Mindst 20 af landets 32 videregående uddannelser har udarbejdet et etisk kodeks eller regelsæt, der har til formål at imødegå krænkelser og chikane på uddannelsesinstitutionen.
Mange af de øvrige uddannelsessteder siger, at de har mere generelle ordensregler, der skal være med til at forhindre ubehagelig adfærd.
Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet blandt landets videregående uddannelsesinstitutioner.
Ét af de steder, hvor man har klare regler på området, er på Danmarks Tekniske Universitet - DTU, hvor man i 2018 lavede nye og opdaterede retningslinjer for krænkende adfærd. Det gjorde man, blandt andet fordi DTU er én af de 13 uddannelsessteder, som de seneste to år har haft flere sager om krænkelser.
- Vi har det her kodeks, fordi vi føler, det er nødvendigt at have et. Men også for at understrege, at DTU har et ansvarligt undervisnings- og arbejdsmiljø og er et sted, hvor trivsel og åbenhed prioriteres, siger Anders Overgaard Bjarklev, der er rektor på DTU.
Vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde med de her ting og blive ved med at italesætte det her, lige så længe der er folk, der føler, at de bliver krænket.Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU
Han mener, at reglerne er vigtige, fordi man som studiested i samspil med både ansatte og de studerende har et fælles ansvar for trivslen:
- Vi har et ansvar, fordi vi er en arbejdsplads og et studiested, hvor rigtig mange mennesker kommer hver dag. Så der skal være nogle klare regler, og det er væsentigt for os, at vores medarbejdere og studerende ved, hvor de kan gå hen, hvis det er sådan, at de – meget mod forventning – oplever noget, som de finder krænkende, siger Anders Overgaard Bjarklev.
Derfor er et nedskrevet kodeks heller ikke nok i sig selv, forklarer rektoren:
- Det er aldrig nok bare at skrive ting ned, men det er et stykke hen ad vejen. Men vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde med de her ting og blive ved med at italesætte det her, lige så længe der er folk, der føler, at de bliver krænket.
Den udmelding glæder Johan Hedegaard Jørgensen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.
For det er et stort problem, at studerende oplever krænkelser og overgreb på deres uddannelsessted.
- Det er jo særligt noget, som er blusset op de seneste års tid. Noget tyder på, at det altid har været et problem, men at det først er nu, der er kommet fokus på det, siger Johan Hedegaard Jørgensen.
Alle har ret til et trygt og sikkert studieliv.Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd
I 2018 lavede Danske Studerendes Fællesråd i samarbejde med Danske Universiteter en undersøgelse blandt landets universitetsstuderende, og her svarede tæt på 1.200 universitetsstuderende, at de havde oplevet uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser.
Det er ifølge Johan Hedegaard Jørgensen med til at understrege, at oplevelser med krænkelser skal være en ting, som uddannelsesstederne tager seriøst og har regler og procedurer for.
- Det er forskelligt fra sted til sted, hvor meget man gør, men generelt er der nogle områder, man kan blive bedre. Kan man eksempelvis få dispensationer, kan man få lov til at blive henstillet professionel hjælp ved psykologer, og hvor nemt og hurtigt går det? Det er nogle områder, hvor vi desværre oplever, at mange studerende kan blive klemt, siger studenterformanden.
Derudover mener han også, at man bør kigge mere på, hvordan man bedst sikrer de studerendes retssikkerhed:
- Vi har længe arbejdet på, at man kunne få en studenterombudsmand eller en lignede funktion på de videregående uddannelser, som kan hjælpe de studerende og hjælpe med at tage sager op og rette henvendelse, hvis der er situationer, hvor de studerende oplever svigt fra institutionerne.
- For det burde jo helt grundlæggende være sådan, at man kan gå på en videregående uddannelse uden at skulle frygte for at blive udsat for uønsket og grænseoverskridende adfærd eller decideret overgreb. Alle har ret til et trygt og sikkert studieliv.
Om rundspørgen
- •
27 af landets 32 videregående uddannelsesinstitutioner har besvaret rundspørgen.
- •
20 af de videregående uddannelsesinstitutioner har svaret, at de har et etisk kodeks, der skal imødegå krænkelse af enkeltpersoner eller grupper og/eller seksuelle krænkelser.
- •
Blandt de syv institutioner, der svarer nej til at have et kodeks, er der tre af stederne, som i stedet bemærker, at de har ordensregler eller reglementer, der skal være med til at forhindre ubehagelig adfærd.