Nyheder

Videregående uddannelser laver regler mod krænkelser: Vi har et ansvar

Overblik

  1. I dag kl. 08:52
    Hanukkah starter i dag
  1. Videregående uddannelser laver regler mod krænkelser: Vi har et ansvar
    (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

    Mindst 20 af landets 32 videregående uddannelser har udarbejdet et etisk kodeks eller regelsæt, der har til formål at imødegå krænkelser og chikane på uddannelsesinstitutionen.

    Mange af de øvrige uddannelsessteder siger, at de har mere generelle ordensregler, der skal være med til at forhindre ubehagelig adfærd.

    Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet blandt landets videregående uddannelsesinstitutioner.

    Ét af de steder, hvor man har klare regler på området, er på Danmarks Tekniske Universitet - DTU, hvor man i 2018 lavede nye og opdaterede retningslinjer for krænkende adfærd. Det gjorde man, blandt andet fordi DTU er én af de 13 uddannelsessteder, som de seneste to år har haft flere sager om krænkelser.

    - Vi har det her kodeks, fordi vi føler, det er nødvendigt at have et. Men også for at understrege, at DTU har et ansvarligt undervisnings- og arbejdsmiljø og er et sted, hvor trivsel og åbenhed prioriteres, siger Anders Overgaard Bjarklev, der er rektorDTU.

    Vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde med de her ting og blive ved med at italesætte det her, lige så længe der er folk, der føler, at de bliver krænket.
    Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU

    Han mener, at reglerne er vigtige, fordi man som studiested i samspil med både ansatte og de studerende har et fælles ansvar for trivslen:

    - Vi har et ansvar, fordi vi er en arbejdsplads og et studiested, hvor rigtig mange mennesker kommer hver dag. Så der skal være nogle klare regler, og det er væsentigt for os, at vores medarbejdere og studerende ved, hvor de kan gå hen, hvis det er sådan, at de – meget mod forventning – oplever noget, som de finder krænkende, siger Anders Overgaard Bjarklev.

    Derfor er et nedskrevet kodeks heller ikke nok i sig selv, forklarer rektoren:

    - Det er aldrig nok bare at skrive ting ned, men det er et stykke hen ad vejen. Men vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde med de her ting og blive ved med at italesætte det her, lige så længe der er folk, der føler, at de bliver krænket.

    Den udmelding glæder Johan Hedegaard Jørgensen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

    For det er et stort problem, at studerende oplever krænkelser og overgreb på deres uddannelsessted.

    - Det er jo særligt noget, som er blusset op de seneste års tid. Noget tyder på, at det altid har været et problem, men at det først er nu, der er kommet fokus på det, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

    Alle har ret til et trygt og sikkert studieliv.
    Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd

    I 2018 lavede Danske Studerendes Fællesråd i samarbejde med Danske Universiteter en undersøgelse blandt landets universitetsstuderende, og her svarede tæt på 1.200 universitetsstuderende, at de havde oplevet uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser.

    Det er ifølge Johan Hedegaard Jørgensen med til at understrege, at oplevelser med krænkelser skal være en ting, som uddannelsesstederne tager seriøst og har regler og procedurer for.

    - Det er forskelligt fra sted til sted, hvor meget man gør, men generelt er der nogle områder, man kan blive bedre. Kan man eksempelvis få dispensationer, kan man få lov til at blive henstillet professionel hjælp ved psykologer, og hvor nemt og hurtigt går det? Det er nogle områder, hvor vi desværre oplever, at mange studerende kan blive klemt, siger studenterformanden.

    Derudover mener han også, at man bør kigge mere på, hvordan man bedst sikrer de studerendes retssikkerhed:

    - Vi har længe arbejdet på, at man kunne få en studenterombudsmand eller en lignede funktion på de videregående uddannelser, som kan hjælpe de studerende og hjælpe med at tage sager op og rette henvendelse, hvis der er situationer, hvor de studerende oplever svigt fra institutionerne.

    - For det burde jo helt grundlæggende være sådan, at man kan gå på en videregående uddannelse uden at skulle frygte for at blive udsat for uønsket og grænseoverskridende adfærd eller decideret overgreb. Alle har ret til et trygt og sikkert studieliv.

    Om rundspørgen

    • 27 af landets 32 videregående uddannelsesinstitutioner har besvaret rundspørgen.

    • 20 af de videregående uddannelsesinstitutioner har svaret, at de har et etisk kodeks, der skal imødegå krænkelse af enkeltpersoner eller grupper og/eller seksuelle krænkelser.

    • Blandt de syv institutioner, der svarer nej til at have et kodeks, er der tre af stederne, som i stedet bemærker, at de har ordensregler eller reglementer, der skal være med til at forhindre ubehagelig adfærd.

  2. Rejser man til Schweiz er der 10 dages isolation i vente

    Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser her til aften, at hvis man agter at rejse til Schweiz, så skal man fra midnat gå direkte i 10 dages isolation ved ankomst.

  3. 3.000 etiopiske jøder får lov at komme til Israel

    Den israelske regering har besluttet at lade 3.000 etiopiske jøder komme til landet, selvom man så sent som i går oplyste, at man agter af lukke landegrænserne af frygt for den nye coronavariant Omikron.

    De etiopiske jøder får lov at komme ind i Israel på grund af situationen i Etiopien, hvor der er kampe mellem regeringsstyrker og Tigray-oprørere.

    Det skriver nyhedsbureauet AP, der citerer flere israelske medier.

  4. Overvågningsfly skal være med til at stoppe professionelle smuglernetværk ved Den Engelske Kanal

    - Når de arresterer ti smuglere, popper ti nye smuglere op, fortæller grænsevagten Nicolas Laroy. (Foto: Mohammed Badra © Ritzau Scanpix)

    Politi og kystvagter står over for en svær opgave, når skal skal bekæmpe de smuglernetværk, der fragter både med migranter over Den Engelske Kanal.

    Derfor stiller EU´s grænseagentur, Frontex, fra 1. december et overvågningsfly til rådighed, der skal spotte migranter og menneskesmuglere ved den franske kyst.

    Det var ét af de tiltag, der kom frem, efter ministre fra Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland i dag var samlet for at diskutere migranttrafikken i kanalen mellem Frankrig og Storbritannien. Europa-Kommisionens kommisær for Indre Anliggender, Ylva Johansson, deltog også i mødet.

    For det kræver en fælles europæisk indsats, hvis man vil de professionelle smuglernetværk til livs, lød det fra Tysklands viceindenrigsminister efter mødet:

    - Det er ikke kun et fransk, hollandsk eller belgisk problem, men et europæisk problem.

    Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, understegede også, at de europæiske lande skal stå sammen i kampen mod 'kriminelle smuglere, der ignorerer vores grænser, vores lovgivning, udnytter mennesker og sælger dem drømmen på den anden side af Kanalen.'

    Ministrene mødtes i den franske havneby Calais efter 27 mennesker onsdag mistede livet, da en utæt gummibåd kæntrede i kanalens kolde vand.

    Det var planen, at også Storbritannien skulle tage del i mødet. Men den franske regering annullerede invitationen efter en strid om mellem de to lande.

    Nær den franske havneby Dunkirk bor migranter i små telte, inden de forsøger at komme videre til Storbritannien. Ifølge Reuters er 25.700 personer i år ankommet til den britiske kyst fra Frankrig i små både. Det er tre gange flere end i hele 2020, skriver de. (Foto: JUAN MEDINA © Ritzau Scanpix)

    Rekordmange migranter forsøger i år at komme til Storbritannien ved at krydse den Engelske Kanal i små både.

    Ifølge Frankrigs kystvagt har flere end 33.000 migranter forsøgt at krydse kanalen i 2021. Til sammenligning forsøgte færre end 10.000 migranter at nå Storbritannien via samme rute i 2020. Det skriver mediet Politico.

    - Nogle aftener er der op mod 50 både, der forlader kysten. Vi fanger halvdelen, men det er ikke nok. Vi kan ikke placere en politibetjent bag hver eneste klit, fortæller Nicolas Laroye til Politico. Han er grænsevagt i den franske kystby Calais.

    Smuglerne er blevet bedre til organisere de farefulde rejser over havet.

    - Det er ikke så meget det, at antallet af både er steget, siger Véronique Magnin, der er talsmad for Frankrigs søfartsmyndigheder til Politico.

    - Smuglerne er blevet meget mere professionelle. De putter mange flere mennesker i hver båd, omkring 30 til 40 mennesker per fartøj, og tager afsted på havet uden at blive stoppet af politiet.

    Ifølge Frankrigs indenrigsminister er flere end 1.500 smuglere blevet anholdt siden årets start.

    Men stopper ikke nye smuglere, siger grænsevagten Nicolas Laroy:

    - Når de arresterer ti smuglere, popper ti nye smuglere op.

    Ifølge BBC får smuglertnetværkene ofte migranter til selv at stå for logistikken, når bådene forlader den franske kyst. Det indebærer blandt andet at holde udkig efter politi og kystvagter og fortælle smuglerne, hvornår kysten er fri.

    De migranter, der hjælper smuglerne, har ofte brug for pengene eller håber på selv at få en plads på en af bådene, skriver BBC.

    • Nær den franske by Dunkirk får migranterne varme fra bål ved forladte togskinner. (Foto: JUAN MEDINA © Ritzau Scanpix)
    • Storbritannien har i de seneste uger anklaget Frankrig for at lade tusindvis af migranter sætte kursen mod England fra den franske kyst - en anklage, som Frankrig afviser. (Foto: JUAN MEDINA © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Omkring to trejdedele af de migranter, der ankommer i både til Storbritannien kommer fra Iran, Irak, Sudan og Syrien. Der er også mange migranter fra Eritrea i Østafrika, der forsøger at krydse Den Engelske Kanal.

    Ifølge Peter Walsh fra Oxford Universitet er det migranter fra disse lande, der har størst chance for at asyl når de søger om det.

    Det skriver den britiske avis the Guardian.

    I oktober 2020 druknede en kurdisk-iransk familie på fem, da de i båd forsøgte at krydse kanalen til England. Familien stammede fra byen Sardasht nær grænsen til Irak.

    Ifølge The Guardian, kommer mange af de migranter, der lige nu holder til i små telte i den franske kystby Calais, fra Sudan. I det østafrikanske land er 2,3 millioner mennesker internt fordrevet blandt andet som følge af to borgerkrige og konflikten i Darfur-provinsen.

    Derfor forsøger mange at søge videre mod Europa.

    - Det handler om værdier, værdighed og selvværd. I et land hvor du bliver voldtaget, dræbt og dit hus bliver sat i brand, er der ingen fremtid, fortæller Altahir Hashim til The Guardian.

    Han flygtede fra Sudan for 10 år siden og bor nu i Storbritannien.

  5. Magnus Heunicke om to smittede med ny variant i Danmark: Strategien er at forsinke udbredelsen

    Rejsende fra flere lande kan i den kommende tid blive mødt med indrejserestriktioner, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S). (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Det er kun få dage siden, at vi for første gang hørte om den nye variant af coronavirus - Omikron. Men de første to tilfælde af varianten er allerede nu påvist i Danmark.

    De to personer, der er smittet med Omikron, er rejst med fly til Danmark fra Sydafrika, oplyste Statens Serum Institut i en pressemeddelelse tidligere i dag.

    Og netop det sydlige Afrika er under skærpet bevågenhed i store dele af verden lige nu.

    Det er i Sydafrika og Botswana, at Omikron er påvist første gang, og i flere sydafrikanske lande er der fundet så mange tilfælde af varianten, at den er under mistanke for at være særligt smitsom.

    De to første fund af varianten i Danmark er under skarp bevågenhed, og det er uundgåeligt, at der kommer flere til, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    Vi kan ikke undgå, at den kommer ind i Danmark, vi kan kun forsinke og købe os tid
    Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

    - Vi kan ikke undgå, at den kommer ind i Danmark, vi kan kun forsinke og købe os tid, siger han.

    Mens Danmark konstaterer de første tilfælde af varianten herhjemme, bliver listen af lande udenfor det sydligere Afrika, hvor varianten er dukket op længere og længere. På nuværende tidspunkt tæller den blandt andet Belgien, Tyskland, Storbritannien, Tjekkiet, Italien, Israel, Holland og Australien.

    Ifølge de sydafrikanske sundhedsmyndigheder er der indtil videre ikke noget, der tyder på, at Omikron-varianten skulle give værre symptomer, end vi hidtil har set, men tegn på højere smitsomhed bekymrer myndigheder over hele verden.

    Samtidig er der også tegn på, at vaccinerne vil være mindre effektive overfor den. Det er dog ikke endeligt påvist - indtil videre er der kun tale om indicier, lyder det fra Heunicke.

    - Hvor effektiv virker vores stærke vacciner i forhold til den her variant? Er der noget nedsat effektivitet? Det bliver vi klogere på i den kommende tid, siger sundhedsministeren.

    Styrelsen for Patientsikkerhed er nu i gang med at smitteopspore i kredsen af personer nær de to Omikron-smittede her i landet. Styrelsen har identificeret 48 personer, der enten er nære kontakter til de smittede, eller i tredje led - altså nære kontakter til de nære kontakter.

    Bekymringen for den nye variant har fået lande over hele verden til at indføre nye restriktioner. I Danmark er myndighederne tyet til skærpede krav ved indrejse fra en række sydafrikanske lande - herunder Sydafrika, Namibia og Mozambique.

    Og listen af lande kan sagtens blive længere i den kommende tid, siger sundhedsministeren.

    - Vi er klar til - og vi overvejer nu - om vi skal udvide med en række flere lande.

    Israel er gået endnu hårdere til værks, end vi er i Danmark. De israelske myndigheder har valgt at lukke for al indrejse i de kommende to uger.

    Magnus Heunicke, hvorfor gør vi ikke som Israel, når I nu er så bekymrede og ikke kender farligheden af den her nye Omikron-variant - altså lukker ned for indrejse, indtil vi er blevet klogere?

    - Vi har lavet det, der hedder en rød alarm over for en række lande. Hele dagen i dag og også den kommende tid overvejer vi, om vi skal udvide det til yderligere lande. Det sidder vi hele tiden og kigger på, alt efter hvor vi får rapporteret, at der er fundet de her varianter, siger sundhedsministeren.

    Hør Magnus Heunicke fortælle om det her:

    Forekomsten af den nye variant vil dog ikke her og nu betyde flere restriktioner i Danmark, forsikrer Magnus Heunicke.

    - Ikke i det danske samfund, det er ikke der, vi er nu. Der er selvfølgelig ekstra restriktioner på dem, der har været i de pågældende lande, siger han.

    En af dem, der er havnet i isolation, er Jens Houman. Han er netop kommet hjem fra en rejse til Sydafrika, og selvom han er fuldt vaccineret, bekymrer Jens Houman sig stadig over den nye variant.

    - Det gør man da, fordi selvom man er vaccineret, så kan man jo ikke føle sig 100 procent sikker, så det er klart, at det er da lidt stof til eftertanke, at vi har været lige i centrum af det, siger han.

    Til trods for, at Jens Houman nu sidder derhjemme og skal vente på en negativ coronatest på dag fire og seks, er han fortrøstningsfuld.

    - Det er jo om, at få det stoppet, og det er jo egentlig en forholdsvis lille ting for os at gøre, siger Jens Houman.

  6. Støjberg spøger i kulissen, mens mulig ny DF-duo lægger afstand til Thulesen Dahls politik

    Morten Messerschmidt er utallige gange blevet kaldt "kronprinsen" i Dansk Folkeparti. (Arkivfoto) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Det er svært at finde et medlem af Dansk Folkeparti, der ikke bryder sig om løsgængeren Inger Støjberg.

    Sådan lyder det fra Pia Glud Munksgaard, der er politisk analytiker i DR Nyheder.

    Morten Messerschmidt og europaparlamentariker Peter Kofod meldte sig i går officielt ind i formandskampen i Dansk Folkeparti, og indtil videre er der ingen udfordrere til duoen.

    Med et nyt formandskab vil de gerne lave deres eget projekt, og det er det, man forsøger at tegne konturerne af her.
    Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker

    Men hvis det skulle vise sig, at Inger Støjberg melder sig ind i partiet og vil gå efter en prominent post, kommer de to til at vige pladsen.

    - Det kan jo måske for nogen virke lidt uambitiøst, at man ikke tror nok på sit eget projekt til, at man vil gå efter det, uanset hvem der stiller op. Men det skal nok også ses som en erkendelse af, at Inger Støjberg kan være en, der virkelig kan samle Dansk Folkeparti.

    Peter Kofod. (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    - Der er rigtig mange DF'ere, der har et ønske om, at hun kommer ind i partiet og får en central placering, og der har de altså erkendt, at hvis hun melder sig som formand, vil der ikke blive et kampvalg imod hende, siger Pia Gld Munksgaard.

    Inger Støjberg har sagt, at hun først vil udtale sig om sin fremtid, når der er en afgørelse i rigsretssagen mod hende. Den kommer den 13. december.

    Morten Messerschmidt afventer, at retssagen imod ham for dokumentfalsk og svindel med EU-midler skal igennem landsretten, og med sit formandskandidatur slår han fast at skulle udfaldet af ankesagen gøre, at han ikke kan fortsætte som formand for partiet, så tager Peter Kofod over.

    - Det siger jo noget om situationen i Dansk Folkeparti, at man bliver nødt til at stille op som et makkerpar, fordi den, der gerne vil være formand, har en sag hængende over hovedet og måske ikke kan blive formand alligevel. De har så forsøgt at lave det her makkerpar for at sikre sig, at hvis det skulle komme så vidt, at man på et tidspunkt ikke kan være formand, så er der sikret en arvefølger, siger Pia Glud Munksgaard.

    I byretten lød dommen på seks måneders betinget fængsel, og hvad der konkret skal ske i landsretten for, at Messerschmidt kan forblive formand, hvis han bliver valgt, vil han ikke konkret tage stilling til, forklarede han i aftes til DR.

    Hør Morten Messerschmidt fortælle om, hvorfor han stiller op her:

    I et fælles interview med Berlingske peger Morten Messerschmidt og Peter Kofod på en række politiske områder, hvor man vil forsøge at gå en anden vej end den afgående formand, Kristian Thulesen Dahl. Det gælder både i forhold til topskatten, og at partiet skal gå i regering, hvis muligheden opstår.

    - Med et nyt formandskab vil de gerne lave deres eget projekt, og det er det, man forsøger at tegne konturerne af her. Det gav voldsom kritik i kølvandet på valget i 2015, hvor DF valgte ikke at gå i regering, ligesom det meget tætte samarbejde med Socialdemokratiet i manges øjne gik for vidt. Her siger de to, at den vej skal partiet ikke gå i fremtiden.

    Pia Glud Munksgaard er politisk analytiker i DR Nyheder.

    Efter en stor mandatnedgang ved kommunalvalget meddelte Kristian Thulesen Dahl, at han ville anmode om, at der blev afholdt et ekstraordinært årsmøde med henblik på at finde en ny formand i partiet.

    I lang tid har partiet været plaget af store interne stridigheder, som også af flere omgange har fundet vej til offentligheden. Blandt andet har tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen ytret sig kritisk om ledelsen af partiet.

    Men Pia Glud Munksgaard understreger, at Henriksen fortsat er en profil i Dansk Folkeparti.

    - Det ligger ham frit for at stille op, og vi så på årsmødet, at han har en stjerne i partiet. Han blev valgt til hovedbestyrelsen, men om det gør, at han vil stille op til formandsposten op, vil tiden vise.

    Der skal være årsmøde i Dansk Folkeparti 23. januar. Her skal medlemmerne tage stilling til, hvem der skal være partiets næste formand.

  7. Topdesigner hos Louis Vuitton er død

    Virgil Abloh blev 41 år. (Foto: Francois Guillot © Ritzau Scanpix)

    Topdesigneren Virgil Abloh er død, skriver AFP og Reuters.

    Han er død af kræft og blev kun 41 år.

    Abloh, der var amerikaner, var kunstnerisk direktør for herrekollektionen i modehuset Louis Vuitton.

  8. FCK slår AaB og overvintrerandenpladsen

    Lukas Lerager scorede kampens første mål, da FCK på udebane slog AaB. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Dagens vinder ville overvintre på andenpladsen i Superligaen, og det blev FCK, der får lov til det, da hovedstadsklubben slog AaB 3-1.

    Allerede efter et kvarters spil var FCK på sejrskurs, da Lukas Lerager bragte udeholdet foran. Det holdt dog kun et øjeblik, før Louka Prip havde udlignet for AaB.

    Men FCK's unge guldfugl, 16-årige Roony Bardghji, fik bragt FCK tilbage på sejrskurs, da han scorede på et forrygende langskud efter en halv times spil.

    William Bøving udbyggede FCK's scoring yderligere i første halvleg. Efter pausen scorede ingen af holdene, og så vandt FCK 3-1.

    Med sejren er FCK på andenpladsen, et enkelt point efter FCM på førstepladsen, mens AaB indtager Superligaens fjerdeplads.

  9. Heunicke: Omikron giver ikke anledning til nye restriktioner

    Danskerne står ikke umiddelbart overfor yderligere restriktioner, selvom der er blevet konstateret to smittetilfælde med den nye coronavariant Omikron.

    Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) søndag aften.

    - Det er ikke noget, vi overvejer konkret på nuværende tidspunkt, siger han.

    Fra i morgen træder der i forvejen en række restriktioner i kraft, hvor det blandt andet bliver påkrævet, at man bærer mundbind i offentlig transport.

  10. Astralis misser stor finale i Royal Arena

    Det danske Counter-Strike-hold Astralis tabte søndag 1-2 til franske Team Vitality i semifinalen ved Blast Premier Fall Final, der bliver afholdt i Royal Arena i København.

    Astralis vandt ellers det første map, Nuke, 16-12. Herefter svarede Team Vitality igen ved at vinde den efterfølgende map med 16-11. I den afgørende map, Mirage, var det dog det franske hold, som var bedst og vandt med 16-7.

    I går slog Astralis det andet danske hold, Heroic, ud af turneringen.

    Søndagens finale står mellem Team Vitality og verdens bedste nummer ét, Natus Vincere. Opgøret står til at begynde kl. 19.30.

  11. EU skal overvåge franske strande ved Den Engelske Kanal

    EU's grænseagentur, Frontex, skal fra den 1. december hjælpe med at overvåge den franske kystlinje ved Den Engelske Kanal med fly.

    Det siger Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, søndag efter et møde med ministre, der er ansvarlige for migranter, fra Tyskland, Holland og Belgien i den nordfranske by Calais.

    - Det vil flyve dag og nat over et område fra Frankrig til Holland, siger indenrigsministeren.

  12. Målfarlige Uhre sørger for sjette Brøndby-sejr i træk

    Mikael Uhre stod for kampens eneste mål. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Formstærke Brøndby sikrede endnu engang tre point, da de vandt søndag 1-0 over gæsterne fra Randers FC i Superligaen. Det er dermed Brøndbys sjette superligasejr i træk.

    Kampens eneste mål blev scoret af superligatopscoreren, Mikael Uhre, der efter 27 minutters spil lavede sin 11. sæsonscoring.

    Brøndby var da også bedst i store dele af kampen, men til sidst fik gæsterne lagt et pres, men to flotte redninger betød, at Brøndby ganske fortjent tog sejren.

    Dermed er Brøndby nu nummer tre i Superligaen - á point med FC København på andenpladsen. Samtidig har Brøndby to point ned til Randers og AaB, der dog spiller søndagens sene superligaopgør mod netop FC København.

  13. Schweizerne stemmer ja til coronapas

    Schweizerne har søndag stemt ja til at bevare regeringens coronalov, der blandt andet betyder, at man fastholder brugen af coronapas, hvilket har været en meget omdiskuteret sag i landet.

    62 procent af de schweiziske vælgere stemte ja til loven.

    Blandt mindretallet har der været flere demonstrationerne mod loven, mens flere politikere også har modtaget dødstrusler.

    Udover et ja til coronaloven, så har schweizerne stemt ja til at sikre bedre arbejdsforhold for landets sygeplejersker.

  14. Danske håndboldkvinder udraderer Ukraine igen

    For anden dag i streg var Danmarks kvindelandshold i håndbold markant stærkere end Ukraine, og det endte derfor med en ny storsejr.

    Opgøret søndag, som blev spillet i Arena Nord i Frederikshavn, endte 35-20 i rød-hvid favør.

    Spillet virkede en smule mere hakkende i søndagens opgør i forhold til lørdagens, men det var tydeligt fra start, at det ville ende med en udklassering.

    Særligt forsvarsspillet var i balance, selv om trænerteamet eksperimenterede med en offensiv variant.

    Danmark har nu spillet sin sidste testkamp, inden det går løs ved VM i Spanien 2. december, hvor Tunesien venter i premieren.

    /ritzau/

  15. 11-årige Charlotte var en af de første til at få coronavaccinen: 'Det gjorde en lille, lille, lille smule ondt, men det var ikke slemt'

    Charlotte Naegele var mødt op på Sygehus Lillebælt med sin mor for at få det første coronastik. (© (c) DR)

    Skal hun vælge vingummibamserne, et plastikarmbånd eller et zoombie-øje?

    Det kunne næsten lyde som om, at 11-årige Charlotte Naegele er ved at blive præmieret for et veloverstået tandlægebesøg, men i stedet er hun en af de første under 12 år, der netop har fået et skud coronavaccine i overarmen.

    Ulrikke Naegele, mor til Charlotte. (© (c) DR)

    Søndag er nemlig dagen, hvor de første børn kan møde op for at blive coronavaccineret, efter at Sundhedsstyrelsen fredag meldte ud, at de nu også anbefaler vaccinen til børn mellem 5 og 11 år.

    - Det gjorde en lille, lille, lille smule ondt, men det var ikke slemt, siger Charlotte, der ellers var nervøs, inden hun gik ind.

    Hendes mor, Ulrikke Naegele, fortæller, at hun skyndte sig at booke en tid til datteren, da de første begyndte at blive frigivet lørdag.

    - Jeg er selv i sundhedsvæsenet, arbejder hver dag inde på et sygehus og er underlagt restriktionerne. Jeg synes, det er meget vigtigt.

    Her får Charlotte Naegele sit første stik:

    En af grundene til, at hun ikke er i tvivl om, at datteren også skal vaccineres, er, at Charlotte blandt andet går i skole med en masse internationale børn. Derudover er der hele deres egen familiesituation:

    - Vi har en del familie i udlandet, som vi også skal besøge, og da de er gamle, synes jeg, det er en pligt. (at blive vaccineret, red.)

    Vi må sige, at de børn, der kommer i dag, kommer med forældre, der er meget motiverede, og så er børnene også motiverede, hvilket er en stor hjælp.
    Jesper Kulvmann, Sygehus Lillebælt.

    En af dem, der bruger søndagen på at tage i mod børnene, er Jesper Kulvmann, der egentlig er tandlæge, men nu coronavaccinerer Charlotte og andre børn på Sygehus Lillebælt i Kolding.

    Han fortæller, at der er nogle ting, som foregår anderledes, når der er tale om vaccination af børn. Blandt andet forsøger de at være i øjenhøjde og tale et sprog, børnene kan forstå.

    Og så er tempoet sat ned, så fritidsinteresser, skole og selvfølgelig vaccinen kan vendes.

    - Vi har afsat meget mere tid til børnene, så de ikke føler sig stresset eller presset og kan få den tid, det tager at falde til ro.

    Han kan dog godt mærke, at de børn, der tropper op som de første, også er dem, der er virkelig klar på det.

    Der var lidt af hvert at vælge imellem for Charlotte Naegele. (© (c) DR)

    - Vi må sige, at de børn, der kommer i dag, kommer med forældre, der er meget motiverede, og så er børnene også motiverede, hvilket er en stor hjælp, siger Jesper Kulvmann.

    Er der fuldt booket i dag?

    - Ja. Vi har omkring 60 børn i dag, og i morgen har vi 100. Og så må vi se, hvor stort presset bliver.

    Siden fredag, hvor Sundhedsstyrelsen meldte anbefalingen ud, har forældre brudt deres hoveder med, hvorvidt de skulle lade deres børn vaccinere eller ej.

    - Det, der for forældre kan tale imod coronavaccinationen til børn, er bekymringen for bivirkninger samt forestillingen om, at det er bedre at blive immun gennem naturlig smitte fremfor vaccination, siger forsker Michael Bang Petersen, der er en del af HOPE-projektet, som undersøger danskernes adfærd under corona.

    Der er afsat ekstra tid, når der skal gives coronavacciner til børn, forklarer Jesper Kulvmann, der er med til at give vaccinerne.

    Det, der omvendt kan få forældre til at booke tid til vaccinen, er, at man gerne vil vise samfundssind og gøre hverdagen nemmere for børnene.

    I fredags meldte Sundhedsstyrelsen desuden ud, at man håber, at 70 procent af aldersgruppen bliver vaccineret, men "det bliver svært at komme derhen", selvom det vil være fint, lyder det fra Michael Bang Petersen.

    - Kigger vi på de 12-15-årige ligger vi på 73 procent, og det er nok den øvre grænse for, hvor man kommer hen, da vi ved, at villigheden falder med alderen. (jo yngre de er, red.)

    Sundhedsstyrelsens anbefaling kom kort før weekenden, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, valgte at anbefale brugen af coronavacciner fra Pfizer til børn mellem 5 og 11 år.

  16. Kulturministeren: Tvivlsomme regimer som Qatar skal ikke have værtskaber

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har en erklæring med, når hun tirsdag skal til EU-rådsmøde.

    I erklæringen, som er udarbejdet på dansk initiativ og støttet af Finland, Sverige, Island og Norge, lægges der op til, at der kommer større gennemsigtighed og demokrati i toppen af international idræt.

    Eksempelvis skal det undgås, at værtskabet for store sportsbegivenheder tildeles til 'tvivlsomme regimer'.

    - Det var eksempelvis en helt forkert beslutning at placere VM i herrefodbold i Qatar. Derfor skal der være mere gennemsigtighed og demokrati i beslutningsprocesserne i de internationale idrætsforbund, så store sportsbegivenheder forhåbentlig ikke havner lignende steder fremover, lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

    Andre EU-lande vil få mulighed for at bakke op om erklæringen.

  17. Hana er født som dansk statsborger og i risiko for at blive statsløs: Myndigheder kræver at se hendes bedsteforældres vielsesattest fra 1964

    Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til DR Nyheder, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i denne typer sager er ni måneder. Hana Andersen har foreløbigt ventet i 65 måneder – eller mere end fem år.

    Når Hana Andersen, der bor i Spanien, flere gange årligt rejser igennem Københavns Lufthavn for at besøge resten af familien i Sverige, er det altid med en klump i halsen.

    - Det er stressende. Kan de tage mit pas fra mig i lufthavnen? Hvad sker der med mig, hvis jeg bliver statsløs? Jeg har ingen idé om, hvor alvorligt det er.

    Hana Andersen venter på sjette år på en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet på den ansøgning, hun som 21-årig i 2016 sendte om bevaring af sit danske statsborgerskab.

    Hana Andersen er født i Frankrig af en dansk far og en australsk mor og har aldrig boet i Danmark. Ved sin fødsel registreres hun som dansk statsborger og har aldrig haft andet statsborgerskab end det danske.

    Da hun er 21 år, søger hun om at bevare det danske statsborgerskab. Det er nemlig sådan, at danske statsborgere, der aldrig har boet i Danmark og ikke har et samhørighedsforhold til Danmark, mister det danske statsborgerskab, når de fylder 22 år, medmindre de som resultat deraf bliver statsløse. Det vil Hana Andersen blive uden det danske statsborgerskab.

    For at beholde det rødbedefarvede pas, stiller Udlændinge- og Integrationsministeriet imidlertid krav om at se blandt andet hendes bedsteforældres vielsesattest fra 1964. Det viser breve fra myndighederne til Hana Andersen, som DR Nyheder har fået indsigt i. Og den vielsesattest er det ikke lykkedes familien Andersen at fremskaffe.

    - Jeg sidder med en blanding af vrede og frustration. Der er en konstant usikkerhed. Logikken fra ministeriets side lader til at være, at jeg skal bevise, at jeg er dansk nok. Men det er slet ikke det, der er spørgsmålet her. Spørgsmålet er, om jeg bliver statsløs. Og det bliver jeg, hvis jeg ikke får forlænget mit danske statsborgerskab, siger 26-årige Hana Andersen.

    Der er nu gået mere end fem år siden, Hana Andersen søgte om bevarelse af sit danske statsborgerskab.

    For at forstå, hvorfor Udlændinge- og Integrationsministeriet kræver at se Hana Andersens bedsteforældres vielsesattest for at bevare hendes danske statsborgerskab, spoler vi tiden tilbage til det danske konsulat i Yokohama i Japan den 15. februar 1964. Her gifter danskeren Knud Christian Holst Andersen sig med japaneren Kazue Ogata. Tre år senere – i 1967 – får de sammen sønnen Ken Andersen. Ved sin fødsel bliver Ken Andersen registreret som dansk statsborger, og da han i 1995 bliver far til Hana Andersen, får også hun – via sin far – dansk statsborgerskab.

    Hana Andersens statsborgerskab er altså betinget af hendes fars. Og farens statsborgerskab er betinget af, hvordan den danske lov om indfødsret så ud, da han blev født i 1967. Dengang blev statsborgerskab defineret ud fra, hvorvidt man var født uden for ægteskabet. Børn født i ægteskab blev danske statsborgere, hvis faren var dansk. Blev barnet født uden for ægteskab, fik det imidlertid kun dansk statsborgerskab, hvis moren var dansk.

    Ken Andersen kommer til verden, tre år efter at hans forældre gifter sig og er dermed født i ægteskab. Men hvis de danske myndigheder kan påvise, at ægteskabet enten ikke har fundet sted eller er ugyldigt, vil det betyde, at Ken Andersen ikke er dansk statsborger, og han vil derfor heller ikke kunne give det danske statsborgerskab videre til sine børn.

    Når Udlændinge- og Integrationsministeriet beder om at se bedsteforældrenes vielsesattest, skyldes det altså, at de vil sikre sig, at Hana Andersens far – Ken Andersen – faktisk er dansk statsborger.

    Hana Andersen er langt fra den eneste udlandsdansker, der kæmper for at få lov til at bevare sit danske statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til DR Nyheder, at man siden 2017 årligt har haft mellem 1.000 og knap 1.500 sager om bevarelse af og bevis for statsborgerskab.

    Ministeriet oplyser desuden, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på ni måneder. For Hana Andersens vedkommende har sagsbehandlingen foreløbigt stået på i mere end fem år.

    Netop de lange ventetider gav i 2014 anledning til, at Ombudsmanden gik ind i sagen. Det skete på foranledning af foreningen Danes Worldwide, der arbejder for udlandsdanskeres rettigheder, herunder når danskere vil bevare deres statsborgerskab.

    I 2017 udtalte Ombudsmanden, at sagsbehandlingstiden generelt var for lang. På det tidspunkt var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid mere end 15 måneder, og halvdelen af sagerne verserede i mere end to år.

    Siden er behandlingstiden ifølge myndighederne faldet til gennemsnitligt cirka ni måneder. Men spørger man Danes Worldwide, er der stadig lang vej igen. Her ser man stadig sager med meget lang behandlingstid.

    Det er helt absurd, at der skal gå årevis, fordi man ikke kan fremskaffe et enkelt dokument.
    Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide

    - Som organisation anerkender vi, at der er et politisk flertal, der ønsker, det skal være svært at få dansk statsborgerskab. Men der er nogle unge mennesker, der bliver fanget i et ualmindeligt rigidt system i forhold til dokumentation. Det er helt absurd, at der skal gå årevis, fordi man ikke kan fremskaffe et enkelt dokument, siger generalsekretær Anne Marie Dalgaard.

    Men det er vel helt på sin plads, at man skal kunne dokumentere sit ophav, når det nu drejer sig om noget så vigtigt som statsborgerskab?

    - Jo, det er rigtigt nok. Men man må også konstatere, at det ikke altid er muligt at imødekomme de ekstremt strenge dokumentationskrav, hvor man for eksempel skal indsende ens egen og sine bedsteforældres originale fødselsattest og vielsesattest, siger Anne Marie Dalgaard og peger på, at noget af det, der gør processen dyr og besværlig er, at, dokumenterne skal oversættes og officielt attesteres af det pågældende land.

    Generalsekretæren oplyser, at de sager, der har den længste sagsbehandlingstid, typisk involverer flere lande, der skal skaffes dokumenter fra. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor man har forældre fra to forskellige lande og har boet i et tredje land. Altså er det typisk sager som Hana Andersens.

    I et forsøg på at dokumentere sin danskhed og hjælpe sin datter er Ken Andersen blandt andet taget til Hellerup samt Sankt Markus sogns kirkekontor. Her er det lykkedes ham at skaffe sin afdøde fars fødsels- og dåbsattest. Han har også talt med den danske ambassade i Tokyo, der uden held har søgt efter vielsesattesten i både danske og japanske arkiver.

    Endeligt har han betalt det danske rigsarkiv for en selvstændig undersøgelse for at finde frem til den vielsesattest, der skal dokumentere hans danske statsborgerskab.

    "Vi har gennemgået din mors udlændingesag, men der lå desværre ikke en vielsesattest i sagen. Der ligger til gengæld et dokument, hvori det står, at vielsesattesten er forevist, dvs. dokumentet bekræfter dens eksistens", står der i en mail fra Rigsarkivet til Ken Andersen, som DR Nyheder har fået indsigt i.

    Hvis ingen oplysninger taler for det modsatte, kan det dokument ifølge Eva Ersbøll ses som et vidnesbyrd om, at Ken Andersen er født i et gyldigt ægteskab, og at han derfor med rette blev registreret som dansk statsborger efter sin danske far ved fødslen.

    Eva Ersbøll tilføjer, at man i så fald efter almindelige bevisretlige principper vil kunne anse Ken og Hana Andersen for at have løftet bevisbyrden for, at Ken Andersen blev dansk statsborger ved fødslen.

    Ken Andersen fremsender i august 2018 det dokument, der bekræfter vielsesattestens eksistens og skriver i samme omgang, at det ikke er muligt at fremskaffe vielsesattesten.

    • Hana Andersen med sine forældre og to yngre brødre, som alle fire har svensk statsborgerskab. Privatfoto.
    • Hele familien boede i en periode i Sverige, og her fik Hana Andersens to yngre brødre svensk statsborgerskab. Hana Andersen flyttede dog til Skotland for at studere og havde dermed ikke boet lang nok tid i Sverige til at kunne søge om svensk statsborgerskab. Privatfoto.
    • Hana Andersen med sine forældre og to yngre brødre, som alle fire har svensk statsborgerskab. Privatfoto.
    1 / 3

    Hana Andersen har flere gange efterspurgt en status på sin sag. Det seneste brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har hun modtaget i oktober i år. Heri skriver ministeriet, at de har henlagt sagen, fordi 'ministeriet ikke kan vurdere, hvorvidt du har erhvervet dansk indfødsret uden dokumentation for dine bedsteforældres vielsesattest'.

    Ministeriet skriver i det samme brev, som DR Nyheder har fået indsigt i, at Hana Andersen har mulighed for at få genoptaget sin sag – hvis hun vel at mærke fremsender den manglende dokumentation. Altså bedsteforældrenes vielsesattest fra 1964, som ifølge Rigsarkivet ikke længere findes.

    Hana Andersen har nu indsendt de samme to dokumenter, som hendes far indsendte for mere end tre år siden. Dels et dokument fra Rigsarkivet, hvori det beskrives, at sandsynligheden for, at vielsesattesten findes, er minimal. Og dels en såkaldt afhøringsrapport fra 1965, som dokumenterer, at Hana Andersens bedsteforældres vielsesattest er blevet forevist til Rigspolitichefen kort efter bedstemorens indrejse til Danmark.

    Hana Andersen har ved udgivelsen af denne artikel ikke hørt yderligere fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

    For Hana Andersen er det frygten for statsløshed, der er på spil. Den danske indfødsretslov tillader ikke, at man mister sit danske statsborgerskab, hvis det betyder, at man bliver statsløs.

    Danmark har imidlertid kun forpligtelse til at sikre, at danske statsborgere ikke bliver statsløse, hvis der er et dansk statsborgerskab at miste. Hvis Ken Andersen aldrig har været dansk statsborger, har datteren heller ikke været dansk, og Danmark har ingen forpligtelser over for hende, forklarer Eva Ersbøll, professor emerita og ekspert i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder.

    Når nu risikoen for dig er at blive statsløs, hvorfor søger du så ikke statsborgerskab i et andet land?

    - Jeg har undersøgt alle tænkelige lande, jeg ville kunne søge statsborgerskab i. Jeg boede fem år i Skotland, men levede ikke op til reglerne, fordi jeg var studerende. Jeg boede i Frankrig, indtil jeg var 15 år, men manglede et års ophold for at få statsborgerskab der, siger Hana Andersen.

    Hana Andersen har også undersøgt, om hun kan få statsborgerskab i Sverige, hvor resten af hendes familie har statsborgerskab. Men her havde hun kun folkeregisteradresse i fire år, og kravet for svensk statsborgerskab er fem år. Den sidste mulighed var Australien, hvor hendes mor har statsborgerskab. Men der er reglerne sådan, at hendes mor skulle have boet længere i landet forud for Hana Andersens potentielle ansøgning for at kunne give statsborgerskabet videre til sin datter.

    - Jeg falder hele tiden ned imellem to stole. Og jeg synes, at det danske system arbejder meget hårdt på at finde en hvilken som helst årsag til at sige nej til, at jeg kan beholde mit danske statsborgerskab. Det er som at have en samtale med en, der holder hænderne for ørerne. Det virker ikke til, at de er interesserede i at lytte.

    DR Nyheder ville gerne have spurgt integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye, om der ikke bør ligge en begrundet mistanke til grund for at kræve 70 år gamle dokumenter, og om en sagsbehandlingstid på fem år er rimelig.

    Ministeren afviser at stille op til interview med DR Nyheder. Igennem sin presseafdeling skriver ministeren i en mail, at han ikke kan kommentere enkeltsager, men godt kan forstå, at dokumentationskravet kan virke bureaukratisk:

    - Det er min opfattelse, at en person, der aldrig har boet i Danmark, må forvente at skulle dokumentere sit danske statsborgerskab.

    Ministeren skriver yderligere:

    - Hvis ministeriet vurderer, at en person har erhvervet dansk statsborgerskab, men ikke opfylder betingelserne for at bevare det, vil en person, der ellers vil blive statsløs, ikke fortabe sit danske statsborgerskab.

    Om den sidste bemærkning betyder, at Hana Andersen fortsat er dansk statsborger, vides ikke, idet ministeren som sagt ikke kan kommentere enkeltsager.

    Regeringen indgik sammen med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i april i år en aftale om indfødsret. Af den fremgår det, at "det skal undersøges, hvordan dokumentationskravet i ansøgningssager om bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret kan gøres mere smidigt".

    - Men det skal ske på en måde, så det fortsat sikres, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke udsteder et bevis for dansk statsborgerskab til en person, som enten aldrig har erhvervet dansk statsborgerskab, eller har fortabt sit danske statsborgerskab, skriver ministeren i sit svar til DR Nyheder.

    Af aftalen fremgår det også, at smidigheden skal konkretiseres i forbindelse med den drøftelse, som partierne skal have senest i dette kvartal. Ultimo november havde drøftelsen endnu ikke fundet sted. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til DR Nyheder.

    - Det lyder som endnu en fuldstændig absurd sag. Borgere, som har et legitimt ønske om at få forlænget deres statsborgerskab, bliver trukket ind i en kafkask proces. Det er helt horribelt, at man skal igennem et større detektivarbejde for at få forlænget et dansk statsborgerskab, lyder udmeldingen fra Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund.

    Han mener, at årsagen skyldes en ændret praksis i Udlændige- og Integrationsministeriet.

    - Jeg mener, der er sket en stigning i antallet af borgere, der får afslagstatsborgerskab. Det vil vi få undersøgt. Det er temmeligt bekymrende, hvis det er en praksis, man anlægger på Indfødsretskontoret. Det vil jeg spørge ministeren om.

    Det er helt horribelt, at man skal igennem et større detektivarbejde for at få forlænget et dansk statsborgerskab.
    Peder Hvelplund, indfødsretsordfører, Enhedslisten

    Også Susan Kronborg, der er indfødsretsordfører for Radikale Venstre, stiller sig skeptisk over for ministeriets tilgang til denne type af sager.

    - Jeg synes, det er helt vanvittigt. Det virker som om, der er en kultur i ministeriet, hvor man ikke er i stand til at fastholde en proportionalitet. Man overreagerer. Det hænger simpelthen ikke sammen.

    Radikale Venstre har i februar og marts i år stillet spørgsmål til ministeren om netop håndteringen af denne type af sager.

    - Vi har gjort ministeren opmærksom på, at der er et reelt problem. Skal man virkelig kunne finde en vielsesattest, der er udstedt for 70 år siden i et andet land på et kontor, der måske er nedlagt. Det er jo helt vanvittigt. Jeg mener ikke, det kan være rigtigt, man kan chikanere folk på den måde.

    Konservatives indfødsretsordfører, Marcus Knuth, mener, at dokumentationskravene overordnet set er nødvendige.

    - Med det sagt kan den sunde fornuft ryge af sporet, og det virker selvfølgelig omfattende at skulle finde en vielsesattest fra 1960'erne. Det er derfor, vi i Indfødsretsudvalget behandler komplekse sager, og der plejer den sunde fornuft at sejre, siger den konservative indfødsretsordfører og understreger, at han ikke kan udtale sig om udfaldet i den pågældende sag.

  18. Økonomisk eventyr eller gakket eksperiment? Kom med til El Salvador, hvor 'sej' præsident har indført bitcoins som valuta

    (Foto: (C) DR)
  19. Formel 1-legenden Frank Williams er død

    Frank Williams, der stiftede Formel 1-holdet Williams Racing, er død.

    Frank Williams blev 79 år. Han grundlagde Williams Racing-holdet tilbage i 1977.

    - Det er med stor sorg, at holdet på vegne af Williams-familien kan bekræfte grundlægger og tidligere teamchef Sir Frank Williams' død i en alder af 79 år, lyder det fra Formel 1-holdet på Twitter.

    Den britiske forretningsmand var selv racerkører, inden han grundlagde Williams-holdet, der skulle få stor succes.

    Ni gange har holdet vundet konstruktørernes VM-titel, mens en af teamets kørere syv gange gennem tiden er sluttet øverst i VM-stillingen ved årets afslutning.

    /ritzau/

    Skærmbillede fra Williams Racings Twitter-profil.
  20. Sønderjyske nøjes med uafgjort mod Viborgs 10 mand

    (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Trængte Sønderjyske glippede alletiders mulighed for tre point, da holdet søndag spillede efterårssæsonens sidste superligakamp på udebane mod Viborg.

    Viborgenserne var nemlig en mand i undertal i mere end en time, men Sønderjyske måtte nøjes med uafgjort.

    Tobias Bech bragte hjemmeholdet på måltavlen efter kun ti minutter, men kampen tog en drejning, da Viborgs Lars Kramer modtog rødt kort efter en VAR-gennemgang.

    VAR skulle igen hjælpe gæsterne, da forsvarsspiller Marc Dal Hende efter en længere gennemgang kunne juble over sin scoring, der blev scoret på en retur efter et hjørnespark i det 38. minut.

    Med resultatet overvintrer Viborg på ottendepladsen med fem point op til top-6. Sønderjyske forbliver på næstsidstepladsen.

    /ritzau/

  21. Efter klagestorm: Leder på kunstmuseet Arken fratræder

    Tyve medarbejdere på kunstmuseet Arken har klaget over et 'psykisk terroriserende' arbejdsmiljø, hvilket har fået konsekvenser for en leder, der i tirsdags blev hjemsendt.

    Vedkommende fratræder nu sin stilling, oplyser museets direktør, Christian Gether, i en skriflig udtalelse til Jyllands-Posten.

    - Den pågældende fratræder efter gensidig aftale sin stilling på Arken den 31. marts 2022, siger direktør Christian Gether, der ikke ønsker at uddybe begrundelsen.

  22. Biskop: Coronarestriktioner er et opgør med årtusindgammel tradition

    Der træder nye coronarestriktioner mandag, hvor der skal fremvises gyldigt coronapas, hvis man over 100 personer forsamles.

    Det gælder også i landets kirker, hvor man derfor kan stå i en situation, hvor man må afvise folk i døren, hvis de ikke har coronapasset i orden.

    Det går imod et meget vigtigt princip i kirken, mener Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift.

    - Det har altid været sådan, at adgang til gudstjenester er fri. Derfor er det et opgør med en årtusindgammel tradition. Derfor byder det os også imod, siger Hemrik Stubkjær, som dog også slår fast, at han bakker op om restriktionerne.

    Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen, forstår frustrationen over ikke at kunne give alle, der ønsker det adgang til kirken. Hun understreger dog også, at coronapasset betyder, at langt flere trygt kan dyrke deres tro.

  23. OB sikrer tiltrængte point efter sejr over kriseramte FC Nordsjælland

    OB møder FC Nordsjælland i en Superligakamp spillet på Nature Energy Park i Odense, søndag den 28. november 2021. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Søndag tilkæmpede OB sig tre dyrebare point, da de slog FC Nordsjælland 2-0 på hjemmebane i den bedste fodboldrække herhjemme, Superligaen. Dermed fik fynboerne brudt en stime på fem Superliga-kampe uden en sejr.

    Kampens første mål blev scoret af Issam Jebali efter 20 minutters spil, mens indskiftede Max Fenger lukkede kampen med 2-0-scoringen i det 90. minut.

    OB og FC Nordsjælland var inden kampen á point lige over nedrykningsstregen, og derfor var der tre yderst vigtige point på spil.

    Med sejren har OB nu 19 point og overvintrer på tabellens niendeplads, mens FC Nordsjælland er på tiendepladsen og ikke har vundet i de seneste 11 Superliga-kampe.

  24. Premier League-kamp udskudt efter kraftigt snevejr

    Den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham havde søndag taget turen til Burnley i den bedste engelske fodboldrække, Premier League, men kampen blev aldrig fløjtet i gang.

    Grønsværen på stadionet Turf Moor var nemlig forvandlet til et snelandskab. Efter forgæves forsøg på at klargøre banen, blev opgøret udskudt 50 minutter før kampstart.

    Kampen skulle være sparket i gang klokken 15 dansk tid, hvor tre andre kampe i Premier League bliver afviklet som programsat.

    Det er endnu uvist, hvornår den udsatte kamp mellem Burnley og Tottenham bliver afviklet.

    Her kan du trykke dig gennem billederne fra snelandskabet på Turf Moor.

    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Craig Brough © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Lee Smith © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Craig Brough © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Lindsey Parnaby © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Craig Brough © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Craig Brough © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Craig Brough © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Craig Brough © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Lee Smith © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Lee Smith © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Burnley og Tottenham er udskudt på grund af kraftig snevejr. (Foto: Craig Brough © Ritzau Scanpix)
    1 / 11
  25. Kvinde hjemtaget fra Syrien forlænger frivilligt sin varetægtsfængsling

    En af de kvinder, der natten til den 7. oktober blev hentet hjem fra Syrien sammen med sine børn, har besluttet at lade sin varetægtsfængsling forlænge med to uger.

    Dermed bliver retsmødet ved Retten i Kolding i morgen, hvor spørgsmålet om en forlængelse af fængslingen skulle have været behandlet, aflyst.

    Det oplyser kvindens advokat, Tyge Trier.

    Den 37-årige kvinde er mor til otte børn. Syv af dem er evakueret sammen med moderen, den ældste er tidligere hentet til Danmark.

    Kvinden er sigtet efter terrorparagrafferne for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i 2015. Desuden er hun sigtet for at have opholdt sig i "visse konfliktzoner", fordi hun blandt andet har været i den syriske provins Raqqa fra 2016.

  26. Danske tennisherrer slår Marokko i Davis Cup

    Danmark har søndag vundet over Marokko ved Davis Cup. Dermed skal de danske tennisherrer til marts spille om at avancere til det næstbedste niveau i landsholdstennis, World Group I.

    Knockout-kampen stod 1-1 efter lørdagens to singler, og søndag sendte den danske double bestående af holdkaptajn Frederik Løchte Nielsen og Christian Sigsgaard danskerne på sejrskurs ved at vinde i to sæt, 6-4, 6-4.

    Herefter sikrede August Holmgren den danske holdsejr med en overlegen sejr i to sæt, 6-2, 6-0, over Marokkos bedste singlespiller, Elliott Benchetrit. Dermed kom Danmark foran 3-1 i dysten, der spilles bedst af fem kampe.

    Danmark stillede op uden landets to højest rangerede spillere, Holger Rune og Mikael Torpegaard, der har meldt afbud som følge af henholdsvis corona-indrejseregler og en skade.

  27. 4.290 nye coronatilfælde i dag

    Der er det seneste døgn blevet registreret 4.290 nye coronasmittede.

    Det oplyser Statens Serum Institut.

    I går lå tallet på 3.744 - der er altså 546 flere smittede i dag.

    Antallet af indlagte stiger med 17, så der nu er 435 indlagte med coronavirus. Der er registreret 9 nye coronarelaterede dødsfald siden i går.

  28. Holland finder 13 Omikron-ramte ud af 61 smittede på fly

    Coronavarianten Omikron er nu fundet hos 13 ud af 61 coronasmittede, der fredag formiddag ankom på to fly fra Sydafrika til Holland.

    Det bekræfter hollandske sundhedsmyndigheder ifølge Reuters.

    De to fly fra Cape Town og Johannesburg landede fredag formiddag i Schiphol-lufthavnen ved Amsterdam. I alt var der omkring 600 passagerer om bord på de to fly.

    Virusvarianten er også konstateret i blandt andet Storbritannien, Belgien og Tyskland.

    I Danmark er to personer smittet med den nye coronavariant.

    Den nye variant har fået lande verden over til at indføre indrejseforbud for personer, der har opholdt sig i Sydafrika og de omkringliggende lande i regionen.

  29. SSI: To i Danmark er smittet med ny coronavariant

    To personer er indrejst i Danmark med coronavarianten Omikron. Det bekræfter Statens Serum Institut, SSI. Omikrom ser ud til at være mere smitsom end Delta-varianten, som dominerer smitten globalt. De smittede personer var indrejsende med fly fra Sydafrika.

    Det fremgår af en pressemeddelelse fra SSI.

    - Vi er nu færdige med helgenomsekventeringen af PCR prøverne fra de to rejsende, og kan nu bekræfte at der er tale om to tilfælde er virusvarianten Omicron. Det var forventeligt, og vores strategi er derfor fortsat intensiv overvågning af smitten i landet, siger direktør Henrik Ullum.

  30. Det kan sagtens lade sig gøre! Her er tre lækre kager uden tilsat sukker

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo © DR)

    Det er søndag eftermiddag, og du har lige kørt et stort stykke kage indenbords.

    Dopaminen, der er blevet frigivet i din hjerne, gør dig elektrisk, og en indre stemme hvisker: "mere, mere, mere".

    Vi ved alle, hvor svært det kan være at sige nej til det sukkerfyldte bagværk. Det tilsatte sukker forstærker smagen og giver en lækker tekstur i alt fra lagkager til jordbærtærter.

    Og det hvide sukker er lige så obligatorisk i 'Den store bagedyst' som de ikoniske ord "klar, parat, bag!".

    Men hvad gør du som sukkerglad amatørbager, når det raffinerede sukker, som det kaldes, pludselig bliver forbudt, og du må skabe kagemesterværker kun sødet af frugtsukker og sødestoffer?

    Det blev fire tidligere 'Bagedyst'-deltagere tvunget til at finde ud af, da de blev udfordret til at bage kager uden tilsat sukker i lørdagens 'Den sukkerfri bagedyst på DR2'.

    Det var en opgave, der for flere af deltagerne føltes noget nær utopisk, før de gik i gang, men som efter mange timers øvelse lykkedes med stor succes over hele bagefeltet.

    For det kan lade sig gøre at bage lækre mesterværker uden brug af tilsat sukker.

    Vil du også prøve at bage sukkerfrit? Her er opskrifter på tre af kagerne fra 'Den sukkerfri bagedyst', som du kan kaste dig over derhjemme.

    Banan, banan, banan. Hvis du mangler sødme i din sukkerfri kage, kan du altid ty til den aflange, gule frugt, som er fyldt af sødme og giver en svampet lækkerhed til dejen.

    Disse fire minilagkager er sødet udelukkende med friske eller tørrede frugter og bær, men 'Bagedysten's hårde dommere, Markus og Katrine, savnede hverken smag, tekstur eller sødme i kagen.

    Sødmen får du i stedet fra dadler og selvfølgelig banan, og så har den et friskt twist af tranebær og friske bær på toppen.

    Var det noget med lidt aspartam, saccharin, xylitol eller måske en smule acesulfamkalium?

    Det lyder måske som volapyk, men det er navnene på en række sødestoffer, som du kan bruge til at gøre dine sukkerfri kager søde.

    Nogle af dem er op til 400 gange så søde som sukker, og rammer du det rigtige samspil med cremer, bunde og marmelader, vil du måske kunne formå at skjule, at der slet ikke er tilsat sukker i din kage.

    I supermarkedet kan du få roulader lavet med sødestoffer, som ifølge 'Den sukkerfri bagedyst'-deltageren Jesper Hemmingsen smager "som at stikke tungen ud af vinduet".

    Derfor har han lavet sin egen version, som sagtens kan måle sig med rouladens sukkerfyldte fætre. Dommerne savnede hverken sukker, smag eller tekstur i denne roulade.

    Jordbærkage er måske kagernes svar på en dronningebi.

    I den tidlige sommer, hvor jordbærrene er modne og aftenerne lysere og lysere, er det svært at gå forbi en bager uden at føle sig fristet.

    De lækre kager er som oftest pumpet med sukker, men den kan også laves med sødemidler i stedet.

    Iben Devantie, som står bag opskriften, lider af diabetes ligesom over 280.000 andre danskere, og hun er derfor helt på hjemmebane, når det gælder alternativer til de sukkerfyldte kager.

    Derfor har hun gjort sig umage med, at hendes jordbærkage smager lige, som en jordbærkage skal: sødt, sommerligt og med mazarinbund, blød creme og jordbærgelé.

  31. Storebæltsulykken kostede Lasses forlovede livet: Ingen holdes ansvarlige

  32. Cyberkriminelle afpresser dansk vindmøllegigant

    Vestas er den tredje danske C25-virksomhed, der rammes af ransomware de seneste få år. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Vestas har nu i otte dage været under et cyberangreb, som har påvirket dele af selskabets it-systemer.

    Siden Vestas sendte en fondsbørsmeddelelse ud for lidt over en uge siden, har vindmøllevirksomheden dog afvist at oplyse, hvilken type "sikkerhedshændelse", der er tale om.

    Men nu kan DR Nyheder afsløre, at der er tale om et såkaldt ransomwareangreb, hvor cyberkriminelle forsøger at tjene penge på at afpresse virksomheden.

    Vestas bekræfter overfor DR, at de er ramt af et ransomwareangreb.

    - Vestas har været udsat for et såkaldt ransomwareangreb, og vi arbejder med vores kunder, medarbejdere og andre interessenter med at håndtere situationen. Og vi deler information i takt med, at vores undersøgelser skrider frem, siger Vestas' kommunikationschef, Anders Riis.

    Virksomheden ønsker hverken at oplyse, hvilken gruppe der står bag angrebet, eller hvad gruppen afpresser med.

    Vestas er dermed den tredje offentligt kendte danske C25-virksomhed, der inden for en kort årrække oplever at blive ramt af angreb, hvor cyberkriminelle låser for adgangen til virksomheders it-systemer og kræver løsepenge for at låse op.

    I 2019 gik det udover høreapparat-virksomheden Demant, og året efter var det servicegiganten ISS. Angrebene kostede henholdsvis 650 og 800 millioner kroner.

    Regningen for Vestas, der er Danmarks fjerdestørste virksomhed, er endnu uvis.

    Men ifølge en ny selskabsmeddelelse, som Vestas udsendte mandag, har angrebet kun påvirket dele af Vestas' systemer. Samtidig skrev virksomheden, at "data er blevet kompromitteret" uden dog at ville uddybe, om følsomme data er stjålet, eller om Vestas' kunder kan være påvirket.

    Ifølge Jacob Herbst, der er partner og teknisk chef i sikkerhedsfirmaet Dubex, tyder meget på, at gruppen bag angrebet laver dobbeltafpresning på Vestas:

    - Hvor de dels kompromitterer data og vil have folk til at købe nøglen (krypteringsnøglen, der skal bruges til at åbne systemerne igen, red.), og så vil de dels have betaling for at lade være med at offentliggøre data, der er blevet stjålet.

    Det er ifølge Finans sikkerhedsfirmaet CSIS, der yder Vestas ekstern ekspertbistand, men CSIS ønsker ikke at kommentere og henviser til en fortrolighedsaftale med Vestas.

    Ud fra de sparsomme informationer, der er kommet frem, tyder det ifølge Jacob Herbst dog på, at Vestas har været i stand til at undgå en større it-katastrofe:

    - Det ligner et relativt mildt ransomwareangreb, hvor de har været heldige og dygtige til at opdage det i god tid, så de har kunnet inddæmme angrebet hurtigt. Det virker til, at de er kommet hurtigt fra nedlukning til at lukke systemerne op igen. Så det virker, som om de er tæt på at komme tilbage igen.

    Det er langt fra første gang, den danske energisektor rammes af cyberkriminelle. Center for Cybersikkerhed udgav i oktober en trusselsvurdering, hvor truslen mod den danske energisektor fremhævedes som "meget høj" - det højeste trusselsniveau.

    Senest blev Kalundborg Forsyning i slutningen af august udsat for et ransomwareangreb fra gruppen Lockbit 2.0. Samme gruppe stod bag et opsigtsvækkende angreb på det italienske energiselskab ERG i juli.

    Vestas har ikke ønsket at be- eller afkræfte, om det også er Lockbit, der har ramt dem.

    21 Søndag har set nærmere på fænomenet ransomware. Se indslaget her:

  33. Snart ved vi, om Omikron-varianten har ramt Danmark. Men meget tyder på, at den er kommet for at blive

    Der er sandsynligvis fundet tilfælde af Omikron-varianten i Danmark. (Arkivfoto) (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Der er fundet to tilfælde med coronasmitte herhjemme, hvor man mistænker, at der er tale om den bekymrende Omikron-variant.

    - Myndighederne har en begrundet mistanke om, at vi har de første to tilfælde af den nye variant Omikron i Danmark. Varianten er blevet fanget i de variant-PCR-test, som SSI laver på positive prøver, og derfor har vi hurtigt fanget varianten.

    - Vi er et af de lande, der har den mest omfattende overvågning af varianter, og derfor er det ikke overraskende, at vi tidligt finder tilfælde i Danmark, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

    Det er første gang, at vi har set en virus, der måske er i stand til at fortrænge deltavarianten.
    Overlæge Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut

    Direktør Henrik Ullum fra Statens Serum Institut oplyser, at der formentlig går "et par dage", før man endeligt ved, om der er tale om tilfælde af omikron-varianten.

    - Mens vi venter på det, forfølger vi på tværs af myndigheder en forsinkelsesstrategi. Det vil sige, at vi satser på en tidlig identifikation og ekstra smitteopsporing på alle mistænkte tilfælde.

    Og så er håbet, at man kan forsinke variantens indtog så længe, at flere i Danmark har nået at få første, anden eller tredje vaccinestik.

    - Uafhængigt af om det bliver bekræftet, så følger vi den her strategi, så vi kan vinde noget tid og blive lidt klogere på den her virus og eventuelt komme lidt længere hen på vinteren, før det finder egentligt ekstra fodfæste i Danmark, lyder det fra Henrik Ullum.

    Henrik Ullum er direktør i Statens Serum Institut. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Han tilføjer, at smitteopsporingen er i kontakt med de to personer, der mistænkes at være smittet med Omikron, samt deres kontakter og denne gruppes kontakter. Alle er isolerede, siger han.

    Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til Ritzau, at der er identificeret 48 kontakter i andet og tredje led til de to personer. Herudover er der flypassagerer fra to fly, som er landet i Danmark tidligere på ugen.

    Anders Fomsgaard er overlæge og virusforsker på Statens Serum Institut.

    Han fortæller, at der er flere ting, der peger i retning af, at varianten, der også har det mindre mundrette navn B11529, bekymrer virologer over hele verden, fordi den har mange flere mutationer i spike-proteinet end normalt.

    Det betyder, at der er frygt for, at den er mere smitsom og evner at finde sprækker i vores immunforsvar - også for de vaccinerede.

    - Vi ved det ikke med sikkerhed, men når vi ser på sekvensen af den her virus, så er det absolut den mest ændrede (flere mutationer, red.) virus, vi overhovedet har set.

    - De indikationer, vi hører fra Sydafrika, er, at der øjensynligt er en stigning i flere provinser, og at andelen af dem måske er oppe på 65 procent. Det er første gang, at vi har set en virus, der måske er i stand til at fortrænge deltavarianten, siger Anders Fomsgaard.

    Varianten blev første gang påvist i Botswana og Sydafrika. Siden er der blevet konstateret flere tilfælde i hele verden.

    Det tæller blandt andet Belgien, Tyskland, Storbritannien, Tjekkiet, Italien, Israel og Australien.

  34. Netop nu gives de første stik med coronavaccinen til 10 og 11-årige

    Jesper Kulvman niver 11-årige Charlotte lidt i armen, spritter skulderen af og snakker med hende om, hvad hun synes om at skulle vaccineres mod corona. Charlotte holder sin mor i hånden.

    Og så stikker Jesper.

    11-årige Charlotte Priesmann har nu fået sit første stik af vaccinen mod corona på et vaccinecenter i Kolding. Det samme gør andre 10 og 11-årige børn over resten af landet i dag.

    - Jeg synes, det er meget sejt, for så behøver jeg ikke blive testet hele tiden, og så er jeg beskyttet mod corona, siger Charlotte, da hun sidder til observation i 15 minutter efter vaccinen på skødet af sin mor.

    I dag er første dag, man har kunnet booke tid til vaccination af sit barn, hvis det er mellem 10 og 11 år gammel. Det sker, efter myndighederne nu anbefaler at vaccinere de 5 til 11- årige mod corona.

  35. Viktor Axelsen vinder Indonesia Open

    Viktor Axelsen vinder Indonesia Open (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Badmintonstjernen Viktor Axelsen hentede søndag endnu en turneringssejr i et forrygende 2021.

    På Bali vandt den olympiske mester Indonesia Open efter en finalesejr over Kean Yew Loh fra Singapore.

    Den 27-årige dansker slog verdensranglistens nummer 26 med 21-13, 9-21, 21-13.

    Viktor Axelsen har klaret sig uden træner på Bali, hvor Indonesia Open spilles. Det skyldes, at danskeren i sommer valgte at droppe landsholdstræningen i Brøndby for at træne i Dubai.

    Med sejren i Indonesia Open har Axelsen vundet seks turneringer i 2021 med OL-guldet i Tokyo som den største triumf.

    Indonesia Open er en Super 1000-turnering. Den har en samlet præmiepulje på 850.000 dollar, som svarer til 5,6 millioner danske kroner.

  36. Petr Fiala er udpeget til Tjekkiets nye premierminister

    Den tjekkiske politiker Petr Fiala er udpeget til landets nye premierminister. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    Den tjekkiske præsident har i dag udpeget lederen af det konservative parti ODS, Petr Fiala, til landets nye premierminister.

    Dermed er landet et skridt nærmere på at få en regering på plads efter parlamentsvalget i oktober, hvor den siddende premierminister Andrej Babis blev slået af oppositionen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    57-årige Fiala står i spidsen af den borgerlige valgalliance 'Sammen', der har indgået en koalission med to partier til venstre for midten, så de tilsammen har 108 ud af parlamentets 200 pladser.

    Præsident Milos Zeman testede for nyligt positiv med coronavirus, og han sad derfor adskilt fra Petr Fiala med en rude af plexiglas.

  37. SSI: Ny variant kan være første konkurrent til dominerende Delta

    Først var det Delta-varianten, der tog over fra den coronavirus, vi kendte fra starten. Nu ser det ud til, at den sydafrikanske variant, Omikron, kan konkurrere med Deltaen.

    Det er der ikke nogen variant, der for alvor har kunnet før nu.

    Det siger direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, til Ritzau.

    - Det ser i det sydafrikanske foreløbigt ud til, at Omikron kan konkurrere med Delta, og det er det, der gør, at både vi og internationalt er meget bekymrede, siger han.

    Han pointerer også overfor Ritzau, at der løbende kommer nye mutationer og varianter af corona, som seruministituttet holder øje med.

  38. Efter muligt fund af Omikron i Danmark: Styrelse i gang med stor smitteopsporing

    Styrelsen for Patientsikkerhed har identificeret 48 kontakter i andet og tredje led til de to personer i Danmark, der muligvis er smittet med den sydafrikanske coronavariant, Omikron.

    Det fortæller Birgitte Drewes, der er vicedirektør i i Styrelsen for Patientsikkerhed, som står for smitteopsporingen, til Ritzau.

    Henover weekenden har der været et stort arbejde med smitteopsporing, siden man blev opmærksom på Omikron og de to personer, der mistænkes at kan have virusvarianten.

    Derudover har smitteopsporingen fokus på to fly, der landede i Danmark tidligere på ugen.

    - Vi er oppe på nogle hundrede mennesker, så det går hurtigt stærkt, når man går ud i tredje led. Det er derfor, vi kun gør det, når der er tale om de her bekymrende varianter, siger Birgitte Drewes.

  39. Se billederne: Isbjørne leger i sneen

    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    Der er ingen veje, som fører til den canadiske by Churchill, der ligger i nordligste del af den canadiske provins Manitoba.

    Alligevel valfarter turister til området med tog eller fly, alle sammen af samme grund: For at se isbjørne.

    Se billeder af isbjørne, der leger, øverst i artiklen.

  40. Hanukkah starter i dag

    Lysfesten hannukah fejres i Berlin (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix Denmark)

    I dag er en religiøs mærkedag for mange. Mens mange kristne fejrer advent, starter den jødiske højtid hanukkah i dag.

    Hanukkah er en lysfest, der fejres i otte dage til minde om jødernes sejr over grækerne i 164 f.Kr., hvor grækerne havde erobret magten i Judæa. Da det tilbageerobrede tempel i Jerusalem skulle genindvies, fandt man olie nok til at flammen kunne brænde i otte dage.

    Hver dag tænder man et lys i en niarmet lysestage, menorahen, et for hver af de otte dage. Det sidste lys kan bruges til at tænde de andre lys med.

    Lysfesten fejres med gaver, familie, sange og traditionsrig mad.

  41. To tilfælde af Omikron fundet i Australien

    Der er opdaget to tilfælde af den nye coronavariant, B.1.1.529, allerede bedre kendt som Omikron, i Australien.

    Det bekræfter sundhedsmyndighederne i delstaten New South Wales ifølge nyhedsbureauerne dpa, Reuters og AFP.

    Det drejer sig om et par, der landede fra hovedstaden i Qatar, Doha. De er begge færdigvaccinerede og har ingen symptomer.

    Senest er der også bekræftet tilfælde af Omikron i Storbritannien og Italien.

  42. Præsident vil løslade 870 fanger i de Forenede Arabiske Emirater på nationaldag

    Tirsdag er det nationaldag i de Forenede Arabiske Emirater, og landet kan fejre 50 års jubilæum. I den anledning har præsident Khalifa bin Zayed Al Nahyan valgt at løslade 870 fanger.

    Det skriver det statslige nyhedsbureau WAM ifølge Reuters.

    Og fangerne, der er dømt for forskelligartet kriminalitet, får - ud over deres frihed - også betalt deres gæld og bøder, lyder det i en udtalelse.

  43. Titusindvis demonstrerer i Østrigs gader mod nedlukning og vaccinekrav

    I den østrigske by Graz gik omkring 30.000 mennesker på gaden i går for at vise deres utilfredshed med nedlukningen af det østrigske samfund, der trådte i kraft i mandags, og mod planerne om en obligatorisk coronavaccine. Det skriver Ritzau.

    Den østrigske regering ønsker at indføre et vaccinekrav i landet til februar og fremsætter et lovforslag om det i anden uge af december.

    De mange mennesker gik gennem byen under sloganet "Fred, frihed, intet diktatur". Der var desuden demonstrationer i byerne Sankt Pölten, Klagenfurt og Innsbruck.

    Demonstrationerne forløb overvejende fredeligt, selvom mange demonstranter ikke bar mundbind, oplyser myndighederne.

  44. Dagen bliver grå og kølig og oplagt til indendørs adventshygge

    I dag er første søndag i advent, og vejret er oplagt til indendørs hygge. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix Nordfoto)

    Hvis man er til skyet og diset vejr med perioder med regn eller slud, så er man heldig i dag.

    Det bliver en kold dag, som er god til at hygge med nogle æbleskiver og en adventskrans, og hvis man skal ud, er det en god ide at have overfrakken på.

    Temperaturen kommer til at ligge på mellem en og fem graders varme, og vinden bliver svag til frisk mellem øst og nord., skriver DMI.

    I formiddag er der risiko for pletvis glatte veje.

  45. Ministre skal drøfte migrantkrise i Den Engelske Kanal uden briterne

    Søndag skal et hold europæiske ministre mødes for at drøfte, hvordan myndighederne kan stoppe migranter i at krydse Den Engelske Kanal i joller.

    Det sker, efter 27 migranter mistede livet onsdag i forsøget på at komme fra Frankrig til England i en båd.

    Frankrig er vært, og Storbritannien vil ikke være til stede på mødet, da de ikke er inviteret. Det skyldes en strid mellem den franske præsident Emmanuel Macron og den engelske premierminister Boris Johnson.

    Derfor bliver gæsterne omkring bordet Tyskland, Holland og Belgien. De skal drøfte, hvordan landene kan håndtere menneskesmuglerne, som blandt andet skaffer både til dem, der forsøger at krydse kanalen til Storbritannien.

  46. Færre ældre på plejehjem har takket ja til influenzavaccine, end Sundhedsstyrelsen havde håbet

    Mens flere end 95 procent af alle plejehjemsbeboere er vaccineret mod corona er tilslutningen til influenza-vaccinationen lavere end sundhedsmyndighederne havde håbet på . I januar blev blandt andre Kirsten Christoffersen i Svendborg coronavaccineret. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix) (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)

    Selv om det i snart to måneder har været gratis for personer i risiko-grupperne at blive vaccineret mod influenza, så er ingen af landets kommuner i nærheden af de mindst 95 procent i dækning, som Sundhedsstyrelsen har sat som mål.

    Når det gælder influenzavaccination på plejehjemmene, så ligger Ishøj Kommune i toppen. Her har tæt på 89 ud af 100 plejehjemsbeboere taget imod et vaccinestik i år.

    Også i Furesø, Herlev, Odder og Vesthimmerlands Kommune er vaccinetilslutningen blandt plejehjemsbeboerne over 88 procent.

    Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Når tilslutningen til influenza-vaccinen er lavere, kan det måske skyldes at mange ældre ikke har døjet med influenza - og derfor ikke finder det nødvendigt at blive vaccineret mod det
    Henrik Sprøgel, sundheds- og seniorchef, Jammerbugt Kommune

    Langt færre plejehjemsbeboere er influenzavaccineret i kommuner som Solrød, Glostrup, Esbjerg, Lolland og Bornholm, der alle ligger under 70 procents vaccinetilslutning på plejehjemmene. Helt i bunden ligger Vallensbæk med blot 62,2 procents tilslutning.

    Også Jammerbugt Kommune i Nordjylland ligger i den lave ende - her 72 ud af 100 plejehjemsbeboere influenza-vaccineret.

    - Det er ikke os der spænder ben for det. Beboerne får mulighed for at få en vaccination ligesom alle andre borgere i landet over 65 år, så jeg tror det beror på tilfældigheder, siger sundheds- og seniorchef, Henrik Sprøgel i Jammerbugt Kommune.

    De ældre i Jammerbugt er ikke bange for at blive stukket - for langt de fleste er vaccineret mod corona.

    - Når tilslutningen til influenza-vaccinen er lavere, kan det måske skyldes at mange ældre ikke har døjet med influenza - og derfor ikke finder det nødvendigt at blive vaccineret mod det, siger Henrik Sprøgel.

    Med over 88 procent vaccinerede er plejehjemmene i Vesthimmerlands Kommune til gengæld godt med.

    - Vi har sørget for, at det er meget nemt tilgængeligt for beboerene at tage imod en vaccination. Og vi har et tæt samarbejde med de tilknyttede plejehjemslæger, som i mange tilfælde kender beboerne, fortæller Mette Rohde, leder af udviklingsafdelingen Sundhed og Kultur i Vesthimmerlands Kommune..

    - Vi har også haft besøg af Danske Lægers Vaccinationsservice, som har lånt lokaler på plejehjemmene for at gøre det nemt for beboerne, siger hun.

  47. New Zealandsk politiker cykler til hospitalet med veer og føder en time senere

    Den new zealandske parlamentariker Julie Anne Genter fra partiet Green cyklede i morges til hospitalet for at føde sit barn en time senere. (Foto: JULIE ANNE GENTER / FACEBOOK © Ritzau Scanpix)

    Tidligt i morges lokal tid skulle det gå stærkt for den new zealandske parlamentariker Julie Anne Genter, der måtte hoppe på sin cykel, da veerne var allerede i gang. En time efter hun ankom til hospitalet, fødte hun.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    - Store nyheder! Kl 3.04 i morges kunne vi sige velkommen til det nyeste medlem i vores familie. Jeg havde helt ærligt ikke planlagt at cykle til hospitalet med veer, men det skete, skrev hun nogle timer senere i et Facebook-opslag.

    Julie Anne Genter er transportordfører for partiet Green, og hun cyklede også til hospitalet for at føde sit første barn i 2018.

  48. Sådan gør du corona-vaccinationen til en god oplevelse for dit barn

    Anbefalingen om coronavaccinen til børn kommer, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, tidligere på ugen anbefalede brugen af coronavacciner fra Pfizer til børn mellem fem og 11 år. (Foto: Andrej Ivanov © Ritzau Scanpix)

    Inden vi gik på weekend, slog Sundhedsstyrelsen fast, at den nu også anbefaler coronavaccinen til børn mellem fem og 11 år.

    Og det betyder, at der allerede fra i dag vil være forældre, som har valgt at takke ja til tilbuddet og dermed skal afsted mod vaccinestedet med børnene.

    Men hvis du er en af dem, der allerede inden afgang gruer for scenariet med et skrigende barn, der løber væk, gemmer sig under briksen eller lignende, kommer her et par lægers tip til, hvordan det bliver en god oplevelse.

    Selvom de praktiserende læger indtil videre ikke er sat til at vaccinere mod coronavirus, så har de mange års erfaring med at vaccinere børn mod adskillige andre ting i børnevaccinationsprogrammet.

    Lad være med at lyve, når du fortæller dit barn om, hvad der skal ske, mener praktiserende læge Søren Brix. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Inden afgang til vaccinestedet kan det være en idé at åbne for "historien om corona", råder Søren Brix, der har været praktiserende læge i mere end 20 år og arbejder i Nivå Lægehus. Forklar eksempelvis, hvordan bedstemor var den første til at få vaccinen, og at I som forældre har fået den efterfølgende og nu har besluttet, at det er børnenes tur.

    - Og så skal man ikke have alle mellemregningerne med i forhold til, at man har været i tvivl som forældre, for hvis de mærker tvivl og usikkerhed, så reagerer de også på det, siger han.

    - Man skal heller ikke lyve og sige: "Nu skal vi ned og besøge lægerne, og vi ved heller ikke, hvad de laver derhenne."

    Signaler, at det her kan dit barn godt klare med sætninger som: "Nu finder vi lige superheltekræfterne frem," råder praktiserende læge Nina Åslund. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

    Selvom alt omkring coronavaccinen kan virke nyt, så husk, at det formentlig ikke er helt uvant for dit barn at skulle vaccineres. For hvis de har taget del i børnevaccinationsprogrammet, har de ekesmpelvis allerede fået tilbudt en vaccine, da de var 3 måneder, 5 måneder, 12 måneder, 15 måneder, 4 år og 5 år.

    Ved de helt tidlige vacciner kan det ifølge Nina Åslund være svært for børn at forstå, hvad der sker, men det ændrer sig, når de skal vaccineres i fire til fem-årsalderen, erfarer Nina Åslund, der er speciallæge i Almen Medicin og ejer familielægeklinikken Kastrup Lægeklinik.

    - Derfor er det bedste at forsøge at forberede barnet på, hvad der skal ske med ord, som barnet forstår, forklarer hun.

    - Og så gælder det om at signalere, at de godt kan klare det.

    I stedet for at sige "Det gør kun lidt ondt", så sig noget med, at "nu finder vi lige superheltekræfterne frem", og fortæl dem, at det kun er et lille prik, de skal ind og have.

    Hvis dine børn har alderen til det, så tilbyd også, at de inden afgang helt selv må vælge, hvilken bamse de vil have med, lyder det fra hende.

    Op på skødet og frem med en iPad, mobil eller lignende underholdning, hvis du har et barn, der ikke er vild med at skulle vaccineres, lyder det fra de to praktiserende læger. (Foto: ALBERT GEA © Ritzau Scanpix)

    Både inden og under vaccinationen er det vigtigt, at du som forældre virker rolig - og skulle du selv have angst for nåle, så forsøg ikke at lade det skinne igennem, råder Nina Åslund.

    - Man skal prøve at holde sammen på sig selv og ikke være overdrevet pylret, for så kan børnene nemt fornemme, at der skal ske noget, der kan være ubehageligt.

    Nina Åslund erfaring siger også, at det kan være en god idé at aflede børnene med underholdning på mobil eller tablet.

    - Jeg plejer at starte noget Youtube eller tegneserie på en iPad, som kan aflede opmærksomheden, siger Nina Åslund.

    Hvis dine børn ikke er blevet indkaldt til vaccine endnu, så er meldingen, at man begynder med de 10 til 11-årige, hvor forældrene i den kommende tid vil modtage en invitation i e-Boks.

    Med invitationen finder man også et nyt link til en pjece om emnet, og derudover er der rådgivning at finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

  49. 'Vi var bange for at ødelægge det for alle andre': Nu er skaberne af The Rain klar med ny Netflix-serie

    (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Hvis du tror, at den nye, danske Netflix-miniserie 'Nisser' er en hyggelig familiefortælling om godhjertede nisser iført røde nissehuer, tager du grueligt fejl.

    Faktisk er den noget nær det modsatte.

    I 'Nisser' er de mystiske nisser på en afsidesliggende dansk ø nemlig ikke bange for at dræbe mennesker, der kommer for tæt på skoven, hvor de bor.

    I korte træk handler 'Nisser' om en dansk storbyfamilie, der i juleferien rejser til en afsides dansk ø. Her opdager familien hurtigt, at øens hemmelighedsfulde beboere lever i samhørighed med farlige væsener i skoven, som viser sig at være nisser. Blodtørstige nisser.

    Da familiens lillesøster, Josefine, finder en såret ungnisse, tager hun den med hjem for at redde den. Men derved bryder hun også en århundrede gammel balance mellem mennesker og nisser og kaster alle på øen ud i en livsfarlig kamp for overlevelse.

    Den unge skuespiller Sonja Steen spiller hovedrollen som Josefine i 'Nisser', der på engelsk hedder 'Elves'. (Foto: Henrik Ohsten © © 2021 Netflix)

    Miniserien i seks afsnit, der har premiere i dag, er skabt af Stefan Jaworski efter original ide af Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo.

    Netop de to sidstnævnte har vi i forbindelse med premieren taget en snak med. For hvordan opstår ideen om at lave en fantasy-familiefortælling om nisser - eller rettere sagt farlige nisser?

    - Ideen opstod egentlig ud af, at vi ser nisser som noget utrolig sødt, barnligt og julet, men i de traditionelle nissehistorier af ældre dato er de nogle små sataner. Der er ikke så langt fra drillenisse til dræbernisse, fortæller Jannik Tai Mosholt.

    De to idemænd beskriver ikke serien som en klassisk juleserie, på trods af at serien udkommer, mens julehyggen spreder sig herhjemme.

    - Vi elsker at gøre noget lidt uhyggeligt, selvom det er til hele familien. At turde sige at nisser findes, uden at det behøver at være en lille fyr med en rød tophue, der gerne vil hjælpe nogen med at finde julemandens skæg, siger Christian Potalivo.

    Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo er efterhånden velkendte navne på den danske film- og seriescene.

    Jannik Tai Mosholt har skrevet flere episoder af hitserier som 'Borgen', 'Rita' og 'Bedrag', mens Christian Potalivo blandt andet har produceret tre sæsoner af TV2-serien 'Dicte'.

    Men de er nok mest kendt for deres første samarbejde med Netflix. Sammen med Esben Toft Jacobsen skabte de nemlig den allerførste danske serie til streaminggiganten - 'The Rain' - tilbage i 2018.

    Den post-apokalyptiske ungdomsserie, hvor man følger en gruppe af unge mennesker, som flygter fra en dødelig virus båret af regn, fik knap så gode anmeldelser med på vejen af de danske anmeldere.

    Jannik Tai Mosholt (venstre) og Christian Potalivo har oplevet at få "tæsk" af de danske anmeldere for 'The Rain', men det tager de med oprejst pande: - Troen på succes skal være større end angsten for at fejle, siger Christian Potalivo. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Men Netflix-publikummet elskede den, og med 30 millioner seere er de tre sæsoner af 'The Rain' blandt de mest sete ikke-engelsksprogede serier på platformen.

    Anmeldelserne herhjemme af 'The Rain' var mildest talt ikke de bedste...

    - Nå, det mener du ikke, siger Jannik Tai Mosholt og bryder ud i et grin på kontoret på ydre Nørrebro i København.

    ... Men hvad er det, de danske anmeldere ikke har forstået, siden så mange mennesker har set serien?

    - Det er sindssygt svært at svare på. Personligt er jeg stoppet med at læse anmeldelser, fordi jeg ikke kan bruge det til noget.

    - Man vil gerne elskes af alle, og det er enormt svært ikke at tage det personligt. Det eneste, man kan gøre, er at lave det, man selv har lyst til. Og håbe på, at der er nogle derude, der kan lide det, siger Jannik Tai Mosholt, der fortæller, at han på et tidspunkt frygtede, at de med 'The Rain' kunne ødelægge chancerne for mange andre.

    - Jeg kan huske, at et dansk medie skrev, at ingen kom til at se 'The Rain'. Det gjorde os bange, fordi vi var de første, der lavede noget til Netflix, og vi kunne potentielt blive de sidste - og dermed ødelægge det for alle andre.

    Jannik Tai Mosholt indrømmer, at han har det svært med at læse anmeldelser af de ting, han har lavet. Faktisk er han helt stoppet med at læse dem, fordi han ikke mener, at han kan bruge dem til noget. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Men sådan blev det ikke. I stedet gik folk "helt bananas" over serien i Brasilien og Mexico, som Christian Potalivo udtrykker det. Også i lande som USA, Frankrig, Italien, Polen, Tyrkiet og Tyskland blev 'The Rain' en stor succes.

    Christian Potalivo tror, at seriens internationale succes har været en medvirkende årsag til, at Netflix gav grønt lys til endnu en dansk genrehistorie som 'Nisser'. Og han håber også, at det kan åbne døre for andre.

    Når man skraber alt væk, er det en historie om at gå fra barn til ung.
    Jannik Tai Mosholt

    - Vi håber, at det spreder sig som ringe i vandet. Vi kan se, at der er andre derude, som har lyst til at fortælle alternative og nye historier, siger han.

    Men 'Nisser', der blandt andet har Ann Eleonora Jørgensen, Rasmus Hammerich og Peder Thomas Pedersen på rollelisten, er ikke kun en genrehistorie med overnaturlige væsener, gys og uhygge.

    Det er også en historie om at gå fra barn til ung voksen.

    - Det er en familiehistorie og en coming of age-historie om en pige, der er træt af at være barn, og som gerne vil have ansvar. Når man skraber alt væk, er det en historie om at gå fra barn til ung, siger Jannik Tai Mosholt, inden Christian Potalivo supplerer:

    - Men serien behandler også temaer som "dem og os", land og by og arv og miljø, hvilket alt sammen spiller ind på det at blive større og kæmpe for sin plads i verden.

    Ungnissen i 'Nisser' er blevet til ved en blanding af digitale effekter og en dukke. I nogle scener er det en dukke, som bare har fået lavet digitale øjne for at skabe liv, andre steder er den lavet rent digitalt. På andre tidspunkter er det en blanding af de to. (Foto: Henrik Ohsten © © 2021 Netflix)

    De to herrers samarbejde med Netflix stopper ikke med 'Nisser'. Faktisk har de allerede filmet deres næste projekt til streamingtjenesten.

    Og ud fra Christian Potalivos beskrivelse lyder den kommende serie som en naturlig forlængelse af 'The Rain' og 'Nisser'.

    - Vi kan afsløre, at den hedder 'Chosen', og at det er en science fiction-serie, som foregår i en fiktiv dansk by, Middelbo, hvor en meteor slog ned for 17 år siden.

    - Men det er ikke alt, hvad man troede om den meteor, som viser sig at være helt sandt, fortæller han.

    'Chosen' får premiere på Netflix i løbet af 2022.

  50. Næsten tre år efter togulykken på Storebælt: - Vi har fulgt alle regler, siger de ansvarlige for godstransporten, der dræbte otte

    (© (arkivfoto) Scanpix)

    Da et godstog kolliderede med et lyntog på Storebæltsbroen den 2. januar 2019, blev otte personer dræbt.

    Ulykken skete, fordi en lastbiltrailer på godstoget ikke var låst forsvarligt fast, og derfor kunne den blæse af.

    Det var DB Cargo, der var ansvarlig for kørslen med godstoget, men ingen har nogensinde fået det juridiske ansvar for selve ulykken. Det kan ifølge anklagemyndigheden ikke bevises, at hverken personer eller virksomheder har udvist en så stor grad af uagtsomhed, at de kan dømmes efter straffeloven.

    I forbindelse med DR Dokumentar-serien "Togulykken" bliver der fra flere sider sat fokus på DB Cargos ansvar.

    En jernbaneekspert siger, at ansvaret for, at et læs er låst forsvarligt fast, ligger hos det selskab, der kører med godsvognen. Flere af de efterladte til de dræbte i ulykken mener også, DB Cargo bærer skylden for ulykken.

    Under arbejdet med dokumentarserien har DR Dokumentar flere gange været i kontakt med DB Cargo for at få besvaret en række spørgsmål.

    Jernbaneselskabet sagde ja til et tv-interview i oktober 2021, men aflyste det dagen før. I stedet svarede DB Cargo skriftligt på en række spørgsmål fra DR.

    Som en generel kommentar skrev DB Cargo indledningsvist i deres brev til DR:

    For DB Cargo er sikkerhed den højeste prioritet. DB Cargo har i Danmark brugt EU-godkendt togudstyr, der er godkendt til drift overalt i Europa. DB Cargo har brugt dette udstyr i overensstemmelse med producentens retningslinjer og alle de regler, der er godkendt i Europa og af Trafikstyrelsen. DB Cargo har løbende orienteret Trafikstyrelsen, som er sikkerhedsmyndighed i Danmark. Efter at have modtaget fuld dokumentation besluttede Trafikstyrelsen, at den ikke ville stoppe Deutsche Bahns brug af vognene, der blev brugt ved hændelsen den 13. januar 2021.

    Derudover svarede DB Cargo på ni konkrete spørgsmål. Du kan læse spørgsmål og svar i deres fulde længde her:

    Havarikommissionen konkluderer, at ulåste vogne i drift var en kendt fejl på ulykkestidspunktet, at der var medarbejdere hos DB Cargo, der kendte til, at låsene ikke altid virkede og at den viden ikke var blevet håndteret i DB Cargos sikkerhedsledelse. Flere tidligere medarbejdere hos DB Cargo, siger til DR Dokumentar, at det var kendt viden, at vognene ikke altid låste. Flere af dem siger, at de mundtligt har orienteret ledelsen om, at låsene ikke virkede. Medarbejdere siger til DR Dokumentar, at DB Cargos ledelse har talt usandt i pressen og talt usandt, når den siger, at man inden ulykken ingen anelse havde om, at der kunne være problemer med låsene. Hvad er DB Cargos kommentar til det?

    Sikkerheden er højeste prioritet for DB Cargo. De få gange, hvor vogne viste tegn på ikke at fungere, som de skulle, blev de straks sendt til vedligeholdelse. Som det klart fremgår fra Havarikommissionen, var der ingen i Europa, der havde identificeret et strukturelt problem ved den måde, vognene blev vedligeholdt på. Ingen havde set noget mønster.

    Medarbejdere fra Carlsberg fortæller til Havarikommissionen, at de især før ulykken modtog vogne, der ikke var låst. Og de fortæller, at de løbende har underrettet DB Cargo mundtligt. Hvad er DB Cargos kommentar til det?

    De få gange, hvor vogne viste tegn på ikke at fungere efter hensigten, blev de straks sendt til vedligeholdelse. Som Havarikommissionen klart siger, havde ingen i Europa identificeret et strukturelt problem med den måde, vognene blev vedligeholdt på.

    Efter ulykken (2019) fandt Havarikommissionen flere vogne, der var ulåst. Hvad er DB Cargos forklaring på dette?

    Efter ulykken har DB Cargo fra første færd engageret sig proaktivt i havariundersøgelserne for at klarlægge årsagssammenhængene. På det tidspunkt var hverken branchen eller myndighederne bekendt med de systemiske problemer.

    Ifølge gældende EU-lovgivning, så er det jernbaneoperatørens ansvar at sikre, at vogne er læsset på en sikker og forsvarlig måde. Har DB Cargo levet op til det ansvar?

    DB Cargo har brugt EU-godkendt togudstyr, der er godkendt til drift overalt i Europa. DB Cargo har også brugt dette udstyr i overensstemmelse med producentens retningslinjer og alle de regler, der er godkendt i Europa og af Trafikstyrelsen.

    De pårørende mener, at DB Cargo løber fra ansvaret. Hvad er DB Cargos kommentar til det?

    DB Cargo har fra starten engageret sig proaktivt i havariundersøgelserne. DB Cargo har mødtes med alle pårørende, der har ønsket det. Og DB Cargo har samarbejdet med DSB om at støtte og sikre, at der blev taget hånd om alle pårørende efter ulykken.

    DB Cargo har en række hændelser efter ulykken, hvor mindst seks vedrører vogne, der ikke er korrekt låst. Før den 13. januar 2021, hvor DB Cargo havde en hændelse, der førte til et forbud mod at køre lommevogne, blev DB Cargo gjort opmærksom på problemer med den nye type lås. Det her et helt år før hændelsen. Alligevel har DB Cargo i mellemtiden fortsat driften. Hvorfor?

    Vognene var EU-godkendte og blev betjent i overensstemmelse med de retningslinjer og regler, der også er godkendt både i Europa og af Trafikstyrelsen. Det oplyser DB Cargo til Trafikstyrelsen, der er sikkerhedsmyndighed i Danmark. Og efter at have modtaget al dokumentation valgte Trafikstyrelsen ikke at stoppe brugen af køretøjet.

    DB Cargo har ifølge egen indrapportering ingen episoder haft med fejl på låsen i årene op til ulykken. Efter ulykken har DB Cargo flere hændelser, der omhandler vogne, der ikke har været korrekt låst. Hvorfor gør I ikke Havarikommissionen opmærksom på problemer med den nye lås, så problemet kan blive undersøgt?

    DB Cargo har rapporteret efter de regler, der gælder i Danmark.

    Trafikstyrelsen siger, at de ikke har givet DB Cargo tilladelse til at køre med den nye lås efter DB Cargos indberetning om erfaringer med den nye lås til Trafikstyrelsen januar 2020. Trafikstyrelsen siger, at det har været DB Cargos vurdering, at låsen har været forsvarlig at køre videre med. Hvad siger DB Cargo til det?

    DB Cargo har orienteret Trafikstyrelsen, der er sikkerhedsmyndighed i Danmark. Efter at styrelsen havde modtaget den nødvendige dokumentation, valgte styrelsen ikke at stoppe anvendelsen af vognene.

    Ministeren siger: "Jeg kan konstatere, at DB Cargo fokuserer på eksterne forhold. Jeg kunne godt tænke mig, at DB Cargo gik længere ud på planken og påtog sig ansvaret for sikkerheden. Jeg mener ikke, at DB Cargo har tydeliggjort overfor offentligheden, at de påtager sig det ansvar. Jeg er bekymret, når DB Cargo ikke klart og tydeligt kommunikerer om deres ansvar, fordi det er deres ansvar, og det må der ikke være nogen tvivl om." Hvad er DB Cargos kommentar til det?

    Intet er vigtigere for DB Cargo end sikkerheden. Derfor har DB Cargo har undersøgt alle hændelser, ligesom der er samarbejdet med alle myndigheder om at træffe de passende sikkerhedsforanstaltninger for fremtiden.

  51. Astralis er klar til semifinale i København

    Astralis var langt nede i sækken i første map, men lykkedes på imponerende vis med at slå landsmændene fra Heroic, da de to Counter Strike-hold lørdag aften ramlede sammen i turneringen Premier Fall i Royal Arena i København.

    Heroic var på papiret favorit, men med tusindvis af fans i ryggen lykkedes Astralis med at vende et truende nederlag til sejr.

    I det første map, Mirage, var Astralis nede med 0-5 og 8-14, men vandt mappet 19-15 efter overtid. I andet map, Nuke, var Astralis overlegen og vandt 16-4.

    Dermed er Astralis nu klar til en slags semifinale mod Vitality. Den kamp spilles søndag eftermiddag. Vinderen stryger i finalen mod Natus Vincere søndag aften.

    /ritzau/

Mere fra dr.dk