Nyheder

Videregående uddannelser laver regler mod krænkelser: Vi har et ansvar

  • Videregående uddannelser laver regler mod krænkelser: Vi har et ansvar
    (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

    Mindst 20 af landets 32 videregående uddannelser har udarbejdet et etisk kodeks eller regelsæt, der har til formål at imødegå krænkelser og chikane på uddannelsesinstitutionen.

    Mange af de øvrige uddannelsessteder siger, at de har mere generelle ordensregler, der skal være med til at forhindre ubehagelig adfærd.

    Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet blandt landets videregående uddannelsesinstitutioner.

    Ét af de steder, hvor man har klare regler på området, er på Danmarks Tekniske Universitet - DTU, hvor man i 2018 lavede nye og opdaterede retningslinjer for krænkende adfærd. Det gjorde man, blandt andet fordi DTU er én af de 13 uddannelsessteder, som de seneste to år har haft flere sager om krænkelser.

    - Vi har det her kodeks, fordi vi føler, det er nødvendigt at have et. Men også for at understrege, at DTU har et ansvarligt undervisnings- og arbejdsmiljø og er et sted, hvor trivsel og åbenhed prioriteres, siger Anders Overgaard Bjarklev, der er rektorDTU.

    Vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde med de her ting og blive ved med at italesætte det her, lige så længe der er folk, der føler, at de bliver krænket.
    Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU

    Han mener, at reglerne er vigtige, fordi man som studiested i samspil med både ansatte og de studerende har et fælles ansvar for trivslen:

    - Vi har et ansvar, fordi vi er en arbejdsplads og et studiested, hvor rigtig mange mennesker kommer hver dag. Så der skal være nogle klare regler, og det er væsentigt for os, at vores medarbejdere og studerende ved, hvor de kan gå hen, hvis det er sådan, at de – meget mod forventning – oplever noget, som de finder krænkende, siger Anders Overgaard Bjarklev.

    Derfor er et nedskrevet kodeks heller ikke nok i sig selv, forklarer rektoren:

    - Det er aldrig nok bare at skrive ting ned, men det er et stykke hen ad vejen. Men vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde med de her ting og blive ved med at italesætte det her, lige så længe der er folk, der føler, at de bliver krænket.

    Den udmelding glæder Johan Hedegaard Jørgensen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

    For det er et stort problem, at studerende oplever krænkelser og overgreb på deres uddannelsessted.

    - Det er jo særligt noget, som er blusset op de seneste års tid. Noget tyder på, at det altid har været et problem, men at det først er nu, der er kommet fokus på det, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

    Alle har ret til et trygt og sikkert studieliv.
    Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd

    I 2018 lavede Danske Studerendes Fællesråd i samarbejde med Danske Universiteter en undersøgelse blandt landets universitetsstuderende, og her svarede tæt på 1.200 universitetsstuderende, at de havde oplevet uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser.

    Det er ifølge Johan Hedegaard Jørgensen med til at understrege, at oplevelser med krænkelser skal være en ting, som uddannelsesstederne tager seriøst og har regler og procedurer for.

    - Det er forskelligt fra sted til sted, hvor meget man gør, men generelt er der nogle områder, man kan blive bedre. Kan man eksempelvis få dispensationer, kan man få lov til at blive henstillet professionel hjælp ved psykologer, og hvor nemt og hurtigt går det? Det er nogle områder, hvor vi desværre oplever, at mange studerende kan blive klemt, siger studenterformanden.

    Derudover mener han også, at man bør kigge mere på, hvordan man bedst sikrer de studerendes retssikkerhed:

    - Vi har længe arbejdet på, at man kunne få en studenterombudsmand eller en lignede funktion på de videregående uddannelser, som kan hjælpe de studerende og hjælpe med at tage sager op og rette henvendelse, hvis der er situationer, hvor de studerende oplever svigt fra institutionerne.

    - For det burde jo helt grundlæggende være sådan, at man kan gå på en videregående uddannelse uden at skulle frygte for at blive udsat for uønsket og grænseoverskridende adfærd eller decideret overgreb. Alle har ret til et trygt og sikkert studieliv.

    Seneste Nyt

  • Sammenstød mellem palæstinensere og israelsk politi ved den gamle bydel i Jerusalem

    Palæstinensere kaster med sten mod israelsk politi i Jerusalems gamle bydel. (Foto: Emmanuel Dunand © AFP or licensors)

    Det kom igen til sammenstød mellem palæstinensere og israelsk politi i Jerusalem lørdag aften.

    Der var især uroligheder ved Damaskus-porten ind til den gamle bydel.

    Mindst 55 palæstinensere blev såret i urolighederne, skriver Jerusalem Post.

    Samtidig var omkring 70.000 muslimer samlet foran Klippemoskéen på tempelpladsen. De er samlet for at bede på den muslimske helligdag Lailat al-qadr.

    Palæstinensiske muslimer samlet til bøn foran Klippemoskéen. (Foto: Ahmad gharabli © AFP or licensors)
    Israelsk politi var talstærkt til stede ved Den Gamle By i Jerusalem, hvor det kom til uroligheder lørdag aften. (Foto: Ronen Zvulun)
  • Thomas Vinterberg sejrer igen med 'Druk' ved Bodil-prisen

    Den danske instruktør Thomas Vinterberg er knap nok returneret fra Oscar-festen, inden han kan juble igen.

    Ikke helt uventet blev det nemlig filmen 'Druk', der ved Bodil-prisen 2021 løb med titlen som 'Bedste film'.

    Det er sammenslutningen Danske Filmkritikere, der nominerer kandidaterne og udnævner vinderne til Bodil-prisen, og de skriver blandt i motivationen for at vælge 'Druk':

    "Nu kan en national folkesjæl ikke indkapsles i én enkelt film, men hvis den kunne, så ville det være i 'Druk'."

    Det er tredje gang, at Thomas Vinterberg vinder en Bodil-pris i 'Bedste film'-kategorien.

  • 13-årig skuespiller bliver den yngste vinder af Bodil-prisen nogensinde

    (Foto: Claus bech)

    Man kan vel dårligt kalde 13-årige Kaya Toft Loholt for en kvinde endnu.

    Ikke desto mindre var det hende, der sejrede i kategorien 'Bedste kvindelige hovedrolle', da der lørdag aften blev uddelt Bodil-priser på Folketeatret i København.

    Kaya Toft Loholt snuppede prisen foran Trine Dyrholm, Amanda Collin, Danica Curcic og Sandra Guldberg Kampp og kan nu prale af at være den yngste modtager af Bodil-prisen nogensinde.

    Den 13-årige skuespiller vandt for sin rolle i filmen 'En helt almindelig familie', hvor faren spillet af Mikkel Boe Følsgaard beslutter sig for at skifte køn.

  • Romerlys affyret mod politiet under demonstration mod coronarestriktioner i Aalborg

    Protestbevægelsen Men In Black demonstrerer i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

    Der er blevet skudt med romerlys mod politiet under lørdagens demonstration i Aalborg, hvor blandt andet bevægelsen Men in Black har demonstreret mod coronarestriktioner.

    Politiet har anholdt en 26-årig mand for at overtræde både fyrværkeriloven og våbenloven.

    I alt er fire sigtet for at overtræde fyrværkeriloven, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Ifølge politiet deltog 250–300 ved demonstrationen.

  • Kurdere siger fortsat nej til at udlevere børn i fangelejre til Danmark

    En dansk delegation rejste i dag hjem fra det nordøstlige Syrien efter at have undersøgt mulighederne for, at danske børn kan blive evakueret fra de to fangelejre al-Hol og al-Roj.

    Men ifølge udenrigsrepræsentant Abdulkarim Omar fra det kurdiske selvstyre, som kontrollerer lejrene, så har besøget ikke ændret på den kurdiske holdning til spørgsmålet.

    - Vi vil undersøge hvert tilfælde enkeltvis. Men generelt vil vi ikke adskille mødre fra deres børn med mindre, der er tale om særlige tilfælde eller humanitære grunde, siger han til DR Nyheder.

    DR Nyheder har tidligere talt med en række af mødrene fra de to lejre, som dengang afviste at lade deres børn blive evakueret til Danmark.

  • Mads Mikkelsen vinder Bodil-pris for 'Druk'

    Siden premieren på filmen 'Druk' i september sidste år er Mads Mikkelsen blevet lovprist for rollen som den livstrætte lærer, der sammen med tre kollegaer beslutter sig for at peppe livet op med alkohol.

    Og det blev da også den 55-årige skuespiller, der løb med en af Danmarks fornemste filmpriser, da Bodil-prisen 2021 blev uddelt lørdag aften.

    Foran Jacob Lohmann, Mikkel Boe Følsgaard, Simon Sears og Ulrich Thomsen vandt Mads Mikkelsen i kategorien 'Bedste mandlige hovedrolle'.

    Det er tredje gang, at han vinder i den kategori.

  • Dansk delegation havde kun én dag i syriske fangelejre

    Selvom opgaven har været at undersøge, om det er muligt at evakuere børn af danske forældre fra de to fangelejre, al-Hol og al-Roj, så er rejsen til Syrien gået med meget andet.

    Det viser programmet, som de kurdiske værter havde lagt for den danske delegation, der i dag rejste hjem efter blandt andet at have mødt kurdiske politiske partier og besøgt en gravplads.

    - I løbet af de her fem dage, hvor delegationen har været her, har de kun haft én dag, hvor de har besøgt alt det, det jo drejer sig om, nemlig de to lejre, hvor der sidder børn og kvinder med tilknytning til Danmark, siger DR's korrespondent i Mellemøsten, Michael S. Lund.

    Ifølge en politisk aftale skal delegationen undersøge, om det er muligt at evakuere børn af danske forældre fra de to fangelejre. En rapport ventes klar 19. maj.

  • Mindst 30 er dræbt af bilbombe i Kabul - mange var skolepiger

    En såret pige bliver ført ind på hospitalet i det centrale Kabul. (Foto: HedayaTullah Amid)

    Mindst 30 er blevet dræbt og 52 såret af en bilbombe nær en skole i Afghanistans hovedstad, Kabul.

    Det oplyser Afghanistans indenrigsministerium.

    Bomberne eksploderede, netop da skolepigerne var færdig med undervisningen og forlod skolen.

    Der er endnu ingen, som har taget ansvaret for bilbomberne.

  • Danmark var længst i EU med vacciner - nu er vi nummer 18

    Danmark lå i december og januar forrest i feltet over, hvor stor en del af befolkningen, der var blevet vaccineret.

    Men efter at Danmark har sagt nej til AstraZeneca og valgt ikke at bruge Johnson & Johnson, så er vi dalet ned på en 18. plads.

    Det viser en opgørelse fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol.

    Her er en top 10 (procentandel af befolkningen over 18 år, der i EU/EØS-lande har fået mindst et stik)

    1. Ungarn: 50,5.

    2. Malta: 48,5.

    3. Island: 39,0.

    4. Finland: 38,4.

    5. Tyskland: 33,9.

    6. Belgien: 33,6.

    7. Sverige: 32,9.

    8. Østrig: 31,9.

    9. Norge: 31,7.

    10. Holland: 31,6.

    18. Danmark: 29,3

  • Korrespondent efter skotsk valgsejr til SNP: 'Ikke det resultat, de drømte om'

    Skotterne holdt i 2014 en folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien. Her sagde 55 procent ja til at forblive i den britiske union. Her er det lederen af det skotske nationale parti, SNP, Nicola Sturgeon (tv) sammen med partikollegaen Kaukab Stewart. (Foto: Andy Buchanan © Scanpix)

    - Det ligner en overbevisende sejr for partierne, der vil have en ny afstemning om selvstændighed. Det er en sejr for Skotlands Nationale Parti, SNP, at genvinde magten, men det er ikke det valgresultat, de drømte om.

    Sådan lyder det fra DR’s korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen, oven på dagens foreløbige valgresultat i Skotland.

    SNP, der fortsat er det største parti, ville gerne have haft flertal i parlamentet alene frem for at dele det med partiet De Grønne, da det ville være en stærk position til at forhandle med London om en ny folkeafstemning om selvstændighed.

    - Det var sådan et flertal, der gjorde, at skotterne fik lov til at holde den seneste selvstændighedsafstemning i 2014. Så selvom flertallet af parlamentsmedlemmerne vil have en ny afstemning, vil den britiske premierminister Boris Johnson pege på, at SNP ikke fik flertal alene. Han vil også pege på konservative sejre i flere valgkredse, siger Tinne Hjersing Knudsen.

    Boris Johnson og SNP kommer altså til at udlægge valgresultatet vidt forskelligt.

    Boris Johnson vil fortsætte med at afvise blankt, at skotterne kan få en ny afstemning, da han ikke mener, tiden er moden til at planlægge en splittende afstemning om Skotlands tilhørsforhold, mens Storbritannien stadig er på vej ud coronapandemien.

    Nærmest uanset hvilke argumenter han bruger mod skotsk selvstændighed, kan nationalisterne i Skotland anklage ham for hykleri.
    Tinne Hjersing Knudsen, korrespondent, om Boris Johnson

    - Der er bare to problemer ved den argumentation. Det ene er, at han selv stod bag Brexit, som er det mest splittende projekt i nyere tid, og at han pressede Brexit igen, mens pandemien var på sit allerværste i Storbritannien. Nærmest uanset hvilke argumenter han bruger mod skotsk selvstændighed, kan nationalisterne i Skotland anklage ham for hykleri, siger Tinne Hjersing Knudsen.

    SNP har vundet alle lokalvalg i Skotland siden 2007.

    - Partiet er allerede begyndt at sige, at det her viser, at der er opbakning til en ny afstemning, men de vil ikke gøre alvor af truslerne om at kræve eller presse den igennem lige med det samme. Førsteminister Nicola Sturgeon vil nemlig sikre, at Skotland først kommer sikkert ud af pandemien. Hvad det konkret betyder, og hvornår en afstemning så skal finde sted, er der ingen der ved, lyder det fra DR’s korrespondent i Storbritannien.

    Her bliver der talt stemmer i Glasgow lørdag aften. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

    Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil et uafhængigt Skotland søge om optagelse i EU, eftersom de fleste skotter stemte imod brexit.

    Skotterne gik til valg i torsdags, men corona har forsinket selve optællingen af stemmerne, og tidligt lørdag aften er de endelige valgresultater stadig ikke klar.

    Omkring klokken 18 var status, at partiet SNP har sikret sig 57 af de 68 pladser i parlamentet, som er blevet afgjort. Der er 129 pladser på spil ved valget.

  • Chelsea trækker længste strå i engelsk topbrag

    Manchester City kunne med en sejr hjemme over Chelsea i dag sikre sig det engelske mesterskab. Men gæsterne fra Chelsea ville det anderledes.

    Hjemmeholdet tabte nemlig 1-2 til klubben fra London, der fik sendt det afgørende mål i kassen i kampens døende minutter.

    Dermed kan Pep Guadiolas tropper fra Manchester City endnu ikke kalde sig for engelske mestre. Det lyseblå hold er dog fortsat godt på vej mod mesterskabet, da de med 80 point topper tabellen med tre kampe igen.

    På ligaens andenplads ligger Manchester United, der har 13 point op til lokalrivalerne med fem kampe i hånden.

    Med Chelseas sejr i dag hopper de op på tredjepladsen lige foran Kasper Schmeichel og Leicester.

    Manchester City kan håbe på revanche, når de to hold mødes igen om tre uger i Champions League-finalen.

  • Folk i Flensborg er hjemme i sikkerhed: 250 kilo bombe er fjernet fra byens sportsplads

    Sådan så den ud, den 78 år gamle, amerikanske bombe. (Foto: Bundespolizei Flensburg)

    Når man taler om bomber i fodboldens verden, plejer det gerne at handle om en målfarlig angriber. Altså, en spiller, der 'bomber løs i feltet'.

    I dag var det en anderledes sprængfarlig bombe, der var i fokus på en fodboldbane på Eckener Strasse i det nordlige Flensborg.

    Lørdag formiddag evakuerede man derfor cirka 16.500 mennesker i området omkring findestedet, mens eksperter fra en bomberydningstjeneste desarmerede bomben, der er en 100 centimeter lang, amerikansk luftbombe.

    Den vejede 250 kilo, hvoraf halvdelen var sprængstof.

    (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

    Til Flensborg Avis fortæller Mark Wernicke, der arbejder for ammunitionsrydningstjenesten, at mere end 500 bomber faldt over Flensburg den 19. maj 1943, hvorfor den formentlig stammer derfra.

    Sammen med kollegaen Hans-Jörg Kinski var det Mark Wernickes opgave at afmontere bombens to detonatorer, så bomben kunne fragtes sikkert væk til destruktion et sted i Niedersachsen.

    80 amerikanske B-17-bombemaskiner deltog i aktionen dengang i 1943, da målet var at ramme byens værft, som fabrikerede ubåde.

    Det er første gang siden 1971, der er fundet bomber i Flensborg, men historiker og tidligere generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen, fortæller til DR Nyheder, at der jævnligt bliver fundet rester af bomber og anden ammunition rundt i tyske byer.

    Det skyldes, at der under Anden Verdenskrig blev kastet over en million bomber rundt i landet.

    Derfor skal man i dag altid undersøge et områdes undergrund, inden et anlægsarbejde går i gang, og det var netop sådan, man fandt bomben på stadion på Eckener Strasse, da man skulle i gang med at bygge en ny tribune i februar.

    Den lå to og en halv meter under overfladen.

    Udskadeliggørelsen af bomben var planlagt til klokken 14, men arbejdet blev forsinket, da politiet havde en smule besvær ved at få alle folk ud af området.

    I en bolig på vejen Neustadt - Nystaden på dansk - nægtede et ægpepar at åbne døren for betjente fra Bundespolizei, som derfor måtte tvinge dem ud.

    Samtidig havde nogle cyklister forvildet sig ind bag afspærringen.

    Kort før klokken 17 var jobbet overstået og bomben sikret, og ved 18-tiden fik beboerne lov at vende hjem.

    Nogle af dem havde opholdt sig i en nærliggende sportshal, hvor blandt andre overborgmester Simone Lange orienterede dem om begivenhederne. Andre brugte dagen på at besøge venner og familie.

    Ifølge Flensborg Avis benyttede i alt 324 mennesker de forskellige muligheder for nødindkvartering.

  • Efter otte år i dybfryseren forsøger EU og Indien nu at genoplive frihandelsaftale

    Der er tale om "en milepæl" i forholdet mellem EU og Indien, mener kommissionsformand Ursula von der Leyen efter dagens beslutning. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

    Forholdet mellem Indien og EU-landene er gradvist blevet forbedret i de senere år, og her til eftermiddag har de to parter så taget endnu et skridt i retning mod et tættere parløb.

    De har nemlig besluttet at genstarte forhandlingerne om en fælles frihandelsaftale, som ellers har ligget i dybfryseren siden 2013.

    Dengang var forklaringen fra EU's side, at den indiske regering manglede ambitioner i forhold til aftalens omfang. Og inderne blev samtidig beskyldt for at opføre sig alt for protektionistisk med deres mange toldbarrierer og høje toldsatser på eksempelvis biler.

    På det digitale område har jeg meget tætte og konstruktive forbindelser med den indiske regering. På den måde tror jeg, der er mange ting, der flytter sig i øjeblikket i forhold til Indien.
    Margrethe Vestager (R), EU-kommissær

    Men nu, otte år efter, er tiden altså inde til, at de vil forsøge igen.

    - Der er tale om en milepæl i forholdet mellem EU og Indien, lyder det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, som mener, der er "et stort uudnyttet potentiale", når det kommer til Indien.

    Beslutningen blev taget under EU-topmødet i den portugisiske havneby Porto, hvor de europæiske stats- og regeringschefer for første gang i et halvt år kunne møde hinanden ansigt-til-ansigt.

    Det var egentlig planen, at den indiske premierminister, Narendra Modi, selv skulle have deltaget i mødet. Men på grund af det voldsomme corona-smitteudbrud i hjemlandet, som i det seneste døgn har kostet flere end 4.000 indere livet, havde han meldt afbud, og han måtte derfor deltage via videolink.

    Den indiske premierminister, Narendra Modi, måtte deltage via videolink på grund af det voldsomme smitteudbrud i Indien. (Foto: Adnan Abidi © Scanpix)

    Udover handel vil de to parter nu også forsøge at styrke samarbejdet i forhold til blandt andet menneskerettigheder og sikkerhed. Og ifølge det indiske udenrigsministerium er EU og Indien nu klar til søsætte fælles infrastrukturprojekter i blandt andet Afrika og Centralasien.

    Både EU og Indien har måske lidt mere brug for hinanden nu og brug for at lave en handelsaftale med hinanden, fordi Kina bliver en større og større geopolitisk udfordring.
    Peter Bay Kirkegaard, DI

    Ifølge konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), der også har det overordnede ansvar for den digitale udvikling i EU, er der "kommet en fornyet indisk appetit" efter flere år med stilstand.

    Det skyldes blandt andet, at en række asiatiske lande for nylig indgik en økonomisk partnerskabsaftale med Kina. Indien valgte dog at stå udenfor, og det har ifølge den danske EU-kommissær præget indernes geopolitiske fokus.

    - På det digitale område har jeg meget tætte og konstruktive forbindelser med den indiske regering. På den måde tror jeg, der er mange ting, der flytter sig i øjeblikket i forhold til Indien, siger hun.

    Derudover er EU-landenes forhold til Kina i den seneste tid blevet alvorligt forværret, og det kan også have spillet ind, vurderer Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent hos Dansk Industri.

    - Både EU og Indien har måske lidt mere brug for hinanden nu og brug for at lave en handelsaftale med hinanden, fordi Kina bliver en større og større geopolitisk udfordring, siger han til Ritzau.

    Det vil kun være godt for Indien og Europa – og de geopolitiske forhold – hvis vi får et endnu tættere samarbejde.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Indien er med sine 1,36 milliarder mennesker en af verdens største og hurtigst voksende økonomier. Det er noget, de europæiske virksomheder allerede har fået øjnene op for, og alene i det seneste årti er handlen med varer mellem EU-landene og Indien steget 72 procent, viser en EU-opgørelse.

    EU er i dag Indiens største handelspartner, mens Indien blot er EU’s niende største handelspartner. Men statsminister Mette Frederiksen (S) håber, at det kan ændre sig, hvis der kommer et endnu tættere samarbejde på handelsområdet.

    - Det burde vi egentlig have fået for længst. Indien er verdens største demokrati, og Europa og Indien er forbundet på rigtig mange leder og kanter. Derfor vil det kun være godt for Indien og Europa – og de geopolitiske forhold – hvis vi får et endnu tættere samarbejde. Vi er kommet godt fra start i dag, siger statsministeren, som dog understreger, at der er lang vej igen, før en frihandelsaftale kan falde på plads.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) håber, at forholdet mellem EU og Indien nu kan blive styrket. (Foto: ESTELA SILVA © Scanpix)

    Og der er heller ikke enighed blandt EU-landene om, hvor stor og omfattende sådan en aftale i givet fald bør være.

    - Det får vi at se, når forhandlingerne går i gang. Jeg oplever, der er en stor interesse, siger Mette Frederiksen.

    Men hos Dansk Industri er vurderingen, at det bliver nogle hårde forhandlinger, da det protektionistiske Indien skal åbne markeder op.

    - Det kan komme til at gøre ondt på nogle velerhvervede erhvervsinteresser i Indien, og så begynder folk at brokke sig, siger Peter Bay Kirkegaard til Ritzau.

  • 'Fedt univers at skrive fra': Marias nye bog handler om sex mellem søskende i vikingetiden

    Debutant Maria Hesselager udkommer med romanen Jeg hedder Folkví i april 2021. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Så flotte ord er der allerede skrevet om Maria Hesselagers debutroman, 'Jeg hedder Folkví', som udkom for et par uger siden.

    Den foregår i vikingetiden for cirka 1.200 år siden og handler om den unge kvinde Folkví, der forelsker sig i sin storebror, Áslakr.

    Jeg har i højere grad bare givet ordet til de her karakterer, jeg har fundet på, end jeg har prøvet at analysere dem.
    Maria Hesselager, forfatter

    Historien om de to søskende og deres intime og ødelæggende forhold var lidt et gennembrud for Maria Hesselager.

    Siden hun i 2014 blev færdig på Forfatterskolen, havde hun i flere år haft svært ved at fastholde interessen for de historier, hun gik i gang med - og hun kasserede det ene manuskript efter det andet.

    Som en del andre fra hendes generation af forfattere skrev hun mest tekster, inspireret af hendes egen tid og eget liv.

    Men en aften sad hun lidt tilfældigt og bladrede i en bog om nordisk mytologi, og her faldt hun over historien om de to frugtbarhedsguder, søskendeparret Frej og Freja.

    - De bor sammen med aserne, men er af en anden gudeslægt. Deres forældre er også søskende, og de er måske reminiscenser fra en ældre frugtbarhedskult, fortæller 36-årige Maria Hesselager, der blev så fascineret af de to guder, at hun selv begyndte at digte på en søskendehistorie:

    - Jeg fik ideen til at skrive om en ung kvinde, der var forelsket i sin bror - og så derfra at sætte den i vikingetiden. Og det viste sig bare at være fedt at skrive i et univers, der ikke var så tæt på mit eget liv.

    Maria Hesselager er født i 1984, opvokset i Næstved og har boet flere år i København, hvor hun fra 2012 til 2014 gik på Forfatterskolen. De seneste to år har hun boet i Holstebro, hvor hun er underviser og er leder af Dansk Talentakademis skrivelinje. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Det blev pludselig meget nemmere at få gang i handlingen, og historien om Folkví og Áslakr flød helt anderledes end de andre tekster, Maria Hesselager havde bakset med.

    - Jeg opdagede hen ad vejen, at det var ret frisættende at arbejde med den her forskydning. Jeg syntes, der var bedre plads til fantasien - og rum til nogle mere magiske handlinger.

    UDDRAG FRA BOGEN: "Halmen knaser, da Áslakr sætter sig på hendes seng. Så den velkendte duft, hans lugt af hud og hår, den samme som altid. Hun løfter sit hoved op på hans lår og ser efter Od med de optrukne skuldre, hans let foroverbøjede gang. Døren knirker, da han går ud af huset, og hun vender sig mod Áslakr, skiller de tørre læber. Hele kroppen er drænet. Uden en lyd løber tårerne ned over hendes kinder, hun ser ham i øjnene og siger ikke noget. Hun vil græde, fordi han er hendes bror, den tanke er mørk og stor som en skov, og hun vil have, at han er ramt af den også, at det er utroligt, hvordan deres liv er flettet sammen, der er ingen rigtig måde at udtrykke det på." (© Gutkind)

    Det magiske univers og relationen til nordisk mytologi finder man for eksempel i kapitlet 'Nornernes bog', som er en lille historie fra gudernes verden. Her styrer de tre norner menneskers skæbne og spinder deres livstråde ved det store livstræ, Yggdrasil, imens ragnarok, verdens undergang, nærmer sig.

    - Jeg tror, jeg syntes, det var sjovere på en måde. Det blev et helt andet rum, jeg kunne gå ind i, hvor jeg tidligere hurtigere stoppede, når der skulle til at ske noget i teksterne. Jeg kunne godt sætte scenen og stemningen, men jeg kunne ligesom ikke skubbe personerne i gang, fortæller Maria Hesselager.

    Hovedpersonen Folkví beskriver hun som temperamentsfuld og "ikke så god til at følelsesregulere", men Maria Hesselager har egentlig prøvet ikke at forholde sig moralsk til sine karakterer.

    - Jeg har i højere grad bare givet ordet til de her karakterer, jeg har fundet på, end jeg har prøvet at analysere dem, forklarer hun.

    - Det er svært at finde tid og råd til at skrive en roman. For mig kræver romanarbejdet fuldt fokus og en koncentreret tilstedeværelse. Det er en meget anden side af mig, der skriver, end den, der står op og går på arbejde, siger Maria Hesselager, som tog orlov fra sit job i det meste af 2020 for at skrive sin debutroman. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Det samme gælder for det seksuelle - juridisk set incestuøse - forhold, der udvikler sig mellem de to søskende, og som i dag ville være ulovligt.

    Blodskam var også ildeset i vikingetiden, forklarer Maria Hesselager. Men hun har forsøgt ikke at være fordømmende i forhold til deres relation.

    For hende har kernen i historien mere været Folkvís udvikling.

    - Hun modsætter sig vel at blive voksen, og i en eller anden kortslutning af omsorgskærlighed og romantisk kærlighed forelsker hun sig i sin bror. Det er ikke så meget det, at det er hendes bror, der interesserer mig, som det, at hun har en slags modvilje mod at skulle igennem en forandring og tage det næste skridt i livet.

    Folkví holder nærmest krampagtigt fast i barndommen og det symbiotiske forhold til broderen, og derfor føles det med Maria Hesselagers ord "næsten voldeligt for hende", at de to skal skilles ad. Hendes bror Áslakr har nemlig fundet en ung kvinde, han vil giftes med - og Folkví er helt bogstaveligt syg af jalousi.

    For Maria Hesselager lider de begge under den indre konflikt, at de er bange for at blive "erstattet": Folkví vil ikke afløses af sin brors forlovede - og senere i romanen, hvor vi møder Áslakr som midaldrende, har han svært ved at give plads til ungdommen.

    - På den måde handler bogen nok meget om løsrivelse og afsked, tilføjer hun.

    - Det har både været et kæmpe privilegium og et nødvendigt vilkår for at kunne færdiggøre bogen at have uforstyrret tid til at dedikere mig helt til skrivningen, siger forfatter Maria Hesselager. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Til at begynde med havde Maria Hesselager ikke en hel masse viden at trække på i forhold til den tid, historien foregår i. Så hun skrev bare ud fra, hvad hun kunne forestille sig om vikingetiden.

    - Det var nærmest ligesom at være barn og lege: Hvordan ser her ud? Hvad hvis jeg bevæger mig rundt? Og så var historien bundet meget op på karaktererne og deres psykologi, siger Maria Hesselager, som sideløbende begyndte at læse op på tiden.

    I efteråret 2020, da bogen var næsten færdig, fik hun en fagperson til at læse det igennem med historiske briller på.

    - Men jeg ser den ikke som en historisk roman; mere som en fortælling, der er inspireret af en historisk periode. Det har heller ikke været det allervigtigste for mig, at den var historisk korrekt, men mere at jeg kunne etablere et troværdigt rum, siger hun.

    Fordi romanen var et virkelig rart arbejdsrum for Maria Hesselager at være i, var hun også bange for, om hun ville komme til at savne det, når bogen var færdig.

    - I starten føltes det tomt; som om der var et sted inde i mig, der forsvandt. Og jeg har ikke læst den, siden jeg afleverede den til tryk. Nu findes den som noget uafhængigt af mig - og jeg glæder mig bare til at gå i gang med noget nyt.

    - Et job handler om effektive arbejdsgange, relationer og at få noget fra hånden - og omstillingen fra dét til at skrive er stor for mig. Når jeg skriver, befinder jeg mig i en langt mere ensom og meditativ tilstand, og jeg blokerer mailprogrammer og avissider på nettet, så jeg ikke bliver forstyrret. I det rum er alle de opsparede erfaringer, jeg gør mig, når jeg bevæger mig rundt blandt andre mennesker, vildt værdifulde, fordi min bog i høj grad handler om relationer og "andre mennesker". Men de er ikke velkomne på mit arbejdsværelse. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
  • Guldfest i Bayern: Kører modstander over med 6-0

    Tidligere i dag kunne Bayern Müncen lade sig hylde som tyske mestre for niende gang i træk uden overhovedet selv at være i aktion.

    Red Bull Leipzigs 3-2-nederlag til Dortmund betød nemlig, at det tyske tophold ikke længere kunne hentes, og derfor var der lagt op til mesterskabsfejring, da Bayern i dag stod overfor Mönchengladbach i den bedste tyske række.

    Her fejrede de tyske mestre guldet ved at banke gæsterne fra Gladbach med hele 6-0.

    Tre af målene stod den polske målmaskine Robert Lewandowski for, og med 39 mål i sæsonen er polakken blot en enkelt scoring fra at tangere Gerd Müllers målrekord i Bundesligaen.

    Thomas Müller, Kingsley Coman og Leroy Sané stod for de øvrige af Bayerns mål.

    Robert Lewandowski scorede tre af Bayerns mål i dagens kamp mod Mönchengladbach. (Foto: Christof Stache © Scanpix)
  • Danske curlingkvinder misser VM-semifinale

    Det danske curlinglandshold tabte her til aften et nervepirrende opgør til USA med 7-8, og dermed misser de en plads i VM-semifinalen.

    Kampen mellem Danmark og USA bølgede frem og tilbage, og inden tiende og sidste ende var stillingen 7-7. Her havde amerikanerne sidste sten, og det udnyttede de til at sikre det ene point, der ville give dem sejren.

    Dermed skal USA spille om VM-medaljer i turneringen, der afholdes i den canadiske by Calgary.

    Til trods for nederlaget kan de danske curlingkvinder tage fra VM med et smil på læben. I går bookede de nemlig en OL-billet, da sikrede sig en plads i VM's top 6.

    Danmarks anfører Madeleine Dupont i aktion mod USA. (Jeff McIntosh/The Canadian Press via AP) (Foto: Jeff McIntosh © Scanpix)
  • Læge i Indien: 'Det er hjerteskærende at fjerne en respirator fra en patient, fordi en anden patient bliver dårligere'

    En læge i Indien fortæller om desperate og fortvivlende forhold på hospitalerne.

    Lægen Ashtita Rebecca arbejder på et hospital i det nordøstlige Indien.

    - På et hospital med plads til 50 har vi være nødt til at finde plads til 84 patienter, og der er stadig patienter, som venter uden for, siger hun til BBC.

    - Vi har kun tre respiratorer, så det må række til 6-7 patienter i øjeblikket. Det er hjerteskærendende at måtte fjerne en respirator fra en patient, fordi det er tid til en anden patient, hvis helbred bliver dårligere, siger Ashtita Rebecca.

    Indien registrerede i dag 4.000 coronadøde det seneste døgn.

  • Skotske selvstændighedspartier vinder flertal i landets parlament

    Førsteminister og leder af SNP, Nicola Sturgeon, lægger op til en folkeafstemning om løsrivelse. (Foto: JANE BARLOW © PA Wire/PA Images)

    Skotske partier, der ønsker selvstændighed fra Storbritannien, vinder flertal i landets parlament.

    Det viser valgresultater ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Skotlands Nationale Parti (SNP) og De Grønne, som begge ønsker en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien, har flertal i parlamentet.

    SNP bliver fortsat det største parti.

    Leder for SNP, Nicola Sturgeon, lægger da også op til, at der kommer en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbriannien.

    - Det skotske folk nu har retten til at beslutte deres egen fremtid, når coronakrisen er ovre, siger Nicola Sturgeon i en tale efter valgresultatet.

  • Kasper Asgreen kører fra alt og alle og vinder portugisisk enkeltstart

    Den danske cykelrytter Kasper Asgreen sikrede sig i dag sæsonens tredje sejr, da han var hurtigste mand på 4. etape af det portugisiske etapeløb Volta ao Algarve.

    Dagens etape var en 20,3 kilometer lang enkeltstart, og her kom danskeren i mål i tiden 23 mintuter og 52 sekunder. Den tid kunne ingen af de øvrige konkurrenter hamle op med, og dermed kunne Deceuninck-QuickStep-rytteren bestige podiet som dagens vinder.

    Efter dagens sejr klatrer Kasper Asgreen op på tredjepladsen i den samlede stilling. Danskeren har 21 sekunder op til den førende rytter Ethan Hayter.

    Femte og etape af det portugisiske etapeløb køres i morgen.

    Kasper Asgreen vandt i dag 4. etape af det portugisiske etapeløb Volta ao Algarve (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)
  • Spansk topbrag mellem Barcelona og Atletico slutter uden vinder

    Der blev ikke fundet en vinder i dagens spanske topbrag mellem Atletico Madrid og FC Barcelona. Ingen af holdene formåede at sende bolden i kassen, og dermed må de to fodboldgiganter tage til takke med 0-0 og et enkelt point hver.

    Resultatet betyder, at førstepladsen Atletico Madrid kommer op på 77 point, mens Barcelona, der indtager ligaens andenplads, har 75 point.

    På tredjepladsen ligger Real Madrid på 74 point, og når de i morgen møder Sevilla, kan de med en sejr drage stor fordel af dagens uafgjorte resultat. Vinder Real Madrid der, vil de nemlig kravle op på ligaens førsteplads.

    Mesterskabskampen i den bedste spanske fodboldrække er derfor med tre spillerunder igen fortsat fuldstændig åben.

    Lionel Messi og FC Barcelona spillede i dag 0-0 med Atletico Madrid i toppen af La Liga. EPA/Enric Fontcuberta (Foto: ENRIC FONTCUBERTA © Scanpix)
  • Grækenland åbner for adgang til strande igen - turister kan besøge landet fra 15. maj

    I Grækenlands næststørste by, Thessaloniki, bliver stranden gjort klar til turisterne. (Foto: Vassilis Ververidis via www.imag © imago images/ANE Edition)

    Offentlige strande er lørdag blevet åbnet for adgang igen i Grækenland, der gradvist lemper restriktioner over de kommende uger.

    Skoler åbner på mandag, og på fredag må museerne tage imod gæster.

    Der er desuden lagt op til, at turister atter kan besøge landet fra 15. maj, skriver Ritzau.

  • Verdensmester napper 1. etape af Giro d'Italia

    Verdensmesteren i enkelstart, Filippo Ganna, vandt i dag 1. etape af det italienske etapeløb Giro d'Italia og snupper derfor samtidig den lyserøde førertrøje.

    Hjemmebanefavoritten fra Team Ineos kørte den 8,6 kilometer lange tidskørsel på blot 8 minutter og 47 sekunder.

    Efter Ganna kom de to Jumbo-Visma-ryttere Edoardo Affini og Tobias Foss.

    BikeExchange-rytteren Simon Yates regnes blandt favoritterne til den samlede sejr, men han var hele 38 sekunder langsommere end Ganna, og sluttede derfor dagens etape som nummer 37.

    Bedste dansker på dagens etape blev Mikkel Honoré, der blev noteret for 27. bedste tid på etapen.

    Italienske Fllipo Ganna vandt i dag 1. etape af Giro d'Italia. (Photo by Luca Bettini / AFP) (Foto: Luca Bettini © Scanpix)
  • Bombeeksperter har desarmeret en bombe fra Anden Verdenskrig i Flensborg - evakuerede kan vende tilbage

    Eksperter har succesfuldt desarmeret en bombe fra Anden Verdenskrig i Flensborg.

    Dermed kan de omkring 16.500 mennesker, som var evakueret, vende tilbage til deres boliger.

    Det skriver NDR.de.

    Bomberydningen på en fodboldbane blev forsinket nogle timer, fordi en gruppe mennesker i et hus ikke ville åbne døren for myndighederne.

    Politiet måtte derfor bryde døren ned.

  • Dortmund-sejr sender tysk mesterskab til Bayern München

    Den traditionsrige fodboldklub Bayern München har vundet det tyske mesterskab, efter Dortmund i dag har vundet 3-2 over andenpladsen Red Bull Leipzig.

    Det resultat betyder nemlig, at Leipzig med to spillerunder igen og syv point op ikke længere kan hente den tyske mesterklub.

    Dermed kan Bayern begynde at forberede sig på en guldfest. Inden da skal de dog først lige i aktion mod Mönchengladbach senere i dag.

    Med Dortmunds sejr hopper klubben, der har danske Thomas Delaney på holdkortet, op på 58 point, og dermed indtager de ligaens fjerdeplads. Leipzig og Yussuf Poulsen på andenpladsen har med 64 point en smule afstand ned til ligaens tredjeplads Wolfsburg, der i dag vandt 3-0 over Union Berlin.

  • Alle i boligområde i Herlev opfordres til at blive testet efter fund af mutation af britisk coronavirus

    Beboerne i et boligområde i Herlev opfordres til at lade sig teste.

    Det sker, efter at man har fundet en dobbeltmutation af den britiske coronavariant B117.

    Den britiske variant B117 er i øjeblikket den dominerende variant i Danmark. Men den dobbeltmuterede variant, E484K, ser man nu også nogle tilfælde af.

    Det fortæller Bente Møller, der er overlæge og enhedschef hos Sundhedsstyrelsen til TV 2 Lorry.

    Opfordringen til at lade sig teste i weekenden gælder beboere i området omkring Gåseholmvej, Stumpedal, Sønderlundvej og Engløbet.

  • Går du 10.000 skridt om dagen? Stor trend stammer fra reklame

    Skridt for skridt stryger du igennem dagen - og rammer lige ind i weekenden.

    Måske går du mere i weekenden - måske går du mindre?

    I de fleste smartphones ligger der en sundhedsapp, der tracker dine daglige skridt. De berømte 10.000 skridt kan være et ganske fornuftigt mål for bevægelse på en dag.

    Men i virkeligheden stammer det høje, runde tal fra en japansk reklame fra 1964 for verdens første skridttæller.

    Skridttælleren var designet som et gammelt ur med visere, der først blev nulstillet efter 10.000 skridt.

    Men dengang var forskningsgrundlaget minimalt for, hvordan vores daglige bevægelse hang sammen med vores sundhed.

    I dag viser videnskaben, at 10.000 skridt om dagen ikke er en magisk grænse, men at de sundhedsmæssige effekter allerede ses ved omkring 8.000 daglige skridt.

    Dermed ikke sagt at mere bevægelse ikke er bedre - for det viser videnskaben nemlig også.

  • Mindst 67 smittede efter spredning af ny virusvariantnordsjællandsk restaurant

    Virus forsvinder efter cirka 48 timer på eksempelvis et dørhåndtag, så myndighederne bruger ikke tid på at finde svaret på, hvordan smitten er spredt mellem gæster og ansatte på restauranten for godt to uger siden. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

    Antallet af personer smittet med en mexicansk coronavariant stiger lige nu i Nordsjælland.

    Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed lørdag eftermiddag.

    Tidligere lød det fra styrelsen, at over 50 personer er blevet smittet med den mexicanske variant B11519 via en restaurant i Nordsjælland, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skrev lørdag eftermiddag på Twitter, at der nu er fundet yderligere 17 personer smittet med den nye variant.

    Derfor intensiveres smitteopsporingen ved, at man for en sikkerheds skyld også tager fat i nære kontakters nære kontakter.

    - Her er tale om nogle personer, der er testet positive, hvor man så har undersøgt deres prøver nærmere, og konstateret, at der var tale om den her nye variant. Det har været et større arbejde at ringe rundt til de mennesker, men vi betragter udbruddet som inddæmmet på nuværende tidspunkt, siger Bente Møller, der er enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, til DR Nyheder.

    Virus er væk på de steder, hvor det kan have spredt sig. Det forsvinder efter 48 timer, så det bruger vi ikke tid på at finde ud af.
    Bente Møller, enhedschef, Styrelsen for Patientsikkerhed

    Myndighederne vil ikke oplyse, hvilken restaurant, der er tale om, men det ligger fast, at smitten er sket over flere dage for godt to uger siden.

    De smittede er både gæster og ansatte, som så har ført smitten videre ud til familie og bekendte.

    Det er uvist, hvordan smitten præcist er startet, og svaret på det spørgsmål får man aldrig.

    - Virus er væk på de steder, hvor det kan have spredt sig. Det forsvinder efter 48 timer, så det bruger vi ikke tid på at finde ud af. Det vigtige er, at vi har fået sat en stopper for spredningen, at restauranten er lukket og informeret om regler for hygiejne - hvilket er helt standard i de her sager - og at vi har talt med alle de relevante personer, der er en del af det her, siger Bente Møller.

    Det er første gang, der er et udbrud i det her omfang i Danmark. Den mexicanske variant giver dog ikke umiddelbart grund til bekymring.

    B11519 fremgår heller ikke af den såkaldte VOC-liste (variants of concern) hos Statens Serum Institut (SSI). Listen indeholder de coronavarianter, som myndighederne i Danmark er ekstra på vagt overfor. På listen er i øjeblikket en britisk, en sydafrikansk og en brasiliansk variant.

    Den mexicanske variant blev første gang observeret i Danmark i starten af året, oplyser Bente Møller, men styrelsen har ikke præcise oplysninger om, hvornår og hvordan den mexicanske variant først kom til Danmark.

  • Bidens corona-forslag får kølig modtagelse af EU-landene: 'Det er ingen mirakelløsning'

    Den amerikanske regerings forslag om midlertidigt at ophæve patentet på covid-19-vacciner har vakt opsigt verden rundt. (Foto: Saul LOEB © Scanpix)

    På papiret virker det måske som den oplagte snuptagsløsning at ophæve patentet på coronavacciner, hvis man vil skaffe flere doser til især de fattigere lande.

    Men det er ikke den rette vej at gå, hvis man rent faktisk ønsker at sætte skub i vaccineproduktionen nu og her.

    Vi besluttede i Europa, at det skulle være muligt at eksportere vacciner, og vi opfordrer alle partnere til at gøre det lettere at eksportere doser.
    Charles Michel, rådsformand

    Det er meldingen fra Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd, efter at den amerikanske regering tidligere på ugen foreslog at ophæve patenterne på covid-19-vacciner og dermed gøre opskriften tilgængelig for alle, så længe der er gang i pandemien.

    - På den korte bane er det ikke nogen mirakelløsning at ophæve patentet på covid-19-vacciner. Men vi er klar til at diskutere det, så snart der ligger et konkret forslag på bordet. Vi er alle enige om, at vi bliver nødt til at øge vaccineproduktionen i hele verden, siger Charles Michel, der både i dag og i går har deltaget i EU-topmødet i den portugisiske havneby Porto.

    Ifølge Charles Michel er der i stedet brug for, at alle vaccineproducerende lande udviser mere international solidaritet og begynder at eksportere de eftertragtede doser til resten af verden.

    EU-landene har eksempelvis eksporteret omkring 200 millioner covid-19-doser til lande uden for unionen, heriblandt Mexico, Japan og Israel, mens de selv har modtaget omkring det samme antal.

    - Vi besluttede i Europa, at det skulle være muligt at eksportere vacciner, og vi opfordrer alle partnere til at gøre det lettere at eksportere doser, siger Charles Michel.

    USA har derimod ikke sendt nogen coronavacciner til resten af verden. Præsident Joe Biden har nemlig prioriteret at få færdigvaccineret sine egne borgere så hurtigt som muligt, og derfor har han holdt på de amerikanskproducerede vacciner, selvom den globale efterspørgsel lige nu er enorm.

    EU's rådsformand, Charles Michel, tror ikke, at man kan løse den akutte mangel på corona-vacciner ved at ophæve patentet. (Foto: VIOLETA SANTOS MOURA © Scanpix)

    Meldingen fra rådsformanden kommer efter, at EU's stats- og regeringschefer i aftes diskuterede det noget opsigtsvækkende amerikanske patentforslag.

    Biden-administrationen har tidligere afvist at gøre netop det, og derfor kom det også som lidt af en overraskelse for medlemslandene, da den tidligere på ugen ændrede kurs.

    Europa-Kommissionen var ikke på forhånd blevet informeret om den politiske kovending. Og selvom der blandt medlemslandene er åbenhed for at se nærmere på forslaget, var der også flere, der efterfølgende understregede det paradoksale i, at det netop kommer fra USA.

    Som europæere har vi ikke brug for at blive belært. USA har ikke eksporteret en eneste vaccine i de seneste seks måneder.
    Alexander De Croo, Belgiens premierminister

    - Angelsakserne bliver først nødt til at fjerne deres eksportforbud, lyder det fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, med henvisning til både USA og Storbritannien, der heller ikke tillader vaccineeksport.

    Ifølge den franske præsident er problemet nu og her, at der mangler fabrikker, maskiner og andet udstyr, som kan producere vaccinerne og fylde dem på hætteglas. Derudover er det yderst svært at fremstille dråberne, selvom man har opskriften.

    Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderne består eksempelvis af omkring 280 forskellige ingredienser, som kommer fra 19 lande.

    De ingredienser er der allerede i dag knaphed på, og derfor vil det under alle omstændigheder tage flere måneder at få gang i produktionen, selvom man besluttede at ophæve patentet i dag.

    - Som det er i dag, er der ikke en eneste fabrik i verden, der ikke kan producere doserne til de fattige lande på grund af den intellektuelle ejendomsret. Det handler derimod om produktionskapacitet, understreger han.

    Det budskab møder opbakning fra den belgiske premierminister, Alexander De Croo.

    - Som europæere har vi ikke brug for at blive belært. USA har ikke eksporteret en eneste vaccine i de seneste seks måneder. Europa er derimod det kontinent, der både har produceret til sig selv og til resten af verden i den seneste seks måneder, siger han.

    Den tyske kansler, Angela Merkel, mener heller ikke, at det er den rigtige løsning på vaccinemanglen. Hun frygter, at det kan gå ud over kvaliteten af vaccinerne, hvis der ikke længere er den samme kontrol med dem som i dag.

    Og statsminister Mette Frederiksen (S) er heller ikke positiv, selvom hun tidligere på ugen udtalte til DR Nyheder, at det var "en utrolig spændende melding, der er kommet fra den amerikanske regering".

    Jeg har fortsat den bekymring, at man kan spænde ben for vores ønske om at have vacciner nok, hvis man alene går ad patentvejen.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Hun understreger ligesom sin franske kollega, at det først og fremmest er manglen på produktionskapacitet, som forsinker vaccineudrulningen i resten af verden.

    Derudover frygter hun, at det kan være med til at bremse udviklingen af nye vacciner, hvis de store medicinalvirksomheder ikke længere har udsigt til at kunne tjene penge på deres produkter. Det er en pointe, som farmaindustrien selv har slået på i den seneste tid.

    - Der er en risiko for, at vi kommer til at spænde ben for os selv. Jeg fremhævede selv, at det vigtigste er at få øget produktionskapaciteten, så der bliver lavet flere vacciner, siger statsministeren, der dog ikke "vil pege fingre ad amerikanerne", som flere af hendes kollegaer ellers har gjort.

    - Jeg vil bruge alle mine kræfter på, at vi får prodcueret nogle flere vacciner.

    Spørgsmålet skal nu diskuteres i regi af Verdenshandelsorganisationen, WTO.

    Det var den portugisiske premierminister, António Costa, der var vært for topmødet i Porto. (Foto: pool © Scanpix)
  • Syvdobbelt verdensmester sikrer poleposition nummer 100

    Den syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton sluttede forrest i dagens Formel 1-kvalifikation, og dermed starter han i poleposition i Spaniens Grand Prix i morgen.

    Men ikke nok med at Hamilton nu kan se frem til at starte forrest i morgendagens løb, så kan den hurtige britte også glæde sig over, at han med dagens resultat runder en imponerende milepæl. Efter dagens løb har han nemlig sikret sig sin poleposition nummer 100.

    Lige efter den syvdobbelte verdensmester kom Max Verstappen på andenpladsen, mens Valtteri Bottas sluttede på tredjepladsen.

    Grandprixet i spanske Barcelona er det fjerde i sæsonen, og Mercedes-køreren Hamilton står noteret som vinder af to ud af de første tre løb.

  • Mindst 25 personer dræbt i eksplosion i Afghanistan

    Mindst 25 personer har mistet livet i en eksplosion nær en skole i Afghanistans hovedstad, Kabul, lørdag. 52 er såret.

    Det oplyser Afghanistans indenrigsministerium.

    Eksplosionen omkring klokken 14 dansk tid. Han oplyser, at de fleste af dem, der blev såret i eksplosionen, er studerende.

    Det står umiddelbart ikke klart, hvad der er årsag til eksplosionen. Det er ved at blive undersøgt, skriver Ritzau.

  • Mette Frederiksen tror, at EU's coronapas er klar inden sommerferien

    Alle EU-lande har en interesse i, at det fælles coronapas kommer op at køre så hurtigt som muligt, så borgerne lettere kan krydse de europæiske grænser.

    Derfor er statsminister Mette Frederiksen (S) også overbevist om, at det vil være færdigforhandlet og klar til brug, inden sommerferien går i gang.

    - Hele lovgivningsprocessen kører ret hurtigt i Europa i dag, og der er ingen, der har en interesse i, at det ikke kommer til at fungere. Så mon ikke, det lykkes. Det tror jeg, det gør, siger hun efter dagens EU-topmøde i Porto i Portugal.

    - Når man står her i solen i Portugal, så under man alle danskere at komme ud og opleve verden og Europa igen.

  • 'Det smager knaldgodt': Naturen bugner af lækker delikatesse netop nu

    Naturen er fyldt med spiseligt grønt. Og lige om lidt er det tid til de danske asparges. Maj er intet mindre end højsæson for lokale, danske delikatesser. (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Hvis du kun måtte gå ud og spise én måned om året, hvilken måned ville du så vælge?

    Jeg ville seriøst overveje maj.

    I maj måned er det nemlig sæson for nogle uhyre lækre danske råvarer, og på restauranternes menukort landet over kan du lige nu opstøve mange retter med forårsklassikere som danske fladfisk, friske rabarber og ikke mindst asparges.

    Den danske sæson for asparges er virkelig kort, så det er om at nyde dem, mens du kan. Her kan du læse om mine to favoritretter med asparges. Den ene tager kun fem minutter at lave.

    Men først vil jeg lige slå et slag for en anden oplagt maj-spise: Den er grøn, gratis og genial i salater. Skvalderkålen!

    Skvalderkål vokser overalt. Bladene smager bedst, når de stadig er glatte og glinsende i overfladen, og dem er der mange af netop nu. (Foto: Laura Bøge Mortensen)

    Lige nu er naturen fyldt med skvalderkål. Hvis man googler planten, så handler de fleste resultater om, hvordan man som haveejer får bugt med den kradsbørstige fætter. Men skvalderkål er ikke bare irriterende ukrudt - det smager knaldgodt i mad.

    Man mener, at den blev taget til Danmark af munke i middelalderen, som anvendte den som lægeurt. Men selvom de færreste af os udnytter dens potentiale, så er den faktisk oplagt at spise.

    Pluk kun de skinnende, lysegrønne blade som ser helt nye ud. De smager bedst og kan beskrives som en gratis erstatning for spinat.

    Den megalette løsning

    Den nemmeste og hurtigste måde at servere skvalderkål på er i en frisk salat. Men du kan også koge den i fem minutter sammen med fløde, salt og lidt peber. Der skal en hel del blade til en servering, så bare pluk rigeligt.

    Lyst til at opgradere en smule?

    Ligesom du kan lave en spinattærte, så kan du også sagtens proppe skvalderkål i en tærte. Bland den eventuelt med spinat, så bliver smagen perfekt.

    Hvis du vil toppe din tærte, så server den med lidt skvalderkålspesto.

    Blend skvalderkålbladene med olivenolie, en håndfuld nødder og lidt ost - gerne parmesan. Tilføj mere olie, hvis massen er for tyk.

    Spis pestoen med det samme på frisk pasta, pizza eller som dip, før den mugner i en skummel afkrog af dit køleskab.

    Grønne asparges er i virkeligheden samme plante som de hvide asparges. De grønne asparges har bare fået lov til at skyde i vejret og vokse sig lange og grønne over jordoverfladen. (Foto: Foodie Factor/Pexels.com)

    I maj kickstartes aspargessæsonen.

    Først ankommer de udenlandske asparges, og lidt senere på måneden er det tid til de danske. Asparges kan fås grønne og hvide. De grønne er tyndere og ofte lidt billigere end de hvide. Og så skal de ikke skrælles.

    Hvide asparges anses af mange kokke og aspargesfans for en lidt større luksus end de grønne, men jeg synes, begge typer asparges smager godt, så længe de er friske.

    Har du ikke så meget erfaring med asparges, så køb de grønne til at begynde med. Undersøg dem grundigt, inden du smider dem i kurven. De skal dufte friskt og være hårde og spændte. Ikke bløde, som især de udenlandske asparges godt kan være.

    Den megalette løsning

    Grønne asparges kan dampes, grilles, koges, bages eller spises rå.

    Men først skal de gøres klar: Skyl dine asparges, og knæk den nederste ende. Den skal knækkes der, hvor asparges naturligt giver efter, når du bøjer den.

    En fem-minutters ret, som altid holder, er grillede asparges med parmesanflager:

    Lyst til at opgradere en smule?

    Få retter smager så godt som hvide asparges med sauce hollandaise. De hvide asparges skal skrælles - begynd fra hovedet og skræl ned mod bunden og vær omhyggelig.

    Hollandaise kræver lidt erfaring, men hvis du går kold på projektet, er asparges med brunet smør et holdbart alternativ.

    Hornfisken er sølvfarvet, og dens kæber ligner nærmest et næb. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix)

    Hornfisken er måske den fisk i vores farvande, der ser allerflottest ud. Her i foråret melder den sin ankomst, og lige nu florerer der vilde historier om lystfiskere, der fanger tyve hornfisk på en lille time.

    Selvom du ikke fanger dine egne fisk, så kan du stadig få fingre i en hornfisk uden problemer. De hører heldigvis til i den billige ende hos mange fiskehandlere.

    Hornfisken kan være en benet satan, men benene er grønne, så de er nemme at få øje på.

    Den megalette løsning

    Den absolut nemmeste måde at spise hornfisk på er ved at købe den røget og spise den med ristet rugbrød og hjemmelavet røræg med purløg. Det smager djævelsk godt. Her har du i øvrigt opskriften på verdens bedste røræg.

    Lyst til at opgradere en smule?

    Stegt hornfisk med nye kartofler og persillesovs er en klassiker, og det giver god mening. Steg dine hornfiskefileter i både smør og olie og vær omhyggelig med stopuret, når du koger dine nye kartofler.

  • Zoologen Sir David Attenborough fylder 95 år - og han fortsætter stadig med at berette om naturens vidundere

    David Attenborough har fokus på dyr med ekstraordinære farver i dokumentar-serien "Life in Color With David Attenborough". (Foto: SplashNews.com © www.SplashNews.com 2021)

    Den britiske zoolog Sir David Attenborough fylder 95 år i dag.

    Det betyder dog ikke, at han sidder i sin sofastol og mindes gamle dage - nej, han fortsætter stadig med at spytte naturdokumentarer ud, som han har gjort siden 1950'erne.

    I år er han aktuel med en serie af naturprogrammer på Netflix, 'Life in Colour With David Attenborough', hvor han forklarer, hvordan dyrenes farver påvirker naturens komplekse verden.

    Attenborough står blandt andet bag skelsættende og prisbelønnede naturserier som "Den Frosne Planet", "Vores Planet" og "Den Blå Planet".

  • HB Køge slår Brøndby og overtager Kvindeligaens førsteplads

    Der er blevet byttet rundt på første- og andenpladsen i Kvindeligaens mesterskabsspil, efter HB Køge i dag har besejret Brøndby med 2-1.

    Med sejren og de tre point kommer HB Køge nemlig op på 22 point, og dermed vipper de Brøndby af pinden på ligaens førsteplads. De gule fra vestegnen er dog kun to point efter det nye tophold, og med fem spillerunder igen er guldkampen derfor fortsat helt åben.

    I dagens anden kamp i Kvindeligaens mesterskabsspil besejrer Kolding Q de nykårne pokalmestre fra FC Thy-Thisted Q med hele 4-1. Dermed klatrer Kolding Q med 11 point op på en foreløbig tredjeplads, mens Fortuna Hjørring på ligaens fjerdeplads har ti point.

    Fortuna Hjørring kan dog genvinde tredjepladsen, når de i dag møder FC Nordsjælland.

  • Bomberydning i Flensborg er forsinket: Beboere nægtede at åbne døren for politiet

    Dagens bomberydning på en fodboldbane i Flensborg er forsinket.

    Det skyldes, at ikke alle beboere er kommet ud af det område, der har været afspærret siden ved 11-tiden, oplyser Clemens Teschendorf, der er pressetalsmand for Flensborg Kommune, til DR Nyheder.

    Til Flensborg Avis oplyser det tyske Bundespolizei, at man blandt andet havde opdaget en gruppe mennesker i et hus på vejen Neustadt, som ikke ville åbne døren for myndighederne. Politiet måtte derfor bryde døren ned, skriver avisen.

    Lige nu er de ansvarlige for bomberydningen i gang med at finde ud af, hvornår man kan fortsætte arbejdet.

  • Højbjerg og Tottenham taber stort skridt i kampen for top fire

    Pierre Emile Højbjerg og Tottenhams chancer for at komme i top fire i Premier League lider et knæk, efter de i dag tabte 3-1 ude mod Leeds.

    Med 56 point ligger danskerens klub på en nuværende sjetteplads i den bedste engelske række, og med tre spillerunder igen har de fem point op til fjerdepladsen Chelsea, der dog har spillet en kamp mindre end Tottenham.

    Kun ligaens fire øverste hold kvalificerer sig til den europæiske klubturnering Champions League. Efter dagens kamp ser det derfor ud til, at danskerens klub får brug for et mindre mirakel, hvis de skal ende i ligaens top fire og kvalificere sig til den prestigefyldte turnering.

  • Kofod bekræfter dansk besøg i fangelejre i Syrien

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bekræfter i en skriftlig kommentar til Ritzau, at en dansk delegation har besøgt fangelejre i Syrien.

    - Task Forcens afdækning af, om og hvordan evakuering af de danske børn kan gennemføres, uden at deres forældre følger med, er fortsat i gang.

    - Det er endnu for tidligt at drage nogen konklusioner på baggrund af besøget. Så snart resultatet af task forcens arbejde ligger klar, vil vi indkalde Folketingets partier til konsultationer.

    DR Nyheder har tidligere i dag kunnet fortælle om det danske besøg i det nordøstlige Syrien, som det kurdiske selvstyre har bekræftet.

    Her har en delegation besøgt de to lejre al-Hol og al-Roj, der huser 19 børn og syv kvinder med tilknytning til Danmark.

  • Styrelse intensiverer smitteopsporing efter fund af mexicansk variant

    Antallet af personer smittet med den mexicanske coronavariant stiger.

    Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed på Twitter.

    Tidligere i dag skrev styrelsen, at over 50 personer er blevet smittet med en mexicansk variant med navnet B.1.1.519 via en restaurant i Nordsjælland.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver på Twitter, at der nu er fundet yderligere 17 personer smittet med den variant.

    Derfor intensiveres smitteopsporingen, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

  • 677 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går

    677 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    Det oplyser Statens Serum Institut.

    Der er to dødsfald, og antallet af indlagte falder med 14 til 143.

    Af dem er 30 personer indlagt på intensiv afdelinger, mens 16 har brug for hjælp fra en respirator.

    Man skal tilbage til 30. oktober for at finde et så lavt antal indlagte.

  • Uklart hvordan smitte med mexicansk virusvariant har ramt både personale og gæster på restaurant

    Styrelsen for Patientsikkerhed kunne tidligere i dag oplyse, at over 50 personer er blevet smittet med en mexicansk virusvariant. Udbruddet har relation til en restaurant i Nordsjælland.

    Det er første gang, der er et udbrud i dette omfang med den mexicanske variant, oplyser styrelsen til Ritzau.

    Men hvordan smitten præcis er opstået, er uklart.

    - Det ved vi ikke konkret. Vi ved, der er en del, der har været på restauranten, som er blevet smittet, siger Bente Møller, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, til Ritzau.

    Styrelsen vil ikke oplyse, hvilken restaurant der er tale om, men smitten har ramt både personale og gæster på restauranten og disse personer har ført smitten med videre.

  • Danskerduo vinder det italienske mesterskab med Juventus

    De to danske fodboldspillere Sofie Junge og Mathilde Lundorff kan i dag lade sig hylde som italienske mestre med deres klubhold Juventus.

    Efter dagens 2-0-sejr over Napoli i den bedste italienske række kravler Juventus op på 60 point, og dermed kan de med to spillerunder igen ikke længere blive hentet af nogen af de øvrige klubber i ligaen. Tættest på er ligaens andenplads AC Milan, der med danske Caroline Rask på holdkortet har 11 point op til ligaens nykårede mesterhold.

    Juventus har med 20 sejre ud af 20 mulige været fuldstændig suveræne i denne sæson, og de mangler nu kun to sejre for at have gjort rent bord hele sæsonen igennem.

  • Dagens coronatal er forsinkede

    I dag kommer coronasmittetallene fra Statens Serum Institut lidt senere end normalt.

    Det skriver Ritzau.

    Normalt kommer tallene klokken 14.

  • Liechtensteins prins beskyldes for ulovligt at have skudt en af ​​Europas største bjørne

    Den rumænske bjørn Arthur er her fotograferet, mens den endnu var i live. (Foto: AGENT GREEN / HANDOUT © Scanpix)

    Liechtensteins prins har bragt sig selv i myndighedernes søgelys i Rumænien, hvor han beskyldes for at have skudt en af Europas største bjørne, skriver The Guardian.

    Det er den 32-årige prins Emanuel von und zu Liechtenstein, der er nevø af det lille fyrstedømmes regerende prins Hans-Adam II, der beskyldes for at have skudt bjørnen i marts under en jagtekspedition.

    En miljøgruppe siger, at prins Emanuel von und zu Liechtenstein skød bjørnen, som har navnet Arthur, i et beskyttet område.

    De rumænske myndigheder efterforsker sagen, dels fordi prinsen formentlig ikke havde den fornødne licens, og dels fordi nogle af de involverede muligvis ikke har haft våbentilladelse.

  • Bombe fra Anden Verdenskrig skal fjernes fra fodboldbane i Flensborg

    En bombe, som formentlig har ligget der siden Anden Verdenskrig, er fundet under en fodboldbane på Eckener Strasse midt i Flensborg by.

    Det betyder, at et stort område af byen skal evakueres i dag, hvor bomben skal uskadeliggøres.

    I alt skal 16.540 mennesker evakueres i sportshaller, skoler med videre, mens bomberyddere arbejder med bomben. Evakueringen begyndte klokken 9:30, men efter planen kan beboerne vende tilbage sidst på eftermiddagen.

  • Briterne kan fra midten af maj rejse på ferie, men Danmark er ikke blandt de 12 'grønne' lande

    Der bliver lige nu booket sommerferier i stor stil blandt de solhungrende briter. Det sker, efter myndighederne for kort tid siden offentliggjorde en liste over lande, som briterne fra 17. maj har fået grønt lys til at rejse til.

    Det skriver BBC.

    Landenene har tre kategorier - grøn, gul og rød.

    Lige nu har 12 lande et grønt mærkat, som betyder, at der er færrest regler og restriktioner. Det drejer sig om Portugal, Israel, Singapore, Australien, New Zealand, Brunei, Island, Gibraltar, Falklandsøerne, Færøerne samt øerne Det sydlige Georgia, Sankt Helena, som ligger i det sydlige Atlanterhav.

    Danmark er altså ikke på listen.

  • Tre Super League-giganter nægter at give op

    Selvom det første forsøg med at danne en europæisk udbryderliga slog fejl, mener trioen FC Barcelona, Real Madrid og Juventus fortsat, at der er behov for Super League.

    Det skriver klubberne i en erklæring på deres hjemmesider.

    - Vi er fuldt ud klar over de mange forskellige reaktioner, der har været på Super League-initiativet, og vi har behov for at reflektere over nogen af argumenterne og overveje vores tilgang til ligaen.

    - Det vil dog være meget uansvarligt, når vi kender til problemerne i fodboldsektoren - som i første omgang fik os til at annoncere planerne om en Super League - hvis vi ikke arbejdede videre med vores mission om at få bæredygtige og effektive løsninger på nogle af de eksistentielle udfordringer, som truer fodboldindustrien, skriver klubberne blandt andet i erklæringen.

    Efter to døgn med massive fanprotester trak ni af klubberne, der ellers oprindeligt var med i udbrydderligaen, sig ud af projektet. Og det er de tre klubber også skuffede over.

    - Vi er ærgerlige over, at vores venner og medstiftere af Super League-projektet nu befinder sig i den modsatte grøft og har indgået en aftale med Uefa.

    - De grundlæggende problemer, som fik de 12 klubber til at annoncere Super League, er ikke forsvundet, skriver Barcelona, Real Madrid og Juventus.

    Som straf har de ni forhenværende Super League-klubber accepteret at betale en bøde til Uefa, mens der endnu ikke er meldt noget ud om, hvad straffen bliver til de tre klubber, der fortsat vil arbejde videre med udbrydderligaen.

  • EU-landene køber millioner af nye covid-19-doser fra Pfizer/BioNTech

    Efter flere ugers forhandlinger har Europa-Kommission, som forhandler vaccinekontrakter på vegne af EU-landene, nu landet en aftale med Pfizer/BioNTech om at købe yderligere 900 millioner covid-19-doser.

    Det bekræfter kommissionsformand Ursula von der Leyen her til formiddag.

    Doserne skal leveres i løbet af de kommende to år, og de kommer oveni de 600 millioner doser, som medlemslandene allerede har bestilt.

    Udover de 900 millioner doser har medlemslandene mulighed for at købe yderligere 900 millioner doser, hvis det skulle blive nødvendigt.

    Kommissionsformanden understreger på Twitter, at der snart vil blive indgået flere nye kontrakter.

  • Armbånd forvandler kropsvarme til strøm: Kan blive fremtiden for smartwatches

    Jo koldere det er udenfor, desto mere strøm genererer armbåndet. Billedet er et arkivfoto og har ikke noget med det nye armbånd at gøre. (Foto: ASWIN CHANDRAN © Unsplash.com)

    Forestil dig, at du ikke behøver oplade batterier i dit smartwatch eller din fitnesstracker.

    Det er en af mulighederne med en teknologi, der omdanner kropsvarme til elektricitet.

    Forskere fra Harbin Institute of Technology i Kina har udviklet et armbånd med en såkaldt TEG (termoelektrisk generator).

    Den fungerer ved at bruge forskellen på temperaturen i huden og i omgivelserne til at generere strøm. Ifølge forskerne kan armbåndet lave nok strøm til et lille LED lys, som sidder fast på toppen.

    - Det nye og interessante i det her er, at de har lavet et armbånd, der kan generere strøm hele vejen rundt om dit håndled og samtidig kan tåle at blive bøjet 10.000 gange, uden at det påvirker effekten, siger Dennis Valbjørn Christensen, der er forsker på DTU Energi.

    Teknologien, som forskerne bruger, har dog sine ulemper.

    For at få termoelektricitet til at virke skal du have en varm side og en kold side. I det her tilfælde er den varme siden huden, og den kolde side er omgivelserne.

    - Jo større temperaturforskel, du har mellem den varme og kolde side, desto mere elektricitet kan du generere. Men det er også en af ulemperne ved teknologien, siger Dennis Valbjørn Christensen og fortsætter:

    - For temperaturforskellen er ofte ikke særlig stor mellem den varme og kolde side, når elektricitet skal genereres fra kroppens varme. Det virker godt, hvis du motionerer på en kold vinterdag, men hvis det er varmt udenfor, er det begrænset, hvor meget strøm, du kan generere.

    Med en temperaturforskel på 18 grader kan forskerne fra Harbin Institute of Technology generere cirka 0.6 mW effekt.

    - Det lyder ikke af meget, men det er nok til en del processer inden for Internet of Things, siger Dennis Valbjørn Christensen.

    Selve idéen med at bruge termoelektricitet til gadgets om håndleddet er ikke ny.

    - Tilbage i slutningen af 90’erne så man firmaer lave almindelige ure, hvor batterierne blev ladet op på denne måde. Og der er faktisk smartwatches på markedet lige nu, som bruger den her teknologi, siger Dennis Valbjørn Christensen.

    Men fælles for de produkter på markedet, der er drevet af termoelektricitet, er, at det er begrænset, hvor meget strøm de kan skabe.

    Fordelen ved de kinesiske forskeres nye armbånd er, at det kan generere strøm hele vejen rundt om håndleddet, og det øger strømkapaciteten.

    Men der er lang vej endnu, før vi kommer til at se et termoelektrisk-smartwatch fungere på lige fod med markedets populære modeller, der både har mange funktionaliteter og en sikkerhed for, at opladningen altid virker - også i varmt vejr. Det forklarer Dennis Valbjørn Christensen:

    - Udover udfordringerne med temperaturforskellen arbejder man stadig på at finde nogle bedre materialer. De skal have en god effektivitet i forhold til at omdanne varme til elektricitet.

    - Det prøver man lige nu at forbedre, men det er meget svært, fortsætter Dennis Valbjørn Christensen.

  • Firma bag frivillig-ordning: Vi mangler hundredvis af læger og bliver ikke klar til den 20. maj

    Danskerne har fået mulighed for, at modtage vaccinen fra Johnson & Johnson. Men det kræver, at der er læger, der vil ordinere den. (Foto: Frederic J. BROWN © Scanpix)

    I går løftede regeringen sløret for, hvornår de danskere, der frivilligt ønsker at modtage en vaccine fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca, cirka kan forvente at gøre brug af tilbuddet.

    Regeringen vil være klar med ordningen med 20. maj, men for at blive vaccineret med en af de to vacciner, skal man først have den ordineret af en læge.

    Vi har langt fra det antal læger, vi skal bruge. Vi mangler flere hundrede.
    Jonas Nilsen, Practio

    Det fik straks Lægeforeningen til at råbe vagt i gevær og bede medlemmerne tænke sig grundigt om, inden de tog del i den frivillige vaccinationsordning. I hvert fald så længe der ikke foreligger helt klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om, hvilke danskere der er i en øget risiko for at få bivirkninger af vaccinen.

    Hos firmaet Practio, der vil stå for de frivillige vaccinationer, venter man i den grad også på retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, så man for alvor kan gå i gang med at finde de læger, der skal vurdere, om det er forsvarligt at give en af de to "droppede" vacciner til en person.

    - Vi har langt fra det antal læger, vi skal bruge. Vi mangler flere hundrede, siger stifter af Practio, læge Jonas Nilsen.

    Og mens man hos Practio fortsat venter på, at der skal komme retningslinjer, så kan man allerede nu se, at man ikke kan stå klar til den 20. maj, hvor den frivillige ordning ellers vil træde i kraft.

    - Vi har hele tiden sagt, at vi skal bruge fjorten dage, fra rammerne og retningslinjerne er på plads, til vi kan gå i gang, siger Jonas Nilsen.

    Med både tiden imod sig og hundredvis af læger, der skal hverves, kan udmeldingen fra Lægeforeningen næppe betegnes som en kærkommen nyhed hos Practio.

    Jonas Nilsen frygter dog ikke, at udmeldingen fra Lægeforeningen vil gøre rekrutteringen sværere.

    - Jeg er helt på linje med Lægeforeningen, og jeg ser ikke deres udmelding som noget, der ændrer noget for os. Vi står også og venter på de her retningslinjer, så vores læger kan lave en ordentlig vurdering.

    Og hvordan skal de retningslinjer se ud? En konkret tjekliste med risiko for alder, køn og så videre?

    - Det kan jeg ikke sige klart, men det skal være en række retningslinjer, så lægerne kan lave en ansvarlig vurdering.

    Men hvad er drømmescenariet?

    - Det er nogle retningslinjer, hvor det fremgår soleklart, hvornår lægen handler samvittighedsfuldt.

    DR's sundhedsanalytiker, Anders Heissel, kan godt forstå, hvis lægerne tøver med at påtage sig opgaven, hvis der ikke snart kommer et sæt klare retningslinjer, de kan navigere efter.

    - Hvis vi vaccinerer 40.000 med AstraZeneca, så er der jo én, der vil få en alvorlig bivirkning. Derfor må man jo som læge tænke, "hvad nu hvis jeg gør mere skade end gavn?" Og hvad med lægens retsstilling, hvis der sker noget med patienten?

    Og meldingen fra Lægeforeningen kan sagtens få konsekvenser for, hvor mange læger der vil tage del i den frivillige ordning hos Practio.

    - Det kan jo godt være, at lægerne i Danmark vil tænke sig om en ekstra gang efter beskeden fra lægeforeningen, siger Ander Heissel.

    Og lykkes det ikke at finde det nødvendige antal læger, så ser det sort ud for danskernes mulighed for at kunne komme foran i vaccinekøen ved at modtage en vaccine fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca.

    - Hvis ikke der er læger til det, kan denne her ordning jo ikke blive til noget, det er klart, siger Anders Heissel.

    Den analyse deler Practios Jonas Nilsen.

    - Har vi ikke det nødvendige antal læger, der skal have samtalen og vurdere om en patient skal have en vaccine, så kan vi ikke løfte opgaven, lyder det.

    DR har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen. Det har ikke været muligt.

  • Dansk delegation har besøgt børnene i fangelejrene i Syrien

    (ARKIV) En kvinde har købt to plastikstole i shoppen i al-Roj-lejren. Her har en dansk delegation netop været. Kvinden på billedet har ikke tilknytning til Danmark. (Foto: GORAN TOMASEVIC © Scanpix)

    En dansk delegation har i dag forladt det nordøstlige Syrien, efter at have besøgt de to lejre, der huser 19 børn og syv kvinder med tilknytning til Danmark.

    Det bekræfter det kurdiske selvstyre over for DR Nyheder. Også udenrigsminister Jeppe Kofod bekræfter besøget i Syrien i en skriftlig kommentar til Ritzau.

    Som del af en politisk aftale har en delegation under den såkaldte taskforce opholdt sig i Syrien siden i mandags. Delegationen har haft til opgave at undersøge, om det er muligt at evakuere børn af danske forældre fra de to fangelejre, al-Hol og al-Roj.

    Delegationen har ifølge DR Nyheders kilder "sandsynligvis" truffet alle fem kvinder med tilknytning til Danmark og deres sammenlagt 10 børn i den mindre al-Roj-lejr, mens man ikke traf kvinder og børn med dansk tilknytning i den større al-Hol-lejr, hvor delegationen udelukkende besøgte lejrens kontor.

    Med i delegationen var repræsentanter for Udenrigsministeriet og fagpersonale, der skal vurdere, hvorvidt det er muligt at evakuere danske børn fra lejrene - uden deres forældre.

    Delegationen bestod ifølge DR Nyheders oplysninger af omkring 15 personer inklusive chauffører, sikkerhedsfolk, tolke og lignende.

    De sammenlagt syv kvinder, hvoraf tre er danske statsborgere, og fire har fået frataget deres danske statsborgerskaber, har alle været tilsluttet terrororganisationen Islamisk Stat. Af deres sammenlagt 19 børn er ni født i Danmark, mens ti er født i konfliktzonen.

    Delegationens besøg, som af sikkerhedsårsager har været hemmeligholdt, afsluttes forud for, at benævnte taskforce den 19. maj forventes at komme med et forslag til, hvordan de danske børn kan hentes hjem.

    Taskforcen, der skal undersøge muligheden for at evakuere børn af danske forældre fra lejrene, består af afdelingschefer fra Udenrigsministeret, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Forsvarsministeriet og Social- og Ældreministeriet, med Udenrigsministeriet som formand for arbejdet.

    Allerede før denne uges besøg besluttede regeringen, at en fireårig pige er så syg, at de danske allerede har tilbudt at evakuere hende fra al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien. Men det bliver uden pigens danske mor og storebror.

    Forud for taskforcens redegørelse har regeringen og oppositionspartierne lagt vægt på, at de ikke ønsker, at børnenes forældre skal med hjem, mens SF og de Radikale ønsker, at mødrene også bliver evakueret.

    Der findes ingen præcise opgørelser over tilfangetagne statsborgere fra EU, der tilsluttede sig Islamisk Stat. Men ifølge de seneste estimater opholder mellem 940 og 1.140 europæere sig i de syriske fængsler og fangelejre. Heraf er de fleste børn.

Mere fra dr.dk