Nyheder

Overblik

19. jan 2015

VIDEO Se Interpol slå ned på filippinske sexafpressere

Interpol ledte i maj 2014 en operation i Filippinerne, der gik målrettet efter bagmændene til sextortion sager fra flere steder i verden. (© Interpol)

Tilbage i maj 2014 ledte Det internationale politisamarbejde Interpol en større aktion i Filippinerne. Operation Strikeback førte til anholdelsen af 58 personer med forbindelser til forskellige sextortion-sager verden over.

Blandt de anholdte var blandt andet tre mænd med tilknytning til afpresningen af en skotsk teenager Daniel Perry, der begik selvmord som følge af afpresningen i 2013.

Interpol-videoen viser ifølge vicepolitiinspektør Johnny Lundberg fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, NC3, hvor systematisk en kriminalitetsform det egentlig er.

- Man har en tavle, hvor man har markeret, hvad det er, man foretager sig. Man har en stribe webcams, der er forbundet til de potentielle ofre, så det viser meget tydeligt, hvor avanceret det er, siger han.

Interpol oplyste, at ofrene for sexafpresningen var spredt ud over det meste af verden - fra Indonesien, Filippinerne og Singapore over Storbritannien til USA.

Derudover blev der også fundet potentielle ofre i Australien, Korea og Malaysia.

Selvom man kan skimte navnet "Jensen" på opslagstavlen, er der ikke noget, der tyder på, at de skulle have forbindelse til Danmark også, fortæller Johnny Lundberg.

Det er svært for de nationale politistyrker at gøre noget ved de kriminelle bagmænd, der ofte befinder sig fysisk i helt andre lande end deres ofre.

Ofte er der tale om velorganiserede netværk af kriminelle, fortæller Johnny Lundberg.

- Nogle står måske for optagelsen, nogle står for afpresningsdelen, nogle står for at levere den seksuelle ydelse, nogle står for at transportere pengene et sted hen, nogle står for at videresende dem, forklarer han.

- Det vil typisk ikke være en enkeltperson, der laver denne form for afpresning. Det her er velorganiserede kriminelle netværk.

Ifølge Johnny Lundberg er sexafpresning online opstået i netop Asien, hvor Interpol slog til, og gruppen var den første rigtige gruppe, der blev slået ned mod.

- Men når en gruppe bliver taget ud af cirkulation, er der andre, der overtager markedet, forklarer han.

- Det tager selvfølgelig noget tid, før de rigtigt begynder at få vind i sejlene, og så har vi forhåbentligt også taget dem ud på det tidspunkt.

'Operation Strikeback' var, ifølge Interpol selv, den første af sin slags og involverede myndigheder fra Storbritannien, Hong Kong, Singapore, USA og altså Interpol.

Se videoen fra Interpol ved at klikke på play i toppen af artiklen. Har du prøvet at blive afpresset på denne måde, eller kender du noget til typen af kriminalitet, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til Afpresning@dr.dk.

Nyheder

  1. 13 min. siden

    Natten byder på hård vind og forhøjet vandstand i dele af landet

    Vi går en blæsende nat i møde, forudser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der varsler om vindstød af stormstyrke nogle steder i landet i løbet af natten.

    - Det er vinden, man skal tage sig i agt for i nat – det er i særdeleshed i Nordjylland og på Nordøstsjælland og Bornholm, at det bliver mest blæsende. Jeg forventer hård vind og kraftige vindstød, siger vagthavende meteorolog Anja Bodholdt.

    I Nordjylland, på Sjællands nordkyst og på Bornholm, kan vindstødene nå stormstyrke i løbet af natten, forklarer hun.

    Vindstyrken aftager midt på natten i Nordjylland og i morgen tidlig i resten af landet.

    DMI varsler samtidig forhøjet vandstand flere steder på Nordfyn og nordkysten af Sjælland samt i Isefjorden og Roskilde Fjord. Vandstanden ventes at toppe i morgen tidlig.

  2. 36 min. siden

    Revisor, rocker og kontanthjælpsmodtager: Her er tre af de mest opsigtsvækkende sager med coronasvindel

    De seneste tal viser, at samlet er cirka 28 millioner kroner blevet beslaglagt. (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Snart to år med corona har ikke været nemt, og for mange virksomheder har det haft store økonomiske konsekvenser.

    Nogle har været nødsaget til at dreje nøglen om, og andre er blevet reddet på stregen ved hjælp af corona-hjælpepakker.

    Hjælpepakkerne er en økonomisk hjælp, der skal holde hånden under virksomhederne og sikre, at lønmodtagere kan beholde deres job under pandemien. De første hjælpepakker blev indført i marts 2020.

    I hjælpepakkernes levetid er lidt over 50 milliarder kroner blevet udbetalt, og over 400.000 lønmodtagere, selvstændige og virksomheder har fået deres løn eller faste omkostninger delvist betalt af staten.

    Men ikke alle har haft rent mel i posen.

    SØIK- i daglig tale kaldet bagmandspolitiet - har i alt modtaget 436 politianmeldelser om svindel med hjælpepakker.

    Ifølge anmeldelserne er der blevet svindlet eller forsøgt svindlet for over 208 millioner kroner, viser de seneste tal fra SØIK.

    Folketinget indførte i foråret 2020, at straffen for svindel med hjælpepakkerne kunne firedobles. Efter 1. januar 2022 er det dog ændret til, at straffen kun kan fordobles.

    Vi giver dig her tre af de mest opsigtsvækkende sager, hvor svindlen er blevet afsløret, og de skyldige er blevet idømt lange fængselsstraffe.

    I denne dom skulle en dommer for første gang tage stilling til i en sag om økonomisk kriminalitet, hvordan retten skulle bruge den firedoblede strafskærpelse for corona-relateret kriminalitet. (Foto: Thomas Vestergård Sørensen © DR)

    Det er bestemt ikke uden omkostninger at svindle med de statslige hjælpepakker.

    En 29-årig varevognsudlejer fra København måtte selv mærke dette på egen krop, da han som den første i Danmark blev dømt for at svindle med corona-hjælpepakkerne.

    Manden havde indsendt angsøgninger om lønkompensation for fem ansatte, der ikke var ansat i hans firma.

    Den 19. august 2020 blev han dømt et år og seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret for uberettiget at forsøge at få udbetalt 427.500 kroner i lønkompensation til fem ansatte.

    Derudover skulle han betale en tillægsbøde på én million kroner.

    Dommen blev anket, og da hammeren faldt i landsretten endte det faktisk med en strafskærpelse. Den 29-årige virksomhedsejer blev idømt to år og tre måneders ubetinget fængsel.

    Tillægsbøden blev hævet til 1,25 millioner kroner.

    Manden erkendte under retssagen, at de fem personer, han havde søgt om kompensation for, ikke var ansat i hans firma.

    Revisoren skulle have haft 70.000 kroner af de uberettigede penge. Han har tidligere udtalt, at det ikke var ham, der dikterede procentsatsen. (Foto: Ina Fassbender © Scanpix Denmark)

    I den måske mest spektakulære corona-svindelsag blev en 41-årig revisor i februar idømt fire års fængsel og en bøde på lidt over fire millioner kroner.

    Anklageren havde forlangt fem års fængsel.

    Revisoren erkendte, at han havde udarbejdet ansøgninger for to selskaber, der søgte lønkompensation til 26 ansatte for næsten 1,5 million kroner.

    Ifølge Ritzau arbejdede han dog ikke alene, og fire andre blev også sigtet. To af dem har forbindelse til rockermiljøet, hvor en er tidligere medlem af Bandidos.

    Revisoren skulle blot have haft 70.000 kroner af det planlagte udbytte.

    - Det var nogle andre, som dikterede procentsatsen, udtalte han fra vidneskranken.

    Da revisoren blev spurgt til, hvorfor han begav sig ud i den slags svindel, svarede han:

    - Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg ikke havde noget valg, skrev Ritzau.

    Siden hen er alle fire mænd blevet dømt, mens to af dem har anket. Deres sager er endnu ikke endeligt afgjort.

    Svindlen skulle være fordelt på et selskab og fire foreninger. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

    I mange af sagerne skyldes svindlen især, at den dømte har fået lønkompensation til ansatte, der ikke har eksisteret.

    Og det er også tilfældet i en tredje sag fra København.

    En 57-årig mandlig kontanthjælpsmodtager havde brugt falske ansættelseskontrakter og givet vildledende oplysninger om virksomhedens omsætning og aflyste arrangementer.

    Han havde søgt lønkompensation til i alt 17 forskellige medarbejdere og fik udbetalt mere end 1,6 millioner kroner.

    Manden blev idømt tre år og seks måneders fængsel i november sidste år. Derudover skal han betale en bøde på 2,8 millioner kroner, skrev Ritzau.

    Han har siden anket, og fængselsstraffen forblev den samme i Østre Landsret. Bøden blev dog hævet til 3,4 millioner kroner.

    Efterfølgende har Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til, at den 57-årige mand kan få sin sag for Højesteret til marts, oplyser hans forsvarsdavokat, Henrik Stagetorn.

    Her vil retten ikke skulle afgøre om manden er skyldig, men udelukkende vurdere by- og landsrettens brug af den skærpede coronaparagraf.

  3. 36 min. siden

    I Afghanistan må fængslede narkomaner spise græs for at overleve

    (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

    Vi advarer om, at artiklen indeholder billeder, som kan virke voldsomme.

    Forhutlede fanger sidder forsamlet på gulvet. Der er hundredvis af dem, flere tydeligt udsultede og afkræftede. Synet vækker minder om en koncentrationslejr - men faktisk er det et hospital i Afghanistans hovedstad, Kabul.

    Og det er proppet til randen med patienter. Eller rettere fanger, for hospitalet er reelt et fængsel, hver og én af dem stofmisbrugere, der er faldet for Talibans strikse lov og orden-politik, siden bevægelsen tog magten i Afghanistan i august sidste år.

    En af dem er Abdul, der blev arresteret af Taliban, fordi han tog stoffer.

    Han og andre fanger fortæller, at Taliban ikke bare anholder og fængsler, men også henretter stofmisbrugere. Det skete blandt andet i det første fængsel, hvor han blev anbragt efter sin anholdelse.

    - Taliban har dræbt otte af vores venner. De har ikke givet os noget mad i to dage, siger Abdul, da DR's korrespondent, Philip Khokhar, møder ham i fængslet.

    Abdul er en af de mange tusinder mænd, der er blevet anholdt og sendt til afvænning, siden Taliban tog magten i Afghanistan i august sidste år. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

    For værst af alt er manglen på mad og den allestedsværende sult. Den er tydelig at se i ansigterne på fængslets indsatte, i deres hule kinder og blanke øjne. Og den driver dem til desperate handlinger, fortæller Abul og hans medfanger.

    - Folk spiste katte i haven i går, de spiste katte på grund af manglen på mad.

    De indsatte fortæller, at der hver nat er nogen, der dør af sult i fængslet. De beretter endda også om kannibalisme.

    - Der var nogle, der spiste en død mands krop, fordi der ikke er noget mad.

    De mange mænd venter på at få mad. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

    Da DR Nyheder besøger fængslet venter Abdul og mange hundrede andre på at få mad.

    De mange fanger sidder forsamlet på gulvet langs væggen i et bart rum. I dag er de nemlig blandt de heldige, der får lov at spise.

    Men selvom mændene får en anelse at spise, så er der ingen tvivl om, at de er underernærede. Efter frokosten er der flere af de indsatte, der spiser græs for at fylde maven.

    - Hvad skal vi gøre? Vores maver gør ondt på grund af manglen på mad, vi kan ikke engang sove, fordi vi er så sultne, fortæller en af de indsatte, som må se sig nødsaget til at spise græs.

    Fængslets indsatte er desperate efter at slippe for sulten, som giver mavesmerter og søvnløshed, fortæller de, da DR's Philip Khokhar møder dem. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

    Den hårde kurs overfor Afghanistans stofmisbrugere er en del af det lov og orden-løfte, som Taliban har givet afghanerne, da de tog magten i landet. Men det er svært for bevægelsen at føre de politiske ambitioner ud i livet på grund af den økonomiske situation i landet.

    Siden bevægelsen indtog Kabul og vippede regeringen af pinden i midten af august sidste år, er udlandets økonomiske bistand nemlig stoppet. Afghanistans økonomi, som er dybt afhængig af udenlandsk støtte, er nu i frit fald.

    Men symbolpolitik som masseanholdelser af narkomaner og stofmisbrugere er gratis. Det går kun udover én gruppe – nemlig de mennesker, der bliver fængslet og indlagt til såkaldt afvænning.

    Narkomaner på gaden i den centrale del af Afghanistans hovedstad, Kabul. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

    Der er dog stadig masser af stofmisbrugere at finde på gaden i centrum af den afghanske hovedstad.

    - Vi bliver behandlet som kriminelle. Ingen ser os som syge. Taliban undertrykker, tæver og dræber stofmisbrugere, fortæller én af dem, da DR møder ham på gaden i Kabul.

    Det paradoksale er, at Taliban i årevis selv har tjent penge på netop de afghanske stofmisbrugere, blandt andet gennem opiumsproduktion i landområderne. Valmuerne har blandt andet været med til at medfinansiere Talebans sejr over Vesten.

    En afghansk bonde passer sin valmuemark. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

    Dem, der arbejder og leder i fængslet i Kabul, blev ansat af den tidligere regering, som blev afsat ved Talibans magtovertagelse.

    De anerkender, at der ikke er nok mad til at brødføde de mange indsatte, men er samtidig magtesløse overfor krisen. Det fortæller chefen for hospitalet, hvor de mange narkomaner er fængslet, Mohammad Zahir Soltani.

    - Efter det tidligere styre blev væltet, har vores hospital, som er designet til at rumme 1.000 senge, næsten 3.000 stofmisbrugere i behandling, siger Mohammad Zahir Soltani.

    Flere af fængslets indsatte er som denne mand stærkt afkræftede og udhungrede på grund af manglen på mad. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

    Men behandling er et stort ord for det, som de indsatte bliver udsat for. For Taliban kommer konstant med flere fanger, men ingen penge til mad eller reel behandling.

    De ansatte selv har ikke fået løn siden i sommer, fortæller Mohammad Zahir Soltani til DR Nyheder.

    Trods den hårde kurs over for de fængslede mænd i Kabul, betragter Taliban ikke stofmisbrugerne som kriminelle.

    - De her mennesker er virkelig ynkværdige, de er syge, men de er ikke kriminelle, siger talsperson for det afghangske indenrigsministerium, Qari Saeed Khosti, under et pressemøde i fængslet.

    Mens DR Nyheder er på besøg i fængslet med Talibans tilladelse, afholder topledere fra bevægelsen en hasteindkaldt pressekonference om deres kampagne imod stofmisbrug. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

    Taliban lover også, at de indsatte i Kabul vil få mere mad i fremtiden. De har dog ikke megen forståelse for situationens alvor, da DR’s Philip Khokhar beskriver den sult, som fangerne oplever.

    - Fangerne fortæller, at de sulter, og at folk dør herinde, fordi der ikke er mad nok. Hvordan kan det være, at der er så mange fanger og så lidt mad - i så lang tid?

    - Det er ikke et faktum, for de her mennesker er syge og ved ikke, hvad de siger, lyder svaret fra Hasibullah Ahmadi, chef for Talebans anti-narkotika kontor.

    Du kan se meget mere fra Philip Khokhars besøg på fængslet i Kabul i 21 Søndag på DR1 eller DRTV.

  4. 40 min. siden

    Udenrigsministeren havde millioner med til Ukraines militær: 'Dem, der kæmper her, kæmper for vores allesammens frihed'

    Udenrigsminister Jeppe Kofod besøger Pisky i det østlige Ukraine og går rundt i den ødelagte landsby, 500 meter fra kontaktlinjen, søndag den 16. januar 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Europa er ikke sikkert, før Ukraine er sikkert.

    Sådan lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som i dag har besøgt det ukrainske militærs frontlinje i det østlige Ukraine.

    Her lovede han blandt andet støtte til "landets modstandsdygtighed".

    - Det, der foregår her, påvirker os. Så de ukrainere, der kæmper en kamp for deres egen frihed, de kæmper i virkeligheden også en kamp for vores allesammens frihed, siger Jeppe Kofod til DR Nyheder.

    Med på turen havde udenrigsministeren også meldingen om øget støtte til Ukraines forsvar i form af et stabiliseringsprogram på 80 millioner kroner, som blandt andet skal medvirke til at hjælpe Ukraine med at opbygge deres forsvarssituation.

    Ud over de 80 millioner bidrager Forsvarsministeriet med yderligere 84 millioner i støtte til Ukraine. Det meddelte Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse tidligere i dag.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod besøger Pisky i det østlige Ukraine og går rundt i den ødelagte landsby, 500 meter fra kontaktlinjen, lørdag søndag den 16. januar 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Rusland har i den seneste tid opmarcheret omkring 100.000 styrker tæt ved grænsen til Ukraine. I byen Pisky i Donetsk-regionen mødte Kofod i dag nogle af de mange ukrainske soldater, der står klar til kamp, hvis den store nabo skulle angribe.

    Og ministeren mener ikke, at det kan opfattes som en provokation, at han som minister i et Nato-land besøger frontlinjen.

    - Nej, det ville være helt urimeligt. Det er Rusland, der truer folkeretten og truer med at invadere et andet land. Det her viser, at vi står sammen, dem, som kæmper for anstændighed og frihed, og for at Ukraine og ethvert andet europæisk land skal have ret til at leve uden den form for intimidering, som man ser fra Rusland, siger han.

    For Ukraine har besøget stor betydning, fortæller brigadegeneral Anatolij Sjevtjenko, som ledsagede den danske minister under hans besøg i den østlige del af landet.

    - Det vigtigste ved det her besøg er, at vi forstår, at det europæiske samfund, i dette tilfælde repræsenteret af Danmark, støtter os, og at de forstår de problemer, Europa kan få i form af en russisk aggression, siger han.

    Det fortæller også Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent, som var til stede under udenrigsministerens besøg tidligere i dag.

    - For de almindelige soldater tror jeg, at det mest er den solidaritet, man føler, Europa og Danmark har. Og når man går et trin op på generalniveau, tror jeg, man er enormt taknemmelig for også den strategiske betydning - at man ikke kun politisk, men også økonomisk yder Ukraine hjælp, siger hun.

    Den verserende konflikt med Rusland er det helt store samtaleemne i Ukraine, fortæller Matilde Kimer. Men i det østlige Ukraine tager befolkningen det stadig relativt roligt - situationen taget i betragtning.

    - Man tror simpelthen på, at fornuften vil sejre. Men spørger man de soldater og generaler, de er udstationeret herude, så er de overbeviste om, at den nogenlunde stilhed, vi ser ved fronten nu, er stilhed før stormen, siger hun.

  5. I dag kl. 20:19

    Tysk domstol stopper arbejde på Femern-tunnelen

    En tysk domstol har sat en midlertidig stopper for dele af gravearbejdet i den tyske ende af Femern-forbindelsen.

    Det skriver Flensborg Avis.

    Det er Tysklands øverste domstol i administrative spørgsmål, Bundesverwaltungsgericht i Leipzig, som har truffet afgørelsen.

    Domstolen har ifølge avisen Schleswig-Holsteinische Zeitungsverlag (SHZ) fulgt en klage fra en borgergruppe over forbindelsen.

    Borgergruppen søgte torsdag om at få gravearbejdet ved en række fredede rev på linjeføringen midlertidigt stoppet, indtil en domstol vil have taget stilling til en begæring fra gruppen om cirka tre måneder.

    Det er denne ansøgning, som domstolen har godkendt.

    Afgørelsen betyder, at der indtil videre ikke må graves ved revene.

  6. I dag kl. 19:46

    Ungarn holder sig inde i EM-varmen efter vildt drama

    Dominik Máthé scorede kampens sidste mål. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    Det blev først afgjort til allersidst, da Ungarn vandt med 31-30 over Portugal ved EM i håndbold.

    Med få sekunder igen scorede Dominik Máthé det afgørende mål og fik de 20.000 tilskuere til at bryde ud i vild jubel på hjemmebanen i Ungarn.

    Med sejren har Ungarn fortsat fine muligheder for at gå videre til mellemrunden ved EM, selvom de tabte deres første kamp ved slutrunden til Holland.

  7. I dag kl. 19:34

    Zoologiske haver: Besøgstal på første genåbningsdag har været over forventning

    I dag har landets zoologiske haver igen kunnet lukke dørene op for publikum, efter at have været lukket ned som en del af Folketingets forsøg på at bremse coronasmitten.

    Og både i Aalborg, Odense og København dukkede der flere op end forventet, skriver Ritzau, der har talt med de zoologiske haver.

    - Vi har haft 800 gæster, og det er meget godt, når man tænker på, hvor dårligt vejret har været, siger Henrik Vesterskov Johansen, administrerende direktør i Aalborg Zoo, til Ritzau.

    Bjarne Klausen, administrerende direktør i Odense Zoo, melder om "et pænt fremmøde".

    Hos Københavns Zoo har man heller ikke oplevet, at gæsterne er blevet skræmt af krav om mundbind, lyder det.

  8. I dag kl. 18:43

    Joe Biden kalder gidseltagning i synagoge for 'terrorhandling'

    Gidseltagningen i en synagoge i Texas i går var en "terrorhandling".

    Det siger USA's præsident, Joe Biden, ifølge Reuters.

    Han tilføjer, at der endnu ikke er nok information om, hvorfor manden tog gidsler i synagogen i byen Colleyville, Texas.

    Præsidenten uddyber ikke, hvorfor han anser gidseltagningen som en terrorhandling, skriver Ritzau.

    FBI har nu identificeret manden bag terrorhandlingen som den 44-årige britiske statsborger Malik Faisal Akram, skriver BBC. Akram er afgået ved døden, mens det ikke umiddelbart står klart hvordan.

    Alle fire personer, der blev taget som gidsler, slap fri i live.

  9. I dag kl. 18:32

    To mænd skal i fængsel for at hugge en andens lillefinger af

    Der er i dag ved Retten i Horsens blevet afsagt dom i en sag om grov vold, der endte med en afhugget lillefinger.

    I sagen har to mænd på henholdsvis 27 og 35 år været tiltalt.

    Mens den 27-årige er endt med at få fem års fængsel, så har den 35-årige fået to års fængsel. Det skriver Ritzau.

    Horsens Folkeblad har tidligere beskrevet den voldsomme sag, der altså endte med at koste en lillefinger. Sagen fandt sted i Horsens i sommeren 2020.

    I sagen havde de to tiltalte mænd udsat en dengang 41-årig mand for grov vold ved blandt andet at hugge hans lillefinger af med en økse.

  10. I dag kl. 18:00

    Bombe fra den spanske borgerkrig fundet, efter mand husker angreb fra sin barndom

    • En bombe fra den spanske borgerkrig er blevet deaktiveret i det nordøstlige Spanien. Sådan så det ud, da den blev sprængt af bomberyddere. (Foto: CIVIL GUARD-SPANISH INTERIOR MIN © Ritzau Scanpix)
    • Et billede af bomben, inden den blev detoneret. Bomberyddere sprængte bomben den 10. januar, men operationen er først blevet offentliggjort i dag. (Foto: CIVIL GUARD-SPANISH INTERIOR MIN © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Spansk politi har deaktiveret en bombe fra den spanske borgerkrig i det nordøstlige Spanien, beretter Reuters.

    Aktionen fandt sted, efter en mand fortalte at kunne huske, at et fascistisk bombefly havde kastet bomben i kommunen Maella i Zaragoza, hvor han boede som barn for mere end 80 år siden.

    Men bomben eksploderede aldrig, mindedes manden.

    Således blev et byggeprojekt på stedet sat på hold, så man med metaldetektorer kunne finde frem til den 50 kilo tunge bombe.

    Bomben blev i sin tid kastet af det italienske luftvåben, der støttede general Francisco Francos nationalistiske styrker under krigen i 1936-1939.

  11. I dag kl. 17:20

    436 virksomheder er politianmeldt for svindel med coronastøtte

    Nye tal fra bagmandspolitiet viser, at 436 virksomheder lige nu efterforskes af politiet for svindel med coronastøttemidler efter at være blevet anmeldt af myndighederne.

    Tre ud af fire sager findes på Sjælland, fremgår det af tallene.

    Der er anmeldt sager for i alt 208 millioner kroner ud af de næsten 50 milliarder kroner, der er udbetalt til danske virksomheder i hjælpepakker.

  12. I dag kl. 16:56

    'Alle er trætte af mudderkast' - men mudderet fløj mellem formandskandidaterne i Dansk Folkeparti

    Morten Messerschmidt er favorit til at blive ny formand for Dansk Folkeparti. For første gang mødtes han med sine tre modkandidater. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Den påtagede høflige stemning og lidt anstrengte atmosfære med falske grin blandt de fire formandskandidater hos Dansk Folkeparti holdt knap et kvarter.

    Præcis så lang tid tog det Erik Høgh-Sørensen, Martin Henriksen, Merete Dea Larsen og Morten Messerschmidt i en rækkefølge bestemt ved lodtrækning at fortælle hvorfor, de vil stå i spidsen for partiet.

    Da den egentlige debat går i gang, må moderator Hans Engel indtil flere gange bryde ind i mundhuggeriet mellem kandidaterne og sige "rolig nu", "tag det nu roligt" eller "ro på nu".

    På et videolink fra et DF-blåt oplyst TV-studie i København kulminerer det, der ikke bare har været en beskidt men en møgbeskidt valgkamp, i en to timer lang debat søndag eftermiddag.

    Der er en uge til, at Dansk Folkeparti skal vælge en ny formand. For første gang står de fire kandidater i samme rum bag firkantede, lysegrå pulte med et DF-logo og debatanternes navne på.

    En lampe projekterer ordet 'Formandsdebatten' ned på gulvet mellem dem, og cirka 3.000 seere følger med.

    Det er egentlig ikke fordi, at de fire fremstår så uenige, så det gør noget, om de emner, der bliver bragt til torvs via spørgsmål fra Dansk Folkepartis medlemmer. Alligevel fyger de spydige kommentarer frem og tilbage fra start til slut.

    - Når vi står i den situation, vi står i, så er det jo fordi, at det der med at danne fraktioner og alliancer går hele vejen op til partitoppen, og det bliver vi simpelthen nødt til at indse, siger Martin Henriksen.

    Morten Messerschmidt nikker, og det får Martin Henriksen til at afbryde sig selv.

    - Hvis ikke man indser det og står ved det - står ved sit eget ansvar - lad dog være med at nikke, når jeg taler. Messerschmidt, du har også en del af ansvaret. Du har undergravet den nuværende formand, siger Martin Henriksen.

    - Det passer simpelthen ikke, lyder det fra Morten Messerschmidt.

    - Det må du tage på dig, holder Martin Henriksen fast.

    - Men det passer ikke, siger Morten Messerschmidt.

    De to har begge gjort det klart, at de finder en strammere disciplin helt afgørende for et nyt, velfungerende Dansk Folkeparti.

    - Jeg tror, alle er trætte af mudderkast, siger Morten Messerschmidt og fortsætter:

    - Men én ting er vigtig at gøre sig klart: At man ikke forveksler kritik med illoyalitet.

    Ingen i lokalet - eller bag skærmene - er i tvivl om, at han mener, at Martin Henriksen er netop illoyal.

    Et af de spørgsmål, der i løbet af debatten får de fire formandskandidater til at læne sig frem over deres pult, er spørgsmålet om, hvorvidt det betyder noget, om en ny formand sidder i

    Folketinget.

    Man stikker folk blår i øjnene, hvis man siger, at det ikke betyder noget.
    Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti og kandidat til formandsposten

    - Man stikker folk blår i øjnene, hvis man siger, at det ikke betyder noget. Hvem vil I så sende i debat med Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann (V), når I ikke selv kan være der? Spørger Morten Messerschmidt.

    - Det synes jeg, I skylder folk et svar på!

    Han er den eneste af de fire, der er valgt til Folketinget, men både Merete Dea Larsen, Erik Høgh-Sørensen og Martin Henriksen forsikrer, at de da har gjort sig overvejelser om, hvordan det kan gribes an.

    - Det mener jeg sagtens, at man kan, siger Merete Dea Larsen.

    • Merete Dea Larsen er - udover at være formandskandidat - medlem af byrådet i Roskilde. Hun har også tidligere været medlem af Folketinget. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Morten Messerschmidt får mikrofon på forud for debatten. Han er allerede udråbt til favorit, men har værget sig mod en debat med udfordrerne. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Martin Henriksen blev ikke valgt til Folketinget ved sidste valg, men han sidder i byrådet for Dansk Folkeparti i Stevns Kommune. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Erik Høgh-Sørensen er med hans egne ord fra debatten 'underdog' i formandskampen. Han sidder i dag i byrådet i Hjørring Kommune. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Og Morten Messerschmidt har heller ikke sit på det tørre, når det kommer til stykket, mener Martin Henriksen.

    - Du er da nødt til at forholde dig til, at du muligvis ikke selv kan være til stede, udbryder han og henviser til den verserende sag om svindel med EU-midler, som Morten Messerschmidt har hængende over hovedet.

    Morten Messerschmidt skylder selv et svar, må man forstå.

    - Hvis man stemmer på mig som formand, får man mig som formand. Hvis man stemmer på Merete, får man Merete som formand. Hvis man stemmer på dig, så får man Kofod, siger Martin Henriksen.

    Netop af hensyn til den uafklarede Meld- og Feldsag stiller Morten Messerschmidt op i et parløb med europaparlamentariker Peter Kofod, der skal kunne tage over, hvis det skulle blive nødvendigt.

    Sagt på en anden måde: Han sidder heller ikke i Folketinget.

    Det er første gang, at Dansk Folkeparti skal vælge en formand mellem flere kandidater.

    Da Kristian Thulesen Dahl tog over efter partistifter Pia Kjærsgaard, var ingen i tvivl om arvefølgen, men nu står partiet i en splittelse, der synes nærmest afgrundsdyb.

    Uanset hvem af de fire aspiranter, der ender med at blive den næste formand for Dansk Folkeparti, venter der en opgave i at samle partiet igen.

    - Jeg tror ikke, at der er nogle vælgere, der vil stemme på et parti, der er i konflikt med sig selv, erkender Morten Messerschmidt.

    Men genrejsningen af partiet starter med at genfinde selvforståelsen og selve partiets identitet, mener Merete Dea Larsen.

    Nu er vi blevet et parti, som ikke kan tåle at høre sandheden om os selv.
    Martin Henriksen, formandskandidat i Dansk Folkeparti

    - Splittelsen har jo stået på i årevis, og det er det, der er problemet. Rigtig mange frustrationer kommer i udbrud i den her valgkamp, siger Merete Dea Larsen.

    Martin Henriksen stemmer i.

    - Der var en gang, at DF var et parti, som gik ind og sagde sandheden, som ingen andre ville sige, fordi der var et behjov for, at det blev sagt. Nu er vi blevet et parti, som ikke kan tåle at høre sandheden om os selv, siger han.

    Det er ikke kun et internt problem, påpeger Erik Høgh-Sørensen, der deler analysen.

    - Vælgerne har mistet pejling af, hvad Dansk Folkeparti mener, siger han.

    Om det er socialpolitikken, EU-modstanden eller udlændingepolitikken, der skal vægte højest i en version 2.0 af Dansk Folkeparti, ser de fire kandidater lidt mere forskelligt på.

    Til gengæld synes der at være en enighed om en ny strategi, når det gælder orienteringen i det politiske spektrum.

    For læringen af, at Dansk Folkeparti ikke gik i regering efter kanon-valget i 2015, er, at partiet til enhver tid skal søge indflydselse - uanset hvor den byder sig.

    - Jeg vil i udgangspunktet pege på en blå statsminister, og nu siger jeg i udgangspunktet, siger Merete Dea Larsen.

    Moderator Hans Engel blev spurgt, hvordan splittelsen i Dansk Folkeparti er, sammenlignet med Det Konservative Folkeparti, som han var en del af i 90'erne. - Det var meget værre, sagde han. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Men på et tidspunkt, når DF har en stærk identitet igen, så skal det afgørende ikke være, om personen er rød eller blå, men hvor vi kan få mest indflydelse.

    Martin Henriksen mener faktsik ikke, at det behøver vente. Det skal være strategien allerede nu, frem mod næste valg.

    - Jeg synes, vi skal vente med at pege klart på enten den ene eller den anden. Det afgørende er, at vi peger på den statsministerkandidat, som vil give os flest indrømmelser, siger Martin Henriksen

    Morten Messerschmidt nikker.

  13. I dag kl. 16:52

    Falske adresser og forsvundne ansatte: 436 virksomheder politianmeldt for coronasvindel - indtil videre

    Det er længe siden, nogen har interesseret sig for postkassen her på adressen, der stadig er registreret som den officielle adresse for Payment Solutions Copenhagen. Postkassens ejer kender intet til virksomheden. Foto: Marlene Zøllner-Manly.

    Postkassen har for længst givet op over for presset fra de reklamer og rykkerskrivelser, som hænger tungt ud over den metalgrå kant. Der er hverken firmaskilt eller medarbejderparkering. Og på gårdspladsen står en sofa og et køleskab under åben himmel.

    Skatterådgivervirksomheden Payment Solutions Copenhagens officielle firmadomicil lugter meget lidt af selvangivelse og en del mere af proforma.

    Alligevel har firmaet fået udbetalt coronastøtte fra den danske stat. Ikke bare én gang, men fire gange. For i alt næsten 600.000 kroner. Staten har bl.a. kompenseret lønnen for ni medarbejdere, som ifølge virksomheden har været hjemsendt i seks måneder på grund af coronakrisen.

    I dag er virksomheden fra Rødovre ved København meldt til politiet for formodet coronasvindel. Bag anmeldelsen står advokat Ole Larsen, som er partner i advokatfirmaet Njord Law Firm. Han er indsat som kurator i konkursboet efter virksomheden, og han vurderer, at den er fiktiv.

    - Vi sender altid en medarbejder ud på adressen for at se, om der er drift i det her selskab. Er der et skilt på en dør, hvor man kan se, at de driver forretning? Og det var der ikke her, siger han.

    I sin rapport til Sø og Handelsretten fastslår Ole Larsen, "at det er usandsynligt, at der foretaget skatterådgivning, rådgivning og hjælp til virksomheder angående salg" på adressen.

    Det er usandsynligt, at virksomheden Payment Solution Copenhagen nogensinde har bedrevet skatterådgivning her i huset, mener advokat Ole Larsen. Heller ikke husets ejer kender noget til virksomheden. Foto: Marlene Zøllner-Manly.

    Som kurator er det hans job at gå på jagt efter pengene. Men foreløbig har han ingenting fundet. Kassen er tom. Alle bilag mangler. Årsregnskab er aldrig afleveret. Og når han følger pengesporet efter hjælpepakkepengene, stopper det brat på en privatkonto, som han ikke har adgang har til.

    - Mulighederne for at finde pengene er meget ringe. Når man ser penge, som fosser ud på den her måde, så går de steder hen, hvor vi ikke kan komme til dem, siger Ole Larsen.

    Pengene er søgt af og udbetalt til virksomhedens kvindelige direktør. Hende har Ole Larsen også prøvet at finde.

    - Ja, med lys og lygte. Men sporet ender blindt. Vi har fået at vide, at hun er udrejst til Rumænien en gang i maj 2020. Der har vi ikke mulighed for at efterspore personer.

    Der er da heller ikke mange spor at følge. Kvinden har ingen tidligere karriere som direktør i andre virksomheder og kan meget vel være en stråmandsdirektør, sat ind af andre bagmænd, mener Ole Larsen.

    Lige som kurator har DR Nyheder har forgæves forsøgt at få fat i virksomhedens direktør og ejer.

    Payment Solutions Copenhagen er langt fra alene om at være meldt til politiet for formodet coronasnyd. Nye tal fra bagmandspolitiet viser, at 436 virksomheder lige nu efterforskes af politiet efter anmeldelse fra myndighederne.

    Tre ud af fire sager findes på Sjælland. 321 af 434 politianmeldelser - svarende til 74 procent - efterforskes i politikredse øst for Storebælt.

    Topscorer er Københavns politikreds med 137 politianmeldelser efterfulgt af Københavns Vestegns politi med 69 politianmeldelser. Østjyllands Politi, som bl.a. dækker Aarhus, har kun 18 sager. På Bornholm er der bare én politianmeldelse.

    Der er anmeldt sager for i alt 208 millioner kroner - ud af de næsten 50 milliarder kroner, der er udbetalt til danske virksomheder i hjælpepakker.

    Der skulle være flere politianmeldelser på vej. For også de danske banker holder ekstra øje med hjælpepakke-snyd.

    Og der er noget at komme efter ifølge Nordeas chef for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, Anita Nedergaard.

    - Kriminelle, som har det som deres erhverv at snyde sig til penge, de kigger selvfølgelig også på, om de kan få noget ud af det, når der bliver stillet hjælpepakker til rådighed, siger hun.

    Det er myndighederne, der har pålagt bankerne opgaven med at holde øje med coronasnyd. I starten af december havde det ført til 5.447 indberetninger til bagmandspolitiet med mistanke om coronasvindel.

    Overvågning af mulig coronasvindel har ifølge Anita Nedergaard været en større opgave, som har ført til, at knap hver tolvte Nordeakunde, der har fået coronahjælp, nu er indberettet med mistanke om snyd med hjælpepakker.

    - Vi har haft en del folk involveret i det her. Det, jeg kan sige, er, at af de kunder, vi har, der har fået støtte, der har vi indberettet lige omkring otte procent, siger hun.

    Har det været for let at snyde?

    - Med den situation vi stod i som samfund, hvor det var vigtigt at få pengene ud, så måtte det være på den måde. Hovedparten af de penge, som er udbetalt, er gået til virksomheder, som havde brug for det. Og så er der en rest, som er gået til nogle kriminelle, som har udnyttet situationen, siger Anita Nedergaard.

    Få kilometer i fugleflugt fra Payment Solutions Copenhagens adresse i Rødovre står en anden postkasse. Her skulle tre af de påståede ansatte i virksomheden angiveligt have boet, da den søgte og fik lønkompensation i 2020.

    Men et simpelt tjek hos folkeregisteret, som DR Nyheder har foretaget, afslører, at ingen af dem havde adresse i Danmark på det tidspunkt. De er alle udrejst af landet til henholdsvis Rumænien, Ungarn og Storbritannien allerede i 2019 - året før hjælpepakkerne overhovedet blev introduceret i Danmark.

    Ansatte, der får lønkompensation, skal have fast arbejdssted i Danmark.

    Det er Erhvervsstyrelsen, der har udbetalt pengene til Payment Solutions Copenhagen.

    Direktør Katrine Winding ønsker ikke at udtale sig om, hvordan virksomheden konkret har haft held til at få pengene udbetalt. Men hun påpeger, at Erhvervsstyrelsen fik meget travlt, da regeringen den 29. april 2020 besluttede, at der skulle sættes turbo på udbetalingerne.

    Det skete efter, at stribevis af virksomheder efterlyste hurtige udbetalinger i en uhyre presset situation, hvor krisen truede dem på livet.

    Ni ud af ti virksomheder skulle have modtage deres penge senest 1. maj, lød beskeden fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), som lovede, at slutspurten nu blev sat ind.

    - Det betød, at den første kontrol forud for udbetalingerne ikke blev foretaget, erkender hun i dag.

    Netop den 1. maj udbetaler Erhvervsstyrelsen de første 361.633 kroner til Payment Solutions Copenhagen. Helt uden kontrol.

    Ærgrer det dig, som den der skal holde øje med det?

    - Ja, selvfølgelig ærgrer det mig, jeg synes, det er forkasteligt, at man forsøger at svindle med kompensationsordningerne, det skal der ikke være nogen tvivl om.

    Hvor stort vil du vurdere, at problemet er med virksomheder, der har forsøgt at snyde?

    - Det tør jeg ikke gisne om, men vi har foretaget 400 politianmeldelser, og det, synes jeg jo, er ganske mange.

    Tror du, det kommer højere op.

    - Ja desværre.

    I de kommende måneder bliver hundredetusinder af ansøgninger finkæmmet i forbindelse med Erhvervsstyrelsens efterkontrol. Den varslede efterkontrol er vigtig, fordi der i foråret 2020 blev skruet markant ned for en stor del af kontrollen forud for udbetalingerne af de mange milliarder hjælpepakkekroner.

    - Mit mål med efterkontrollen er, at vi får lavet en slutafregning, som sikrer, at virksomhederne får den kompensation, de er berettiget til. Hverken mere eller mindre. Og så er målet, at vi får stoppet de svindlere, der måtte være, slutter Katrine Winding.

  14. I dag kl. 16:44

    Danmark sender millionstøtte til Ukraine

    Danmark afsætter 164 millioner kroner i støtte til Ukraine.

    Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

    Støtten har til hensigt at styrke landets modstandsdygtighed og evne til at håndtere de mange følgevirkninger af den vedvarende konflikt i det østlige Ukraine, skriver ministeriet.

    Af de 164 millioner kroner bidrager Udenrigsministeriet med 80 millioner kroner og Forsvarsministeriet, som tidligere annonceret, med 84 millioner kroner.

  15. I dag kl. 16:06

    En tredje person er fængslet i drabssag i Silkeborg

    En 38-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet og sigtet for manddrab i sagen om et drab på en 54-årig mand på Langelinie i Silkeborg.

    Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    Alle tre sigtede nægter sig skyldige.

    Offeret i sagen blev fundet død i sin lejlighed i Silkeborg i mandags. I første omgang lød det fra politiet, at der var tale om et mistænkeligt dødsfald.

    På baggrund af skaderne på liget oplyste politiet tirsdag, at den 54-årige var blevet dræbt.

  16. I dag kl. 15:47

    Varslingscenter afblæser trussel om flere tsunamier i Stillehavet

    Det meddeler Stillehavets Tsunami Varslings Center, PTWC, ifølge BBC.

    Der er dog stadig risiko for stærke eller usædvanlige strømme i havet.

    Samtidig vokser bekymringen over, hvor hårdt østaten Tonga er blevet ramt.

    På en pressekonference i dag sagde den newzealandske premierminister Jacinda Ardern, at sejlbåde og store stenblokke var skyllet i land i Tongas hovedstad Nuku'alofa.

    Ifølge Ardern vil New Zealand sende et fly fra luftvåbnet til øriget for at vurdere skadernes omfang i morgen, hvis det kan gøres under forsvarlige forhold.

  17. I dag kl. 15:25

    Frisk Green er tilbage i EM-lejren efter turbulente dage: 'Det har været.. anderledes'

    Målvogteren Jannick Green fik søndag for første gang under EM lov at træne med det danske herrelandshold i håndbold.

    Han har nemlig siddet ude med coronasmitte. Lørdag fik han en negativ test, men blev alligevel sendt tilbage i karantæne, da hans CT-værdi var for høj.

    Men søndag kunne en frisk Jannick Green så endelig træde ind på træningsbanen med holdkammeraterne efter nogle specielle dage.

    - Det har været en mystisk omgang. Informationerne er gået i alle retninger, så det har været.. anderledes, siger han til DR Sporten.

    Jannick Green er blevet skiftet ind i EM-truppen, så han er klar til at spille mandagens kamp mod Nordmakedonien.

  18. I dag kl. 14:51

    Dansk stjerne sad over til træning ved EM, men 'ingen grund til bekymring', siger landstræneren

    Slovenerne var hårde ved Mathias Gidsel. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Mathias Gidsel trænede ikke med det danske landshold i håndbold søndag, fordi han havde brug for at hvile sig efter sejren over Slovenien lørdag.

    Det fortæller landstræner Nikolaj Jacobsen til DR Sporten.

    - Han er lidt ramt efter en hård kamp lørdag. Han fik mange slag i mellemgulvet mod Slovenien, og han har lidt bøvl med maven, så han får lov at hvile sig i dag.

    Men igen grund til bekymring?

    - Ikke lige nu, nej, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

  19. I dag kl. 14:15

    Danmark skifter ud i EM-truppen

    Danmark har foretaget den første udskiftning i EM-truppen.

    Fløjspilleren Johan Hansen er nemlig blevet skiftet ud med Jannick Green, der søndag trænede med landsholdet for første gang, efter han var kommet ud af coronakarantæne.

    Dermed har landstræner Nikolaj Jacobsen nu tre målmænd til rådighed resten af slutrunden.

    I alt må nationerne skifte ud seks gange i løbet af slutrunden. Der må bruges to udskiftninger i gruppespillet, to i mellemrunden og to i finalekampene.

  20. I dag kl. 14:07

    DF-formandskandidater mødes i debat

    Det sker en uge inden kampvalget om formandsposten den 23. januar. Debatten er partiet selv vært for, og Hans Engell er ordstyrer.

    De fire kandidater er Morten Messerschmidt, Martin Henriksen, Merete Dea Larsen og Erik Høgh-Sørensen.

    Messerschmidt har ellers tidligere afvist at stille op i en debat mod Henriksen. Men det sker altså i dag.

  21. I dag kl. 14:02

    26.169 er smittede med corona det seneste døgn

    Det sidste døgn er 26.169 personer registreret smittet med coronavirus. 10 personer er døde.

    Det viser tal fra Statens Serum Institut.

    Dagens smittetal er baseret på 187.175 PCR-test. Det svarer til en positivprocent på 13,98 procent.

    Samtidig stiger antallet af indlagte med covid-19 med 23 personer til 734. Heraf er 59 på intensiv og 41 får hjælp af en respirator.

    154 af dem er indlagt i psykiatrien - og er altså ikke indlagt på grund af corona.

    1.614 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

    Artiklen er rettet klokken 14.12 med tal for bekræftede tilfælde i alt og antal PCR-test.

  22. I dag kl. 13:40

    Microsoft advarer om ødelæggende cyberangreb på ukrainske computernetværk

    Microsoft advarer i en udmelding om, at de har opdaget en meget destruktiv form for malware i en lang række systemer, der tilhører ukrainske regeringsorganer og organisationer, der arbejder tæt sammen med den ukrainske regering.

    Det alvorlige angreb består blandt andet i, at gerningsmændene har plantet malware, der er forklædt som ransomware, som - hvis den aktiveres af den angribende part - kan gøre det inficerede computersystem fuldstændig ubrugeligt.

    Ransomware er normalt en type malware, som låser computeren og forhindrer dig i at tilgå den, indtil man betaler en afkrævet løsesum.

    Cyberangrebet fandt sted i fredags, og det er endnu uklart, hvem der står bag angrebet, selvom det i går kom frem, at Ukraine selv mistænker en belarusisk hackergruppe.

  23. I dag kl. 13:25

    Blå blok vil have genindført behandlingsgarantien med det samme

    Suspensionen af behandlingsgarantien gælder foreløbigt frem til 30. januar, men hvis det står til en samlet blå blok, så bør den genindføres med det samme.

    - Vi synes, det er på tide, at patienterne igen kan få deres behandlingsgaranti tilbage, så vi kan sikre, at flest muligt patienter kan blive behandlet, siger Sophie Løhde, der er politisk ordfører for Venstre.

    Før jul besluttede et flertal i Folketinget efter indstilling fra Epidemikommissionen at suspendere det såkaldte "udvidet frit sygehusvalg" i fire uger, fordi man ville sikre, at sygehusene havde frihed til at udnytte kapaciteten i sundhedsvæsenet bedst muligt.

  24. I dag kl. 13:20

    Her forlader Novak Djokovic Australien

    Den serbiske tennisspiller fik tidligere søndag beskeden om, at han ikke måtte spille Australian Open i år.

    Det skete, efter en domstol har stadfæstede inddragelsen af hans australske visum.

    Og allerede nu er Djokovic ved at forlade landet. Det kan du se på billederne herunder.

    Novak Djokovic har vundet Australian Open ni gange tidligere.

    • Novak Djokovic ses her i Melbournes lufthavn søndag. (Foto: Loren Elliott)
    • Novak Djokovic ses her i Melbournes lufthavn søndag. (Foto: Loren Elliott)
    • Novak Djokovic ses her i Melbournes lufthavn søndag. (Foto: Loren Elliott)
    1 / 3
  25. I dag kl. 12:16

    Serbiens præsident raser over Djokovic-afgørelse: 'En heksejagt'

    Tennisspilleren Novak Djokovic er søndag blevet smidt ud af Australien forud for Australian Open, da der har været bøvl og ballade omkring serberens visum, fordi han ikke er vaccineret mod coronavirus.

    Forinden er gået ti dage, hvor Djokovic ikke har været klar over, om han fik lov at forsvare sin titel ved Grand Slam-turneringen.

    Derfor gør det Serbiens præsident rasende, at afgørelsen nu ikke er faldet ud til Djokovic' fordel.

    Til mediet Russia Today siger Aleksandar Vucic.

    - De har mishandlet ham i ti dage for tage en beslutning, som de kendte fra dag ét. Det har været chikane og heksejagt mod én enkelt person. De havde et ønske om at vise, hvordan verden fungerer, og hvilke beslutninger de er i stand til at tage. Men med afgørelsen har de ydmyget både Novak Djokovic og Australien.

    - Jeg har snakket med Djokovic og fortalt ham, at vi glæder os til, at han kommer hjem. Han er altid velkommen i Serbien, lyder det fra præsidenten.

  26. I dag kl. 12:15

    En milliard vaccinedoser er fordelt globalt af Covax

    Der er nu leveret en milliard vaccinedoser gennem vaccineprogrammet Covax.

    Det skriver Ritzau.

    Covax er et internationalt vaccinesamarbejde, der skal sikre corona-vacciner til de lande, som ikke selv er i stand til at distribuere vacciner på samme måde, som vi for eksempel har været i stand til det i Danmark.

    De første modtagere af doser, der kom gennem covax-programmet, var Ghana. De modtog dem i februar sidste år. Modtagerlandet af de doser, der gjorde, at programmet rundede en milliard udleverede vacciner, var Rwanda.

    Covax blev dannet i 2020 af Verdenssundhedsorganisationen WHO, vaccinealliancen Gavi og Koalitionen for Epidemiske Beredte Fornyelser.

    Chefen for Gavi, Seth Berkley, oplyser i en video på Twitter, at 90 procent af de udleverede doser er leveret til lav- og mellemindkomstlande.

  27. I dag kl. 11:52

    Australske ministre kalder Djokovic-afgørelse 'i befolkningens interesse'

    Australiens premierminister, Scott Morrison, glæder sig over, at det sidste punktum nu er sat i Novak Djokovic' visumsag, hvor det blev afgjort, at serberen skal forlade landet. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Den australske regering mener, at sagen omkring tennisstjernen Novak Djokovic har fået den korrekte afslutning.

    Australiens stærke politik om at beskytte grænserne har skabt tryghed under pandemien.
    Alex Hawke, Australiens immigrationsminister

    Søndag besluttede tre dommere, at immigrationsminister Alex Hawke har ret til at inddrage Djokovics visum med henvisning til, at den uvaccinerede serber udgør en sundhedsrisiko for Australien.

    - Jeg byder domstolens enstemmige afgørelse i at opretholde min beslutning om at inddrage Novak Djokovics visum i henhold til immigrationsloven velkommen, siger Alex Hawke ifølge avisen The Age i en udtalelse.

    - Australiens stærke politik om at beskytte grænserne har skabt tryghed under pandemien.

    - Det har resulteret i en af verdens laveste dødsrater, bedste økonomiske genopretninger og højeste vaccinationsrater, siger ministeren.

    Også Australiens premierminister, Scott Morrison, bifalder rettens afgørelse, der betyder, at Djokovic har fået inddraget sit visum, dagen før Australian Open går i gang.

    Gennem halvanden uge har sagen fået stor bevågenhed i Australien, hvor Djokovic både har haft tilhængere og modstandere.

    Australiens premierminister, Scott Morrison, mener, at beslutningen er truffet i befolkningens interesse, og at det nu er tid til at komme videre. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    - Beslutningen blev truffet af sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager og for at opretholde ro og orden, hvilket var i befolkningens interesse, siger Scott Morrison ifølge The Age i en udtalelse.

    - Nu er det tid til at komme videre med Australian Open og nyde at se tennis hen over sommeren, siger han.

    På Jordens sydlige halvkugle er det i øjeblikket sommer.

    Novak Djokovic ankom til Australien i midten af sidste uge, efter at han havde fået medicinsk dispensation til at opholde sig i landet. Alligevel blev han nægtet indrejse i lufthavnen og sendt på et karantænehotel.

    Herefter begyndte halvanden uges juridisk kamp for at få lov til at blive i landet.

    En dommer gav undervejs serberen ret til at opholde sig i Australien, inden immigrationsministeren gik ind i sagen.

    Novak Djokovic har vundet Australian Open ni gange - blandt andet i 2019, 2020 og 2021. Med søndagens afgørelse står det klart, at grand slam-turneringen bliver uden den forsvarende mester.

    Verdensetteren er selv skuffet efter afgørelsen, der betyder, at han ikke kan stille op i Australian Open.

    - Jeg vil nu tage mig noget tid til at få ro og komme mig, før jeg kommer med yderligere kommentarer end disse, lyder det fra Djokovic til avisen The Age.

    - Jeg er utrolig skuffet over domstolens beslutning om at afvise min ansøgning om en juridisk gennemgang af ministerens beslutning om at inddrage mit visum, hvilket betyder, at jeg ikke kan blive i Australien og deltage i Australian Open.

    /ritzau/

    Djokovic på Melbourne Park i Melbourne for tre dage siden, hvor han fortsat troede på deltagelse i dette års Australian Open, han har vundet hele ni gange i sin karriere. (Foto: DIEGO FEDELE © Ritzau Scanpix)
  28. I dag kl. 19:42

    Blå blok vil genindføre behandlingsgarantien med det samme: 'Vi er et helt andet sted i forhold til corona i dag'

    Blå blok har hele tiden været imod at behandlingsgarantien blev suspenderet og mener nu, at den bør genindføres før tid. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Opdatering: Artiklen er opdateret med svar fra Sunhedsminister Magnus Heunicke (S).

    Normalt har man krav på behandling i sundhedsvæsnet højest 30 dage efter man er blevet udredt.

    Hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan overholde denne frist, har man som patient ret til at blive henvist til et privathospital i stedet.

    Men før jul besluttede et flertal i folketinget efter indstilling fra Epidemikommissionen at suspendere det såkaldte "udvidet frit sygehusvalg" i fire uger.

    Det skete, fordi man ville sikre, at sygehusene havde frihed til at udnytte kapaciteten i sundhedsvæsenet bedst muligt under det forventede øgende antal indlagte med corona i januar.

    Suspensionen af det, der også kaldes udrednings- og behandlingsgarantien, gælder foreløbigt frem til 30. januar, men hvis det står til en samlet blå blok, så bør den genindføres med det samme.

    - Vi synes, det er på tide, at patienterne igen kan få deres behandlingsgaranti tilbage, så vi kan sikre, at flest muligt patienter kan blive behandlet, siger Sophie Løhde, der er politisk ordfører for Venstre.

    Da man den 20. december besluttede at sætte behandlingsgarantien på pause, var der over 500 indlagte med corona på landets hospitaler, og i dag er der over 700.

    Alligevel mener Venstre og resten af blå blok, at det er forsvarligt at genindføre behandlingsgarantien før tid.

    - Vi er et helt andet sted i coronaepidemien i dag, og regeringen har selv taget initiativ til at der nu bliver lempet restriktioner forskellige steder i samfundet. Derfor synes vi ikke, man samtidig kan forsvare, at patienter skal vedblive med ikke at kunne komme i behandling, siger Sophie Løhde.

    Politisk ordfører for Venstre, Sophie Løhde, håber sammen med resten af blå blok at kunne presse sundhedsministeren til et genindføre behandlingsgarantien. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Men Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten, mener ikke, det er det rigtige tidspunkt at genindføre behandlingsgarantien.

    - Der er stadigvæk et stort pres på det offentlige sundhedsvæsen, og derfor er det helt afgørende, at vi sikrer, at prioriteringerne i sundhedsvæsnet foregår ud fra sundhedsfaglige kriterier og at de patienter, der har mest behov for behandling, bliver behandlet først, siger han.

    Indlæggelsestallene er ikke steget så meget, som man frygtede, da man valgte at suspendere behandlingsgarantien tilbage i december. Er det ikke et godt argument for at få behandlingsgarantien tilbage nu?

    - Nej, det synes jeg ikke, for der er stadig over 700 indlagte med corona, og der er også andre presserende opgaver som gør, at der er et kapacitetspres på sundhedsvæsnet, siger Peder Hvelplund.

    Da man suspenderede behandlingsgarantien, var det med et ønske om at give sygehusene mere frihed og fleksibilitet til at prioritere imellem patienterne og sikre, at de mest syge - heriblandt coronapatienter - blev behandlet først.

    Det har betydet, at patienter, der venter på en operation eller behandling, som ikke er akut, kan have fået udsat deres behandling op til flere gange.

    - Der er en masse patienter, som har ventet rigtig lang tid på at kunne komme i behandling og for nogens vedkommende få en operation for sygdomme, der er stærkt generende, siger Sophie Løhde.

    - Derfor synes vi, det er vigtigt, at vi får gjort noget ved de alt for lange ventelister, og der kan man bruge kapaciteten i den private del af sundhedsvæsnet.

    Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener det er for tidligt at genindføre behandlingsgarantien. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Men hos Enhedslisten kalder Peder Hvelplund den argumentation "helt skudt forbi og fuldkommen illusorisk".

    - Der opstår ikke flere ressourcer af, at behandlingen foregår på et privathospital. Det, der er afgørende, er, at vi prioriterer, hvad vi bruger ressourcerne i sundhedsvæsnet på, og der nytter det ikke noget, at man begynder at behandle patienter, som ud fra en lægefaglig betragtning har mindre behov for behandling end andre patientgrupper, siger han.

    Hvis en genindførsel af behandlingsgarantien betyder, at der bliver behov for flere ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen, så er Venstre klart til at spytte flere penge i kassen.

    - Vi synes, sundhedsvæsnet skal tilføres flere penge til også at nedbringe de alt for lange ventelister, som er skabt under coronaepidemien, siger Sophie Løhde.

    - Derudover skal vi sørge for at bruge al ledig kapacitet, og der synes vi, det er vigtigt, at patienterne også får mulighed for at blive behandlet i privat regi.

    Det er Peder Hvelplund for så vidt enig i, omend han er lidt forundret over de nye toner fra Venstre.

    - Man har i mange år kørt et effektiviseringsregime, hvor man har forventet, at man kunne få det dobbelte for et halve. Det har netop resulteret i, at vi har et sundhedsvæsen, der er presset på kapacitet, siger han.

    - Vores holdning i Enhedslisten har hele tiden været, at der er behov for investeringer i sundhedsvæsnet, og hvis Venstre pludseligt også er kommet til den erkendelse, så er det da positivt.

    Ud fra "en sundhedsfaglig vurdering" udsætter alle fem regioner i øjebliket "en lang række" planlagte operationer, og både den private og offentlige kapacitet bliver samtidig udnyttet, fastslår sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar.

    - Vi arbejder for hurtigst muligt at genindføre de normale tilstande i vores sygehusvæsen, og genindføre alle rettigheder, og det arbejde foregår i tæt dialog med regionerne, skriver han.

  29. I dag kl. 11:46

    Verdensranglistens nummer 150 får Djokovic' plads i Australien og undgår alle stjernerne

    Sådan ser Novak Djokovic' afløser ud. (Foto: JAIMI JOY © Ritzau Scanpix)

    Det bliver en forholdsvis ukendt italiener, der får lov at overtage Novak Djokovic' plads ved Australian Open.

    Salvatore Caruso er nemlig nummer 150 på verdensranglisten.

    Samtidig kan han glæde sig over, at han nok får karrierens letteste vej til at nå langt ved en Grand Slam-turnering.

    Djokovic var nemlig førsteseedet ved turneringen, og den placering i lodtrækningen overtager Caruso nu.

    I første runde skal italieneren møde serbiske Miomir Kecmanovic, som er nummer 78 på verdensranglisten.

  30. I dag kl. 11:45

    'Kan man overhovedet det?': Dronning Margrethes liv bliver til ny musical på Det Kongelige Teater

    Dronning Margrethe kan i 2023 se frem til at se sin egen livshistorie blive udfoldet som musical. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Ritzau Scanpix)

    Snart ender dronning Margrethe i kategori med navne som Whitney Houston, Tina Turner og Eva 'Evita' Peron.

    Deres liv har nemlig alle været omdrejningspunktet for en succesfuld musical, og i 2023 er det så dronningen tur. Her bliver dronning Margrethe livshistorie forvandlet til en musical, når der er premiere på forestillingen 'Margrethe'.

    Showet, der har premiere på Det Kongelige Teater i København og senere skal spille i både Odense og Aarhus, er bygget over dronning Margrethes 81 år lange liv, og skal portrættere dronningens vej gennem livet som prinsesse, dronning, mor, hustru og sågar kunstner og arkæolog.

    - Dronning Margrethe har være rigets overhoved i så mange år, at der naturligt ligger en god historie i dét, men hun gemmer også på en spændende, personlig historie, som vi også kommer til at fortælle, forklarer forfatter Thomas Høg.

    Han står sammen med dramatiker Sune Svanekier og komponisten Lasse Aagaard bag manuskriptet til den nye musical. Selv har Thomas Høg mere end 25 års erfaring som musicalforfatter og har blandt andet været med til at skrive musicalen 'Atlantis', der blev en stor succes i ind- og udland.

    Han lægger ikke skjul på, at det er en stor opgave at skulle koge dronning Margrethes begivenhedsrige liv ned til én forestilling.

    - Det er en både spændende og en smule frygtindgydende opgave - på den gode måde. Jeg og de andre har tidligere arbejdet med forestillinger, der var baseret på en virkelig historie eller en historisk person, men det er klart, det er noget andet at skabe en forestilling om en nulevende person. Det gør man ikke uden en lille smule bæven og ærbødighed.

    Arbejdet med 'Margrethe' er allerede i fuld gang, og lige nu er Thomas Høg og resten af holdet bag musicalen i gang med at udvælge de nedslagspunkter fra dronningens 81 år lange liv, som forestillingen skal bygges op omkring.

    - Der kommer selvfølgelig til at være nogle begivenheder, som folk husker og genkender, og sådan skal det være, når man fortæller om en person, der betyder så meget for så mange, siger Thomas Høg, men afviser, at forestillingen blot bliver en historisk gennemgang af dronningens liv.

    Fra højre ses Thomas Høg, Lasse Aagaard og Sune Svanekier, der sammen har skrevet og komponeret den nye musical. (Foto: Mikkel Rønow Musicals)

    - Det bliver ikke bare en reproduktion af virkeligheden, som folk allerede kender den. Vi er dramatikere, og vi har taget os den kunstneriske frihed at skabe en historie omkring de her øjeblikke. Vi har set dronningen gå ud på balkonen - men hvad gør hun før og efter? Det kan vi forsøge at fortælle, forklarer Thomas Høg.

    Hvilke øjeblikke fra dronningens liv, der er på tegnebrættet, vil Thomas Høg ikke afsløre, men den officielle pressemeddelelse om 'Margrethe' peger mod, at publikum blandt andet kommer til at opleve dronningens første møde med sin mand, prins Henrik, samt tiden omkring prinsens død mange år senere.

    Første gang jeg sad og skulle skrive en sangtekst til dronning Margrethe-rollen, tænkte jeg da: "Kan man overhovedet det her? Er det helt umuligt?"
    Thomas Høg, forfatter bag 'Margrethe'

    For holdet bag 'Margrethe' har det været vigtigt, at publikum ikke kun oplever en majestæt, men også et menneske, på scenen. Derfor kommer forestillingen også til at vise en mere personlig side af regenten.

    - Man kommer til at møde mennesket og personen Margrethe, men naturligvis i vores take og under hensyn til, at det gøres på en lødig og ordentlig måde. Det er tale om en hyldest, men omvendt har dronningen heller aldrig selv fremstillet livet og verden som et glansbillede, og det kommer vi heller ikke til, forklarer Thomas Høg.

    Udover at være med til at skrive manuskriptet til forestillingen har Thomas Høg også været med til at skrive teksterne til de nye sange, der udgør en stor del af forestillingen.

    Og selvom virkelighedens dronning Margrethe ikke er kendt som den store sanger, kommer både hun og mange af de andre velkendte karakterer i musicalforestillingen til både at danse og synge på scenen.

    - Første gang jeg sad og skulle skrive en sangtekst til dronning Margrethe-rollen, tænkte jeg da: "Kan man overhovedet det her? Er det helt umuligt?", siger Thomas Høg med et grin og fortsætter:

    - Men jeg lærte hurtigt, at det ikke er svært at skrive sange til en rolle som hende, det handler bare om at turde gøre det. Det handler om at sætte sig ind i følelserne og så turde beskrive dem - selvfølgelig med respekt for mennesket bag.

    Hvor mange sange, der er tale om, vil Thomas Høg ikke røbe, men forklarer, at der både vil være klassiske "musicalballader" at finde i forestillingen, men også sange inspireret af lyden af de forskellige tidsperioder, dronningen har levet i.

    Dronning Margrethe er blevet portrætteret et hav af gange – blandt andet af skuespiller Ulf Pilgaard – men hvem, der skal spille rollen som dronningen i 'Margrethe' i musicalen er endnu ikke blevet offentliggjort. Her ses den "ægte" dronning Margrethe i selskab med Ulf Pilgaard, da hun sidste år overraskede skuespilleren ved hans sidste optræden i 'Cirkusrevyen', hvor han har spillet med i samlet set 40 sæsoner – ofte udklædt som netop dronningen Margrethe. (Foto: KELD NAVNTOFT © Ritzau Scanpix)

    Da forestillingen følger dronningens liv fra barnsben og frem til i dag kommer i alt fire forskellige skuespillere til at spille rollen som dronning Margrethe i forskellige aldre.

    Hvem de bliver, er endnu ikke offentliggjort, men Thomas Høg medgiver, at det er en stor opgave at skulle finde de rette til at portrættere en person, som de fleste danskere har deres eget billede af.

    - Det er stort og svært, men det er heller ikke mere problematisk, end at Helen Mirren for eksempel lykkedes med det i spillefilmen 'The Queen', som hun endda vandt en Oscar for, og Netflix har også gjort det med 'The Crown'.

    'Margrethe' har premiere i den 23. juni 2023. Kongehuset er ikke involveret i arbejdet med den nye musical, men er blevet orienteret om projektet, som de ikke har modsat sig.

    Dronning Margrethe kan i år fejre sit 50-års jubilæum som regent.

    'Margrethe' har verdenspremiere på Det Kongelige Teater i København i sommeren 2023 og spiller senere i Odense og Aarhus. (Foto: Henrik Ohsten © Mikkel Rønnow Musicals)
  31. I dag kl. 11:29

    Endnu et skud på stammen er med til landsholdets træning: Green er ude af isolation

    Håndboldmålvogteren Jannick Green træner søndag med det danske landshold for første gang under EM.

    Det oplyser Dansk Håndbold Forbund på Twitter.

    Green blev kort før turneringen smittet med coronavirus, men fik lørdag lov at rejse til Ungarn for at spille EM.

    Ved ankomsten blev han dog sendt tilbage i isolation, da hans CT-værdi var for høj.

    Men nu er Jannick Green altså ude af isolation for anden gang og derfor klar til at træde ind i EM-truppen.

  32. I dag kl. 11:16

    Australske ministre glæder sig: Djokovic-afgørelse er i befolkningens interesse

    Den australske regering mener, at sagen omkring tennisstjernen Novak Djokovic har fået den korrekte afslutning.

    Det skriver Ritzau.

    Både premierministeren og immigrationsministeren bifalder rettens endelige afgørelse om at tage Novak Djokovic' australske visum fra ham, dagen før tennistuneringen Australian Open går i gang.

    - Beslutningen blev truffet af sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager og for at opretholde ro og orden, hvilket var i befolkningens interesse, siger Scott Morrison ifølge The Age i en udtalelse.

  33. I dag kl. 10:21

    Dronningen hyldes i musical med nedslag fra hendes liv

    En musical, der får premiere i sommeren 2023 og hedder "Margrethe", skal fortælle historien om dronning Margrethes liv.

    Musicalen kommer til at indeholde nedslag fra hele dronningens liv. Lige fra hun fødes i 1940 til nu - hvor hun kan fejre 50 år på tronen.

    Det skriver teaterselskabet Mikkel Rønnow Musicals i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

    - Dette er historien om et menneske og en dronning, hvor pligten altid vil komme i første række, lyder det i pressemeddelelsen.

    Dronning Margrethe skal spilles af fire forskellige skuespillere i forskellige aldre, og det vides endnu ikke, hvem de er.

  34. I dag kl. 10:09

    Betjente rykkede ud til anmeldelse om livløs mand og blev overfaldet: 'Formentlig noget, der er sket i fuldskab'

    Fire personer bliver søndag stillet for en dommer ved Retten i Glostrup, hvor de sigtes for at have overfaldet to politifolk.

    - Ifølge sigtelsen rykker politiet ud til en anmeldelse om en livløs mand. Da man kommer derud, bliver betjentene overfaldet af manden og tre andre, fortæller anklager David Haahr fra Københavns Vestegns Politi.

    De fire anholdte kommer fra Polen, og der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at det var planlagt.

    - Det er formentlig noget, der er sket i fuldskab, siger han.

    Ifølge sigtelsen har gerningsmændene overfaldet politifolkene med blandt andet slag, og det lykkedes dem at fravriste den ene betjent hans peberspray, som de efterfølgende brugte.

    De bliver fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling her til formiddag.

  35. I dag kl. 09:45

    Tusindvis af børn søgte råd om ensomhed og selvskade i 2021

    Hos Børnetelefonen har de frivillige rådgivere haft rekordmange samtaler i 2021.

    Det oplyser Børns Vilkår, der står bag Børnetelefonen, i en pressemeddelelse.

    Rekorden skyldes især, at tjenesten har været i stand til at besvare flere henvendelser. I november blev tjenesten døgnåben, og flere frivillige er kommet til, siden det i dag i højere grad er muligt at rådgive hjemmefra.

    Der ses særligt en stigning i andelen af samtaler om ensomhed og selvskade, viser tallene fra Børns Vilkår.

    I 2020 handlede 20,8 procent af samtalerne om psykisk mistrivsel, hvilket er steget til 22,8 procent i 2021.

    Har du problemer, du gerne vil tale med en voksen om, så kan du ringe på 116 111.

  36. I dag kl. 09:33

    I dag udløber coronapasset for mange

    Måske er det en god idé at tjekke coronapasset en ekstra gang, inden du vælter dig i de genåbnede muligheder i dag.

    Samtidig med at kulturlivet åbner, så udløber mange coronapas nemlig.

    Det sker, fordi nye regler, der forkorter passets gyldighed, træder i kraft i dag.

    • Passet er nu kun gyldigt i fem måneder, hvis du er tidligere smittet, eller kun har fået to stik.

    • Et negativt testsvar fra en PCR-test gælder 72 timer fra prøvetagningstidspunktet. For en lyntest er det 48 timer.

    • Hvis man har fået tredje vaccine mod corona, udløber passet ikke, da myndighederne endnu ikke har besluttet, om der skal være en udløbsdato for folk med booster-stikket.

    • Er du under 18 udløber passet ikke, hvis du har fået to stik. Det gør det til gengæld, hvis du fylder 18, og det er fem måneder siden, du fik andet stik.

  37. I dag kl. 09:13

    I dag ophører en række restriktioner: Nu kan vi gå på museer og i biografen igen

    Rettelse: Det har tidligere fremgået, at forsamlingshuse genåbner. Det gør de ikke. De er - indtil videre - lukket til 31. januar.

    Fra i dag er det igen muligt at vende tilbage til eller starte sit højskoleophold, tage en tur i zoo eller tivoli og på museum.

    Og så kan vi igen - dog med et forsamlingsloft - komme i teatret og i biografen.

    I dag ophører nemlig en række af de restriktioner, der indtil nu har gjort, at ovennævnte steder har skulle holde lukket.

  38. I dag kl. 08:54

    Influenzasæsonen tegner til at blive den mildeste i flere år

    En hård influenzasæson kombineret med corona ville kunne skabe "den perfekte storm" i sundhedsvæsenet.

    Sådan lød advarslen fra sundhedsminister Magnus Heunicke tilbage i september.

    Men det ser ud til, at der ikke er grund til bekymring.

    For influenzaen ligger fortsat på det laveste niveau, man har set i flere år.

    - Normalt begynder influenzaen at sprede sig i samfundet i løbet af december, og så ved årsskiftet begynder det at tage fart. Men stigningen er ikke kommet endnu. Vi ligger stadig meget lavt, siger Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge hos Statens Serum Institut (SSI).

    Han peger på, at de fortsatte restriktioner, det øgede fokus på hygiejne og vaccinetilslutningen har haft indflydelse.

    SSI understreger dog, at det er for tidligt helt at afblæse influenzasæsonen, fordi vinteren ikke er forbi.

  39. I dag kl. 08:53

    Djokovic er 'ekstremt skuffet over dommen'

    Djokovic får ikke mulighed for at vinde sin 10. titel ved Australian Open denne gang.

    En lokal domstol har stadfæstet inddragelsen af tennisspillerens australske visum søndag morgen. Den serbiske verdensetter er efterfølgende kommet med en skriftlig udtalelse.

    Det skriver The Guardian og ABC News.

    - Jeg vil nu tage mig noget tid til at slappe af og samle mig, før jeg kommer med yderligere kommentarer. Jeg er meget skuffet over dommen, skriver Djokovic.

    - Jeg respekterer domstolens afgørelse, og jeg vil samarbejde med de relevante autoriteter i forbindelse med min udrejse fra landet.

    Australian Open begynder natten til mandag og varer til og med den 30. januar.

  40. I dag kl. 08:20

    Udenrigsminister Jeppe Kofod besøger fronten i Ukraine

    I denne weekend er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i Ukraine for at vise sin støtte til landet, der synes tættere på en optrapning af konflikten med Rusland end nogensinde.

    Han skal besøge fronten og repræsentanter fra den ukrainske hær.

    - Det er den mest alvorlige situation i nyere tid. Europa er ikke sikker, hvis Ukraine ikke er sikker. Derfor er jeg taget til Ukraine for at vise min solidaritet og min støtte i den her helt vanvittige situation for dem, hvor der er en reel trussel om krig, siger Jeppe Kofod til Ritzau.

    Tidligere på weekenden var der amerikanske forlydender om, at russerne pønser på at udføre et såkaldt false flag-angreb, hvor russiske soldater udgiver sig for at være ukrainere og angriber russiske mål.

  41. I dag kl. 07:59

    Novak Djokovic kan ikke deltage i Australian Open

    Novak Djokovic får inddraget sit visum og må rejse hjem, dagen før Australian Open går i gang. (Foto: PAUL CROCK © Ritzau Scanpix)

    Tennisspilleren Novak Djokovic kan ikke deltage i Australian Open, efter at en domstol har stadfæstet inddragelsen af hans australske visum.

    Det skriver Reuters og AP.

    Høringen begyndte sent lørdag aften dansk tid.

    Den enstemmige afgørelse betyder, at Djokovic mister sit visum og skal forlade Australien. En udvisning inkluderer som regel også en karantæne på tre år for indrejse til landet.

    Serberens visum blev oprindeligt annulleret den 6. januar ved ankomsten til Melbourne. Grænsekontrollen vurderede, at verdensetteren ikke havde styr på det nødvendige papirarbejde for at få lov til at rejse ind uden at være vaccineret.

  42. I dag kl. 07:49

    Dagens vejr: Aftenen bringer vindstød af stormstyrke, men dagen bliver mere mild

    Drømmer man om en søndagsspadseretur med mulighed for at lufte sine nye solbriller i den lavthængende sol, så skal man tøve en kende.

    Dagen starter nemlig skyet med regn af og til, men når vi kommer til eftermiddagen, så klarer det op mod nordvest.

    Temperaturerne ligger mellem tre og syv grader. Vinden er de fleste steder ikke noget at berette om, men når vi når aftenen, tiltager vinden og sætter virkelighed bag ordene, som Erik Bertelsen skrev: Blæsten går frisk over Limfjordens vande.

    Den kommer til at sætte liv i både natur og mennesker med frisk vind til kuling fra vest og nordvest, stedvis med vindstød af stormstyrke.

    Den kraftige blæst varer ved hele natten og aftager først i løbet af mandag.

  43. I dag kl. 07:26

    Tidligere senator er anholdt for drabet på Haitis præsident

    Efter seks måneder på flugt er en tidligere senator i Haiti blevet anholdt i forbindelse med drabet på landets præsident.

    Det oplyser jamaicansk politi lørdag lokal tid, skriver Reuters.

    Ekssenatoren, der blev anholdt på Jamaica, har været eftersøgt siden drabet på præsident Jovenel Moïse den 7. juli sidste år.

    Anholdelsen skete i samarbejde med internationalt politi og efter efterforskning på tværs af landegrænser.

    Moïse, der var en upopulær præsident i Haiti, blev dræbt, og hans kone blev alvorligt såret, da en gruppe på omkring mænd bragede ind i præsidentboligen og skød dem.

    Mere end 40 mennesker, herunder flere colombianere og nogle amerikanere af haitisk oprindelse er blevet anholdt i forbindelse med attentatet, skriver Ritzau.

    Drabet på præsidenten forværrede en i forvejen anspændt politisk situation i Haiti.

  44. I dag kl. 07:00

    Løkke lancerer sit parti med ny hjemmeside

    Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, har nu fået sig en hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse om partiets grundtanker og se medlemmerne af partiets storkredse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, er gået i luften med en hjemmeside.

    Af den fremgår det blandt andet, hvilke medlemmer de forskellige storkredse rundt om i landet har. Blandt dem er der ikke umiddelbart nogen kendte navne eller prominente politikere.

    Det var i forvejen kendt, at Jakob Engel-Schmidt er sekretariatschef og Jeppe Søe kommunikationschef i partiet.

    I en video fremgår det, at filmproducer Peter Aalbæk Jensen støtter partiet, hvor han blandt andet roser partiets vision om at "søge mod midten" og bryde med blokpolitikken.

    Den tidligere Venstre-statsminister annoncerede partiets navn grundlovsdag sidste år.

    Grundlovsdag i år vil Moderaterne holde stiftende landsmøde i Vejle og præsentere værdiprogram og kandidaterne til det næste folketingsvalg.

  45. I dag kl. 14:31

    Museer frygter, at gæsterne udebliver efter genåbning i dag

    Nationalmuseets særudstilling 'Togtet' om vikinger er noget af det, man kan tage ind og se igen fra søndag. (Arkivfoto) (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Rettelse: Der var fejl i, hvilke af Nordjyske Muséers lokationer der åbner søndag og tirsdag. Det er nu korrigeret.

    I dag kan museerne igen invitere gæster indenfor til at se på kunst eller gå på opdagelse i historien.

    Men flere steder frygter direktørerne, at gæsterne udebliver.

    Kravet om coronapas og mundbind kan nemlig være en stopklods for nogle, mener vicedirektør på Nationalmuseet, Anni Mogensen.

    - Vi har set ved nogle af de andre genåbninger, at der går lidt tid, før man finder vej ind til os. Så der er selvfølgelig en bekymring for, hvor hurtigt det går, siger hun.

    Museerne har været lukkede siden 19. december på grund af høje smittetal, og Poul-Erik Tøjner, der er museumsdirektør på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, er sikker på, at antallet af gæster ikke bliver på vanligt niveau lige med det samme.

    Museumsdirektør på Louisiana Poul Erik Tøjner. (Arkivfoto) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    - Det er klart, at der kommer jo ikke nok (gæster, red.), men sådan er det, og sådan har det også været de andre gange. Det er en tilvænningssag. Og så har jeg det lidt ligesom musikere - vi spiller for dem, der kommer, siger han.

    Det går hårdt ud over økonomien, hvis gæsterne udebliver - en væsentlig del af museets indtægter kommer fra entrebilletter, oplyser Anni Mogensen.

    - Det hul skal vi have dækket, hvis ikke gæsterne strømmer tilbage, siger hun.

    Hos Statens Museum for Kunst er direktør Mikkel Bogh ikke lige så bekymret for, at danskerne bliver væk fra museerne efter genåbningen i dag.

    Han frygter dog, at de udenlandske turister igen i år udebliver i stor stil, og de er særdeles vigtige for museets økonomi.

    - Internationale turister betaler fuld billetpris - næsten uden undtagelse ved kasse ét. Og i det hele taget køber de meget i museet - altså i butikken og bruger vores café og restaurant, siger han.

    Hos Nordjyske Museer, som råder over flere forskellige museer i Nordjylland, åbner en af afdelingerne i morgen - det gælder Vikingemuseet Lindholm Høje - mens Aalborg Historiske Museum åbner tirsdag.

    Flere af de mindre steder hos Nordjyske museer er nemlig ubemandede, og derfor kan de ikke åbne i denne omgang, når der ikke er personale til at tjekke hverken coronapas eller mundbind.

    Museumsdirektør Lars Christian Nørbach forventer, at der går lang tid, før antallet af gæster er tilbage på niveauet før corona.

    - Jeg tror først rigtigt, vi er tilbage igen i 2023, siger han.

    Den forudsigelse skyldes blandt andet, at de udenlandske turister stadig udebliver i stor stil på grund af rejserestriktioner. Samtidig holder særligt også kravet om mundbind mange danske gæster væk, mener Lars Christian Nørbach.

    Vi havde helt klart ønsket os at være åbent helt uden restriktioner, fordi det er bare en bedre oplevelse for alle
    Jacob Hoeck, presse- og kommunikationschef, Københavns Zoo

    - Da der kom et mundbindskrav igen i december, kunne vi se: Vupti! Så forsvandt mange publikummer.

    Det har fået museet til at tænke i alternativer og udvide med flere byvandringer og rundvisninger udenfor museet - i eksempelvis udgravninger. Det foregår udendørs og i mindre grupper, og det er populært.

    - Det er et koncept, der passer til en coronavirkelighed, og vi kan se, at det giver pote, siger Lars Christian Nørbach.

    Museerne er bare nogle ud af mange kulturinstitutioner, som åbner i dag. Også zoologiske haver kan lukke gæster ind igen, men her har man fordel af, at meget af aktiviteten foregår udendørs.

    Og blandt andet derfor er presse- og kommunikationschef Jacob Hoeck i Københavns Zoo ikke så nervøs for, om der dukker tilstrækkeligt med mennesker op, når den zoologiske have åbner i dag.

    - Vi er optimistiske i forhold til at få gæster, siger han.

    Københavns Zoo er klar til at modtage gæster igen søndag. (Arkivfoto) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    I Zoo behøver gæsterne ikke have mundbind på, når de går rundt i anlægget udenfor - modsat på et indendørs museum, hvor det skal være på ansigtet hele tiden, og det er en klar fordel, mener Jacob Hoeck.

    - Vi havde helt klart ønsket os at være åbent helt uden restriktioner, fordi det er bare en bedre oplevelse for alle. Når det er sagt, så forstår vi jo godt, at vi stadig skal passe på hinanden, siger han.

    Bliver der økonomiske udfordringer hos kulturtilbuddene, hvis gæsterne udebliver, skulle der være hjælp at hente.

    Folketinget besluttede tidligere på ugen, at blandt andet teatre, biografer og museer fortsat kan søge om kompensation, selvom de åbner søndag.

    Også spillesteder, højskoler og Folkeuniversitetet har lov til at åbne i dag. Få det fulde overblik her.

  46. I dag kl. 10:16

    Alt tyder på en ualmindeligt mild influenzasæson

    Der har i år været rekordhøj vaccinetilslutning blandt de ældre og plejehjemsbeboere. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

    Januar måned byder ofte på en stigning i antallet af influenzatilfælde.

    Og netop i år har sæsonen været særligt frygtet, fordi den stort set var fraværende sidste år på grund af de mange coronarestriktioner.

    Men det ser ud til, at der ikke er grund til bekymring.

    For influenzaen ligger fortsat på det laveste niveau, man har set i flere år, fortæller Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge hos Statens Serum Institut og leder af deres influenzateam.

    - Normalt begynder influenzaen at sprede sig i samfundet i løbet af december, og så ved årsskiftet begynder det at tage fart. Men stigningen er ikke kommet endnu. Vi ligger stadig meget lavt.

    De nyeste tal for den indeværende sæson viser, at der ud af 80.061 testede personer er 346 personer, der er bekræftet smittet med influenza.

    Indlæggelsestallet ligger på 82, og 6 er døde.

    - Smitten ligger langt under, hvad vi normalt ser. Bortset fra sidste år, hvor der slet ikke kom noget influenza.

    Og det er ikke fordi, der ikke bliver testet. For testaktiviteten har været fire-fem gange højere end normalt, fortæller han.

    - Det gør, at positivprocenten er enormt lav. Faktisk lige så lav, som hvis vi var uden for sæsonen. Så det vidner om, at der er meget lidt influenzavirus i omløb.

    Der er flere ting, der har haft betydning for den lave smitte.

    Blandt andet de fortsatte restriktioner og det større fokus på hygiejne. Og så er der vaccinetilslutningen.

    Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler, at mindst 75 procent af alle på 65 år og derover bliver influenzavaccineret. Sundhedsstyrelsens eget mål har i år været 95 procent, på grund af risikoen for sammenfald med coronaindlæggelser.

    I mange år har tilslutningen ligget på omkring 50 procent, men er nu oppe over de 75 procent.

    - Vaccinationstilslutningen har i år været rekordhøj især blandt ældre og plejehjemsbeboere, og så har vi også fået en del af de yngre, børnene og sundhedspersonalet med. Det vil helt sikkert have haft en effekt, fortæller Lasse Vestergaard.

    På apoteket i Nærum har de derfor haft travlt, da de er et af de mange steder, hvor man kan blive influenzavaccineret.

    - Vi har vaccineret omkring dobbelt så mange, som vi plejer, fortæller souschef Pernille Frank.

    Derfor har de fået sat en ekstra station op til at give vacciner og arbejdet ekstra hurtigt.

    - Normalt er der tryk på i den første uge, når sæsonen starter, og derefter falder det. I år har vi nærmest oplevet et konstant tryk i to måneder, hvor der har været kø gennem det meste af dagen for at få en vaccine.

    Men vi skal stadig være forsigtige. Vi kan endnu ikke afblæse influenzaen for i år.
    Lasse Vestergaard, Afdelingslæge Statens Serum Institut

    - Vi har både set dem, vi plejer, fra risikogruppen, men også flere af de yngre og folk, som i år har ønsket at beskytte sig mod influenza.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) advarede i september mod risikoen for en hård influenzasæson.

    Han udtalte, at det kunne gå hen og blive den perfekte storm, hvor coronavirus og andre luftvejsinfektioner sammen kunne presse sundhedsvæsenet yderligere.

    Derfor købte de danske myndigheder en million flere vacciner end sidste sæson og tilbød for første gang børn i alderen to til seks år en vaccine.

    Spørgsmålet er nu, om det sammenfald stadig kan nå at komme.

    Men det ser ikke ud til, at influenza kommer til at give nogen væsentlig belastning af sundhedsvæsnet, fortæller afdelingslæge hos Statens Serum Institut, Lasse Vestergaard.

    - Omikron er jo i fuld gang nu, og vi forudser, at den måske topper i løbet af januar. Og som det ser ud lige nu, så forventer vi ikke en stor top af influenza. Måske stiger det lidt senere i februar eller marts, men vi får nok ikke den belastning, som nogen har frygtet.

    - Men vi skal stadig være forsigtige. Vi kan endnu ikke afblæse influenzaen for i år.

    Opdateret kl.10:16 med de nyeste tal fra SSI for influenzasmitte i Danmark.

  47. I dag kl. 06:50

    Kunstner tog pengene og løb - i dag er sidste frist for at betale en halv million tilbage

    Siden september er historien om kunstværket 'Take the Money and Run' gået verden rundt og lige fra det tyske magasin Spiegel til den arabiske tv-kanal Al-Jazeera har fortalt historien om de forsvundne penge. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    I dag er sidste deadline for kunstneren Jens Haaning for at betale den halve million kroner tilbage, som han i efteråret enten stjal eller lånte – alt efter hvem du spørger - fra kunstmuseet Kunsten i Aalborg tilbage i efteråret.

    Museet havde helt præcist lånt 532.549 kroner, som skulle have været en del af et kunstværk, der bestod af to glasrammer fulde af penge.

    Nej, selvfølgelig får de ikke deres penge at se på deres konto mandag morgen.
    Jens Haaning, kunstner

    Da DR tidligere på ugen fangede Jens Haaning, var pengene endnu ikke blevet leveret tilbage.

    Og ifølge kunstneren er der ingen grund til, at museet står tidligt op for at tjekke deres netbank, når fristen for at levere pengene tilbage udløber til midnat, og søndag bliver til mandag.

    - Nej, selvfølgelig får de ikke deres penge at se på deres konto mandag morgen, siger Jens Haaning.

    Det var først, da personalet på kunstmuseet Aalborg i september åbnede pakkerne med, hvad de troede var de lovede glasrammer fulde af penge, at de opdagede, at den halve million kroner var pist væk.

    Det eneste, der var i pakkerne, var to tomme billedrammer, som altså udgør det nye kunstværk ’Take the Money and Run’. Værket var ifølge Jens Haaning en protest mod de aflønningsforhold, som museet tilbød.

    Kunstmuseets oprindelige aftale med Jens Haaning var, at de skulle udstille to værker, som han tidligere havde lavet. Værkerne består af to billedrammer fulde af pengesedler. Det ene værk indeholder en gennemsnitlig dansk årsløn, mens det andet indeholder en gennemsnitlig østrigsk årsløn.

    • Den ene billedramme skulle indeholde eurosedler, der svarede til en østrigsk gennemsnitsindkomst. Den anden skulle vise en dansk indkomst med danske pengesedler. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Umiddelbart inden udstillingen 'Work it Out' skulle åbne, modtog Kunstens ansatte en mail, hvor Jens Haaning fortalte, at han i stedet for de aftalte kunstværker havde lavet værket 'Take the Money and Run". (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • I kontrakten mellem museet og kunstneren står, at pengene skal leveres tilbage, når udstillingen slutter den 16. januar, skriver Kunsten på deres hjemmeside. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Kunsten er Jens Haanings kunstværk ikke et mediestunt. Det er endnu for tidligt at sige, om omtalen har resulteret i flere gæster, lyder det fra museet. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Men da værkerne var flere år gamle, skulle lønningerne opdateres til 2021-niveau, og derfor lånte Kunsten helt præcist 532.549 kroner til Jens Haaning.

    Nej, det er ikke tyveri. Det er kontraktbrud, og kontraktbrud er en del af værket.
    Jens Haaning, kunstner

    Men ifølge ham ville det koste 25.000 kroner ud af egen lomme at genetablere værkerne. Så i stedet for at genetablere de gamle værker, fik han i stedet ideen til det nye, forklarede Jens Haaning, da han gæstede P1 Morgen to dage efter, kunstmuseet havde åbnet pakkerne med de to tomme glasrammer.

    - Og jeg opfordrer andre mennesker, som har lige så kummerlige arbejdsforhold som mig, til at gøre det samme. Hvis de sidder på et eller andet lortejob og ikke får penge og faktisk bliver bedt om at give penge for at gå på arbejde, så tag af kassen og stik af. Det er en generel opfordring.

    Selv mente han ikke, at der var tale om tyveri.

    - Nej, det er ikke tyveri. Det er kontraktbrud, og kontraktbrud er en del af værket, sagde han i P1 Morgen.

    -Værket er, at jeg har taget deres penge.

    Direktøren for Kunsten i Aalborg, Lasse Andersson, vil ikke udtale sig før mandag.

    Men i samme P1-udsendelse fra september erkendte direktøren, at Jens Haaning havde skabt et interessant kunstværk til deres udstilling ’Work it Out’, som skulle sætte fokus på fremtidens arbejdsliv.

    - Jeg vil give Jens helt ret i, at der er skabt et værk i sin egen ret, som faktisk kommenterer på den udstilling, vi har. Men det er så ikke den aftale, vi havde, sagde Lasse Andersson.

    Direktøren mente ikke, at kunstneren kunne få lov at beholde pengene, selvom han havde skabt et spændende bidrag til museets udstilling. Desuden afviste han, at Kunsten ikke skulle have tilbudt Jens Haaning en fair betaling.

    - Jens får et visningsvederlag, som vi søger hjem fra staten, han får 10.000 kroner ifølge kontakten, og så dækker vi udgifter op til 6.000 euro, sagde han i P1 Morgen i september.

    Her kan du høre P1 Morgens udsendelse fra september med Jens Haaning og Lasse Andersson.

    Historien om museet, kunstneren og de forsvundne penge er siden september endt med at gå verden rundt.

    CNN, Washington Post, The Guardian, BBC og den arabiske tv-station Al-Jazeera har alle fortalt historien om ’Take the Money and Run’.

    Det seneste var, at jeg var ved at købe ind i Kvickly, og så ringede New York Times.
    Lasse Andersson, direktør Kunsten

    - Måske kan man kalde det en global mediestorm i kunstverdenen. Det seneste var, at jeg var ved at købe ind i Kvickly, og så ringede New York Times. Det har jeg aldrig prøvet før, fortalte Lasse Andersson efter ugen, hvor historien ramte medier i hele verden.

    Til spørgsmålet om hvorvidt han var tilfreds med kunstværket, svarede direktøren:

    - Jeg blev spurgt, om jeg ville være det foruden. Jeg svarede, at hvis det her bliver en sag, som handler om mere end bare nogle penge, som ikke er der, men at vi faktisk diskuterer, hvad kunst betyder for os, at folk kommer på kunstmuseer, og at det kommer samtidskunsten til gode – så er jeg da glad for det, vi har fået leveret.

    I morgen vil Kunsten udtale sig, og tidligere har Lasse Andersson fortalt, at man ikke vil udelukke at gå rettens vej, hvis pengene ikke bliver leveret tilbage.

    I en sms til DR skrev Jens Haaning tidligere på ugen:

    - Jeg har lavet et værk til en udstilling i Aalborg, som går ud på, at jeg har taget deres penge. Og ja, så sidder der en direktør, som ikke forstår hvad kunst er/kan være, og det har jeg egentlig ikke nogen kommentar til.

  48. I dag kl. 06:46

    Tsunami fra vulkanudbrud i Tonga truer flere lande

    Bølger på omkring en meter nåede til den sydvestlige del af Japan tidligt søndag morgen. Som her i byen Muroto, hvor det indtil videre har sat byens både på prøve. (Foto: Kyodo © Ritzau Scanpix)

    En tsunami fra vulkanudbruddet i Tonga er nået til den nordlige spids af New Zealand og den sydvestlige del af Japan, hvor flere både indtil videre er blevet ødelagt.

    De newzealandske myndigheder opfordrer folk til at holde sig væk fra havet og kystområderne. Der er indtil videre ingen grund til at foretage evakueringer, skriver Ritzau.

    I Japan er omkring 230.000 mennesker blevet rådet til at evakuere på tværs af otte præfekturer på grund af risikoen for en tsunami, skriver Reuters.

    Bølger på omkring en meter nåede til den sydvestlige del af Japan tidligt søndag morgen.

    Det undersøiske vulkanudbrud udløste tsunamier i Tonga, der ud over New Zealand har ført til tsunamiadvarsler i en række lande.

    Udbruddet har afskåret Tonga fra omverdenen, idet at al kommunikationen er blevet afbrudt.

    Se videoen af udbruddet set fra rummet, her:

  49. I dag kl. 06:27

    Fire personer frigivet efter ti timers gidseltagning i synagoge i USA

    Fire mennesker, der blev holdt som gidsler i en synagoge i Colleyville i den amerikanske delstat Texas, er blevet løsladt lørdag aften lokal tid.

    Det oplyser delstatens guvernør, Greg Abbott, på Twitter.

    De fire gidsler var fanget i mere end ti timer. Alle er sluppet fra gidselsituationen i live og er nu i sikkerhed.

    Myndigheder forhandlede gennem mange timer med manden, som de mente stod bag gidseltagningen. Ifølge en politichef er den mistænkte afgået ved døden, skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

    Der står ikke klart, hvordan manden døde.

    Gidseltagningen startede under en gudstjeneste, som blev livestreamet. En af gidslerne menes at være synagogens rabbiner.

    Det var forbundspolitiet FBI, der var til stede og forhandlede med manden, og det er uvist, om gidseltageren var bevæbnet.

    (Foto: (Screendump))
  50. I går kl. 23:45

    Globalt vaccineprogram har leveret en milliard coronadoser

    En milliard corona-vaccinedoser.

    Så mange er nu blevet leveret via det internationale vaccinesamarbejde COVAX, der skal sikre vacciner til verdens lav- og mellemindkomstlande.

    Det oplyser organisationen Gavi, som er ansvarlig for vaccinationsprogrammet sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Koalitionen for innovationer inden for beredskab mod epidemier (CEPI).

    Selvom milepælen på en milliard vaccinedoser er nået, er der stadig stor ulighed i adgangen til coronavaccinerne på verdensplan, skriver Reuters.

    De seneste data fra WHO viser således, at 67 procent af befolkningen i de rigere lande er blevet fuldt vaccineret, mens kun fem procent af befolkningen i de fattigere lande er fuldt vaccineret.

    Over 40 procent af verdens befolkning har endnu ikke modtaget den første dosis, skriver Reuters.

Mere fra dr.dk