at det ser rigtig godt ud. Det ser meget, ja, efterårs-agtigt ud.

  37. Antallet af farlige infektioner steg igen i 2020 på trods af nedlukning af Danmark

    Antallet af invasive infektioner er steget med 41 procent på ti år. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix Denmark)

    Under coronanedlukningerne har mange sygdomme, der skyldes virus og bakterier, haft hårde vilkår.

    Håndsprit, afstand og færre rejser udenlands har gjort, at der i 2020 var meget færre tilfælde af sygdomme som influenza, meningitis og salmonella-infektion end normalt.

    Men når vi kigger på invasive infektioner, der er alvorlige infektioner, som skal behandles med antibiotika, er der ikke blevet færre tilfælde.

    Tværtimod.

    De seneste ti år er antallet af invasive infektioner steget år efter år. Og 2020 var ingen undtagelse.

    En rapport fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet viser, at antallet er vokset fra 8.504 tilfælde i 2011 til 11.983 tilfælde i 2020.

    En stigning på 41 procent.

    Og det er dårligt nyt, fortæller Brian Kristensen, der er sektionsleder ved Statens Serum Institut, hvor han er med til at overvåge udviklingen af infektioner.

    - Når man får antibiotika mod en infektion, øger det hver gang risikoen for, at man udvikler resistente bakterier, siger han.

    Resistente bakterier er farlige, fordi de er svære at behandle, da de er modstandsdygtige overfor nogle typer af antibiotika.

    Når en bakterie er multiresistent, er den ekstra hårdfør og resistent mod mange typer af anibtiotika. I svære tilfælde alle typer.

    Det ender i en ond spiral, når der er flere invasive infektioner år efter år.

    - Når der er flere kritisk syge patienter med infektioner, bruger vi mere bredspektret antibiotika. Det giver flere resistente bakterier, siger Brian Kristensen.

    Når antibiotika er bredspektret, betyder det, at det angriber mange forskellige arter af bakterier.

    Resistente bakterier udvikles ved, at bakterien bliver udsat igen og igen for en type antibiotika. Hvis bakterien ikke dør, bliver den stærkere, og så er den resistent mod netop den type antibiotika.

    På den lange bane kan resistente bakterier gøre, at vi ikke kan behandle simple infektioner, som vi i dag nemt kan behandle med antibiotika. Det er et skrækscenarie.
    Brian Kristensen, Statens Serum Institut

    - For at slå de resistente bakterier ned, må man bruge endnu mere antibiotika, der skal være bredere. Det samlede antibiotikaresistens tryk ender med at stige, siger Brian Kristensen.

    Resistente bakterier kan sprede sig til andre mennesker eller til andre bakterier i kroppen, der også bliver resistente over for den specifikke type antibiotika.

    Verdenssundhedsorganisation har råbt vagt i gevær over for resistente bakterier.

    De forudser, at hvis vi ikke gør noget, vil bakterierne årligt slå ti millioner mennesker ihjel i 2050.

    - På den lange bane kan resistente bakterier gøre, at vi ikke kan behandle simple infektioner, som vi i dag nemt kan behandle med antibiotika. Det er et skrækscenarie, siger Brian Kristensen.

    Resistente bakterier forsvinder ikke. Det bliver et stort problem for vores børn og børnebørn i fremtiden
    Brian Kristensen, Statens Serum Institut

    Det er et problem, for vi har ikke et alternativ til de antibiotika-typer, der findes i dag.

    - Der er ikke rigtig opfundet nye typer af antibiotika de seneste 35-40 år. Vi kan ikke bare prøve med en ny type antibiotika hver gang, for til sidst er der ikke flere typer. Og så kan infektionen ikke behandles, siger han.

    Hvis vi ikke gør noget mod det store forbrug af bredspektret antibiotika og de stigende invasive infektioner, vil problemet kun vokse sig større.

    - Resistente bakterier forsvinder ikke. Det bliver et stort problem for vores børn og børnebørn i fremtiden, siger Brian Kristensen.

    Der er to ting, man umiddelbart kan gøre. Udover på magisk vis at opfinde nye typer antibiotika.

    - For det første skal vi kun bruge antibiotika, når det er nødvendigt. Vi har set et fald i brugen hos de praktiserende læger. Men på hospitalerne, hvor patienterne ofte er alvorligt syge, er forbruget stadig stort. Det er svært at skære ned på, da de patienterne har brug for det, siger han.

    Derudover skal vi undgå, at de resistente bakterier spreder sig, når de først er inde på hospitalet.

    Her kan bakterierne hoppe fra patient til patient.

    - Vi er meget opmærksomme på, at personalet forhindrer spredning ved at vaske hænder mellem patienter, bruger engangsudstyr og har masser af rengøring på både stuerne og toiletterne, siger Brian Kristensen.

  38. LIVE: Norsk politi holder pressemøde om angrebet i Kongsberg

    (Foto: TERJE PEDERSEN © Ritzau Scanpix)
  39. Fødevarestyrelsen vil teste kød og mælk fra giftige marker

    Hvis det giftige stof PFOS bliver fundet på marker og andre arealer, hvor der bliver produceret fødevarer, vil Fødevarestyrelsen nu til at teste, om det i sidste ende er i kød, fisk, mælk, foder og afgrøder.

    Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

    De seneste måneder har der været en del snak om, at giftstoffet PFOS er endt i maven hos forbrugere, som har spist kød fra forurenet jord.

    Tidligere i år viste en kortlægning fra Miljøstyrelsen og fra Forsvaret, at knap 200 grunde har været anvendt til brandslukningsøvelser. Og det er under de øvelser, at det giftige stof PFOS som blev brugt i brandskum, kan være endt i åer og marker.

  40. Tre tyske partier vil nu forhandle målrettet om en Trafiklys-regering

    Partiledelserne i tre tyske partier vil gerne indlede målrettede forhandlinger om at danne en såkaldt Trafiklys-regering, der har fået navn efter partiernes farver: De røde socialdemokrater i SPD, de gule liberale i FDP og De Grønne.

    Det fortæller partiernes toppolitikere på et fælles pressemøde, hvor de anbefaler at indlede formelle koalitionsforhandlinger.

    - Vi er overbeviste om, at vi kan indgå en ambitiøs og bæredygtig koalitionsaftale, lyder det i et fælles forhandlingsdokument, som partierne er nået til enighed om.

    I weekenden skal beslutningen godkendes på en lille partikongres hos De Grønne og i et særligt udvalg i FDP, før koalitionsforhandlingerne officielt kan indledes i næste uge.

    Det er socialdemokraten Olaf Scholz, der bliver kansler, hvis forhandlingerne bærer frugt.

  41. Norden vil have værtskabet for kvinde-EM i 2025

    I fire år har de nordiske fodboldforbund samarbejdet tæt om at lave et stærkt, fælles bud på et stort mesterskab. Nu har Danmark, Finland, Norge og Sverige beslutte at byde på EM-værtskabet i 2025 med støtte fra Færøerne og Island.

    Det fortæller DBU-formand, Jesper Møller, i en pressemeddelelse, efter at han fredag deltog i et møde med formændene for de nordiske fodboldforbund.

    - Alle de nordiske fodboldforbund har de seneste par år undersøgt mulighederne for stadions, værtsbyer, base camps og andre faciliteter for at danne sig det fulde billede af, hvordan man udvikler det bedst mulige værtskab for EM 2025.

    UEFA’s eksekutivkomite annoncerer i december 2022, hvem der får værtskabet til EM 2025.

    De nordiske fodboldforbund afventer desuden yderligere information om en potentiel budproces på værtskabet for VM for kvinder i 2027.

  42. Alle danskere bliver tilbudt et tredje vaccinestik

    Alle danskere får nu tilbudt et tredje vaccinestik mod corona - et såkaldt boosterstik. Sådan lyder meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Vi har en plan for udrulningen af det tredje vaccinestik, og den er, at danskerne bliver inviteret seks måneder og 14 dage efter, at de har fået andet stik.

    På plejehjem og blandt særligt sårbare borgere, er man allerede i fuld gang med at give endnu et skud vaccine. Her begyndte man at give tredje stik i starten af september.

    Men nu kan resten af os altså også se frem til at skulle lægge overarm til et tredje stik. Meldingen er, at man i de kommende måneder vil vaccinere omkring halvanden millioner borgere med et tredje stik.

  43. Gerningsmanden i Kongsberg er varetægtsfængslet

    Som ventet er den 37-årige gerningsmand fra den norske by Kongsberg blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det var også anklagerens ønske.

    Allerede på forhånd har gerningsmanden kendt sig skyldig i de fem drab på henholdsvis fire kvinder og en mand.

    Han skal sidde i fuld isolation de to første uger af varetægtsfængslingen. Derudover er der både besøgs- og medieforbud.

  44. Mindst 16 dræbt ved nyt moské-angreb i Afghanistan

    Igen i dag endte beslutningen om at tage til fredagsbøn fatalt for en række afghanere.

    Mindst 16 personer meldes nemlig dræbt ved en eksplosion i en shiitisk moské i den afghanske by Kandahar, mens 32 er såret, skriver BBC.

    Mediet beretter, at årsagen til eksplosionen endnu er ukendt, men der formodes at være tale om et selvmordsangreb.

    Det var tilfældet ved det angreb, der sidste fredag ramte byen Kunduz, hvor mindst 50 personer blev slået ihjel. Også her var der tale om en moské, der benyttes af landets shiamuslimske mindretal. Dengang tog den sunnimuslimske terrororganisation Islamisk Stat skylden for angrebet.

    I skrivende stund har ingen taget ansvaret for dagens angreb.

  45. Norsk politi overvejer at melde sig selv til specialeenhed efter Kongsberg-drab

    Situationen med de fem drab i den norske by Kongsberg har skabt lidt fokus på politiets indsats. Det er nemlig bekræftet, at de allerede var tilkaldt før, at drabene var blevet begået af den 37-årige gerningsmand.

    Derfor overvejer de også at melde sig selv til en specialeenhed. Det siger politichefen Ole Bredrup Sæverud til dagbladet VG.

    - Der kan være grund til at efterforske politiets ageren, da de fem drab øjensynligt skete, da politiet var blevet tilkaldt, forklarer han.

    Første gang det norske politi var i nærheden af gerningsmanden, lykkedes det ham at flygte. Det var først en halv time senere, at politiet igen fik kontakt til ham.

  46. Alle danskere vil blive tilbudt et tredje vaccinestik

    Regionerne skal til at finde lokale løsninger på, hvor det tredje stik kan gives. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Alle danskere vil få tilbudt et tredje vaccinestik mod corona - et såkaldt boosterstik. Sådan lyder meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Vi har en plan for udrulningen af det tredje vaccinestik, og den er, at danskerne bliver inviteret seks måneder og 14 dage efter, at de har fået andet stik.

    - Det betyder, at vi i næste uge sender mange invitationer ud – primært til folk over 65 og medarbejdere i sundheds- og ældresektoren og folk, der ellers har et svækket immunforsvar.

    På plejehjem og blandt særligt sårbare borgere, er man allerede i fuld gang med at give endnu et skud vaccine. Her begyndte man at give tredje stik i starten af september.

    Meldingen er, at man i de kommende måneder vil vaccinere omkring halvanden millioner borgere med en tredje dose.

    Hvad sker der, hvis danskerne ikke tager tredje stik?

    - Det er afhængig af, hvilke grupper vi taler om. Hvis man i forvejen er ældre eller har nedsat immunforsvar, ved vi, at der er en vis svækkelse af effekten efter seks måneder.

    Han tilføjer, at smitten desuden er let stigende og formentlig vil stige yderligere, når vi går ind i vinteren.

    Tidligere har der været tvivl om, hvorvidt et tredje stik var nødvendigt, men grunden til, at det sker netop nu, er ifølge ministeren, at myndighederne har vurderet, det er det klogeste, efter den dokumentation, der er blevet fremlagt fra de europæiske sundhedsmyndigheder.

    Da man skulle have første og andet stik, foregik det for mange ved idrætsteder eller kulturhuse, men sådan bliver det ikke med det tredje stik.

    - Stederne bruges af gode grunde til sport, kultur og andet, og det er kun godt. Men det betyder, at vores regioner har en opgave med at finde steder, hvor det kan ske.

    Hvorfor seks måneder og 14 dage?

    - Det er sundhedsmyndighederne, der har vurderet det. Vi kan allerede se, hvor stor effekt det har på plejehjemspersonale. Derfor er vurderingen, at det er omkring seks måneder efter, at man er færdigvaccineret, at man for nogle grupper vil kunne se en lignende effekt.

    Kan du (Magnus Heunicke, red) udelukke en situation, hvor vi rent faktisk skal vaccinere hele befolkningen en gang hvert halve år?

    - Det er ikke det, vi planlægger efter. Men vi er forberedt på, at alt kan ske.

    Danmark er ikke det første land, der tilbyder et boosterstik til befolkningen. I Israel begyndte man allerede i starten af august at vaccinere de ældre borgere igen og har senere udvidet ordningen.

    Her kan man nu først kalde sig færdigvaccineret, når man har fået alle tre stik.

  47. Australsk premierminister går imod stat om coronaregler

    Kort var glæden nok for de internationale rejsende, som havde håbet på at kunne besøge Australien igen.

    Efter at delstatsleder for New South Wale Dominic Perrottet i dag meldte ud, at man ville ophæve 14-dages karantænekrav for alle indrejsende, valgte landets permierminister Scott Morrison kort efter at gå imod delstatslederen.

    Det betyder, at lempelsen af rejsereglerne kun gælder for australske statsborgere. Det skriver BBC.

    - Vi åbner endnu ikke op for alle, der vil tilbage til Australien, siger Scott Morrison.

    Det var nyhedsbureauet AP, der ellers tidligere i dag kunne fortælle de gode nyheder om, at internationale rejsende kunne booke turen til Sydney. Men det er efterfølgende blevet rettet til at premierministeren.

  48. Minkbranchens støvede maskiner venter på statens opkøb

    Maskinerne hos virksomhederne Jasopels i Bording og Minkpapir ved Holstebro står ubrugte hen i tomme lagerhaller.

    Men de bliver stadigvæk passet, mens de venter på at staten opkøber dem. Det har dog fået lange udsigter, fordi forbuddet mod minkavl i Danmark er forlænget til januar 2023. Derfor er statens opkøb også udsat.

    Så nu er de virksomheder, der leverer udstyr og maskiner til minkbranchen, gået helt i stå - her et lille år efter nedlukningen af al minkavl.

    Og hos Jasopels kan direktør, Casper Spanner, heller ikke eksportere maskinerne.

    - For de udenlandske avlere venter bare på, at de danske avlere og staten snart skal sælge ud af deres udstyr – til lav pris. Så løbet er kørt.

  49. Alle partier vil udvide Minkkommission: Politiets ulovlige actioncard skal undersøges

    Alle partier vil nu have undersøgt, hvordan det kunne ske, at politiet ringede rundt til landets minkavlere med beskeden om, at deres raske mink skulle aflives, selvom der ikke var lovhjemmel til det.

    - Det bedrøvelige er jo, at man ikke kan finde ud af, hvem der besluttede at sætte politiet ind. Derfor anbefaler advokaterne, at det undersøges yderligere, siger gruppeformand for Venstre Karsten Lauritzen.

    - Der er enighed blandt alle partier om at udvide kommissoriet i Minkkommission, der nu skal se på actioncard for at få vendt hver en sten, siger han.

    Sidste år lød det fra Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november, at alle mink skulle aflives, fordi de udgjorde en risiko for folkesundheden.

    Efterfølgende blev politiet sat til at ringe rundt til minkavlerne med et såkaldt actioncard, de skulle tale ud fra. Her lød det, at hvis minkavleren nægtede at aflive sine dyr, så ville myndighederne komme og gøre det.

    Men den besked var ikke lovlig, for der var ikke hjemmel til at aflive raske mink.

    Kommissionen er allerede nu i gang med at undersøge, hvad der skete i dagene omkring, at regeringen traf den vidtgående beslutning om at aflive alle mink. Den skal være færdig med sit arbejde til foråret.

  50. Norsk politi: Intet tyder på, at angrebet var planlagt

    Der er intet, der tyder på, at det var planlagt, da den 37-årige dansker angreb flere mennesker i Kongsberg onsdag aften, hvor fem mennesker mistede livet.

    Det siger politiadvokat Ann Iren Svane Mathiassen til norsk TV2 ifølge Ritzau.

    - Der er ingen grund til at tro, at dette er planlagt. Der er heller ingenting, som tyder på, at det var en situation i butikken, som udløste det, siger hun.

    Norsk politi holder pressekonference klokken 14.30, hvor de vil orientere om status i sagen vedrørende Kongsberg-drabene, skriver det norske medie VG.

  51. Danmark sender corona-hjælp til Rumænien

    Rumænien kæmper med store udfordringer med corona-smitte i landet, og derfor rækker Danmark nu ud til landet med hjælp. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

    Danmark donerer medicinsk udstyr til landet til behandling af patienter med coronavirus. Man sender 15 mobile respiratorer og 8 iltkoncentratorer.

    Det er en hjælp, som de rumænske myndigheder har bekræftet, at de gerne vil tage imod.

    Danmark købte i juni over en million Pfizer-vacciner af Rumænien, hvilket gjorde, at det danske vaccineprogram kunne fremrykkes.

Mere fra dr.dk