Nyheder
8. dec 2011

VIDEO: Amagermanden

Sagen mod Amagermanden er for retten i Byretten i Vestergade i København. (Foto: Nils Meilvang © Scanpix)

For niende dag sidder den 46-årige Amagermand på anklagebænken i Københavns Byret, hvor han er tiltalt for to drab og otte voldtægter gennem to årtier.

Hvis han bliver kaldt skyldig, hvilket alle beviser tyder på, vil han gå ind i retshistorien som en af de mest grusomme forbrydere.

Dr.dk's reporter dækker dagens retsmøde, der drejer sig om Amagermandens sidste voldtægt.

her kan du se et overbllik over de forbrydelser sagen dækker over og Amagermandens psykologiske profil.

Nyheder

  1. 0 min. siden

    Omfattende undersøgelse kortlægger børn og unges ubehagelige oplevelser på nettet

    Fire ud af ti børn svarer i en ny undersøgelse, at de har haft en ubehagelig oplevelse på nettet inden for det seneste år.

    Over 3.000 børn og unge mellem 9 og 17 år er med i undersøgelsen, som Rambøll har lavet for Red Barnet.

    Flest har oplevet at blive talt grimt til eller blive kontaktet af nogen, de ikke ville tale med, mens en mindre procentdel for eksempel har oplevet at få delt et intimt foto uden samtykke.

    - Vi vidste godt, at der var store udfordringer med digitale krænkelser for børn og unge på nettet, men vi vidste ikke præcist, hvor udbredt det var. Det her bekræfter vores bange anelser, siger psykolog i Red Barnet Per Frederiksen.

  2. 11 min. siden

    Mette Frederiksen genåbner Danmark. Men flere virksomheder vælger alligevel at opretholde coronatiltag

    Ifølge Dansk Industri er der stadig virksomheder, som har et ønske om at gøre brug af coronapasset. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Mette Frederiksen (S) var en glad statsminister, da hun i går sammen med resten af det velkendte coronaslæng gik ind i Spejlsalen i Statsministeriet for at holde pressemøde.

    - Vi kan nu fjerne de sidste coronarestriktioner om ganske få dage, og corona skal ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

    - 1. februar kan Danmark igen holde åbent – helt åbent, lød det fra Mette Frederiksen.

    Selvom du stort set ikke får brug for mundbindet og coronapas fra februar, og at krav om isolation er lempet, er der stadig virksomheder, der er lorne ved at bryde alle restriktioner.

    Vi vil fortsætte det høje niveau med mundbind, håndsprit og hjemmearbejde i det omfang, det er muligt. Og vi vil fortsætte med at bede medarbejderne om at lade sig selvteste.
    Michael Hansen, administrerende direktør, Nytech

    En af dem er Carletti, der producerer slik i Aarhus. Her var dele af produktionen sat i stå i januar på grund af mange smittede medarbejdere og medarbejdere i isolation. Den situation vil den administrerende direktør ikke stå i igen.

    Derfor vil han ikke følge Sundhedsstyrelsens nye anbefaling om, at man ikke længere behøver at gå i selvisolation, hvis man er nær kontakt.

    - Vi holder fast i, at folk, der har familiemedlemmer i husstanden, der er ramt af corona, bliver hjemme, indtil de selv er testet negative efter fire og seks dage, eller at deres familiemedlem er ude af isolation, siger Niels Petersen.

    Carletti har haft et sygefravær, der har ligget fire til fem gange højere end normalt. Derfor har man droppet kravet om coronapas for at sikre sig at kunne skaffe så mange vikarer som muligt.

    For at undgå rod med vagtplanerne regner Niels Petersen med, at de fortsætter med isolationskravet et par uger mere, indtil der sker et markant fald i sygefraværet.

    Metalvirksomheden Nytech i Vester Hassing har også været hårdt ramt af corona. I de værste uger lå en tredjedel af medarbejderne hjemme med corona, og man måtte lukke en afdeling ned, fordi der ikke var personale til at bruge maskinerne.

    Det har betydet, at flere ordrer blev forsinket, siger Michael Hansen, administrerende direktør i Nytech. Med genåbningen frygter han, der igen går coronakludder i det.

    - Jeg frygter, vi går fra, at corona er en samfundskritisk sygdom til at blive en virksomhedskritisk situation, siger direktøren og vurderer, at man vil komme til at se flere virksomheder, der må lukke ned på grund af højere smitte.

    Lige nu har vi en klar lovgivning, der giver arbejdsgiver mulighed for at se coronapasset, men hvis den lovgivning ophører, kan det give usikkerhed.
    Søren Dupont Dall, personalejuridisk chef, Dansk Industri

    - Jeg er bange for, at vi igen må udskyde ordrer, fordi medarbejderne har smittet hinanden, siger Michael Hansen.

    Han har selv siddet hjemme i selvisolation, fordi hans kone er syg – også selvom nære kontakter ikke længere behøver at gå i selvisolation. Og selv mundbindet må medarbejderne beholde foran næse og mund, når de møder ind, siger han.

    - Vi vil fortsætte det høje niveau med mundbind, håndsprit og hjemmearbejde i det omfang, det er muligt. Og vi vil fortsætte med at bede medarbejderne om at lade sig selvteste, siger han.

    Se her klippet fra pressemødet i går, hvor Mette Frederiksen fortalte om de næste uger med corona:

    Hos Dansk Industri er man rigtig glad for, at restriktionerne nu bliver ophævet, og at corona ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom. Men Søren Dupont Dall, der er personalejuridisk chef i Dansk Industri, siger, at der stadig er virksomheder, som har et ønske om at gøre brug af coronapasset.

    - Derfor vil vi gerne støtte op om, at arbejdsgiver stadig kan bede om at se coronapas.

    Det fremgår af Epidemikommissionens indstilling, at private erhvervsdrivende stadig kan stille krav om coronapas til eksempelvis kunder, men Dansk Industri ser gerne, at dette også gælder for virksomhedens ansatte.

    - Lige nu har vi en klar lovgivning, der giver arbejdsgiver mulighed for at se coronapasset, men hvis den lovgivning ophører, kan det give usikkerhed. Og det er ikke hensigtsmæssigt, siger Søren Dupont Dall.

    Generelt opfordrer han virksomhederne til, at man ude på arbejdspladserne indgår i en dialog og sammen finder løsninger, så alle fortsat kan gå trygt på arbejde – herunder at fremvise coronapas, hvor det må være nødvendigt.

  3. 16 min. siden

    15 lande afviser malisk kritik: De danske soldater er i Mali efter invitation

    Med i erklæringen er blandt andre Frankrig, som leder operationen i Mali. Her ses franske soldater på arbejde i Tin Hama i Mali tilbage i oktober 2017. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix Denmark)

    En række europæiske lande bakker Danmark op i en sag om danske soldaters tilstedeværelse i det vestafrikanske land Mali.

    Det fremgår af en fælles erklæring fra landene til det maliske overgangsstyre onsdag aften.

    De i alt 15 lande tæller ud over Danmark blandt andet Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige og Portugal.

    Landene afviser det maliske overgangsstyres påstande om, at de danske tropper er i Mali uden tilladelse.

    - Tilstedeværelsen af danske soldater på malisk jord er lovlig, det er sket på invitation fra myndighederne i Mali, og den juridiske proces er blevet overholdt, lyder det blandt andet i erklæringen fra landene.

    Vi står skulder ved skulder med en bred kreds af lande, der forpligtet sig på at bekæmpe terror.
    Jeppe Kofod, Danmarks udenrigsminister

    Erklæringen kommer, efter at Mali tidligere denne uge krævede, at de danske tropper blev hjemtaget straks.

    Kort efter landenes udmelding skriver det maliske overgangsstyre i en erklæring, at landet fastholder sit krav om, at de danske soldater øjeblikkeligt skal forlade landet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Landene opfordrer desuden til hurtigt at udbedre situationen i Mali, hvor der er "hårdt brug for en fælles indsats mod terror".

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er "meget tilfreds" med opbakningen fra de 14 andre lande.

    - Vi står skulder ved skulder med en bred kreds af lande, der alle har forpligtet sig på at bekæmpe terrorisme og skabe stabilitet og en bedre fremtid for Mali og landets befolkning, siger Jeppe Kofod i en skriftlig kommentar.

    Han understreger også, at de danske tropper i Mali er der på et "solidt folkeretligt grundlag".

    Danmark har omkring 90 soldater og et hold kirurger i landet som en del af den særlige Takuba Task Force, der er ledet af Frankrig.

    Udenrigsministeren siger, at Danmark og den øvrige del af koalitionen i Mali fortsætter indsatsen for at få afklaring fra malisk side.

    - Vi og koalitionen bliver testet, og vi arbejder hårdt for at imødegå, at Danmark bliver gjort til en brik i et kynisk propagandaspil, udtaler han.

    Malis udmelding tidligere denne uge kom, på et tidspunkt hvor der i EU har været diskuteret sanktioner mod styret i det skrøbelige land.

    Det er blandt andet blevet kritiseret, at Malis regering angiveligt har indsat russiske lejesoldater i landet. Det maliske styre har også udskudt et længe ventet valg, der skulle have været afholdt i næste måned.

    /ritzau/

  4. 27 min. siden

    Pengekrise i Afghanistan får FN til at anbefale at ophæve sanktioner

    Da Taliban tog magten i Afghanistan i august, lukkede en række vestlige lande pengekassen i og stoppede med at sende nødhjælp til landet.

    Oveni blev der indført en international embargo mod pengetransaktioner til Afghanistan, der forhindrer penge til hjælpeorganisationer i landet i at nå frem.

    Og mens FN's Sikkerhedsråd lempede sanktionerne mod landet før jul for at sikre bedre adgang til nødhjælp, er der stadig mange udfordringer i de finansielle systemer, der hindrer nødhjælpen i at nå frem.

    Derfor opfordrede FN's generalsekretær António Guterres på et møde i FN's Sikkerhedsråd i går til at "ophæve regler", der begrænser den afghanske økonomi og det internationale samfunds "livreddende aktioner", skriver Ritzau.

  5. I går kl. 23:57

    Tesla sælger masser af biler og har rekordsalg

    Der er masser af efterspørgsel på Teslas elektriske biler, og faktisk går det så strygende med salget, at omsætningen i slutningen af 2021 var rekordhøjt.

    17,7 milliarder lød det på i kvartalet, og det svarer til 116,8 milliarder kroner, hvilket ifølge Reuters er rekord. Det skriver Ritzau.

    Alt er dog ikke rosenrødt, for den globale forsyningskæde er udfordret, og det rammer også Tesla.

    - Vores fabrikker har kørt under kapacitet i flere kvartaler, i takt med at forsyningskæden er blevet den mest begrænsende faktor, hvilket sandsynligvis vil fortsætte gennem 2022, skriver Tesla i en meddelelse.

  6. I går kl. 23:38

    Prins Andrew vil have sag om seksuelle overgreb for retten

    Står det til prins Andrew og hans advokater, bliver der ikke noget forlig i sagen, hvor han er anklaget for seksuelle overgreb.

    Han har bedt om at få sagen, der er rejst som et civilt søgsmål af kvinden Virginia Giuffre, afgjort ved retten i New York, skriver blandt andet BBC.

    Prins Andrew er den britiske dronnings søn. Han kom i søgelyset, da en sag mod den amerikanske rigmand Jeffrey Epstein tog fart. Epstein tog livet af sig selv i en fængselscelle i 2019.

    Tidligere på måneden slog en dommer fast, at søgsmålet kunne fortsætte, selvom prins Andrews advokater forsøgte at få den afvist. Han er efterfølgende blevet frataget sine militære titler og protektioner.

    Prins Andrew nægter sig skyldig i alle anklager. (Foto: Julien Warnand © Ritzau Scanpix)
  7. I går kl. 23:11

    Enighed om at holde fast i våbenhvile i det østlige Ukraine

    I Paris holdt repræsentanter for Ukraine og Rusland i dag et maratonmøde på otte timer.

    På dagsordenen var situationen i det østlige Ukraine, hvor pro-russiske separatister kæmper for løsrivelse mod ukrainske soldater.

    Trods de store spændinger er begge parter enige om, at våbenhvilen i området skal fortsætte.

    - Trods alle forskellene i fortolkningerne, er vi enige om, at våbenhvilen skal holdes af alle parter, siger den russiske chefforhandler Dimitrij Kozak ifølge Ritzau.

    Chefforhandleren understreger samtidig, at situationen i det østlige Ukraine og spændingerne ved grænsen mellem de to lande er "to separate ting".

    Parterne mødes igen om to uger i Berlin. Tyskland og Frankrig er også med til samtalerne.

  8. I går kl. 22:22

    Virksomheder med hård genstart kan også få hjælp i februar

    Selvom coronarestriktionerne forsvinder den 1. februar, vil der stadig være hjælp at hente i form af hjælpepakker for nogle virksomheder resten af måneden.

    Der vil være mulighed for at søge kompensationsordninger for faste omkostninger og selvstændige til og med 28. februar.

    Det vil sige, at hvis en virksomhed på trods af de fjernede restriktioner stadig har en nedgang i omsætningen på mere end 30 procent, så er det muligt at søge om kompensation, oplyser Erhvervsministeriet.

    Derudover gælder den generelle lønkompensationsordning frem til 15. februar.

  9. I går kl. 22:12

    Danmark spillede en god kamp, men Frankrig trykkede danskerne flade til sidst

    Danmark havde helt styr på Frankrig i store dele af kampen, men helt til slut kom franskmændene tilbage og sikrede sig en 30-29-sejr over Danmark ved EM i håndbold.

    Mikkel Hansen, Mathias Gidsel og Magnus Saugstrup fik alle et hvil til kampen.

    Med det in mente, leverede Danmark en godkendt indsats, mener Rasmus Lauge.

    - Vi skal huske på, at vi spiller en god kamp.

    - Desværre bliver vi most godt og grundigt af det franske tryk. Vi formår ikke at stå imod det i de sidste ti minutter, siger Rasmus Lauge til TV 2.

    Danmark møder Spanien i semifinalen, der spilles på fredag.

  10. I går kl. 22:09

    Frankrig knokler sig tilbage og gør Danmark selskab i EM-semifinalen

    Det danske håndboldlandshold gik for første gang ved EM-slutrunden fra banen uden en sejr.

    I et opgør, som Danmark førte fra første fløjt, slog et hårdt kæmpende fransk mandskab til sidst tilbage og vandt 30-29.

    Med halvandet minut tilbage af kampen steg franske Dika Mem til vejrs, passerede Niklas Landin i det danske mål og bragte for første gang Frankrig foran.

    Danmark gik til pause foran med fem mål, men mod slutningen gik gassen af ballonen for de danske spillere.

    Resultatet betyder, at Frankrig tager førstepladsen i mellemrunden foran Danmark. Derfor møder Danmark i fredagens semifinale Spanien. I den anden semifinale tørner Frankrig og Sverige sammen.

  11. I går kl. 21:40

    Norge gør også klar til at lempe coronarestriktionerne

    Nordmændene kan se frem til en hverdag med markant færre restriktioner. Det er det glade budskab fra sundhedsminister Ingvild Kjerkol.

    Hun fremhæver karantænereglerne og testkravene som to områder, hvor der vil blive lempet.

    - Fordi det slet og ret ikke er hensigtsmæssigt længere. Vi kommer til at have et pressemøde i næste uge, hvor der bliver betydelige lempelser, siger hun til NRK.

    Den norske pendant til Sundhedsstyrelsen anslår i en rapport, at mellem tre og fire millioner nordmænd vil blive smittet med omikronvarianten frem mod juni, men anbefaler alligevel lempelser af restriktionerne.

  12. I går kl. 21:25

    Stor usikkerhed om sprængfarlig rapport om fester i Downing Street: 'Situationen er lidt absurd'

    De seneste dage har der været meldinger om, at en længe ventet rapport om beskyldningerne snart ligger klar. Men her til aften vides det endnu ikke, hvornår rapporten lander - eller hvor meget af den der bliver offentliggjort.

    - Lige nu går alle og venter på, at den her rapport kommer ud, for den bliver så afgørende for, hvor den her sag bevæger sig hen, siger Tinne Hjersing Knudsen, DR's korrespondent i Storbritannien.

    - Men vi står stadig og venter, og situationen er faktisk en smule absurd, for der er ikke nogen, der aner, hvad der foregår, og hvornår den bliver offfentliggjort, siger hun.

    Johnson kan regne med beskyttelse fra sine partifæller, så længe der ikke er grelle beviser imod ham, vurderer Tinne Hjersing Knudsen:

  13. I går kl. 21:07

    Ny fransk lov kriminaliserer omvendelsesterapi af LGBT+-personer

    I Frankrig kan det nu koste en bøde på op til 225.000 kroner og to års fængsel at forsøge at ændre en persons kønsidentitet eller seksualitet med såkaldt omvendelsesterapi.

    Det er resultatet af en ny lov, der er blevet stemt igennem i det franske parlament, skriver BBC.

    Det var en enstemmig Nationalforsamling, der stemte loven igennem, mens kun 28 medlemmer af parlamentets andetkammer, Senatet, stemte mod loven.

    Omvendelsesterapi bliver lavet i et forsøg på at "omvende" eller "kurere" LGBT+-personer, og den danske regering bebudede i sommer, at de vil undersøge muligheden for at forbyde omvendelsesterapi over for mindreårige.

    Også i Storbritannien arbejdes der på et lovforslag om at forbyde det, ligesom der i det islandske parlament Althingi er fremsat et lovforslag med samme formål.

  14. I går kl. 20:53

    Korrespondent: IS-angreb på fængsel var 'virkelig voldsomt'

    Tidligere i dag lykkedes det kurdiske styrker at genvinde kontrollen over et fængsel med IS-fanger ved den syriske by Hasaka.

    Angrebet var det største af sin slags fra IS' side, siden dets selvudråbte kalifat blev erklæret nedkæmpet i 2019. Og der var i den grad tale om et voldsomt angreb med henblik på at befri deres fæller, lyder det fra Michael S. Lund, DR's mellemøstkorrespondent.

    - Der er blevet brugt bilbomber, der blev taget gidsler, og de kurdiske styrker har måttet bruge alt, hvad de havde til rådighed, siger korrespondenten.

    - De har også fået hjælp fra britiske og amerikanske luftangreb og specialstyrker for at nedkæmpe det her, og alligevel tog det seks dage. Så det har været virkelig voldsomt, siger han.

    • Ifølge de lokale myndigheder er mindst 200 militante og indsatte samt 30 soldater blevet dræbt i kampene omkring fængslet. (Foto: AHMED MARDNLI © Ritzau Scanpix)
    • Tidligere i dag meddelte de kurdiske styrker, at omkring 1.000 IS-fanger havde overgivet sig. Det er ikke oplyst, hvor mange der stadig menes at være på fri fod, skriver Ritzau. (Foto: AHMED MARDNLI © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  15. I går kl. 20:45

    Regeringen sendte dem på en historisk stor opgave – nu trækker sagen et spor af sygdom efter sig

    Minksagen - der i disse måneder granskes i Minkkommissionen - har ikke bare haft politiske konsekvenser og ramt minkavlere hårdt. For nogle af de embedsmænd, der stod forrest i håndteringen, har forløbet resulteret i alvorlige sager om arbejdsskader som depression og posttraumatisk stress (PTSD). (Foto: Illustration: Diede Linnet Van De Mosselaar)

    I efteråret 2020 satte Marie sig ved et skrivebord på Fødevarestyrelsens kontor i Aalborg og fik til opgave at ringe ud til minkavlere i hele landet.

    Ret hurtigt blev hun overvældet både af opgavens opfang og af minkavlernes frustrationer og dybe fortvivlelse.

    - En af minkavlerne talte om at lægge sig selv i aflivningsvognen. Jeg prøvede at få ham på andre tanker, at få ham til at ringe til psykologhjælpen. Jeg følte ikke, jeg kunne lægge på eller afslutte samtalen, fortæller hun.

    Marie - som vi kalder kvinden her i artiklen - og hendes oplevelser vender vi tilbage til.

    En af minkavlerne talte om at lægge sig selv i aflivningsvognen. Jeg prøvede at få ham på andre tanker, at få ham til at ringe til psykologhjælpen.
    Ansat i Fødevarestyrelsen

    Hun er nemlig én blandt flere, der har været udsat for så voldsomme oplevelser, at hun er endt med at anmelde en sag om psykisk arbejdsskade.

    I alt har DR Nyheder fået aktindsigt i 14 anmeldelser af arbejdsskader fra ansatte i Fødevarestyrelsen. Flere af de ansatte har - ifølge anmeldelserne - fået en psykisk diagnose som depression og posttraumatisk stress (PTSD).

    Fødevarestyrelsens direktør, Nikolaj Veje, erkender, at minkhåndteringen har ført til "alt for mange sager om psykiske arbejdsskader".

    - Omfanget af sager afspejler den store operation, som vi gennemførte, og som havde en størrelse og et omfang, som Fødevarestyrelsen ikke havde prøvet før og slet ikke var forberedt på, siger han.

    På baggrund af samtaler med flere ansatte i Fødevarestyrelsen, en lang række dokumenter og journaler samt svar fra Fødevarestyrelsen kan DR Nyheder her fortælle nærmere om den opgave, embedsdyrlægerne blev sat til at løse.

    Fødevarestyrelsens ansatte blev involveret, første gang der blev konstateret smitte på en dansk minkfarm. Embedsdyrlæger og andre veterinæransatte skulle stå for at udføre smitteprøver, tage kontakt til avlerne og kontrollere aflivningerne.

    Marie startede med at udføre smitteprøver og overvåge minkaflivninger i felten i slutningen af oktober.

    Arkivfoto. Ansatte i Fødevarestyrelsen samarbejdede med folk blandt andet fra Beredskabsstyrelsen om at aflive mink i starten af efteråret 2020. Fødevarestyrelsen har registreret syv sager om mulig kulilteforgiftning. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det var fysisk hårdt arbejde. Marie fik gnavesår af beskyttelsesudstyret, og hun har efterfølgende også anmeldt en episode, hvor hun blev kulilteforgiftet.

    Fødevarestyrelsen oplyser, at de kender til i alt syv sager om kulilteforgiftning blandt ansatte i forbindelse med minkhåndteringen.

    Der kan dog godt være indgivet flere anmeldelser, da det er muligt at oprette en arbejdsskadesag uden at informere ens arbejdsgiver.

    Det er imidlertid det psykiske pres, der har sat de dybeste spor hos Marie.

    Efter en uge i felten blev hun flyttet til kontoret i Aalborg, hvor Marie sammen med en gruppe kolleger skulle stå for kontakt til minkavlerne.

    I flere af anmeldelserne beskriver styrelsens ansatte, at de ufrivilligt endte i situationer, hvor de skulle agere krisepsykolog for minkavlere, der stod til at miste deres livsværk.

    - Jeg talte med nogle, der ville begå selvmord, nogle der ville skade andre, nogle der græd og slet ikke hang sammen og én, der var rædselsslagen for, om han skulle i fængsel, fortæller Marie og tilføjer:

    - Det var jeg slet ikke klædt på til, men vi var jo dem, minkavlerne følte, de kunne gå til.

    Både Marie og flere andre ansatte, som DR Nyheder har talt med, understreger i øvrigt, at de har stor sympati for minkavlerne og deres situation.

    I takt med at smitten spredte sig, blev arbejdsopgaverne større, og presset på embedsdyrlægerne steg. Flere anmeldere beskriver et ekstremt presset arbejdsmiljø og arbejdsopgaver fra ministeriet, der blev forventet udført med yderst kort tidsfrist.

    Samtidig steg minkavlernes frustrationer.

    Én anmelder beskriver en situation, hvor der blev spyttet efter Fødevarestyrelsens folk, og flere andre anmeldere beskriver direkte trusler.

    - Særligt én telefonopringning var voldsom. Hele minkavlerens familie var i baggrunden, og de råbte og skreg alle deres frustrationer efter mig i telefonen. De sagde de værste ting og kaldte mig alt muligt fra luder og smatso til massemorder og landsforræder, fortæller Marie, som også har modtaget en decideret trussel.

    - Én avler sagde i telefonen, at han burde ligge på lur og slå alle os i Fødevarestyrelsen ihjel, siger Marie.

    Marie holdt til at sidde på telefonkontoret i Aalborg en uge. Tilbage i sit hjem brød hun sammen, græd og kunne hverken overskue sin familie eller de sædvanlige arbejdsopgaver, der ventede hende.

    - Jeg var bare en skal af et menneske, siger Marie og tilføjer:

    - Det var enormt hårdt at blive talt til på den måde i så lang tid. Da jeg så kom hjem, var der 1.000 andre opgaver, jeg var kommet bagud med, og i øvrigt ikke nogen forståelse for, hvor presset jeg var.

    Godt en måned efter Marie vendte tilbage til sit almindelige job, deltog hun i en debriefing, som førte til, at hun anmeldte en psykisk arbejdsskade.

    Anmeldelsen er stadig under sagsbehandling, men Marie har fået både sin egen læge og en psykiaters ord for, at hun pådrog sig en depression i forbindelse med aflivningsarbejdet.

    I psykiaterens erklæring, som indgår i Maries anmeldelse, og som DR Nyheder har set, står der:

    ”Hvad angår kausalitet finder undertegnede, at der er en sikker sammenhæng mellem de beskrevne arbejdsmæssige belastninger i løbet af efteråret 2020 og udviklingen af den aktuelle depression, og der kan ikke peges på andre ikke arbejdsmæssige faktorer, der har spillet ind.”

    Fødevarestyrelsen kender til i alt 45 aktuelle arbejdsskadesager, der relaterer sig til minkaflivningen. Der kan dog godt være flere, som styrelsen ikke kender til.

    - Det har været en hård opgave for vores medarbejdere, og det har jeg det enormt skidt med, siger direktør i Fødevarestyrelsen Nikolaj Veje.

    Han mener overordnet, at styrelsen kan stå på mål for de rammer, som de ansatte skulle udføre deres arbejde under, men han erkender, at man kunne have gjort mere for at klæde medarbejderne på.

    - Vi skal være bedre til at have dialogen med vores medarbejdere om, hvordan de håndterer situationer som det her, og så selvfølgelig have den gode psykologiske håndtering efterfølgende, siger Nikolaj Veje.

    Hvorfor blev der ikke gjort mere for at skærme de ansatte i Fødevarestyrelsen?

    - Det skyldtes den store hast, som det her foregik i. Vi fik rigtig god bistand fra politiet i form af psykologbistand og debriefing efterfølgende. Alligevel er der folk, der er blevet syge, og det er enorm beklageligt, for det må ikke ske, svarer Nikolaj Veje.

    Marie passer i dag sit vanlige job i Fødevarestyrelsen. Ligesom flere andre ansatte tager hun dog visse forbehold, når hun iklæder sig tøj med Fødevarestyrelsens logo eller kører rundt i en tjenestebil.

    - Jeg bryder mig ikke om at have en jakke med Fødevarestyrelsens logo på offentlige steder. Og jeg kan også mærke, at jeg lettere bliver usikker, hvis jeg skal ud til svære kontroller, siger Marie.

    Marie medvirker anonymt af hensyn til sin arbejdsrelation, men DR Nyheders redaktion er bekendt med hendes fulde identitet.

  16. I går kl. 20:45

    Mens Danmark lægger alle restriktioner bag sig, tager Tyskland første skridt mod mulig vaccinepligt

    "Stop dette folkedrab", står der på kvindens skilt under en demonstration foran det tyske parlament, Forbundsdagen, hvor en mulig vaccinepligt var på dagsordenen i dag. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)

    Samtidig med at danske politikere i dag enedes om at fjerne alle coronarestriktioner fra næste uge, tog de tyske politikere i Forbundsdagen hul på en ophedet debat om, hvorvidt der skal indføres en pligt til at lade sig vaccinere mod covid-19.

    En debat, der udløste højlydte vredesudbrud - både uden for og inde i parlamentet.

    Vaccinepligten vil være forfatningsstridig corona-fascisme og splitte samfundet yderligere, lød nogle af de følelsesladede udbrud fra talerstolen.

    Et af dem kom fra Tino Chrupalla fra højrefløjspartiet Alternative für Deutschland, AfD, da han advarede om "mørke tider" for Tyskland med regeringens "autoritære aspirationer":

    - Bekymrer I jer om vores land, eller kun om at bevise, hvem der har magten?

    Men vaccinepligt vil ikke være et angreb på friheden - det vil tværtimod være forudsætningen for friheden, lød svaret fra sundhedsminister Karl Lauterbach, der er socialdemokrat og uddannet epidemiolog.

    På trods af de mange milde forløb med den i øjeblikket dominerende omikronvariant, er faren ikke drevet over, for den næste virusvariant risikerer at være farligere, advarede han fra talerstolen i salen:

    Hvis vi skal undgå det i efteråret, så er den eneste vej vaccinepligt, så vi kan beskytte hinanden.
    Sundhedsminister Karl Lauterbach (SPD)

    Mens bølgerne gik højt under debatten inde i Forbundsdagen, var vrede demonstranter mødt op foran parlamentet for at vise deres indædte modstand mod forslaget. Og andre demonstranter var mødt op for at demonstrere mod vaccinepligt-modstanderne.

    Debatten om vaccinepligt er mere kontroversiel i Tyskland end i mange andre lande.

    Både fordi spørgsmålet om et nationalt vaccineregister rejser bekymringer om databeskyttelse og vækker mindelser om Stasi-overvågningen af borgere i det kommunistiske Østtyskland.

    Og fordi modstandere ved demonstrationer landet over har båret "jødestjerner", hvor de har udskiftet ordet "jøde" med "uvaccineret". En handling, der vidt og bredt kritiseres for at være en alvorlig bagatellisering af Holocaust.

    • 1.600 politibetjente har stået vagt ved flere demonstrationer rundt omkring i Berlin i dag under Forbundsdagens første debat om vaccinepligten. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • "Dem, der sover i demokratiet, vågner op i et diktatur", lød demonstranternes budskab under en demonstration i Berlin mandag. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • Nogle af demonstranterne bar trøjer med budskabet: "Uvaccineret - jeg er ikke en forsøgsrotte". (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • Der har været talrige demonstrationer mod den tyske corona-kurs den seneste tid. Her bliver en demonstrant anholdt af politiet under en demonstration i Dresden lørdag. (Foto: MATTHIAS RIETSCHEL © Ritzau Scanpix)
    • Under en mod-demonstration den 17. januar i Berlin holder en demonstrant et skilt med ordene: "I er ikke folket, I er bare én procent konspirations-teoretikere" henvendt til modstanderne af corona-restriktionerne. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Splittelsen er også stor internt i den nye tyske regering, der i december overtog magten efter Angela Merkel. Knap var socialdemokraten Olaf Scholz blevet kansler, før han varslede vaccinepligt fra slut februar/start marts.

    Men den deadline kan ikke længere nås. Olaf Scholz har nemlig ikke fremsat noget lovforslag. Og selvom han var til stede under debatten i dag, åbnede han ikke selv munden.

    Han støtter skam stadig vaccinepligten, forsikrede han i forrige uge. Når han alligevel ikke vil lægge et konkret forslag på bordet, er det med hans ord udtryk for en "demokratisk ledelsesstil".

    Men det er nærmere "ingen ledelse" fra en "ikke-regering", mener oppositionen.

    - Beslutningen om ikke at lade sig vaccinere har konsekvenser for mange andre. Det er ikke en beslutning, man alene træffer for sig selv, og derfor er vaccinepligten rigtig, sagde Olaf Scholz under en spørgetime i Forbundsdagen tidligere på måneden. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Olaf Scholz' tilbageholdenhed udstiller et ømt punkt for den nye kansler: At hans trepartiregering bestående af socialdemokrater, liberale og grønne er dybt uenige i spørgsmålet om vaccinepligt.

    I stedet lader Olaf Scholz det være op til Forbundsagens 736 parlamentsmedlemmer at fremsætte lovforslag om vaccinepligten på tværs af partiskel. Debatten i dag var første skridt i dén proces.

    Normalt stemmer parlamentsmedlemmerne efter partilinjen i deres respektive partier, men i dette spørgsmål er de sat fri til at stemme efter egen overbevisning.

    Indtil videre er der kommet tre forslag fra forskellige grupper af parlamentsmedlemmer fra flere partier.

    Det første - og mest vidtrækkende - kom fra en gruppe medlemmer fra alle tre regeringspartier. Det lægger op til at indføre en vaccinepligt for alle fra 18 år og op.

    Det andet - lidt mindre vidtrækkende - støttes af medlemmer fra det liberale regeringsparti, FDP, og de konservative oppositionspartier, CDU/CSU. Det lægger op til at lade vaccinepligten gælde fra 50 år og op, fordi risikoen for at blive alvorligt syg stiger med alderen.

    Det tredje forslag, som har opbakning fra både liberale og konservative medlemmer, går ud på slet ikke at indføre en vaccinepligt, men i stedet intensivere vaccinationskampagnen.

    Som det eneste parti står AfD samlet om en massiv modstand mod vaccinepligten og alle coronarestriktioner i øvrigt. En række AfD-medlemmer måtte også følge debatten fra tilskuerpladserne, fordi de ikke vil efterfølge Forbundsdagens regler om vaccine og test for at opholde sig i salen.

    - Regeringen bør opgive sin bunkermentalitet og afskaffe de meningsløse og diskriminerende regler, sagde AfD-gruppeformand Alice Weidel.

    Den fremtrædende liberale veteran, FDP-næstformand Wofgang Kubicki, er også modstander af vaccinepligten, men han opfordrede med slet skjult henvisning til AfD til ikke at skære alle modstandere over en kam som "corona-fornægtere og højreekstremister".

    Der er "acceptable grunde til ikke at ville blive vaccineret", sagde han:

    Jeg ønsker ikke, at flertallet skal bestemme over mindretallet, hvad der er fornuftigt at gøre.
    Wolfgang Kubicki, næstformand i det liberale parti FDP

    Hvilket forslag, der har størst chance for at blive vedtaget, tør de færreste kommentatorer komme med et bud på. Mange parlamentsmedlemmer har heller ikke bekendt kulør endnu.

    Men regeringen stiler mod en afstemning inden udgangen af marts.

    Næste spørgsmål er så, hvordan vaccinepligten i givet fald skal kontrolleres, og hvordan overtrædelser skal straffes.

    Et forslag går på at lave et nationalt vaccinationsregister over borgernes vaccinestatus. Men det udløser dybe panderynker, især hos regeringen. Både på grund af tekniske udfordringer med at indføre sådan et register i en ikke særlig digital offentlig administration og på grund af bekymringer om databeskyttelsen.

    Men uden et vaccineregister kan vaccinepligten ikke håndhæves og sanktioneres ordentligt, argumenterede det konservative parlamentsmedlem Günter Krings, der kom med en direkte opfordring til regeringen:

    - Overvind nu jeres registerfobi!

    Alternativt skal politiet udføre stikprøvekontroller af folks vaccinepas, som Østrig netop har vedtaget at gøre fra midten af marts.

    Hvad angår straffen for overtrædelse kigger tyskerne også mod deres sydlige naboer. I Østrig risikerer uvaccinerede bøder fra cirka 4.500 kroner. Det er et passende niveau, mener flere tyske parlamentsmedlemmer.

    Hos regeringspartiet De Grønne lyder et forslag, at der skal være mulighed for at pålægge yderligere bøder, som opkræves på baggrund af indkomst, så rige borgere ikke "kan købe sig fri" af vaccinepligten.

    Under alle omstændigheder vil det ifølge sundhedsminister Karl Lauterbach tage "mindst fem til seks måneder" at implementere vaccinepligten. Hvis den altså bliver vedtaget.

  17. I går kl. 20:41

    Nu får samerne deres 400 år gamle tromme igen. Her er 3 andre sager om tilbagelevering af kulturarv

    Denne tromme er nu officielt samernes. Trommen har stor kulturel betydning for samerne, der i 2021 skrev et brev til selveste dronning Margrethe for at få ejerskab over trommen. Anmodningen er nu blevet godkendt af Kulturministeriet. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Terje Bendiksby / NTB)

    Denne uge har Kulturministeriet besluttet at imødekomme en anmodning fra Nationalmuseet om at tilbagelevere en oprindelig rituel tromme til det samiske folk i Nordnorge.

    Mens den samiske tromme både er uvurderlig og enestående, så er den også én blandt mange kulturskatte, der gennem tiden er blevet leveret tilbage til deres oprindelsessted.

    I disse år er debatten om repatriering – altså tilbagelevering af kulturarv – et varmt emne i museumsverdenen og i den offentlige debat. Ikke mindst på grund af den debat, der har italesat de spor, som kolonitiden har sat på verden, og som blandt andet affødte den verdensomspændende Black Lives Matter-bevægelse.

    Det fortæller Mille Gabriel, der er seniorforsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet.

    - Den debat har sat fokus på, at store dele af verdens kulturarv er skævt fordelt. Mens mange europæiske museer besidder store samlinger fra hele verden, så er der nationer og lande, der har mistet store dele af deres kulturarv.

    I 2011 skrev Mille Gabriel ph.d.-afhandling i antropologi om repatriering af blandt andet grønlandsk kulturarv, og hun har dermed et indgående kendskab til hvad, der er på spil, når oprindelige folk og stater beder om at få deres kulturarv tilbage.

    - Grundlæggende kan man sige, at kulturarv har betydning for menneskers identitet. Den er så at sige en fysisk materialisering af vores identitet og historie. Mister vi vores kulturarv, risikerer vi at blive historieløse.

    - Men når det så er sagt, så kan der være rigtig meget forskelligt på spil i repatrieringssager. Det handler ofte om at have adgang til ens egen kulturarv på egne museer, men det kan også handle om anerkendelse, selvbestemmelse og ønsket om at vise forfædrene respekt.

    I listen herunder har vi samlet tre repatrieringssager fra Danmark og udlandet, hvor kulturarv er blevet tilbageført.

    Intet mindre end 35.000 genstande, som har været i Nationalmuseets varetægt, er blevet ført tilbage til Grønland, hvorfra genstandene kom. Det drejede sig om alt lige fra små figurer til fangerudstyr og skinddragter til de jordiske rester af inuit og nordboere. (Foto: ARKIVFOTO © DR)

    Da Grønland i 1979 fik hjemmestyre, kom etableringen af et grønlandsk nationalmuseum hurtigt på dagsordenen.

    Men på daværende tidspunkt befandt langt størstedelen af den indsamlede grønlandske kulturarv sig på Nationalmuseet i Danmark.

    Så i 1984 påbegyndte Nationalmuseet i tæt samarbejde med Grønland en proces, der skulle vise sig at blive en af de største sager, der endnu er set om tilbagelevering af kulturarv.

    Intet mindre end 35.000 arkæologiske og etnografiske genstande, som havde været i Nationalmuseets varetægt, blev ført tilbage til Grønland. Det drejede sig om alt lige fra fangerudstyr og skinddragter til de jordiske rester af inuit og nordboere.

    - Utimut, som tilbageførslen af den grønlandske kulturarv kaldes på grønlandsk, er en ret enestående sag. Ikke kun i forhold til omfanget, altså 35.000 genstande, men i forhold til selve processen, fortæller Mille Gabriel.

    Det var en proces, der strakte sig over mange år, og som i grove træk gik ud på, at de enkelte samlinger blev gennemgået én efter én, hvorefter et udvalg med tre medlemmer fra Danmark og tre fra Grønland i fællesskab nåede frem til, hvordan de skulle deles.

    Først i 2001 var samlingen delt, og de 35.000 genstande tilbageleveret til Grønland.

    Nationalmuseet råder dog stadig over en samling på omkring 100.000 grønlandske genstande. Ifølge Mille Gabriel er den danske tilbageførsel til Grønland et godt eksempel på, at "repatriering kan føre til nye og konstruktive samarbejder".

    - I dag er der et meget frugtbart samarbejde mellem Grønlands Nationalmuseum og Nationalmuseet i Danmark. Der har igennem årene været fælles feltskoler for grønlandske, danske og internationale studerende og fælles forsknings- og formidlingsprojekter. Og fundamentet for dette samarbejde er tilbageførslen, som betyder, at der i dag findes repræsentative samlinger begge steder.

    En af de største internationale debatter om repatriering handler i disse år om de såkaldte Benin-bronzer. Bronzerne dækker over mere end 1.000 bronzerelieffer og figurer, som udsmykkede det kongelige palads i Benin i det nuværende Nigeria. Her ses en af bronzerne, der befinder sig på universitet i Aberdeen, Skotland. (Foto: Kalyan Veera © Ritzau Scanpix)

    At der er en skævhed i forhold til, hvor verdens kulturarv befinder sig, er ejerskabet af kulturskatte fra det afrikanske kontinent et godt eksempel på.

    Det anslås, at intet mindre end mellem 85 og 90 procent af den afrikanske kulturarv befinder sig uden for Afrika.

    Men det er måske ved at ændre sig. En af de største internationale debatter om repatriering handler i disse år om de såkaldte Benin-bronzer. Bronzerne dækker over mere end 1.000 bronzerelieffer og figurer, som udsmykkede det kongelige palads i Benin i det nuværende Nigeria.

    Når man ikke ønsker, at samtlige bronzer skal tilbage til Nigeria, skyldes det, at man også opfatter bronzerne som kulturelle ambassadører, som kan fortælle historien om den her fantastiske civilisation.
    Christian Sune Pedersen, forskningschef på Nationalmuseet.

    Reliefferne blev stjålet, da britiske tropper plyndrede det vestafrikanske kongedømme i 1897. Siden da er de blevet spredt for alle vinde. British Museum i London har for eksempel mere end 900 i sin samling, mens Nationalmuseet her i Danmark har fire.

    Når Benin-bronzerne er kommet på den internationale museumsdagsorden, skyldes det blandt andet, at Nigeria aktivt har bedt om at få en række af sine bronzer tilbage i forbindelse med opbygningen af 'The Edo Museum of West African Art', som efter planen skal åbne i Benin City i 2025.

    Christian Sune Pedersen, der er forskningschef på Nationalmuseet, fortæller, at der blandt vestlige museer og museet i Nigeria er igangsat et samarbejdsprojekt, som skal sikre, at Benin-bronzerne kommer tilbage til Nigeria, samtidig med der også fortsat skal være tilgængelige bronzer på museer uden for Afrika.

    - Når man ikke ønsker, at samtlige bronzer skal tilbage til Nigeria, skyldes det, at man også opfatter bronzerne som kulturelle ambassadører, som kan fortælle historien om den her fantastiske civilisation. Det kan være øjenåbende at se, hvilken teknologisk finesse og kunstnerisk kvalitet, der var. Og på samme tid rummer bronzerne også skyggesiden af historien med deres tilknytning til kolonitiden, siger han og fortsætter:

    - Den fulde historie ønsker man fra nigeriansk side fortsat skal være tilgængelig på vestlige museer.

    Nationalmuseet har blandt andet leveret humant materiale tilbage til inuitsamfund i Alaska og Canada. (Foto: pool © Scanpix Denmark)

    Kulturarv er ikke kun statuer og kunstgenstande. Kulturarv kan også være menneskers jordiske rester.

    Inden for repatriering har såkaldt "humant materiale" en særlig status, fortæller Mille Gabriel fra Nationalmuseet.

    - I museumssammenhæng er humant materiale en særlig følsom kategori. Ikke mindst for dem, hvis forfædres jordiske rester indgår i museernes samlinger. For mange, især oprindelige folk, har forfædre en stor kulturel og rituel betydning, og derfor kan der være virkelig mange følelser på spil, når det handler om repatriering af humant materiale.

    Nationalmuseet har blandt andet leveret humant materiale tilbage til inuitsamfund i Alaska og Canada.

    - I det ene tilfælde handlede det om forfædrenes spirituelle velbefindende. De havde det ikke godt på museet, og derfor skulle de leveres tilbage, så de kunne blive genbegravet. I det andet tilfælde handlede det om at vise forfædrene respekt.

    Repatriering af humant materiale kan dog ikke slås over én kam, understreger Mille Gabriel.

    I det ene tilfælde handlede det om forfædrenes spirituelle velbefindende. De havde det ikke godt på museet, og derfor skulle de leveres tilbage, så de kunne blive genbegravet.
    Mille Gabriel, seniorforsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet.

    I arktiske inuitsamfund, der blandt andet tæller de canadiske inuit og de grønlandske inuit, har man for eksempel et forskelligt syn på, hvad der skal ske efter tilbageleveringen af forfædrenes jordiske rester.

    - Som led i den omfattende tilbageførsel til Grønland tilbageførte Nationalmuseet humant materiale fra omkring 1.600 individer til Grønland. Dog ikke med henblik på begravelse. I stedet blev det fra grønlandsk side besluttet fortsat at deponere samlingen på Panum Instituttet i København, indtil Grønland har de fornødne forsknings- og magasinfaciliteter, siger hun.

  18. I går kl. 20:36

    Undersøgelse: Plug-in-hybridbiler er ikke grønne og udleder langt mere CO2 end tilladt

    Skal en bil kategoriseres som grøn, må den ikke udlede mere end 50 gram CO2 per kørt kilometer.

    Det er den grænse, som er fastsat af myndighederne, og som gør, at en grøn bil ikke bliver beskattet lige så hårdt som en benzin- eller dieselbil.

    Men en stor dansk undersøgelse viser nu, at plug-in-hybridbiler, der ellers beskattes lempeligt, udleder langt mere end tilladt. Data fra 1.307 af den slags biler på de danske veje viser, at udledningen er 110 gram per kilometer. Det skriver Ingeniøren på baggrund af en undersøgelse lavet af Cowi for Vejdirektoratet.

    Internationale undersøgelser har tidligere givet samme resultater, og det er blevet kritiseret, at plug-in-hybridbiler bliver talt med i regeringens mål om at have én million "grønne biler" på vejene i 2030.

  19. I går kl. 20:16

    LÆS SVARENE efter pressemødet: Vi skal forvente, at der kommer flere varianter

  20. I går kl. 19:55

    Restriktioner er fortid fra på tirsdag, men det er 'meget muligt, at vi skal vaccineres igen'

    Selvom det ikke var overraskende nyheder, der forlod statsminister Mette Frederiksens (S) læber under aftenens pressemøde, så var det så absolut glædelige.

    - Vi kan nu fjerne de sidste coronarestriktioner om ganske få dage, og corona skal ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

    - Den 1. februar kan Danmark igen holde åbent – helt åbent, sagde hun.

    Allerede tidligere på dagen tegnede der sig et flertal for at følge de indstillinger fra Epidemikommissionen, der kom i går.

    Men nu er det altså slået fast med syvtommersøm - eller måske nærmere vaccinekanyler - at vi vinker farvel til coronapas, mundbind, restriktioner i nattelivet og meget andet.

    Og det skyldes ifølge statsministeren den høje vaccinetilslutning blandt danskerne samt omikronvariantens mildere sygdomsforløb.

    - Vi ved godt, at smittetallene er høje, men det tal, vi har holdt øje med, har været, hvor mange der bliver alvorligt syge. Den kurve er nu knækket.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fremhævede også, hvad han kaldte "tårnhøj immunitet" i Danmark.

    - Måske mindst 80 procent af befolkningen er rigtig godt beskyttet mod alvorlig sygdom, lød det.

    Immuniteten kommer både fra vacciner og smitte, understregede han.

    Men hvorfor fjerner vi ikke bare alle restriktioner i morgen, når der er enighed om, at corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom?

    - Det spørgsmål kan man altid stille. Det er hele tiden en balance, der er også dem, der siger, at vi gør det for tidligt. Derudover har der også været et praktisk hensyn.

    Er det stadig anbefalingen, at de 5-11-årige skal vaccineres?

    - Ja, det er det. Vi vurderer selvfølgeligt løbende, men ja, det er det. Og vi er langt fra det eneste land, der gør det. Vi var bare first movers, sagde Søren Brostrøm.

    Statsministeren præsenterede samtidig tre faser, der skal brolægge danskernes fremtidige vej med corona som følgesvend.

    Fase 1 defineres af statsministeren som 'vinteren ud'.

    - Restriktionerne bortfalder, og vaccinationsindsatsen fortsætter, og der vil fortsat være enkelte regler i forhold til indrejse i Danmark, lød det fra Mette Frederiksen.

    Derefter vil vi så bevæge os ind i fase 2.

    - Her vil vi se et åbent Danmark, hvor corona ikke længere spiller en rolle.

    Næste vinter vil vi så bevæge os over i fase 3.

    - Her vil sæsonen igen være imod os. Og det vigtige er, at vi er så godt rustet som muligt. Nye varianter kan opstå.

    - Det er meget muligt, at vi skal vaccineres igen, sagde Mette Frederiksen.

    Samtidig kan vi ikke vinke helt farvel til podepinden, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Hjemmetest vil blive mere dominerende, samtidig med at PCR-testning vil blive bibeholdt. De såkaldte antigentest vil derimod blive nedskaleret.

    På trods af de gode nyheder buldrer smittetallene fortsat derudaf. Alene i dag blev 46.747 registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    Men vi har alligevel ikke set det højeste daglige antal smittede, sagde Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut.

    - Vi er ikke noget toppunktet endnu. Derfor kan vi fortsat opleve stigende smittetal og en stigning i indlæggelser, men det er ikke noget, der får alarmklokkerne til at ringe. Det er vi rustet til, sagde hun.

    Det ser dog ud til, at der fortsat være en lille smule restriktioner tilbage. Epidemikommissionen anbefaler nemlig, at der stadig skal være krav om test ved indrejse i Danmark.

    Folketingets partier er dog endnu ikke blevet enige om, hvorvidt man kan bakke op om det.

    Samtidig kan der på eksempelvis plejehjem og hospitaler stadig stilles krav om coronapas og mundbind for besøgende, lyder det.

    - Det er for at beskytte vores mest sårbare, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke.

    DR Nyheder spurgte tidligere på dagen en række danskere, hvordan de havde det med en stor genåbning. Du kan læse deres svar her.

  21. I går kl. 19:47

    På hospitaler og plejehjem kan det stadig være et krav at bære mundbind

    Hvis du har et hospitalsbesøg i kalenderen eller et ældre familiemedlemplejehjem, kan du godt lade det krøllede mundbind blive i inderlommen lidt endnu.

    For mens kravet om at dække munden til i langt de fleste tilfælde fra på tirsdag ikke længere vil være til stede, så bliver det stadig anbefalet, at hospitaler og plejehjem holder fast i kravet.

    - Der er jo ingen, der har lyst til at være den, der bærer smitten ind på et sygehus eller plejehjem, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

  22. I går kl. 19:28

    USA til Rusland: Ukraine må selv vælge sine allierede

    USA har afleveret et skriftligt dokument til Rusland med svar på de sikkerhedsbekymringer, som russerne har fremhævet den seneste tid.

    - Vi har gjort det klart, at der er kerneprincipper, som vi vil holde fast i og forsvare, herunder Ukraines suverænitet og territoriale integritet og staters ret til at vælge deres egne sikkerhedsforanstaltninger og alliancer, siger Antony Blinken, der er USA's udenrigsminister.

    Rusland har sendt omkring 100.000 soldater til grænsen mod Ukraine, og det har skabt alvorlige spændinger og frygt for en russisk invasion.

    Det skriftlige amerikanske svar til Rusland bliver ikke offentliggjort, siger Antony Blinken.

    Antony Blinken har meddelt, hvad amerikanerne svarer på de russiske sikkerhedsbekymringer. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
  23. I går kl. 19:19

    Nikolaj Jacobsen sparer flere nøglespillere mod Frankrig

    Semifinalepladsen er allerede sikret, og derfor har den danske landstræner valgt at spare flere store profiler til aftenens mellemrundekamp mod Frankrig.

    Mathias Gidsel, Mikkel Hansen og Magnus Saugstrup får alle lov at hvile stængerne og lade op til fredagens semifinale. Målmand Jannick Green sidder også over.

    Resultatet i aften kan ikke rokke ved, at Danmark er semifinaleklar, men det har indflydelse på, hvem der venter på fredag i semifinalen.

    Taber Danmark til Frankrig, venter Spanien i semifinalen. Får Danmark point, snupper danskerne førstepladsen og kan se frem til en semifinalekamp mod Sverige.

    Aftenens kamp mod Frankrig, der starter 20.30, kan følges i livebloggen på dr.dk, høres i LIGA på P3 og ses på TV 2.

  24. I går kl. 19:07

    Restriktioner kan stadig være gældende for nogle rejsende

    Fra den 1. februar er stort set samtlige coronarestriktioner fortid i Danmark.

    Det gælder også de skærpede krav om test ved indrejse i Danmark, men for enkelte rejsende, der vil ind i landet, vil der formentlig stadig gælde enkelte restriktioner.

    Det er i hvert fald indstillingen fra Epidemikommissionen, der foreslår, at alle, der kommer til Danmark fra et såkaldt covid-19-højrisikoland, skal i isolation, hvis de ikke betragtes som færdigvaccinerede eller tidligere smittede, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    Der skal være flertal blandt Folketingets partier for at videreføre restriktionen frem til den 28. februar.

  25. I går kl. 18:39

    Coronarestriktionerne er snart fortid, siger statsminister Mette Frederiksen

    På tirsdag i næste uge bliver langt de fleste coronarestriktioner droppet, oplyser statsministeren.

    - I aften og i dag er en milepæl. Vi står med en utroligt god nyhed. Vi kan fjerne de sidste coronarestriktioner.

    - Fra den 1. februar vil Danmark være åbent. Helt åbent, siger Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet.

    - Vi siger farvel til restriktioner, og velkommen til det liv, som vi kendte før corona, slår hun fast.

    Corona vil ikke længere blive betragtet som en samfundskritisk sygdom.

    Statsminister Mette Frederiksens (S) første ord på pressemødet.

  26. I går kl. 18:26

    Historiker slagter jødepas-sammenligning: 'Rystende at forskere på en højere læreanstalt kan finde på det'

    To undervisere har nægtet at undervise, så længe der er krav om mundbind på CBS. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    "For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, som blev indført under Anden Verdenskrig."

    Jeg synes, at det er en grotesk sammenligning
    Claus Bundgård Christensen, historiker

    Sådan lyder den nok mest kontroversielle bemærkning blandt en række kontroversielle bemærkninger, der blev sendt ud til 120 studerende på Copenhagen Business School fra to af deres undervisere i sidste uge.

    Mailen blev sendt i forbindelse med, at de to lektorer, Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg, nægtede at undervise på CBS, fordi universitetet havde indført det coronapas, der med stor sandsynlighed står til at blive fortid fra 1. februar.

    Men den sammenligning er langt uden for skiven, hvis man spørger historiker og ekspert i nazisme og holocaust ved RUC Claus Bundgård Christensen.

    - Jeg synes, at det er en grotesk sammenligning, og jeg synes, at det er rystende, at forskere på en højere læreanstalt kan finde på det. Det kan jeg ikke begribe. Det er ekstremt, siger han.

    Det er langt fra første gang, at Anden Verdenskrig viser sit grimme ansigt i nutidens debat, men meldingen fra lektorerne provokerer alligevel Claus Bundgård Christensen.

    - Vi ser jo tit beskyldninger om nazistiske holdninger blive brugt om politiske modstandere, men det, der er usædvanligt, er, at sammenligningen er så ekstrem og så grov.

    Historiker Claus Bundgård forstår godt, hvis beskeden rammer jødiske studerende. (Foto: Uffe Weng © FOTOJOURNALIST UFFE WENGPhotojournalist Uffe Weng)

    Men hvad hvis man kigger på de helt tidlige faser af nazisternes magtovertagelse. Kan det så sammenlignes?

    - De to ting har ingenting med hinanden at gøre. Det er en helt ahistorisk sammenligning. Det ene er et udtryk for myndighedernes forsøg på at begrænse smitten, og det andet var et ideologisk betinget korstog, der førte til det industrialiserede folkedrab af over seks millioner jøder.

    Marak Azoulay er jøde og studerer projektledelse på Copenhagen Business School. Han har derfor ikke selv nogen af underviserne.

    Han blev forbløffet, da han læste den omdiskuterede mail sendt til studerende på CBS.

    Det får mig til at føle, at der ikke er plads til mig. Jeg ville få så ondt i maven, hvis det var mine undervisere, der sagde sådan noget.
    Marak Azoulay, jødisk studerende

    - Jeg forstår simpelthen ikke, at det kommer fra to lektorer. Det kan simpelthen ikke sammenlignes, og man devaluerer historien ved at gøre det her, siger Marak Azoulay og fortsætter:

    - Det får mig til at føle, at der ikke er plads til mig. Jeg ville få så ondt i maven, hvis det var mine undervisere, der sagde sådan noget.

    Mener du, at der er tale om en antisemitisk udmelding?

    Marak Azoulay har ikke selv nogen af de pågældende to undervisere. Han har dog alligevel set mailen. (Foto: PRIVATFOTO)

    - Udmeldingen er ikke direkte antisemitisk, men det kan føre til det, fordi den er et skred i, hvad man kan bruge som argumenter, siger Marak Azoulay.

    Synes du, at de her lærere bør komme tilbage på CBS og undervise?

    - Jeg er ikke ude efter dem. Det er ikke relevant at kommentere på, afslutter Marak Azoulay, der også er forperson i minoritetsorganisationen Minoungkbh.

    Claus Bundgård Christensen forstår godt, hvis udmeldingen vækker harme blandt de jødiske studerende på CBS.

    - Holocaust mærker mange jødiske familier, selvom de fleste overlevere er døde. Og med sådan en bemærkning forhåner man deres lidelser.

    Jeg ser parallellen i, at du indfører et pas, der er nødvendigt for at være en integreret del af samfundet og komme ind visse steder.
    Rasmus Hougaard Nielsen, underviser CBS

    Cecilie Felicia Stokholm Banke er seniorforsker ved DIIS og har tidligere forsket i holocaust. Hun bakker op om Claus Bundgård Christensens kritik.

    - Jeg kan synes, at det vidner om en stor historieløshed.

    - Motivationen for de to ting er jo fuldstændig forskellig. Jødepasset blev jo indført alene på baggrund af en racisme med afsæt i en antisemitisk politik.

    Hverken Rasmus Hougaard Nielsen eller Ole Bjerg har ønsket at stille op til interview med DR Nyheder, men mandag sagde Rasmus Hougaard Nielsen til DR:

    - Jeg ser parallellen i, at du indfører et pas, der er nødvendigt for at være en integreret del af samfundet og komme ind visse steder.

    Men hvis du skal ind på et diskotek, skal du vel også dokumentere, at du er 18 år. Er det så også at sammenligne med et jødepas?

    - Det er et objektivt kriterie. Det her piller ved folks holdning og politiske overbevisning. Ting, der er subjektive for den enkelte.

    Rasmus Hougaard Nielsen bekræfter overfor DR Nyheder, at der kører en ansættelsesretslig sag mod dem.

    DR Nyheder har også kontaktet CBS for at høre, om der kommer ansættelsesretlige konsekvenser af udmeldingen fra underviserne. Her lød svaret mandag:

    - CBS følger myndighedernes retningslinjer i håndteringen af covid-19, men CBS kan som arbejdsgiver ikke udtale sig om enkeltsager, men helt generelt er det naturligvis sådan, at det kan få ansættelsesretslige konsekvenser, hvis man ikke overholder disse retningslinjer eller i øvrigt ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser.

  27. I går kl. 18:18

    I fremtiden skal flytrafikken være helt grøn - men hvordan bliver den det?

    - Vi skal gøre det grønt at flyve.

    Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i nytårstalen.

    I december sidste år fremlagde regeringen også et udspil, hvor over en milliard kroner ville blive sat af til udvikling af grønne teknologier til blandt andet flytransport.

    På samme tid har en stor del af verdens flyselskaber, som er medlemmer af den internationale luftfartsorganisation, IATA, lavet et fælles mål om CO2-fri flyrejser, når vi når til år 2050.

    Men hvad kan man konkret gøre for at få fly til at flyve grønt?

    Fællesnævneren for de mulige løsninger er grundstoffet brint, som også kaldes hydrogen.

    Da brint indgår i vand, altså H2O, så er det et stof, som vi har meget af på jorden. Det er blot én af de fordele, der er ved brint.

    Men det er heller ikke nemt at håndtere brint. Det kræver udvikling af nye teknologier, før man kan bruge det som energikilde.

    En af de teknologier hedder Power-to-X. Altså 'strøm'til 'noget'.

    En teknologi, der handler om at skabe syntetisk flybrændstof ved hjælp af grønne energikilder, som for eksempel sol- og vindenergi.

    Men der findes også andre mulige løsninger. Nogle mere grønne end andre.

    Se videon øverst i denne artikel, hvis du vil vide mere om, hvordan man i fremtiden kan gøre flytrafik helt grønt.

  28. I går kl. 18:16

    Kurdiske styrker har nedkæmpet Islamisk Stat efter angreb på fængsel

    Kurdiske soldater eskorterer to krigere fra Islamisk Stat, der har overgivet sig, afsted. (Foto: AHMED MARDNLI © Ritzau Scanpix)

    Efter seks dage med hårde kampe har de sidste krigere fra Islamisk Stat overgivet sig i den syriske by Hasaka.

    Der angreb de et fængsel, hvor en lang række medlemmer af terrorbevægelsen sad indespærret.

    Kampene har kostet mindst 200 Islamisk Stat-medlemmer og fanger livet, mens i hvert fald 30 soldater er blevet dræbt, har myndigheder i regionen ifølge Ritzau oplyst.

    Det er de kurdisk-ledede De Syriske Demokratiske Styrker, der kontrollerer området og derfor bekæmpede angrebet fra Islamisk Stat.

  29. I går kl. 18:15

    Storfisker sælger ud: ’Jeg er træt af den politiske hetz’

    Arkivfoto. Henning Kjeldsen er Danmarks rigeste fisker. (Foto: Betina Garcia © Scanpix Denmark)

    Storfiskeren Henning Kjeldsen har fået nok.

    Danmarks rigeste fisker kaster håndklædet i ringen og sælger ud af sine kvoter og af sin flåde. Det meddeler han selv i en lukket gruppe på Facebook.

    Jeg er blevet træt ikke træt som i træt, men træt af den politiske hetz, der har været på mig.
    Henning Kjeldsen, storfisker

    - Jeg er blevet træt ikke træt som i træt, men træt af den politiske hetz, der har været på mig og mit rederi samt familie de sidste ja snart mange år, skriver Henning Kjeldsen i opslaget, som DR Nyheder har fået adgang til.

    Ifølge opslaget har Henning Kjeldsen solgt alle sine pelagiske fiskekvoter, der giver ret til at fiske industrifisk, og som dækker over langt størstedelen af Henning Kjeldsens samlede kvoter.

    Derudover skriver fiskeren fra Skagen, at han også har solgt et fiskefartøj, som var ved at blive bygget.

    - Det er uden tvivl det mest moderne og grønne økonomiske pelagiske fartøj, der er bygget, tilføjer Henning Kjeldsen i opslaget.

    Fiskeristyrelsen oplyser til DR Nyheder, at handlen ikke officielt er registreret, og salget kan derfor ikke bekræftes.

    - Der er en 30 dages frist fra indgåelse af handel til, at den skal registreres hos os. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere i for hold til et eventuelt salg af Henning Kjeldsens kvoter, skriver styrelsen til DR Nyheder.

    Hverken Henning Kjeldsen, hans advokat, broker eller revisor er vendt tilbage på DR Nyheders henvendelse om interview.

    Salget sker, efter at Henning Kjeldsen det seneste år har ageret hovedperson i en strafferetssag om fusk med fiskekvoter.

    Flere personer, herunder Henning Kjeldsens hustru, blev idømt bøder for at have fungeret som stråmænd.

    Henning Kjeldsen har selv forklaret, at han lånte penge ud til unge fiskere og hjalp dem igang som selvstændige. Det gjorde han blandt andet for at undgå, at de danske fiskekvoter skulle ende på udenlandske hænder. (Foto: Tegning: Jesper Andkjær)

    Dommen er anket til landsretten, og der er dermed endnu ikke sat punktum i en sag, der strækker sig helt tilbage til 2015.

    Her kunne DR i en dokumentar første gang fortælle om storfiskerens metoder til at udnytte og omgå de danske fiskeriregler, og siden har både en minister og flere fremtrædende embedsmænd måttet forlade deres poster på grund af afsløringerne.

    Samtidigt har Henning Kjeldsen, hans familie og samarbejdspartner været belastet af sagen. Det har Henning Kjeldsen tidligere fortalt i retten.

    I tidslinjen nedenfor kan du få overblik over det fulde forløb.

    Det er ikke en ubetydelig handel med kvoter, der bliver antydet i Henning Kjeldsens Facebook-opslag.

    Ifølge det seneste årsregnskab for storfiskerens holdingselskab ejer Henning Kjeldsen kvoter til en samlet værdi af 2,6 milliarder kroner.

    Derudover er Henning Kjeldsens egenkapital vokset betragteligt i forbindelse med, at han i 2020 spaltede datterselskabet Gitte Henning A/S til tre selskaber og i samme forbindelse opskrev værdien af selskabets fiskekvoter.

    Egenkapitalen i Henning Kjeldsen Holding ApS var ifølge årsregnskabet for 2020 på hele 2,2 milliarder kroner.

    Slår man op i Fiskeristyrelsens oversigt over kvoteandele fremgår det, at Henning Kjeldsen ejer 11,2 procent af de samlede danske kvoter for industrifisk.

    Handlen kommer derfor til at have væsentlig betydning for magtbalancen i dansk fiskeri og for sideerhvervene på de danske havne.

    Henning Kjeldsen afslutter sit opslag med en hilsen fra toppen af Danmark:

    - Det er ikke fordi I skal have ondt af mig, for jeg har haft et fantastisk liv med fiskeriet tæt på. (…) Dette var ordene her fra Skagen.

  30. I går kl. 18:15

    LIVE-TV: Statsministeren holder pressemøde om ophævelse af restriktioner

    (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøde om ophævelse af coronarestriktioner.

    Det foregår i Spejlsalen i Statsministeriet fra klokken 18.30, og du kan følge med her.

  31. I går kl. 18:13

    Kaldte det 'uværdigt' og skrev brev til dronningen: Nu overdrager Danmark 400 år gammel tromme til samerne

    Aili Keskitalo, den tidligere præsident i Sametinget - et samisk parlament, som arbejder for at vedligeholde samisk sprog og kultur. Hun skrev sidste år et brev til dronning Margrethe om trommen, som samerne vil have permanent udleveret fra Danmark. (Foto: Larsen)

    En mere end 400 år gammel tromme bliver nu leveret tilbage til det samiske folk i Nordnorge.

    Det har Kulturministeriet besluttet efter anmodning fra Nationalmuseet, der har haft trommen i sin varetægt siden 1694.

    - Det er helt naturligt, at trommen får sit varige hjem på det museum, som den har et historisk tilhørsforhold til, og hvor den i øvrigt har været udstillet i mange år, skriver kulturminister Ane-Halsboe Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

    Med udleveringen til samerne i Norge bliver der sat punktum for en flere måneder lang proces, som blev igangsat i oktober sidste år, da den daværende samerpræsident Aili Keskitalo i et brev til dronning Margrethe bad om at få trommen leveret tilbage.

    - Det er uværdigt. Skal vi tigge og smile som venlige piger for at få lov at beholde vores egne kulturgenstande, spurgte Aili Keskitalo i oktober i den norske avis VG.

    Den samiske tromme har været udlånt af Nationalmuseet til den samiske museumsstiftelse RiddoDuottarMuseat siden 1979, og nu overgår ejerskabet så altså officielt til museet i samernes "hovedstad", Karasjok i Norge.

    - Jeg er uendeligt glad for, at trommen kan blive, hvor den hører til. Nu kan vi fortælle vores egen historie på vores egne præmisser. Det er virkelig en vigtig del af vores kulturarv, siger den nuværende præsident for Sametinget, Silje Muotka, til VG.

    Præsidenten for Sametinget tilføjer, at hun håber, at tromme-sagen kan være til inspiration for andre, der står i en lignende diskussion om tilbagelevering af kulturhistoriske genstande.

    Bag Nationalmuseets anmodning om at levere trommen tilbage til samerne ligger en længere, faglig proces, hvor trommen er blevet nøje vurderet.

    Det fortæller Christian Sune Pedersen, der er forskningschef på Nationalmuseet. For et krav om repatriering, altså tilbagelevering af kulturarv, ender ikke automatisk ud i en tilbagelevering.

    - Når vi behandler en ansøgning, er det ud fra en samlet vurdering, hvor vi forholder os til en lang række forhold. I sidste ende er det en samlet, saglig vurdering, der ligger til grund for museets indstilling til ministeriet, siger han.

    Det er trommen her, der nu får lov at blive i Norge. Den samiske tromme blev konfiskeret, efter ejeren blev beskyldt for hekseri i 1692. Trommen har været danskejet, men har i længere tid været udlånt til Samisk Samling i Norge. Samerne kan nu beholde trommen, som de har ønsket. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Terje Bendiksby / NTB)

    Man kigger blandt andet på ansøgernes status og legitimitet, fortæller forskningschefen. Med andre ord vurderer museet, om der er en god kulturel eller historisk årsag til, at genstanden skal tilbageleveres til netop dét folk eller dén stat.

    Et andet vigtigt element i vurderingen er genstandens såkaldte proveniens. Altså måden, hvorpå genstanden er havnet i museets samling.

    For mens man i medierne ofte hører om genstande, der er havnet i Europa som følge af plyndringstogter, så er mange genstande også havnet i Europa på ganske udramatisk vis, enten gennem gaveudvekslinger eller gennem opkøb af samlinger og enkelte genstande.

    Den samiske tromme kom til Danmark i 1694. Trommens ejermand havde været en mand ved navn Anders Poulsen, som var død to år forinden i Nordnorge.

    Mens han levede, var Anders Poulsen shaman blandt samerne i Nordnorge. Som shaman havde han forestået ritualerne i den samiske religion, og det var hér, han havde brugt den lille tromme.

    Det var på en måde trommen, der i 1692 fik sendt Anders Poulsen for retten i Vardø. Her blev han anklaget for blasfemi og hekseri som led i en lang række retssager og hekseprocesser i området. Anders Poulsen blev sendt i fængsel, hvor han blev dræbt af en medfange. Havde han overlevet fængslet, var han måske blevet brændt på bålet som mange af de hekseanklagede blev det.

    At trommen spillede en fremtrædende rolle i den veldokumenterede proces mod shamanen Anders Poulsen, gør den til noget helt særligt.

    Det fremgår af Nationalmuseets anmodning til Kulturministeriet, som DR gennem en aktindsigt har fået adgang til.

    Under sin afhøring forklarede Anders Poulsen nemlig, hvad de forskellige symboler på trommen betyder, ligesom han også forklarede, hvordan trommen kunne lindre smerte.

    Derfor er trommen, ifølge Nationalmuseet, "en helt unik kilde til viden om datidens samiske ritualer og trosverden", som har "en væsentligere plads i norsk sammenhæng end i dansk sammenhæng".

    Det seneste år har man i medierne kunnet læse om en række konkrete sager om tilbagelevering af kulturarv.

    Ud over den hjemlige historie om samertrommen har der også været stor medieomtale af de såkaldte Benin-bronzer, der blev stjålet fra kongedømmet Benin af britiske kolonisoldater i slutningen af 1800-tallet. I disse år deltager en lang række museer fra det meste af verden i et projekt, som blandt andet går ud på at få tilbageført en del af bronzerne tilbage til Nigeria.

    Et andet nyligt eksempel er en stor repatrieringssag mellem Frankrig og Nigeria, der kulminerede i november, hvor Frankrig sendte 26 statuer tilbage til det vestafrikanske land. Statuerne blev stjålet i slutningen af 1800-tallet af franske kolonisoldater.

    Christian Sune Pedersen fra Nationalmuseet ser det stigende fokus på repatrieringssagerne som noget positivt og som et udtryk for ”en generel stigende interesse for museer og kulturarv”. På den måde kan repatrierinssager fungere som en rigtig god indgang til en nysgerrig dialog om det, der er vores fælles kulturarv på tværs af landegrænser. Og det kan vi alle sammen vinde noget på, mener han.

    Genstandene skal ud og leve et liv her i verden, og det er ikke altid sikkert, at det bedste liv er her hos os.
    Christian Sune Pedersen, forskningschef på Nationalmuseet

    På spørgsmålet om der ikke er en mulighed for, at den øgede opmærksomhed om repatriering i medierne kan føre til flere krav om tilbageførsel af kulturarv i fremtiden, svarer Christian Sune Pedersen:

    - Frygten for repatriering må aldrig blive en grund til, at vi ikke viser vores samlinger frem. Genstandene skal ud og leve et liv her i verden, og det er ikke altid sikkert, at det bedste liv er her hos os.

    Men Christian Sune Pedersen mener dog også, at det er vigtigt, at der fortsat vil være udenlandske museumsgenstande på danske museer.

    - De genstande kan spille en meget vigtig rolle for det danske samfund, fordi de kan hjælpe med at skabe et øget internationalt udsyn og deraf en bedre forståelse for andre mennesker og kulturer. Det har vi i den grad brug for i en verden præget af udfordringer, der er kendetegnet ved at være globale.

  32. I går kl. 18:13

    Boris Johnson nægter at gå af og går i offensiven efter festanklager

    De seneste to onsdage har Boris Johnson været gennem hårde spørgetimer i det britiske underhus, hvor premierministeren har modtaget verbale lussinger på stribe, og oppositionen har opfordret ham til at træde tilbage.

    Opfordringerne blev da også gentaget ved dagens spørgetime, hvor flere oppositionsfolk i kraftige vendinger bad premierministeren om at trække sig efter talrige beskyldninger om forbudte fester på premierministerens adresse i Downing Street.

    Men modsat den undskyldende premierminister, der tog imod tørre tæsk i Underhuset for to uger siden, var der i dag tale om en anden Boris Johnson, fortæller DR's Storbritannien-korrespondent, Tinne Hjersing Knudsen.

    - Boris Johnson var i den grad på krigsstien i dag. For to uger siden så han skamfuld ud, da han undskyldte, at han selv var til en af de sociale sammenkomster i Downing Street.

    Ved spørgetimen 12. januar undskyldte Johnson sin deltagelse ved en festlig sammenkomst i haven bag Downing Street under den første britiske nedlukning:

    - Den stil fortsatte han i en uge, og så vendte han tilbage til sin vanlige stil – at angribe frem for at undskylde og forklare. I dag var han helt fremme på tæerne. Han virkede ligefrem selvsikker og ikke som en mand, der var bange for at miste sit job lige foreløbig, siger korrespondenten.

    I dag angreb Johnson blandt andet oppositionspartiet Labour med et hånende slogan i form af 'stem Labour, vent længere':

    Men selv om Johnson i dag boksede sig ud af tovene, er han langt fra i sikkerhed, fastslår Tinne Hjersing Knudsen.

    De mange afsløringer af kontroversielle sammenkomster har sat gang i heftige spekulationer om, hvorvidt Johnsons tid som premierminister lakker mod enden.

    Ifølge flere britiske medier har Boris Johnson i flere dage ringet rundt til medlemmerne af Det Konservative Parti og med et excel-ark gjort op, hvor mange støtter han har, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    - Det kan være, at den optælling har givet ham troen på, at hans partifæller ikke smider ham på porten lige foreløbig. Men intet er sikkert endnu, siger hun.

    Topembedskvinden Sue Gray er i øjeblikket i gang med en rapport om de mange påståede fester, og den bliver af mange set som noget, der kan slå Boris Johnson i gulvet en gang for alle.

    - Mange medlemmer af Underhuset venter på at se konklusionerne på Sue Grays undersøgelse, som er lige på trapperne. Den kan nærmest blive offentliggjort når som helst, siger korrespondenten.

    - Hvis den afslører tunge, skadelige beviser, kan det få flere af hans egne til at vende sig mod ham. Særligt, hvis den dokumenterer, at Boris Johnson har løjet i Underhuset, siger hun.

    Der er disse dage enorm medieopmærksomhed omkring Downing Street, der huser premierministerens kontor og embedsbolig. (Foto: Neil hall © Ritzau Scanpix)

    Hvornår rapporten er færdig, vides endnu ikke. Men ifølge den britiske avis The Guardian kan offentliggørelsen ske allerede i aften.

    Det vides dog heller ikke, hvor meget af rapporten vi får at se, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    - Keir Starmer pressede Boris Johnson på spørgsmålet om, hvordan Sue Gray-rapporten bliver offentliggjort. Det er nemlig premierministeren, der bestemmer, hvordan den skal offentliggøres, fortæller hun.

    - Johnson har tidligere lovet, at han vil ”bestræbe sig på” at offentliggøre den fulde rapport. Men i sidste ende er det altså – hvor absurd det end må lyde – op til Boris Johnson, hvor meget vi får lov til at se af rapporten.

    Hvad blev der så sagt i dagens spørgetime?

    Lederen af oppositionen, Keir Starmer, beskyldte blandt andet Boris Johnson for at udvise foragt for briterne i sagen om de talrige påståede fester i Downing Street. Og han og flere andre medlemmer af oppositionen gentog deres krav om, at premierministeren bør trække sig, men det afviste Johnson altså blankt.

    - Vi har truffet hårde beslutninger, og vi har gjort det rigtige i de store, afgørende spørgsmål og vi - og i særdeleshed jeg - fortsætter arbejdet, lød det fra Boris Johnson.

    Der var i perioder tale om en ophidset debat, hvor Underhusets formand, Lindsey Hoyle, flere gange måtte forsøge at dæmpe gemytterne, og han truede ligefrem med at smide parlamentarikere ud af salen.

    - Vi skal nærmest tilbage til de mange brexit-afstemninger i Underhuset for at finde et matchende lydniveau, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    Lindsey Hoyle greb ind, da Labour-parlamentarikeren Lloyd Russell-Moyle sagde, at han hellere ville ledes af en advokat - som Keir Starmer - end en løgner:

    Ian Blackford fra det skotske nationalistparti, SNP, langede som vanligt ud efter premierministeren og hans konservative parti.

    - Skattestigningen på folkeforsikringen hænger som en guillotine, mens de spiser kage, lød det fra Blackford, der dermed formåede at henvise til både det berømte kage-citat, der tillægges den franske dronning Marie-Antoinette, såvel som meldingen om, at der i juni 2020 blev holdt en fødselsdagsfest for premierministeren under den første britiske nedlukning.

    - Jeg ved ikke, hvem der har spist mere kage her, lød modsvaret fra Johnson til stor latter fra sine partifæller.

    Få overblikket over de påståede fester i Downing Street og omegn her:

  33. I går kl. 17:46

    Video: Død hval ligger nu i Kolding Havn

    Den døde hval i Kolding Fjord¨blev slæbt væk med en slæbebåd. (Foto: Søren Gylling © Ritzau Scanpix)

    Onsdag eftermiddag blev den døde hval i Kolding Fjord bugseret ind til Kolding Havn af en slæbebåd.

    Omkring klokken 17 blev tovet fjernet fra halen, og det store dyr – der anslås til at være cirka seks meter langt – blev surret fast til kajen i en aflåst del af havnen.

    Her skal hvalen ligge indtil på fredag, hvor den bliver obduceret, fortæller Rasmus Christiansen skovfoged i Naturstyrelsen Trekantområdet, der har stået for alt det praktiske.

    Obduktionen sker i forskningsøjemed.

    Den døde hval er en nordlig døgling – en hvalart der tilhører familien af næbhvaler. Den ses sjældent i danske farvande.

    En slæbebåd kunne med tov om hvalens halefinne trække den i havn.

  34. I går kl. 17:40

    OL-fanebærer Frans Nielsen tester negativ for coronavirus

    Ishockeyspilleren Frans Nielsen, der skal være en af de to danske fanebærere ved vinter-OL, er nu blevet testet negativ for coronavirus.

    Det er han blevet både tirsdag og onsdag, oplyser han i en sms til Ritzau.

    Frans Nielsen blev testet positiv for coronavirus mandag, hvor han var en af i alt otte på tværs af Danmarks to ishockeylandshold, der blev meldt coronapositive.

    Sammen med curlingspilleren Madeleine Dupont skal Frans Nielsen være dansk fanebærer ved vinter-OL, der begynder 4. februar.

    Ishockeyherrernes første kamp, som er mod Tjekkiet, ved vinter-OL er 9. februar.

  35. I går kl. 17:09

    Finsk statsminister om Nato-medlemskab: 'Ingen kan bestemme over os'

    Finland bestemmer helt selv, om landet vil være medlem af Nato eller ej.

    Det slog statsminister Sanna Marin endnu engang fast, da hun i dag forholdt sig til Ruslands modstand mod udvidelser af forsvarsalliancen.

    - Vi har muligheden for at søge (om medlemskab af Nato, red.) i fremtiden, og det er yderst vigtigt, at vi holder den mulighed åben. Ingen kan bestemme over os. Det er vores egen beslutning, siger hun ifølge Reuters.

    Finland deler 1.340 kilometer grænse med Rusland, og under Anden Verdenskrig var de to lande i krig.

    Selvom Finland ikke er medlem af Nato, er der et tæt samarbejde, ligesom Finland bakker op om sanktioner, hvis Rusland invaderer Ukraine.

    Sanna Marin afholdt i dag et pressemøde under et besøg i Spanien. (Foto: JUAN CARLOS HIDALGO © Ritzau Scanpix)

    Rettelse: Sanna Marins titel er statsminister og ikke premierminister.

  36. I går kl. 17:00

    Islands håndboldherrer lægger pres på Frankrig med sejr

    Det islandske håndboldlandshold har gjort deres. Nu må de sætte deres lid til, at Danmark i aften hjælper dem videre ved EM.

    Island slog onsdag eftermiddag Montenegro 34-24 i den sidste mellemrundekamp, hvilket betyder, at islændingene nu har samme pointantal som Frankrig.

    Senere i aften møder Frankrig det danske landshold, i en kamp der kan afgøre franskmændenes skæbne. Taber Frankrig til Danmark, går Island og Danmark videre til semifinalen.

    Dette kommer sig af, at Island er bedre indbyrdes end franskmændene, da de forleden vandt med otte mål over Frankrig.

    Kampen mellem Danmark og Frankrig spilles klokken 20.30 og kan følges på dr.dk, i LIGA på P3 og på TV 2.

  37. I går kl. 16:25

    Sundhedsordfører: Bekymret for, at vi ender i personalemangel på hospitaler og plejehjem

    SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, er bekymret for, hvad regeringens ønske om at ophæve coronarestriktionerne fra 1. februar kommer til at betyde.

    Hun frygter, at stigende smitte vil skabe personalemangel på offentlige og private arbejdspladser, siger hun forud for et møde i Epidemiudvalget her til eftermiddag.

    - Jeg er bekymret for, om vi ender i en situation, hvor der simpelthen ikke er personale nok til at tage sig af de gamle eller børnene eller de syge på sygehusene, siger hun.

    Kirsten Normann Andersen understreger dog, at hun bakker op om Epidemikommissionens anbefalinger om at ophæve alle restriktioner og covid-19's status som samfundskritisk sygdom.

  38. I går kl. 15:45

    Over fordobling af steder med sundhedsrisiko på grund af PFAS-forurening

    52 steder i landet udgør PFAS-forurening enten helt sikkert eller muligvis en sundhedsrisiko.

    Det viser en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen, der er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra landets kommuner.

    Tidligere var der indmeldt 25 steder, hvor der var en potentiel sundhedsrisiko, men det tal er altså nu vokset.

    Forureningen de 52 steder kommer fra brandøvepladser, fordi stofferne findes i det hvide skum, man slukker brande med. Det kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker, hvis der har været kødkvæg, kolonihaver med fødevarer, lystfiskeri eller strandbadning i nærheden, skriver styrelsen.

  39. I går kl. 15:13

    DMI varsler vindstød af stormstyrke i den nordligste del af landet i morgen

    Væltede træer og lukkede broer.

    Det kan blive realiteterne i den nordvestlige del af Nordjylland i morgen, hvor DMI foventer, at det bliver voldsomt blæsevejr.

    DMI varsler stormende kuling og vindstød af stormstyrke i morgen mellem klokken 8 og 17 i fem nordjyske kommuner.

    Det gælder på Læsø, i Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommune.

  40. I går kl. 14:45

    Unge kan nu tage på skiferie i Østrig, som lemper coronaregler

    Tidligere i januar fortalte Erik Brøgger Rasmussen, at vinterferien var reddet, hvis man var teenager, kun havde to vaccinestik og skulle til Østrig på skiferie.

    Men hvad, der ikke fremgik, var, at østrigerne fra 1. februar ville stille som krav, at det andet vaccinestik skulle være foretaget 180 dage før rejsen. Hvis det ikke var tilfældet, kunne man som rejsende ikke få adgang til hoteller, restauranter og kulturinstitutioner – heriblandt skilifte.

    Dermed havde flere unge under 18, hvor mange er vaccineret med andet stik i juli, ikke mulighed for at komme på skiferie, da den aldersgruppe ikke er tilbudt tredje stik.

    Men efter at flere lande har gjort østrigerne opmærksom på, at reglen ville forhindre mange unge i at komme på skiferie, har alpelandet ændret gyldighedsperioden for andet stik til 210 dage.

  41. I går kl. 14:41

    Johnson var "på krigsstien" under høring og afviste at gå af

    Den britiske premierminister Boris Johnson har været under hårdt pres de seneste uger, men under en netop overstået spørgetime i det britiske underhus afviste han blankt at forlade sin post.

    Ifølge DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen, var det en premierminister i offensiven, der svarede på spørgsmål i dag.

    - Boris Johnson var i den grad på krigsstien, siger hun.

    Efter beskyldninger om at have holdt fester i Downing Street, mens menige briter ikke havde lov til at gøre det samme, undskyldte Johnson for to uger siden skamfuldt.

    - I dag var han helt fremme på tæerne. Han virkede ligefrem selvsikker og ikke som en mand, der var bange for at miste sit job lige foreløbig.

    Under spørgetimen blev premierministeren opfordret til at trække sig af Richard Burgon fra Labour-partiet.

  42. I går kl. 14:16

    Sverige forlænger restriktionerne med 14 dage

    I Sverige forlænger man coronarestriktionerne med yderligere to uger.

    Men fra den 9. februar er det så planen, at restriktionerne skal afvikles.

    Det fortæller den svenske socialminister, Lena Hallengren, på et pressemøde.

    - Restriktionerne fortsætter i 14 dage. Hvis vi på det tidspunkt ser stabilisering og flere vaccinationer, så kan vi fjerne restriktionerne, siger Hallengren.

    Ifølge ministeren har udbredelsen af omikronvarianten store konsekvenser for vigtige samfundsaktiviteter. Hun understreger samtidig, at det stadig har stor betydning at få bremset smittespredning ved den mindste kontakt med andre.

    - Antallet af vaccinationer må øges, understreger hun.

  43. I går kl. 13:55

    Restriktionerne er nok snart fortid: 'En del af mig er lidt betænkelig'

    Hvordan har du det med genåbningen? Det spurgte vi Lars Lennart Jensen (tv), Chuanping Lai og Jeanet Jensen (th) om. (© Bearbejdet af Nathalie Nystad)

    Vi kan formentlig snart se frem til en hverdag stort set uden coronarestriktioner.

    For i aften klokken 18.30 holder statsminister Mette Frederiksen (S) pressemøde om, hvad der skal ske med de nuværende restriktioner efter på mandag, når de står til at udløbe.

    I går anbefalede Epidemikommissionen, at coronavirus ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og at stort set alle restriktioner bør fjernes.

    Ingen mundbind i supermarkederne, intet coronapas på restauranterne og åbne barer og natklubber.

    Og mens nogle er begejstrede for udsigten til et åbent samfund, er andre bekymrede.

    Selvom Jeanet Jensen kalder en mulig genåbning for 'fantastisk', kommer det dog ikke til at ændre synderlig meget i hendes arbejdsdag. Som anlægsgartner har hun stadig skulle ud trods corona.

    Hvordan har du det med, at samfundet kan stå foran en bred genåbning?

    Jeg synes, det er fantastisk. Træt af nedlukning og træt af coronapas.

    Hvad glæder du dig mest til?

    Bare at kunne gå ud uden at skulle tænke på, at man skal have taget en test først, hvis man ikke er vaccineret, siger hun, der ikke er vaccineret.

    Hvad ligger der bag dine overvejelser i det?

    - At jeg ikke kender langtidsbivvirkningerne i det. Og så bliver jeg lidt stædig i forhold til det pres, der kom fra regeringen. Ikke tvangsvaccination, men presvaccination, som vi kalder det derhjemme. Så sætter jeg mig bare endnu mere på tværs og vil ikke have det.

    Jeg glæder mig til at kunne nyde alle de kulturelle aktiviteter og at kunne bevæge mig mere frit rundt. Ikke at skulle bekymre mig, når jeg mødes med folk, siger Chuanping Lai på engelsk.

    Hvordan har du det med, at samfundet står foran en bred genåbning?

    - En del af mig glæder sig til at vende tilbage til normalen. Men en del af mig er også lidt betænkelig, for der er mange smittetilfælde. Og jeg ved godt, at vi på et tidspunkt alle sammen får det, men jeg har meget små børn, der ikke er vaccineret.

    - Jeg ved, at halvdelen af deres vuggestue allerede har haft det, og børnene virkede som om, de var okay. Men som forældre er det lidt skræmmende.

    Hvad er du mest bange for?

    - Jeg er mest bange for de sjældne tilfælde, hvor uvaccinerede små børn kan få problemer med sygdommen, og så eventuelle langtidsvirkninger. Jeg ville gerne have dem vaccineret, men de er begge under fem.

    Jeg har det lidt dobbelt med det, siger Lars Lennart Jensen om den mulige genåbning.

    Hvordan har du det med, at samfundet står foran en bred genåbning?

    - Jeg har det lidt dobbelt med det - med de der smittetal. Jeg er ikke så bekymret for mig og kollegerne, jeg er mere bekymret for nogle af borgerne.

    - De svageste af de borgere, vi kommer hos, der kunne jeg godt være lidt bekymret for, om det er for hurtigt, siger han og tilføjer, at han er bange for, at de bliver syge.

    Hvad siger du til, at der måske bliver lempet på restriktionerne?

    - Det vil være dejligt. Det ser jeg frem til. Jeg er træt af det mundbind. Jeg føler, vi har været lukket inde i en boks, så det kan blive dejligt at komme ud af den.

    Hvad glæder du dig til?

    - Jeg ser frem til, at vi kan komme ud på nogle ture, få noget aktivitet igen, og der kan blive lidt mere liv hernede. Det vil være dejligt, siger hun og tilføjer, at selv med risikoen for at blive smittet, så vejer det tungere at komme ud på den anden side.

    Selvom det kan virke voldsomt at indføre en fuld genåbning af samfundet, når smittetallene aldrig har været højere, vil størstedelen af befolkningen tage godt imod det. Det vurderer professor Michael Bang Pedersen fra Aarhus Universitet, der er leder af det såkaldte Hope-projekt, som under hele pandemien har undersøgt danskernes coronaadfærd.

    - De fleste har haft fokus på samfundet, og om der var pres på hospitalerne. Det er der ikke i samme grad længere, og derfor vil de fleste formentlig tage godt imod nyheden, siger han.

    Men der er også en mindre del af befolkningen, der vil være nervøse for at genåbne samfundet helt.

    Og dem, der føler sig mest udsat, vil i større grad være bekymrede for at bevæge sig ud i et helt åbent samfund med tårnhøje smittetal, vurderer han.

    - I dag er det lige under 30 procent, der føler sig udsat, og det er flere, end vi har set tidligere, siger Michael Bang Petersen.

    Den gruppe vil ifølge ham nu føle, at det bliver op til dem selv at håndtere risikoen, hvor det tidligere har været samfundet, der tog ansvar for det. Derfor kommer det også til at være en udfordring for regeringen og myndighederne at kommunikere beslutningen ud til dem, der er bekymrede.

    - Man skal kommunikere til dem, der har nogle bekymringer og sige til dem, at nu bliver det et individuelt ansvar. Man skal hjælpe den enkelte med at sætte risikoen i perspektiv, så man har en så præcis vurdering som muligt af, hvor stor risikoen er for mig, og hvordan man så skal håndtere det.

    Og så handler det ifølge Michael Bang Petersen om at skabe en forståelse i resten af samfundet om, at der stadig er personer, der med god grund er bekymrede, og at vi derfor skal hjælpe hinanden ved eksempelvis at holde lidt ekstra afstand til udsatte og acceptere, at nogle håndterer tingene anderledes end andre.

  44. I går kl. 13:50

    Fra åndehul til smuthul: Odense Kommune vil slå ned på ulovlige kolonihaver

    I Odense Kommune savner man ny lovgivning i forhold til kolonihaver. (Grafik: Signe Heiredal)

    Det er muligvis et liv i sus og dus at bo i kolonihavehus, men det skal foregå inden for lovens rammer.

    Det er budskabet fra Odense Kommune, der vil have sat en stopper for ulovlig bebyggelse og beboelse i kommunens kolonihaver, hvor i omegnen af 1.000 odenseanere har folkeregisteradresse.

    - Vi mangler nogle håndhævelsesværktøjer. Det er ikke kun i Odense, at det her er et problem. Det gælder også andre steder i landet. Man er nødt til at kigge på lovgivningen, siger by- og kulturrådmand i Odense Kommune, Søren Windell (K).

    Han mener, at hele grundidéen om kolonihavehuse som et pusterum fra byens trængsel og larm i stedet har udviklet sig til et smuthul i lovgivningen, hvor man undgår ejendomsskat og samtidigt mere bor i hus end i kolonihave.

    - Det er nærmest ved at blive overtaget af en slags parcelhusområder, mens vi også har set områder, hvor kriminelle har bygget større villaer i de områder. Det er jo ikke det, der er meningen med det, siger Søren Windell, der sammen med resten af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har rettet henvendelse til Christiansborg og bedt dem ændre reglerne.

    Kolonihaveforeningsformand Poul Carlsbæk har rigeligt at se til i forhold til sin solbærproduktion. Han kan ikke samtidigt give den som boligpoliti, siger han.

    Som lovgivningen er skruet sammen lige nu, så er det op til den enkelte kolonihaveforenings bestyrelse at kontrollere, at der ikke bor folk i kolonihavehusene året rundt, og derefter smide dem ud.

    Men kolonihaveforeninger har hverken ressourcer eller lyst til at rende rundt og kigge ind ad folks vinduer for at lege "boligpoliti".

    - Vi kan ikke løfte bevisbyrden i forhold til, om nogle bor herude hele året. Det er også helt urimeligt, at det skal være frivillige foreningsformænd, der skal rende rundt og lege politi eller social myndighed. Det er fuldstændigt urimeligt, siger Poul Carlsbæk, der er formand for kolonihaveforeningen Haugstedsminde i Odense.

    En af de kolonihaver i Odense, hvor der er problemer med både ulovlig beboelse og kriminalitet er Martinsminde ved Vollsmose. Her har Jørgen Dyrvig en kolonihave.

    For ham er situationen ikke helt enkel.

    - Der findes nogle, der virkelig bygger huse herude. Store palæer, hvor det nærmest er for bare at bo herude hele året. Dem har jeg ikke meget sympati til overs for, siger Jørgen Dyrvig, der mener, at reglerne naturligvis skal overholdes, men at det hele måske ikke er så sort og hvidt.

    - Der er også flere af dem, der bor herude helårligt, der ikke rigtig kan tilpasses andre steder i samfundet. Dem har jeg noget mere sympati for, siger Jørgen Dyrvig.

    Det hensyn mener advokat Knud Foldschak, der repræsenterer kolonihaveforeningen HF Lilletoften også, at man bør tage. En ændring fra den ene dag til anden vil ramme nogle for hårdt.

    - Der er en udvikling i samfundet, hvor der måske er et behov for, at de her grænser bliver lidt mere flydende. Tingene har i flere årtier fået lov til at udvikle sig fra et stadie til et andet, så der er det bare vigtigt, at man ikke ødelægger livet for en masse mennesker ved at være for udfarende i forhold til at ændre de forhold, siger han.

    På rådhuset i Odense holder man fast i, at der er brug for bedre redskaber til at kunne gå efter 'palækolonihaverne', så det ikke er de enkelte kolonihaveforeningsformænd, der skal slå ned på de personer, der udnytter lovgivningen.

    Det siger det socialdemokratiske byrådsmedlem Claus Skjoldborg.

    - Man vil måske gerne brokke sig over normeringer i børnehaver, men man vil ikke selv være med til at bidrage. Det er sgu for dårligt. Jeg ved også, at der er mange kolonihaveformænd, der er trætte af det. De skal have noget hjælp til at få det løst, siger han.

  45. I går kl. 13:41

    46.747 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    Det seneste døgn har 46.747 personer fået en positiv coronatest.

    Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

    Af de 46.747 har 3.028 været smittet med corona tidligere.

    Der er blevet lavet 219.647 PCR-test de seneste 24 timer, hvilket vil sige, at positivprocenten i dag er 21,3 procent.

    938 coronasmittede er indlagt på de danske hospitaler - det er 20 flere end i går - men samtidig er antallet af coronaindlagte på intensivafdelingerne faldet med fire.

    40 coronapatienter ligger lige nu på intensiv, og 25 af dem har brug for hjælp fra en respirator til at trække vejret.

  46. I går kl. 13:35

    To anholdt i Storbritannien i efterforskningen af gidseltagning i synagoge i Texas

    Som led i efterforskningen af en gidseltagning i en synagoge i den amerikanske stat Texas tidligere på måneden har britisk politi nu anholdt to mænd i Manchester.

    Det skriver flere internationale medier, heriblandt Reuters og CNN.

    Anholdelserne kommer efter, at en 44-årig britisk statsborger tidligere på måneden holdt fire gidsler fanget i mere end ti timer. Alle gidslerne blev frigivet, mens gidseltageren selv mistede livet.

    Gidseltagningen blev efterfølgende beskrevet som "en terrorhandling" af den amerikanske præsident, Joe Biden.

    Også i sidste uge blev to mænd anholdt i de engelske byer Birmingham og Manchester i relation til sagen, skriver CNN.

  47. I går kl. 13:03

    Statsministeren holder pressemøde om coronasituationen i aften klokken 18.30

    Statsministeren holder pressemøde om coronasituationen i aften klokken 18.30.

    Det oplyser statsministeriet på Twitter.

    Det sker i forlængelse af, at regeringen har oplyst, at man vil fjerne restriktioner fra 1. februar.

    Covid-19 skal ikke længere være en samfundskritisk sygdom, mener regeringen, som dermed følger epidemikommissionens anbefaling.

    I eftermiddag skal Epidemiudvalget mødes for formelt at tage beslutningen om, hvorvidt coronavirus skal fjernes fra listen over samfundskritiske sygdomme.

    Én restriktion ønsker regeringen imidlertid at holde fast i. Kravet om at lade sig teste og/eller isolere, når man rejser ind i Danmark.

    Du kan følge pressemødet på dr.dk, DR1, DRTV og P4 i aften klokken 18.30

  48. I går kl. 12:59

    Strandet næbhval i Kolding Fjord er død

    Her ligger den strandede næbhval. Foto: Siv Hastrup Steffensen

    De seneste dage har en stor såkaldt døgling ligget i Kolding Fjord, og her til morgen døde hvalen.

    Nu skal den bugseres ind på land, hvor planen er at obducere den fredag, fortæller Charlotte Bie Thøstesen, museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

    - Vi forsøger at finde et sted, hvor der er plads til publikum, siger hun.

    De seneste dage har Naturstyrelsen set til hvalen, der ikke er observeret i Danmark siden 2000.

    - Vi kan se på dronebilleder, at den er rigtig mager, så det tyder på, at den ikke var sund og rask, siger Charlotte Bie Thøstesen.

    I obduktionen deltager også Statens Naturhistoriske Museum og dyrlæger fra Aalborg Universitet. De skal undersøge, hvorfor hvalen døde.

  49. I går kl. 12:52

    Boris Johnson forsvarede sig mod festanklager i Underhuset

    Boris Johnson skal i spørgetime. (Foto: JESSICA TAYLOR © Ritzau Scanpix)
  50. I går kl. 12:17

    Anders Agger skal spille sig selv i Hella Joofs filmatisering af populær bog

    Anders Agger skal være med i Hella Joofs nye komedie i en rolle som sig selv. (Foto: søRen Bidstrup © Scanpix Denmark)

    Har man læst Stine Pilgaards bestseller-roman 'Meter i sekundet' fra 2020, ved man, at tv-vært og journalist Anders Agger spiller en ganske stor rolle i den fiktive historie.

    Og nu melder Nordisk Film, at Agger er klar til at spille sig selv i filmatiseringen af romanen.

    - Jeg får måske fem replikker i rollen som mig selv. Eller hvem jeg nu er. Det synes jeg er mest praktisk og tilpas meta. Altsammen i kæmpe respekt for min skrive-ven, Stine Pilgaards loyale og morsomme roman, skriver Agger selv på Instagram.

    Det er Hella Joof, der skal instruere filmen, som efter planen får premiere i vinterferien 2023.

    Optagelserne til filmen går i gang i marts 2022.

Mere fra dr.dk