Nyheder

Villy Søvndals 1. maj-tale

  • Villy Søvndals 1. maj-tale

    SF har ét – og kun ét – ultimativt krav: Fogh skal væltes ved næste valg. Dem der ikke vælger side i den kulturkamp og i den blok-politik vi står i, kommer til at tabe ved næste valg. Derfor: Fogh skal væltes ved næste valg. Er I med mig?

    For at dét skal lykkes, så må og skal oppositionen samles. Det er bydende nødvendigt. Ellers får vi 4 år mere med Anders Fogh og Pia Kjærsgaard.Vi skal samles om følgende:

    skal vi samles om en stærk velfærd. En velfærd som er intet mindre end fremragende, for de mennesker som har brug for den – børnene, de ældre, dem, der kommer på sygehuset… Og et velfærdssamfund, som også er en ordentlig arbejdsgiver for de titusindvis af offentligt ansatte, og som værdsætter pædagogen, læreren, sygeplejersken, sosu-assistenten og socialrådgiveren.

    skal vi samles om en ambitiøs klimapolitik. Truslen fra den globale opvarmning vil påvirke hele den verden vi lever i, med konflikter, sygdomme, flygtningestrømme og krige.

    Det er derfor også en sag som får voldsom betydning for, hvordan vi i fremtiden kan indrette det danske samfund og finansierer vores danske velfærd, så der ikke skæres i nattevagten, som det sker på min mors plejehjem og hvor der heller ikke længere er råd til et glas rødvin lørdag aften.

    skal vi samles om at bekæmpe den voksende ulighed i det danske samfund. Det kan ikke være rigtigt at flere og flere familier sættes på gaden, fordi de ikke har råd til huslejen. Eller at psykisk syge ikke kan få behandling. Eller at syge mennesker ikke kan få deres førtidspension, men sendes i arbejdsprøvning igen og igen, mens deres helbred slides yderligere ned, deres livsglæde forsvinder og deres privatøkonomi kollapser.

    skal oppositionen samles om en helt anden udenrigspolitik. Vi ville aldrig være blevet rodet ind i den vanvittige krig i Irak, med centrum-venstre ved magten. Dansk Folkeparti har stået skulder ved skulder med Fogh.

    Nu siger de: ”Det var en fejl.”. En fejl? En fejl som har kostet Irak 3/4 million døde og som har sendt hver 6. irakere på flugt. 4 millioner mennesker er på flugt, og den her regering vil sende irakiske flygtninge hjem… Så det er bydende nødvendigt, at vi samler oppositionen. Er I med mig???

    SF foreslog i weekenden en ambitiøs investeringsplan for den offentlige sektor.

    Vores – og det ER vores – offentlige sektor, er stadig mere nedslidt. Efter mere end 5 år ved magten er der store problemer i ældre-plejen. Skolerne er slidt ned og lærerne flygter – ikke fra børnene – men fra tabeller, skemaer og elevplaner i et omfang som kun overgås af socialrådgiverne, der flygter fra meterhøje papirbunker.

    Efter 5 år er der stadig hundredevis af danskere, som venter på livsnødvendig kræftbehandling. Og endnu flere, der ligger på hospitalsgangene på de medicinske afsnit.

    SF vil investere 85 mia. kroner i den offentlige sektor over de næste 10 år. For Danmark har råd til at investere i danskernes sundhed, i vores uddannelse og i vores omsorg. Vi har ikke råd til at lade være. Og vi kan ikke være bekendt at lade være.

    Det må ikke være sådan, at man har knoklet et helt liv i det her samfund, og så skal være bekymret for, om der er hjælp, pleje og omsorg, når man bliver gammel.

    Og det må ikke være sådan, at vores børn ikke lærer at læse, fordi der ikke er nogle uddannede skolelærere tilbage, så vi mister de unge i et stadig mere krævende samfund.

    Og det må ikke være sådan at vi, der måned efter måned, år efter år, betaler vores skat til den danske velfærds bygning – ikke kan føle os sikre på at den lokale skole er god nok.

    Det må ikke være sådan, at vi skal købe en særlig madordning til vores gamle mor eller morfar, fordi det kommunale system ikke er godt nok. Og det må ikke være sådan, at vi skal købe sundhedsforsikringer, for at føle os sikre på, at vi kan blive behandlet, hvis vi får brug for en læge og et hospital. Har DU sikret os den velfærd, Anders Fogh? Har DU sikret os den velfærd eller fjernet de bekymringer, Pia Kjærsgaard?

    Vi kender godt svaret, her i dag, på denne 1. maj: Gu' har de ej. Og det er derfor, at det er så vigtigt at få samlet oppositionen, i det her land. Er I med mig???

    Hør nu her: Jeg vil tage rundt i landet senere på året. Jeg vil tage rundt i hele landet, og jeg vil mødes med jer. Det giver ikke mening at samle oppositionen, hvis ikke vi samler folket. Fogh forsvinder ikke af sig selv. Det er op til jer, til borgerne, at udstikke kursen for alternativet. Jeg vil mødes med alle jer – og tusindvis af andre – som er lede og kede af Fogh og Kjærsgaard. Fordi jeg tror på at I, også jer som ikke er SF'ere – endnu, altså – gør jeg mange tanker om den retning I gerne vil have Danmark ind på.

    Jeg vil rejse rundt og få det input fra jer – for vi bliver nødt til at lave de her alliancer – og vi bliver nødt til at gøre det nu. Jeg vil gerne mødes med lønmodtagere og de offentligt ansatte. Med førtidspensionisten og den hjemløse. Jeg vil rigtig gerne mødes med de mange unge, som er trætte af regeringens disciplinering. Jeg vil gerne mødes med alle jer, som er ved at kvæles i konformitet og ensretning. Jeg vil gerne høre, hvordan sygeplejersken, sekretæren og skolelæreren tror vi politisk kan skabe bedre forhold mellem et stresset arbejdsliv og vores privatliv. Og jeg vil gerne mødes med de kunstnere og intellektuelle og forskere, som oplever en hetz og begrænsning af deres ytringsfrihed.

    Lad mig derfor sige: Jeg forstår da godt at dele af fagbevægelsen gerne vil sikre deres medlemmer nogle konkrete her-og-nu resultater i 3-partsforhandlingerne. Jeg appellerer bare til, at man gør sig det helt klart: Man får ikke et bedre og stærkere velfærdssamfund med Anders Fogh Rasmussen, end man gør med venstrefløjen. Og man risikerer også at Fogh får tilpas ro til endnu fire år, hvor undergravningen af solidariteten og fællesskabet og de faglige medlemmers langsigtede interesser fortsætter. Vi risikerer at klimaforandringerne kun bliver imødegået af konferencer - og ikke af konkrete og ambitiøse mål for CO2-reduktion. Og dét sikrer hverken arbejdspladser og velfærdsfinansieringen - eller ordentlige vilkår for kloden og vores børns og børnebørns fremtid. Og man risikerer, at vi får 4 år mere med Morten Messerschmidts åndsfæller i Dansk Folkeparti, som lægger gift for det her samfund og vores etniske mindretal. Her-og-nu-resultaterne kan blive dyrekøbte på længere sigt.

    Når jeg kommer i forårshumør, og der gør man jo på sådan en dag som i dag, så tager jeg ned til den lokale gartner, hjemme i Bjert ved Kolding, hvor jeg bor. Han har en papegøje. Den kan sige 3 ting: ”Goddag”, når man kommer. Den kan fløjte første strofe af ”Dengang jeg drog af sted” og den kan sige ”farvel”. Det synes jeg er godt gået at en papegøje.

    Vi har en statsminister som også kan sige tre ting: ”Der er ikke noget at komme efter”, ”det kan jeg klart afvise” og ”nu synes jeg, vi skal se fremad”. Dét synes jeg måske er lidt tyndt for en statsmand, når repertoiret ikke i nævneværdig grad er større end min gartners papegøje.

    Så derfor bare til slut. Vi skal ikke have en papegøje som statsminister. Vi skal heller ikke erstatte Foghs og Pia Kjærsgaard med det næstbedste alternativ. Vi skal erstatte den regering med det bedste alternativ. Fogh splitter Danmark. Nu skal vi samle Danmark. Det tjener Danmark bedst. God 1. maj.

    Seneste Nyt

  • Borgmester fandt liget af eftersøgt belgisk elitesoldat

    Borgmester Johan Tollenaere fra byen Maaseik fandt liget af den eftersøgte elitesoldat Jügen Conings. (Foto: NICOLAS MAETERLINCK © Ritzau Scanpix)

    En eftersøgt belgisk elitesoldat, der har truet flere myndighedspersoner, er ifølge Brussels Times fundet død i en nationalpark. Han har tilsyneladende taget sit eget liv med et skydevåben. Liget er kun foreløbigt identificeret som den eftersøgte skarpskytte Jürgen Conings, og man afventer en endelig bekræftelse.

    Den 46-årige Conings var tungt bevæbnet, da han forsvandt midt i maj, og det var frygtet, at han ville realisere sine trusler, der blandt andet havde været rettet mod virologen Marc van Ranst, der har spillet en fremtrædende rolle i forbindelse med det belgiske corona-beredskab.

    Soldaten var i forvejen i søgelyset for sine højreekstreme synspunkter og blev overvåget af den militære efterretningstjeneste, fordi man anså ham for at være en potentiel terrorist.

    Belgisk militær og politi har gennemført en større eftersøgning for at finde Conings i nationalparken Hoge Kempen, men ifølge De Morgen var det Johan Tollenaere, der er borgmester i byen Maaseik, der fandt liget, som lugtede slemt af forrådnelse, da han var ude på en mountainbike-tur i området sammen med en gruppe venner.

  • Kjær tror på sejr i morgen: 'Du kan være 100 procent sikker på, at vi vil give alt på banen i morgen'

    Der skal en sejr over Rusland til, hvis Danmark skal videre i EM. Og anfører Simon Kjær tror på en dansk sejr.

    - Vi har fokus på vores egen styrke i kampen mod Rusland. Hvis vi kan bygge den energi op, vi havde til kampen mod Belgien, så er jeg fortrøstningsfuld. Så skal vi nok få det, vi kommer efter.

    - Det vil betyde meget at gå videre fra gruppen. Vi går ind til kampen med den mentalitet, at vi skal gå videre, efter alt det, vi har været igennem. Vi har kvaliteten til det. Du kan være 100 procent sikker på, at vi vil give alt på banen i morgen, siger Simon Kjær.

    Han håber, at de danske roligans på lægterne igen giver den max gas.

    - Den opbakning, vi fik mod Belgien, er det vildeste, jeg har prøvet. Jeg håber, vi kan få den samme opbakning i morgen, siger Simon Kjær.

  • Simon Kjærs første møde med pressen efter Eriksens hjertestop: 'Jeg er utroligt taknemmelig for støtten'

    For første gang siden Christian Eriksens hjertestop i kampen for otte dage siden mod Finland, sætter anfører Simon Kjær nu ord på sine følelser foran pressen.

    - Jeg er utroligt taknemmelig for den støtte, jeg har kunnet mærke. Jeg har brugt Kasper (Schmeichel, red.) meget i den her proces. Det er stadig en svær proces. Men jeg glæder mig til at komme ud og spille fodbold i morgen, siger han på pressemødet netop nu.

    - Det er en aften, vi aldrig kommer til at glemme. Men vi har en taknemmelighed over, at Christian er okay og er sammen med sin familie nu, siger Kjær.

  • Nu har lige knap tre millioner danskere fået første vaccinestik

    I alt har 2.999.774 danskere fået det første stik med coronavaccine - det svarer 51,3 procent af befolkningen. Dermed er vi meget tæt på, at tre millioner danskere er vaccineret mindst én gang.

    I alt har 1.635.018 fået to stik, hvilket svarer til, at cirka 28 procent er færdigvaccineret.

    Rettelse: Det har tidligere fremgået, at der det seneste døgn er givet over 100.000 stik siden i går. Det er ikke korrekt. Artiklen er derfor opdateret og rubrikken ændret.

  • Dagens coronatal: 189 nye smittede - ingen er døde

    Der er det seneste døgn registreret 189 nye coronatilfælde herhjemme. De nye tilfælde er fundet blandt 74.884 pcr-test, hvilket giver en positivprocent på 0,25.

    Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

    Man skal tilbage til 5. september sidste år for at finde et tilsvarende lavt antal nye smittetilfælde opgjort for en dag.

    Der er ingen nye dødsfald.

    Antallet af indlagte stiger med fire til 80, heraf ligger 19 på intensiv, og af dem er 15 i respirator.

  • Følg landsholdets pressemøde inden skæbnekampen mod Rusland her

    I morgen skal landsholdet spille den vigtige sidste gruppekamp ved EM i fodbold, når Danmark møder Rusland.

    Men allerede i dag taler landstræner Kasper Hjulmand, Kasper Schmeichel og Simon Kjær med pressen. Det er første gang, at Kjær skal tale med pressen siden kampen mod Finland, hvor Christian Eriksen faldt om med hjertestop.

  • Etna i udbrud igen - Catania dækket af aske

    Den arrige sicilianske vulkan Etna er gået i udbrud - igen.

    Video og billeder fra vulkanens sydøstlige del viser kæmpe lavesøjler, der blev spyet mange meter op i luften. Samtidig er Catania blevet dækket af aske, hvilket betød, at lufthavnen i går aftes midlertidig var lukket for trafik, skriver Rai News.

    • Sådan ser det ud i Catania her til formiddag, efter at askeskyen landede i går aftes. (Foto: DAPRESS / SplashNews.com © www.SplashNews.com 2021)
    • Etna er Europas mest aktive vulkan - det var det 40. udbrud alene i år. (Foto: DAPRESS / SplashNews.com © www.SplashNews.com 2021)
    1 / 2

    På videoen her kan man se de vilde billeder fra udbruddet i går:

  • Amalie Dideriksen vinder kvindernes DM i landevejscykling

    Amalie Dideriksen fra Trek-Segafredo er dansk mester i linjeløb for kvinder. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    På en regnvåd og blæsende søndag kørte Amalie Dideriksen først over målstregen i Give efter 133 kilometer på landevejene.

    Flere ryttere var på skift i udbrud i løbet af etapen, men til sidst var det tre af forhåndsfavoritterne, der skulle afgøre det mellem sig.

    Emma Norsgaard, Amalie Dideriksen og Cecilie Uttrup Ludwig kom sammen igennem sidste sving, og her var det den tidligere verdensmester, der var stærkest i spurten.

    Det er femte gang, at den 25-årige rytter, der til daglig kører for Trek-Segafredo, lader sig hylde som Danmarks bedste på landevejene.

    Emma Norsgaard fra Movistar blev nummer to, mens Cecilie Uttrup Ludwig, der kører for FDJ-Nouvelle Aquitaine-Futuroscope, tog bronzemedaljen.

  • På trods af nyt forslag: Sveriges statsminister Löfven er langt fra sikker på at undgå mistillidsvotum

    Den svenske statsminister Stefan Löfven er stadig meget udsat ved morgendagens mistillidsafstemning.

    Sådan lyder vurderingen fra DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev, efter at den socialdemokratiske statsminister ellers forsøgte at række hånden ud ved at lade boligmarkedets aktører se på huslejepriserne, der er det store stridspunkt.

    Tungen på vægtskålen er regeringens støtteparti, Venstrepartiet.

    - Målet med de kommende forhandlinger er ret bundet. Det skal ende ud i en eller anden form for liberalisering af svenske huslejefastsættelser, og det er Venstrepartiet inderligt imod.

    - Lige nu ser det sort ud for statsministeren i morgen. Med de meldinger, vi har fået fra Venstrepartiet, ser det ud, som om de vil stemme for, at Löfven skal afsættes, siger Anna Gaarslev.

    Læs mere om konflikten her.

  • DBU er utilfreds med billetsystem til Rusland-kampen

    Tidligere i dag satte Uefa et par tusinde ekstra billetter til salg til den altafgørende kamp mod Rusland i Parken.

    De blev revet væk, men mange fans stod skuffede tilbage og var langt fra tilfredse med det europæiske forbunds billetsystem.

    Og den frustration forstår de godt hos Dansk Boldspil Union. Her skrev den kommercielle direktør, Ronnie Hansen, sådan her på Twitter inden salget overhovedet var startet:

    - UEFA har netop sat 2000 rest-billetter til salg til kampen mod Rusland! Spørg mig ikke, hvorfor det sker på denne måde - men skynd dig at få billetten.

    Det fik flere fans til tasterne med opgivende attituder. Og så lød et efterfølgende svar fra Ronnie Hansen på denne måde:

    - Jeg har solgt billetter i 15 år. Jeg kender de fleste billetsystem endog meget indgående. Jeg kan med stor kraft i stemmen sige, at det her system ikke er med vores gode vilje - og jeg er ked af, at tilhængere af vores landshold mødes af det her juks.

  • Skybrudsvarsel for Jylland og Fyn ophører - stadig risiko for skybrud over Sjælland og Bornholm

    Uvejret over Fyn og Jylland har tabt lidt af pusten, og der er derfor ikke længere varsel om skybrud, oplyser DMI.

    Der nåede dog at komme skybrud flere steder i Sønderjylland.

    For Sjælland og Bornholm er der fortsat risiko for skybrud og torden. For Sjælland gælder risikovarslet frem til i aften, mens det gælder frem til sidst på aftenen for Bornholm.

  • Sveriges statsminister tilbyder boligkompromis for at afværge mistillidsafstemning

    Den svenske statsminister Stefan Löfven forsøger nu i 11. time at redde sig selv og sin regering.

    Sagen handler om en politisk uenighed om fastsættelse af husleje i svenske lejeboliger.

    På en pressekonference siger den svenske statsminister, at parterne på området for boligudlejning skal forhandle for at finde en løsning på striden om fastsættelse af husleje.

    Det springende punkt har dog fra start været støtten fra Venstrepartiet, regeringens støtteparti.

    De har dog allerede været ude at kritisere forslaget.

    - Dette er useriøst og politisk teater for at forsinke processen. Tag ansvar for landet, skriver Vänstrepartiets leder Nooshi Dadgostar på Twitter.

  • Ikke plads til Asta og Ida: Sårbare børn flyttes fra neonatalafsnit på grund af pladsmangel

    Kort efter fødslen blev Mira Lundgaard og hendes for tidligt fødte tvillinger flyttet fra neonatalafsnittet, fordi der ikke var senge nok til dem. Flytningen fik kort efter konsekvenser for den lille familie.

    Christian og Mira Lundgaard husker tydeligt, da deres for tidligt fødte datter Asta fire dage efter fødslen stoppede med at trække vejret.

    - Vi får at vide, hun skal hen til det rette udstyr. Der løber jeg med hende i armene, det her livløse barn. Jeg har aldrig løbet de meter så hurtigt, som jeg gjorde i den situation, siger Christian Lundgaard.

    Den dramatiske hændelse udspillede sig på 20. etage på Herlev Hospital - 10 etager over afsnittet for tidligt fødte børn, også kendt som neonatalafsnittet, som Asta burde have været indlagt på.

    Men på grund af pladsmangel blev Asta sammen med tvillingesøsteren Ida, flyttet til afsnittet for børn og unge, et afsnit for patienter helt op til 17 år.

    Flytningen skete selvom forældrene udtrykte bekymring.

    - Vi fik at vide, at vores børn var dem, der havde det bedst, og derfor blev vi udvalgt. Lægen sagde, at vi kunne sige ‘nej’, men så skulle et andet barn væk. Det blev et valg mellem at sætte vores egne børn først eller være solidarisk med de børn, der var svagere, siger Christian Lundgaard.

    På tidspunktet for flytningen beskrives de to pigers tilstand af afdelingens ledende overlæge som 'for tidligt fødte og umodne, men ikke alvorligt syge'.

    Det var på hospitalets 20. etage, at Asta stoppede med at trække vejret og i hast måtte befries fra elektroder og ledninger og i løb bæres til akutstuen, hvor der er genoplivningsudstyr.

    Christian og Mira Lundgaard var inden flytningen af deres for tidligt fødte tvillinger bekymrede for, hvilke konsekvenser flytningen til det mindre specialiserede børneafsnit ville få. (Foto: Kim Dang Trong © DR)

    De to små pigers historie er et udtryk for et større problem.

    Region Hovedstaden oplyser til DR, at for tidligt fødte spædbørn på både Herlev Hospital og på Nordsjællands Hospital er blevet flyttet til andre afsnit på grund af overbelægning.

    Rigshospitalet og Hvidovre Hospital er for tidligt fødte børn blevet flyttet til andre hospitaler, fordi man har manglet sengepladser på neonatalafsnittet.

    DR har bedt Region Hovedstaden om tal over omfanget af spædbørnsflytninger, men ifølge regionen er det ikke et tal, som de kan trække let. Regionen har derfor givet afslagaktindsigt.

    Men ubalancen mellem senge og for tidligt fødte børn er et stort problem, mener Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

    - Barnet betaler jo prisen i sidste ende, hvis det er sådan, at man ikke har det rette beredskab og den rette normering.

    - Politikerne er nødt til at se på, om der er det tilstrækkelige antal senge, siger Camilla Rathcke.

    Også i Dansk Sygeplejeråds kreds i hovedstaden advarer man mod konsekvenserne af at flytte for tidligt fødte børn til andre afdelinger på grund af pladsmangel.

    - Ledelsen er nødt til at tage det meget alvorligt, at der er de nødvendige og kompetente sygeplejersker til stede, og man har de fysiske rammer, der er nødvendige, siger formand Kristina Robins.

    DR har gennem Region Hovedstaden fået aktindsigt i data, der viser forholdet mellem patienter og sengepladser på hovedstadens fire neonatalafsnit siden 2018. Tallene viser, at der hver måned siden 2018 er dage, hvor der er flere for tidligt fødte børn end sengepladser i hovedstaden.

    Region Hovedstaden mener, at tallene ikke er helt retvisende, da tallene også inkluderer spædbørn, der opholder sig derhjemme, og som derfor ikke optager en hospitalsseng.

    Siden DRs henvendelse har regionen undladt at tælle børn på hjemmeophold med, og de har efterfølgende sendt nye tal fra marts til maj.

    Her er problemerne mindre, men på Nordsjællands Hospital er der stadig overbelægning både i marts og april.

    Det er ikke første gang, at der er problemer på hovedstadens neonatalafsnit. I november 2020 kunne DR fortælle, hvordan sygeplejersker på Hvidovre Hospital havde advaret ledelsen om, at de havde så travlt, at har måttet prioritere, ‘hvilke børn, der har været dårligst og dermed fra prioritere andre’.

    Det kom til at farve vores ophold på Herlev, for udover den oplevelse var vi glade og trygge
    Mira Lundgaard, mor til for tidligt fødte tvillinger

    I februar 2021 kunne DR igen fortælle, at de lægelige kompetencer havde manglet i flere kritiske situationer, herunder ved to spædbørns dødsfald, på selve neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital.

    Selvom det hører til sjældenhederne, at overbelægning og travlhed får konsekvenser for børns sundhed, kan den give ridser i forældreskabet.

    - Den risiko forstærkes, hvis det er nogle meget tumultariske første uger som de har sammen med deres for tidligt fødte barn. Det bekymrer mig rigtigt meget i forhold til forældre, for de første uger betyder rigtigt meget i tilknytningen mellem mor og barn, siger Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen.

    Christian og Mira Lundgaards historie datteren Asta endte godt.

    Hun fik hjælp, og kort efter den dramatiske episode insisterede de på at komme tilbage på neonatalafdelingen, hvor de havde et godt indlæggelsesforløb med deres døtre.

    Men flytningen og hændelsen på børneafsnittet satte spor.

    - Det kom til at farve vores ophold på Herlev, for udover den oplevelse var vi glade og trygge. For mig har det præget hele vores indlæggelse, selvom vi kun var på børneafdelingen ganske kortvarigt, siger Mira Lundgaard.

    Begge forældre understreger, at det ikke er personalet der er noget galt med i deres forløb. Det er systemet.

    - Der er ikke noget af det personale, vi har mødt, der ikke har gjort deres ypperste for at hjælpe vores børn. De er bare placeret i nogle situationer og strukturer, hvor de ikke kan yde deres bedste, siger Christian Lundgaard.

    Hos Region Hovedstaden forklarer formand for sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (K), at lægerne kun flytter for tidligt fødte børn, hvis det er forsvarligt.

    - Vi bliver nødt til at se, hvem der har mest brug for hjælp. Og der er ikke nogen børn der bliver flyttet till et afsnit eller afdeling, hvor der ikke netop er faglige kompetencer til deres situation.

    Han erkender dog, at lægerne må prioritere mellem for tidligt fødte børn på grund af pladsmangel.

    - Ja eller nej. Er det et vilkår, når der er overbelægning, at man kan risikere at komme på en køretur med sit for tidligt fødte barn, eller blive indlagt på et afsnit, hvor man slet ikke hører til?

    - Ja. For hvad er alternativet. Alternativet vil jo være, at de børn, der har endnu mere brug for hjælp, ikke får den hjælp, siger Christoffer Buster Reinhardt.

    På Herlev Hospital beklager ledende overlæge på Afdeling for Børn og Unge Eva Mosfeldt Jeppesen forløbet over for Christian og Mira Lundgaard.

    'Vi flytter kun patienter, hvis det er fagligt forsvarligt. Det er imidlertid ikke et godt patientforløb, som vi overfor familien kun kan beklage,' skriver Eva Mosfeldt Jeppesen i en mail.

    'Vi prøver altid at undgå sådanne overflytninger. Det er uhensigtsmæssigt, det skaber nemt utryghed, og vi vil strække os uhyre langt for at undgå det,' skriver Eva Mosfeldt Jeppesen.

    Det er ikke kun Christian og Mira Lundgaard som har haft dårlige oplevelser med neonatalafdelinger i Region Hovedstaden. DR har talt med flere par, som har oplevet utryghed under deres indlæggelse.

    Læs om to af parrenes oplevelser herunder.

    (Foto: PRIVATFOTO © (c) DR)

    Daily Snow Leths datter Anahera blev født 14 uger før tid og blev indlagt på neonatalafdelingenRigshospitalet. Her møder familien ifølge Daily Snow Leth en presset afdeling, hvor personalet havde meget travlt.

    Han beskriver blandt andet en nat, hvor de i lang tid kan høre en sygeplejerske løbe frem og tilbage på gangen. Til sidst kan de høre sygeplejersken stoppe op og råbe 'hjælp. Er der nogen, der kan komme og hjælpe mig.'

    - Det skaber utryghed og frygt. Især når du har hørt inde fra den anden stue, hvordan det lyder, når et forældrepar mister deres barn, fortæller han.

    Daily Snow Leth og hans kone oplevede ikke direkte konsekvenser af travlheden, men han håber, at politikerne vil forbedre området.

    - Vi ser et system, der er blevet udsultet igennem mange år. Vi har ikke været vågne nok, og nu skal der flere ressourcer til afdelingerne. Det handler om, at vi afgiver et løfte til alle de børn, der bliver født i dette land, om at vi tager godt imod dem, siger Daily Snow Leth, der er en del af organisationen Forældre og Fødsel, der arbejder for at skabe bedre forhold på fødselsområdet.

    (Foto: PRIVATFOTO © (c) DR)

    Kathrine Buschs tredje søn Jonathan kom til verden i graviditetsuge 35 og blev derfor indlagt på neonatalafdelingen med c-pap, udstyr der hjælper med at trække vejret.

    Sønnen havde svært ved at få mad fra brystet og Kathrine savnede hjælp fra det, hun oplevede som et fortravlet personale. Efter to døgn blev han flyttet til barselsgangen. Men efter et døgn kom han atter tilbage til neonatalafsnittet, da han ikke kunne spise selv, og langsomt blev sløvere og mere gul. Kathrine Buschs søn kom sig hurtigt, men tiden efter fødslen gav store konsekvenser for hende selv.

    - Jeg havde det rigtig skidt, og var ekstremt ked af det og græd flere gange om dagen. Og det endte også med en ret voldsom efterfødselsreaktion, fortæller Kathrine Busch.

    I dag håber hun på bedre forhold og mindre travlhed på neonatalafsnittene.

    - Det er her, man virkelig skal danne en familie. Og hvis du får en voldsom start, hvor der ikke bliver taget hånd om jer som familie, så kommer man som mor og som far til at hænge bagefter, siger hun.

    DR har forelagt både Daily Snow Leth og Kathrine Buschs oplevelser for Rigshospitalet. I et svar skriver hospitalsdirektør Per Christiansen, at 'når vi læser DRs beskrivelser af forløbet, så står det jo klart, at der er forældre, der har forladt hospitalet med en dårlig oplevelse, som ser ud til at være begrundet i travlhed. Det beklager vi.'

    'Det er altid ulykkeligt, når patienter ikke har den oplevelse, som vi har håbet på, og vi arbejder hver dag målrettet for at skabe de bedste rammer og vilkår for indlagte familier og deres børn', skriver hospitalsdirektør Per Christiansen.

  • Skal du holde ferie på en ø? Vær klar til at hjælpe med brandslukning

    Det var blandt andre naboer og feriegæster, der slukkede gårdbranden på Lyø den 24. april. Foto: Privat

    Der stod høje stikflammer op af taget på stalden i Bjarne Hansens gård på Lyø, da han og hans familie kom ud efter aftensmaden den 24. april i år. Og så fik de ellers travlt med at få gennet de 100 kreaturer ud af staldene og i sikkerhed for røg og flammer.

    Imens arbejdede det lokale brandberedskab bestående af frivillige brandfolk samt naboer og gæster på øen med at få slukket branden. En af dem var Stefan Sørensen. Han er selv maskinmester og uddannet maritim røgdykker og maritim brandleder og var tilfældigvis på øen sammen med en gruppe venner for at fiske.

    Han og hans kammerater opdagede pludselig en heftig aktivitet udover det sædvanlige på den lille ø, og de spurgte for sjov, om der var brand et sted.

    Og det var der.

    - Vi spurgte så, om vi kunne hjælpe, og det kunne vi godt. Og så skyndte vi os bare at komme derover, siger Stefan Sørensen.

    Det var meget kaotisk, og det var meget ukoordineret.
    Stefan Sørensen, maritim røgdykker og brandleder

    Det lykkedes ved fælles hjælp at få slukket branden, men Stefan Sørensen oplevede, at der manglede ledelse og styring af indsatsen hos det lokale ø-beredskab.

    - Det var meget kaotisk, og det var meget ukoordineret. Bare det at etablere udstyr til at slukke branden, at få sat slanger sammen og få nogen til at løbe med dem, blev ikke rigtig gjort, og pumpen blev heller ikke tilsluttet i den fart, jeg synes, det skulle have været gjort, siger han.

    Bjarne Hansen oplevede også, at der gik lang tid, før der kom slanger og vand.

    - Jeg tror ikke, man var klar, siger han og efterlyser både, at man frisker procedurerne op, og et generationsskifte i det lokale brandberedskab.

    - Der sker ikke noget ved, at der kom nogle nye folk til, som måske kigger på tingene på en ny måde, og som var mere skarpe på at holde det ved lige og være klar, siger han.

    Karsten Møllegaard er brandfoged på Lyø. Han synes, brandslukningen den 24. april gik ”som smurt” og er ikke klar til at give stafetten videre. Og så henviser han i øvrigt til ledelsen i Beredskab Fyn.

    Her mener konstitueret direktør René Cording Jensen, at brandberedskabet generelt på de små øer er tilfredsstillende.

    - Generelt er der ikke noget usædvanligt i, at der er en form for kaosfase forbundet med en brand. Og i særdeleshed hvis det er før, beredskabet når frem. Det kender vi også fra andre indsatser, siger han og fortsætter:

    - Og der er heller ikke noget usædvanligt i, at der i de mindre samfund, typisk ved gårdbrande, er naboer og andre tililende, der hjælper til og hjælper med at få dyr ud af en lade og få begrænset skaderne ved at stå med et strålerør eller med en haveslange for så vidt.

    Der er sjældent egentlige brandstationer på de mindre øer, oplyser Beredskabsstyrelsen til DR. Til gengæld er der på 24 af de danske småøer et ø-beredskab, der består af brandslukningsudstyr og nogle frivillige fastboende og sommerhusejere, der står for at lede slukningsarbejdet.

    Bjarne Hansen var glad for at få hjælp udefra til at slukke branden i stalden bag ham. Og det kunne nemt være gået meget værre, end det gik. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    Ifølge sekretariatschef i Beredskabsforeningen Bjarne Nigaard er det et vilkår på de små øer, at man må hjælpe sig selv, indtil der kommer assistance fra fastlandet.

    - Vi oplever, at øboerne i meget høj grad er klar over den lidt særlige situation, der er hos dem. Derfor er de rigtig gode til at kunne hjælpe sig selv ud fra de ressourcer og kræfter, de har, siger han.

    Men dermed ikke sagt, at man ikke kan gøre noget for at styrke beredskabet på øerne. Det viser et forsøg på Anholt nemlig, at man kan. Ikke kun i forhold til brand, men også i forhold til livredning og generelt akutberedskab.

    Vi kender alle sammen det berømte ”Er der en læge til stede?”, hvis der sker noget. Og hvis man kan hjælpe, så vil man ofte også gerne gøre det, men det kræver jo, at der er nogen, der kalder på en.
    Morten Sønderby Sørensen, beredskabsdirektør

    Her har man siden sidste år opfordret besøgende og turister til at melde sig i et gæsteberedskab, hvis de har nogle særlige kompetencer at byde ind med. Og det er der mange, der har ønsket.

    Ifølge en evaluering efter det første år var der i uge 30 sidste sommer 25 personer med titel af for eksempel sygeplejerske, læge, pilot og røgdykker, der tilmeldte sig via en QR-kode, da de sad på færgen på vej til øen. Og de tilmeldte kan så blive tilkaldt, hvis uheldet er ude.

    - Vi kender alle sammen det berømte ”Er der en læge til stede?”, hvis der sker noget. Og hvis man kan hjælpe, så vil man ofte også gerne gøre det, men det kræver jo, at der er nogen, der kalder på en, siger Morten Sønderby Sørensen, som er beredskabsdirektør for Beredskab & Sikkerhed for Randers, Favrskov og Djursland.

    Gæsteberedskabet er et supplement til det eksisterende ø-beredskab, og det giver en øget tryghed, forklarer han.

    - Det er jo nogle af de samme folk, der går igen og dobbeltjobber derovre, og man kan jo ikke både være brandmand og hjælpe et andet sted samtidig, så det er det, det handler om på sådan en ø: at have noget, der er robust.

    Forsøget er allerede så succesfuldt, at det er oplagt at brede det ud til alle de danske småøer, mener han.

    - Når man får den mulighed for at få feriegæster til at hjælpe i en akutsituation, må det ligge lige til højrebenet, at man så gør, hvad man kan, for at det faktisk også kan lade sig gøre. Det synes jeg, man skylder de borgere, der kommer til skade, og dem, der bor på øen i forvejen.

    Bjarne Hansen fortæller, at han slap heldigt fra branden i hans stald på Lyø. Da han så de høje flammer, frygtede han, at langt mere ville blive ædt af flammerne. Han var taknemmelig for at få hjælp udefra og synes, at et formaliseret gæsteberedskab lyder som en rigtig god idé.

    - Men det er vigtigt, det bliver bredt ud, så der er kendskab til det. Jeg synes, det var en idé, som Sammenslutningen af danske småøer kunne være med til at brede ud, så folk vidste, at der var en mulighed for at melde sig, når man kommer med færgen, siger han.

    Sammenslutningen af danske småøer organiserer 27 øer, der har færre end 1.200 indbyggere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Formand Dorthe Winther synes, Anholt-ordningen kunne være et godt supplement til de eksisterende lokale beredskaber på øerne.

    - Det er ikke så mange øer, der har mange ulykker om sommeren, men på nogle øer kan det godt være, det giver god mening, så det var da en mulighed.

    Og den mulighed er oplagt, hvis man spørger Stefan Sørensen. For ham var det en god oplevelse at hjælpe til med at slukke en brand.

    - Det var meget givende. Jeg var glad for at kunne hjælpe, og jeg var også rigtig glad for, at jeg havde erfaring i forvejen. Det er altid dejligt at kunne hjælpe andre.

  • Sønderjyder fik næsten 17 millimeter nedbør på 20 minutter: 'Meget ekstremt', siger meteorolog

    Vi har desværre ikke billeder fra Sønderjylland, men her er det før uvejret i Tårs på Lolland. (Foto: Kirsten Juul Frandsen © PRIVATFOTO)

    Store Jyndevad få kilometer fra den tyske grænse fik sig en ordentlig skyller her til formiddag.

    Det skete, da et et uvejr trak hen over Sønderjylland og medførte flere skybrud.

    Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeters nedbør på 30 minutter. I Store Jyndevad faldt der 16,7 millimeter på 20 minutter.

    Når der kommer så meget på 20 minutter, er det meget ekstremt.
    Lars Henriksen, DMI

    - Når der kommer så meget på 20 minutter, er det meget ekstremt, siger Lars Henriksen, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

    Også Tønder blev ramt af et skybrud, da der faldt der lige over 15 millimeter på en halv time.

    Efter at have gennemvædet Sønderjylland trak skyerne nordpå og ind over Jylland og Fyn. Der har blandt andet Ringkøbing, Assens og Odense fået store mængder nedbør.

    Ifølge DMI har regnvejret nået Sjælland, men det bevæger sig med så høj fart, at det enkelte område ikke nødvendigvis når op på skybrudsmængder, fordi det så hurtigt driver videre.

    - Men vi er meget forsigtige med at sige, at det ikke kan blive skybrud. Det følger vi op på løbende, lyder det fra DMI's vagthavende.

    Når vejrfronten i løbet af eftermiddagen forventes at have passeret landet, kan der til gengæld følge masser af bulder og brag i form af tordenbyger over især Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

    Over hele landet har himlen budt på spektakulære skyformationer, efterhånden som fronten har bevæget sig frem.

    • Uvejret har også nået Nyborg. (Foto: Randi Freja Nikolajsen © PRIVATFOTO)
    • Uvejret var på vej til Røsnæs, skrev en bruger. (Foto: PRIVATFOTO)
    • Uvejret skabte nogle spektakulære skyformationer. Her er det himlen over Langeland. (Foto: Tina levy © PRIVATFOTO)
    • Her er fronten over Agersø. (Foto: Per Jensen © PRIVATFOTO)
    • Front med torden ved Veddinge Bakker i Odsherred. (Foto: Kristina/privatfoto © PRIVATFOTO)
    • Stengade på Langeland lige før regnen kom. (Foto: Anette Johnsen © PRIVATFOTO)
    • Bydelen Bolbro i Odense. (Foto: Sine Stoklund © PRIVATFOTO)
    • Ulbølle på Fyn. (Foto: Lars Dubert © PRIVATFOTO)
    • Fronten på vej over Sjællands Odde. (Foto: PRIVATFOTO)
    • Optræk til uvejr ved Ornum Strand ved Vestsjælland. (Foto: Margit Friis-Madsen © PRIVATFOTO)
    • Himlen over Sejerø Bugt tidligere i dag. (Foto: Mario Marcell Wolfsberg © PRIVATFOTO)
    • Rullende skyer ved Jorløse på Nordvestsjælland. (Foto: Kurt Johansen © PRIVATFOTO)
    • Mørk horisont ved Ornum Strand. (Foto: PRIVATFOTO)
    1 / 13

    Det er et klassisk sommerfænomen, der har ramt landet. De seneste dage har de fleste af os kunnet nyde solen og temperaturer i den høje ende af skalaen, men nu er den varme luft under angreb fra kold luft, der kommer vestfra, forklarer Lars Henriksen.

    - Den kamp danner altså den front, der er på vej op over Danmark, og det er i forbindelse med den, at det voldsomme regnvejr kommer, siger han.

    Ingen del af Danmark har nydt bedre af de seneste dages hedebølge end Bornholm, hvor der blev målt temperaturer over 33 grader.

    Og det gode vejr slipper ikke øen med det samme, selvom den ikke nødvendigvis går helt fri af regn.

    - Bornholmerne ser ud til at få endnu en hed dag med temperaturer op til 30 grader, men måske også noget skybrud i aften- eller nattetimerne, lyder prognosen fra DMI.

    I morgen peger prognoserne også i retning af en dag med masser af nedbør, oplyser Lars Henriksen.

  • Etiopiens demokratiske frelser har forvandlet sig til en krigsgeneral

    FILE PHOTO: Ethiopian Prime Minister Abiy Ahmed attends his last campaign event ahead of Ethiopia's parliamentary and regional elections scheduled for June 21, in Jimma, Ethiopia, June 16, 2021. REUTERS/Tiksa Negeri/File Photo (Foto: Tiksa Negeri © Ritzau Scanpix)

    Jeg møder Gerush Weldgebriel på en skole, der er omdannet til midlertidigt hjem for tusindvis af flygtninge.

    Han er 18 år gammel og ligner det, han er. En ødelagt, bange og sulten ung mand. Han har været på flugt, siden hans far blev slagtet med en kniv for tre uger siden.

    Familien flygtede i alle retninger, og han har ingen idé om deres skæbne. Lige her har han, hvad der minder om en smule sikkerhed, men det er ikke til at se på ham. Han er helt fortabt.

    Som mange andre etiopere i Tigray-regionen har 18-årige Gerush måtte flygte hals over hovedet på grund af væbnede kampe mellem regeringsstyrker og oprørsgrupper. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)

    Han er uskyldigt offer i en konflikt mellem Etiopiens regering og landets nordlige Tigray-region. En region, der tidligere har styret det politiske liv i Afrikas næststørste land, målt på befolkningens størrelse, men nu er de reduceret til jaget vildt eller terrorister, som premierministeren kalder dem.

    Gerush Weldgebriel kommer med garanti ikke til at stemme ved mandagens valg i Etiopien, og havde han muligheden, så var det nok ikke landets premierminister, der fik hans støtte.

    Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, kom til som en politisk frelser i 2018, da Etiopien befandt sig i undtagelsestilstand, og landet hastigt var på vej ud i kaos.

    Abiy blev et afrikansk politisk ikon. En demokrat, der løslod tusindvis politiske fanger, en mand, der afsluttede en årtier lang konflikt med nabolandet Eritrea. Afrikas yngste leder fik hele verden til at klappe, da han i 2019 modtog Nobels fredspris for sit imponerende arbejde.

    - At skabe fred er kærlighedens arbejde. At opretholde fred er hårdt arbejde. Men vi må værne om freden og pleje den. Det kræver nogle få individer at starte en krig, men det tager en landsby eller en nation til at opbygge fred. For mig er at pleje fred som at plante varige træer, sagde han i sin takketale i Oslo i december 2019.

    Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, startede som fredsmægler, da han kom til magten. Men nu hersker en konflikt i landet, som har sendt tusindvis på flugt. (Foto: Norsk Telegrambyra AS © Ritzau Scanpix)

    Ordene kunne ikke virke mere forkerte, når man står og taler med ofre for Etiopiens seneste konflikt.

    Historier om horrible overgreb og det, som FN's humanitære chef, Mark Lowcock, kalder en bevidst udsultning af befolkningen, virker ikke ligefrem som kærligt fredsarbejde.

    350.000 mennesker befinder sig i en hungersnødslignende situation, den værste fødevarekrise verden har set i ti år. Omkring to millioner er drevet på flugt.

    Gerush Weldgebriels far blev dræbt af soldater fra nabolandet Eritrea, som Etiopiens regering har inviteret indenfor i et forsøg på at nedkæmpe modstanden mod Abiy Ahmeds politiske projekt.

    I videoen her kan du høre Gerush fortælle om flugten fra sin landsby:

    Abiy vil samle et splittet land omkring en stærk centralmagt. Han oprettede et nyt politisk parti og lovede at afholde et frit demokratisk valg sidste år. Modstanden var tydelig rundt om hos landets forskellige etniske grupperinger, og måske meget bekvemt, måtte valget aflyses på grund af corona sidste år.

    I Tigray-regionen insisterede man dog på at gennemføre valget og det udløste en så stor konflikt med den Nobelprisvindende premierminister, at han satte militæret ind mod den oprørske region.

    Han insisterede på, at der var tale om mindre intern sikkerhedsoperation, men et halvt år efter har den altså udviklet sig til en af verdens værste humanitære kriser.

    Den skole, hvor Gerush Weldgebriel har søgt tilflugt, har lige nu registreret mere end 10.000 mennesker, og selvom jeg naturligvis kun taler med en brøkdel af dem, så ligner deres historier hinanden meget.

    De er typisk jaget på flugt af tropper, der hjælper den etiopiske regering, det vil sige soldater fra nabolandet Eritrea eller militssoldater fra en af Etiopiens andre regioner, der også er sat ind i kampen.

    De fleste, jeg taler med, har fået stjålet alle deres dyr, deres afgrøder, og mange har set deres huse blive brændt af. Hjælp har de til gengæld fået meget lidt af. Mens jeg er på besøg, kan det lige akkurat blive til en lille skål ris til de fleste.

    • Familier står i kø for at få uddelt ris på skolen. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)
    • En pige venter på ris på skolen, som huser de mange tusinde internt fordrevne. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)
    • Tøj hænger til tørre på rækværket. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)
    1 / 3

    Mange er bønder fra små landsbyer og har meget lidt politisk interesse. Valg taler de på ingen måde om, og det er da også irrelevant, for i denne del af landet kommer ingen til at stemme. Her handler det alene om at overleve.

    Alle, jeg taler med, er desperate efter at komme hjem. Juni er den måned, hvor de skal have sået deres afgrøder, og sker det ikke, så bliver den tragiske situation, de befinder sig i lige nu, meget værre, hundredtusinder kan dø af sult.

    FN og nødhjælpsorganisationer møder konstant forhindringer, når de forsøger at få hjælp frem til de mest trængende, og der er aktive kampe flere steder i regionen, blot 50 kilometer fra skolen med de fordrevne, møder jeg store tropper, der transporterer tungt artilleri.

    En efterladt kampvogn i Tigray-provinsen i det nordlige Etiopien. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)

    Efter valget blev udsat sidste år, var det egentlig besluttet, at det skulle afholdes den 5. juni, men her blev det udsat igen til i morgen, og tredje gang satser Abiy Ahmed altså på bliver lykkens gang.

    I hvert tilfælde må han føle sig ganske sikker på genvalg. Han har kun deltaget i et enkelt valgmøde. Til gengæld har han sikret sig, at den største opposition er sat bag lås og slå, og flere partier boykotter valget.

    I Tigray og andre urolige steder i landet får man slet ikke lov at vælge, og for eksempel EU har opgivet at sende valgobservatører, da man ikke mener, at det lever op til rimelige demokratiske standarder. Det, der for et år siden kunne være en kroning af et demokratisk fyrtårn, ligner nu mest af alt et forsøg på blåstempling af endnu en hård leder i et af Afrikas vigtigste lande.

    I videoen herunder kan du se et portræt af den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, der vandt Nobels fredspris i 2019, men nu fører krig i sit eget land. Videoen er fra januar.

  • Vikingeskibsmuseet i Roskilde har mistet 92 procent af gæsterne i forhold til et ikke-coronaramt år

    Selv om Vikingeskibsmuseet i Roskilde genåbnede for snart to måneder siden, mangler gæsterne stadig.

    Ifølge museumsdirektøren har man indtil videre i år mistet 92 procent af gæsterne i forhold til et almindeligt ikke-coronaramt år, skriver sn.dk. Og alene i den periode, hvor museet har været genåbnet, har man mistet 85 procent om ugen.

    Forklaringen lyder, at turisterne ikke kan komme til landet, og normalt er 75 procent af museets gæster udenlandske turister.

    - Vi har lavet analyser af vores besøgstal, siden museet åbnede i 1969, og det gennemgående mønster er, at når der sker noget i verden, som påvirker turismen i den ene eller anden retning, så følger vores besøgstal med, siger museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen til sn.dk.

  • SE BILLEDERNE: Dansk fotograf deler sine unikke koncertoplevelser med de allerstørste stjerner

    • Thomas Helmig på SmukFest i 2009: - Det var her, det hele startede for mig. Jeg havde lånt et kamera af en kammerat og kom op på scenen under Helmigs koncert. Han sidder alene på scenen uden band og bukker ydmygt og ærbødigt af publikums klapsalver. Jeg ender med at vinde Årets Musikfoto 2009 for dette billede, og det åbnede ligesom alt, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Carpark North i Parken i København i foråret 2020: - Det er fra lockdown sidste forår, hvor alle sad hjemme. Bandet skulle spille en streamet koncert og kunne kun få publikums reaktioner via skærme, der var sat op omkring dem. Det er et ret unikt billede i dansk musikhistorie og indkapsler hele kulturen, fordi der også er en fodboldbane. Det var kun bandet, to teknikere, et kamerahold og mig, der på mirakuløs vis fik lov til at tage billeder, mens alle mine kolleger sad derhjemme, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Bam Margeras band, Fucface Unstoppable, i Pumpehuset i København i 2013: - Han er skater og har været en del af Jackass-crewet, og så bestemte han sig for, at han skulle være rockstar. Det var en fuldstændig sindssyg aften og noget af det argeste lort, jeg har hørt i lang tid. Men jeg tænkte, at det kunne være fedt med et bandbillede, så jeg fik fat i deres tourmanager, som sagde ok til ét minut. Da jeg kom backstage væltede de rundt i øl og whisky, men i løbet af fire sekunder blev de vildt prof og linede op i sofaen. Brandon Novak, som også var fra Jackass-crewet var nøgen – som han i øvrigt ofte var, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Ozzy Osbourne på Jelling Musikfestival i 2012: - Der kommer en tourmanager ud til os i presseteltet og siger, at Ozzy i en af de første sange vil tage en brandsprøjte frem og sprøjte på alt og alle: Sig selv, publikum og fotograferne. Han siger det for at pointere, at de ikke vil være ansvarlige for vores udstyr. Og ja, Ozzy sprøjter først på sig selv og derefter jagter han mig med sprøjten. Jeg når dog at gemme kameraet væk, så det ikke tager skade. Det er det tætteste, jeg kommer på en krigszone, siger Per Lange med et grin. (Foto: Per Lange)
    • Muse på Roskilde Festival i 2015: - Matt Bellamy marcherer pludselig forbi alle fotograferne i foto-graven. Vi er omkring 40, men han beslutter sig for at stoppe lige ved mig og pege guitaren ned mod mig, så den rør objektivet på mit kamera. Jeg var fuldstændig ligeglad med, om kameraet gik i stykker, jeg skulle bare have det billede. Der sker måske én gang i mit liv. Alle de andre fotografer hadede mig, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Gnags i 2017: - Jeg blev bedt om at skyde pressebilleder til deres turné og tænkte så over, hvad jeg skulle finde på. Peter A.G. har et move under sangen 'Burhøns', hvor han tager danskvand og sprøjter med det. Det ville jeg så have hele bandet til at gøre, og Peter syntes heldigvis, at det var en fremragende idé – selvom bandet ikke havde skiftetøj med. Og det blev skidegodt, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Paul McCartney på Roskilde Festival i 2015: - Jeg sad egentlig i presseteltet bag scenen, men pludselig kommer der én løbende og siger, at der kommer kæmpe fyrværkeri under 'Live and Let Die'. Så jeg løber afsted med kameraet over skulderen, når ud blandt publikum, kan se raketterne i luften, rækker kameraet i vejret og knipser løs. Heldigvis havde jeg indstillet kameraet rigtigt, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Rapperen 6ix9ine på Store Vega i København i 2018: - Da jeg ankommer til Vega 10 minutter, inden koncerten skal starte, får jeg at vide, at han slet ikke er ankommet endnu. Først to en halv time senere går han på scenen, men så bliver det også en så vild koncert, at jeg aldrig har oplevet noget lignende på Vega. Det allerførste han gør, er simpelthen at springe ud fra scenen blandt publikum, som er det øjeblik, jeg har fanget på billedet. Koncerten varer kun 28 minutter, men publikum går amok, som om han har spillet flere timer, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • MØ til Fredagsrock i Tivoli i 2019: - Billedet indkapsler meget af det, der karakteriserer et godt musikbillede: Mødet mellem musikerne og publikum. Det er ikke så tit, det sker, men MØ gør det ofte – men især for denne kvinde i publikum, er det en stor overraskelse. Jeg står lige mellem publikum og artisten, og hvis jeg kan fange den fantastiske dynamik, der kan opstå dér, har jeg gjort mit arbejde ordentligt, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Miley Cyrus på Tinderbox i 2019: - Man kan bare mærke, når der kommer en superstjerne ind på scenen, og sådan var Miley. Hun havde publikum i sin hule hånd gennem halvanden times underholdning, sang sindssygt godt og er vildt fotogen. Hun får øje på det hav af studenter, der står foran, ser på mig og siger: "I need that hat". Jeg får hatten af en fyr, kaster den op på scenen, hvor hun tager den under kærlig behandling, må man sige. Bagefter afleverer jeg hatten tilbage til fyren, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    1 / 10

    Kan du huske, hvordan det føles at være til koncert?

    Altså sådan en rigtig koncert, hvor du både kan lugte sidemandens sved og får hældt øl udover dig? En koncert, hvor du bliver mast frem og tilbage foran scenen og bliver jogget over tæerne af andre ivrige koncertgængere?

    Lige nu føles det som en meget fjern fortid. For i over et år har vi kun kunnet deltage i koncerter, hvor publikum sad pænt placeret på stole med behørig afstand – og tilmed har fået besked om ikke at synge med.

    Men nu er der mulighed for at få lidt vaskeægte koncert-feeling herunder.

    Per Lange har været musikfotograf i flere år og har taget billeder af nogle af verdens største stjerner. Lige nu viser han flere af sine billeder af stjernerne og billeder fra musikscenen under corona-nedlukningen i Musikkens Hus i Aalborg på udstillingen 'Surrounded by Music'.

    Vi bad Per Lange om at udvælge 10 billeder fra udstillingen, som betyder noget helt særligt for ham.

    Herunder kan du høre hans fortællinger om hvert billede – fra Carpark North i et corona-tomt Parken til Ozzy Osbourne, der var ved at drukne hans kamera med skum fra en brandsprøjte.

  • Her er de tre strejker i danmarkshistorien, som forskeren selv husker bedst

    Her er 300 sygeplejersker og hospitalslaboranter ved at tage del i strejken i 1995. Konflikten er en af dem, som arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand husker tydeligst. (Foto: Henning Bagger/Leafax Ii-Leafax)

    I den kommende tid vil flere tusinde af landets sygeplejersker strejke i et forsøg på at opnå en bedre løn.

    Hvordan det ender, ved vi ikke, men indtil da kan du dykke ned i tre af de mest bemærkelsesværdige strejker, der har fundet sted i Danmark gennem årene.

    Det tre nedenstående konflikter er i hvert fald dem, der står tydeligst i erindringen hos Mikkel Mailand, der er lektor på Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet.

    Indslaget er fra den 7. maj 2021.

    Vi skal tilbage til 2008 for at finde en af de strejker, som Mikkel Mailand husker bedst, og som faktisk også kan sammenlignes med den strejke, som flere tusinde sygeplejersker er begyndt på i dag.

    Her var det sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter, der strejkede for at få 15 procent mere i løn, mens sygeplejerskerne desuden havde et mål om at sætte mere fokus på deres arbejdsforhold.

    Hvor sygeplejerskerne i 2021 indtil videre kun har strejket i en dag, så endte man i 2008 med at strejke i næsten to måneder.

    - Strejken var bemærkelsesværdig, fordi den var så lang, og alle ventede på et politisk indgreb, men det kom ikke, forklarer Mikkel Mailand.

    Det endte med, at fagforeningerne FOA, Sundhedskartellet og BUPL accepterede meget mindre lønstigninger af arbejdsgiverne - staten, KL og Danske Regioner - end de havde krævet i første omgang.

    Efterfølgende har der været snak om, hvorvidt strejken var det hele værd, når man sammenlignede udbyttet med det indhug, der blev lavet i den såkaldte strejkekasse, der består af de penge, som betaler for strejkerne, forklarer Mikkel Mailand.

    Hvis der mest bare dukker en firkantet pakke gær op på nethinden, når du hører ordet "Gærkrisen", så kommer her et indblik i, hvordan navnet opstod, og hvorfor netop konflikten i 1998 er på en top-tre over de strejker, som Mikkel Mailand husker bedst.

    - Det var en konflikt på det private område kendt som gærkonflikten. Hvis man er gammel nok, kan man sikkert huske, at busserne ikke kørte, posten ikke kom, og at man ikke kunne få bestemte varer, fortæller Mikkel Mailand.

    En af de varer, der manglede på hylderne, var altså gær, hvilket både dannede grobund for krisens navn og samtidig fik nordmanden Christian Hagemann til at flyve 6000 pakker gær mod Danmark i sit privatfly.

    Årsagen til, at der opstod så stor mangel i samfundet, var, at konflikten var en storkonflikt, hvor ansatte ikke nedlagde arbejdet i én sektor, men på hele det private arbejdsmarked i håb om blandt andet at opnå en sjette ferieuge.

    - Den var så omfattende, blev følt af så mange mennesker og gik ud over så mange. Her strejkede 450.000 mennesker, så det kunne mærkes noget bredere i samfundet, forklarer Mikkel Mailand.

    Til sammenligning strejker lidt mere end 5.000 sygeplejersker i den kommende tid.

    Konflikten begyndte den 25. april 1998 og sluttede den 6. maj 1998.

    I 1995 var det igen sygeplejerskerne, der var i centrum for en relativt lang konflikt. Her var 7.000 sygeplejersker i strejke eller lockoutet i næsten fire uger, inden regeringen greb ind. Når der er tale om lockout, vil det sige, at det - modsat strejke - er arbejdsgiveren, der udelukker de ansatte fra at arbejde.

    - Konflikten er interessant, fordi den også handler om sygeplejerskerne, og det var her, de prøvede at træde ud af deres forhandlingsfællesskab KTO i et forsøg på at opnå et bedre resultat på egen hånd, fortæller Mikkel Mailand.

    KTO, som sygeplejerskerne prøvede at træde ud af, er en samarbejdsorganisation for personaleorganisationer i regioner og kommuner. Bogstaverne står for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

    Det lykkedes dog ikke sygeplejerskerne at opnå et bedre resultat ved at gå selv.

    - Sygeplejerskerne endte med at få det samme som de øvrige i forhandlingsfællesskabet, da et politisk indgreb sluttede konflikten, forklarer Mikkel Mailand.

    Netop det gør også konflikten i 1995 interessant.

    - Her blev det også tydeligt, at det kan være svært at få noget bedre ved at gå alene, lyder det fra ham.

  • De sidste EM-billetter til den vigtige skæbnekamp i morgen er revet væk

    Her i dag klokken 9 blev der sat 2.000 ekstra billetter til salg til Danmarks skæbnekamp mod Rusland i morgen.

    Og det blev revet væk på bare et kvarter, skriver TV2. Der blev blandt andet sat 700 billetter til salg til den officielle danske fanklub, men de er altså også udsolgt.

    De 2.000 betyder ikke, at der kommer flere tilskuere til kampen end planlagt. Det er russiske billetter, der er blevet returneret, og som danske fans altså får glæde af.

    Der kommer 25.000 tilskuere til kampen mod Rusland, som Danmark skal vinde for at gå videre i turneringen.

  • Tre unge mænd sigtes for uagtsom manddrab efter påkørsel af 21-årig i nat

    Tre unge mænd på hhv. 18 og 19 år sigtes for uagtsomt manddrab i forbindelse med påkørslen af en 21-årig mand i nat på Borups Allé i København.

    Det oplyser vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen til Ritzau.

    De tre fremstilles her til eftermiddag i grundlovsforhør.

    Manden, der blev ramt af bilen, blev dræbt på stedet.

  • Store demonstrationer i Brasilien: Kræver præsidenten stillet for en rigsret

    Tusindvis af demonstranter har været på gaden i Brasilien for at kritisere præsident Jair Bolsonaros coronapolitik.

    Mange af dem kræver, at præsident Bolsonaro træder tilbage eller bliver stillet for en rigsret.

    De brasilianske myndigheder har i dag meldt ud, at landet har rundet en trist coronamilepæl. Over en halv million coronasmittede brasilianere har mistet livet.

    Demonstranter har i år gentagne gange protesteret mod regeringens håndtering af coronapandemien.

    Nedenfor kan du se en video fra demonstrationerne:

  • DMI: Fronten svækkes en smule i løbet af dagen

    DMI oplyser nu, at fronten med uvejret svækkes en smule.

    Hjemmesiden er nede, men på Twitter skriver man, at fronten dog forventes at passere over hele landet, og at der kan vente tordenbyger efterfølgende.

  • Politiet gør status: Folkemødet var ganske fredeligt

    Bornholms Politi gør i sin døgnrapport status på Folkemødet, og her forlyder det, at det overordnet er forløbet fredeligt.

    Heller ikke et par varslede demonstrationer i går gav anledning til problemer.

    - Lørdag blev der afholdt et par demonstrationer i Allinge, men de forløb fredeligt. Alle Folkemøde-dagene er i det hele taget afviklet uden de store opgaver til politiet, skriver Bornholms Politi.

  • Efter nye smitteudbrud: Israel genindfører krav om mundbind i flere områder

    Nu skal mange israelere frem med mundbindet igen.

    Israel har nemlig genindført krav om mundbind i forskellige områder efter to nye udbrud med coronavirus. Det oplyser landets sundhedsministerium ifølge dpa.

    Det er kun fem dage siden, at Israel fjernede kravet om mundbind, fordi smitten var faldende.

    Men på en skole i byen Binyamina er 45 elever testet positive, ligesom der også er fundet flere tilfælde i et område mellem Tel Aviv og Jerusalem.

    Knap 57 procent af landets befolkning er færdigvaccineret ifølge Johns Hopkins University.

  • Den svenske regering indkalder til pressemøde efter mistillidstrussel

    Den svenske statsminister, Stefan Löfven, indkalder til pressemøde i dag klokken 11.

    Det oplyser regeringen på sin hjemmeside, skriver SVT.

    Pressemødet holder han sammen med Centerpartiets partileder, Annie Lööf.

    Mødet kommer efter dagen inden en mistillidsafstemning i den svenske Rigsdag, hvor det lader til at være flertal for at vælte regeringen.

  • Kina har nu givet over en milliard doser coronavaccine

    Over en milliard doser coronavaccine er nu givet i Kina.

    Milepælen blev nået i dag, oplyser de kinesiske sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Xinhua.

    Ifølge avisen South China Morning Post er der de seneste dage blevet givet over 20 millioner stik - om dagen. Alene siden 23. maj er det samlede antal vacciner fordoblet.

  • Kevin Magnussen starter langt tilbage i Indycar-debut

    Kevin Magnussen har 20 biler foran sig, når han søndag aften dansk tid debuterer i Indycar for holdet Arrow McLaren SP.

    Den 28-årige dansker sluttede således som nummer 21 af 25 biler i lørdagens kvalifikation på banen Road America i Elkhart Lake, Wisconsin.

    - Jeg var ikke ret glad for min kvalifikation. Jeg satte det ikke ordentligt sammen. Jeg var for opsat på at gå ud og lave et mirakel, og det ødelagde mine omgange.

    - Men det er, hvad det er, siger Magnussen ifølge indycar.com og ser lidt mere positivt frem mod selve løbet:

    - Jeg synes stadig, det er en stor oplevelse. Det er et langt løb, og vi kan køre os op gennem feltet, hvis farten er der. Jeg tror, jeg kommer til at lære meget. Jeg ser frem til det.

    Løbet på Road America består af 55 omgange og er 355 kilometer langt.

    Magnussen vikarierer i Indycar for den svenske kører Felix Rosenqvist, som i sidste weekend kørte galt i et løb i Detroit og derfor ikke er klarmeldt til søndagens løb.

  • Endnu en smittet i Nuuk: Landslæge ikke bekymret

    Der blev lørdag fundet endnu en coronasmittet i Nuuk i Grønland.

    Landet lukkede for alle flyvninger til Nuuk i tirsdags, fordi der var fundet fem nye smittetilfælde i Nuuk.

    Landslæge Henrik L. Hansen oplyser til det grønlandske medie KNR, at to indlagte coronapatienter i Nuuk er i bedring og er flyttet fra intensiv- til coronaafsnittet.

    Samtidig mener han dog, at det nye tilfælde ikke giver anledning til yderligere bekymring. Det skyldes, at vedkommende er nærkontakt til et i forvejen kendt smittetilfælde.

    Luftrummet er indtil videre lukket til og med 22. juni.

  • Uvejret er på vej ind over Fyn og store dele af Jylland

    Det kraftige uvejr - eller den tiltrængte regn for nogle måske - er på vej ind over Fyn og store dele af Jylland, viser et billede fra DMI på Twitter.

    Der har allerede været flere tilfælde af skybrud, men DMI's hjemmeside er gået ned, og deres radarbilleder kan derfor ikke tilgås.

  • Armenierne skal til parlamentsvalg - valgstederne er åbne

    I dag skal de armenske vælgere til parlamentsvalg. Valgstederne åbnede klokken 8, lokal tid.

    Valget står i skyggen af sidste års krig mod nabolandet Aserbajdsjan og nuværende uroligheder i grænseområdet.

    Især de seneste måneder har aserbajdsjanske soldater passeret den internationalt anerkendte grænse under påskud af at ville korrigere grænsedragningen.

    Derfor kommer dagens valg til at være præget af negativitet, frygt, og hvem folket tror på kan beskytte dem, vurderer DR’s korrespondent Matilde Kimer.

    - Den ene del af armenierne er bange for, at den nuværende regering ikke kan beskytte dem og landets grænser. De vil hellere have nogle fra den gamle garde. Dem, man betragter som mere hårdkogte.

    - Den anden gruppe af armeniere vil hellere beholde den nuværende regering. De er bange for, at hvis de får den gamle garde tilbage, så får de også al den korruption og nepotisme tilbage, man har forsøgt at gøre op med, siger Matilde Kimer.

  • DMI's hjemmeside er gået ned - man arbejder på højtryk for at finde årsagen, lyder det

    Efter meldingen om de første skybrud i det sønderjyske til morgen er DMI's hjemmeside gået ned.

    Hvad årsagen til nedbruddet er, vides ikke, oplyser DMI's vagthavende til DR, men der arbejdes på højtryk for at løse problemet.

  • Polak bliver yngste EM-spiller i historien

    Da der var spillet 55 minutter af kampen mellem Spanien og Polen skrev Kacper Kozlowski sig ind i historiebøgerne ved EM.

    I en alder af bare 17 år og 246 dage blev han den yngste spiller nogensinde til at optræde ved et Europamesterskab, da han blev skiftet ind i kampen, der endte 1-1.

    Polakken, som til daglig spiller i hjemlandet for klubben Pogon Szczecin, tog rekorden fra en anden spiller ved dette EM. Engelske Jude Bellingham havde nemlig fået rekorden, da han lev skiftet ind i Englands første kamp ved dette EM. Han var 17 år og 349 dage på det tidspunkt.

  • Region Hovedstaden: Vaccinationscentrene er stegende hede, så husk vand

    Alle, der skal coronavaccineres i dag, bør tage en flaske vand med i tasken, for varmen gør ventetiden efter stikket hed.

    Sådan lyder opfordringen fra Region Hovedstaden på Twitter.

    - Vaccinationscentrene er stegende hede i disse dage, så husk at smide en flaske vand i tasken, inden du tager afsted. Husk også at spise noget - ellers risikerer du at blive utilpas, lyder det.

  • Regnen kommer: Skybrud registreret i Tønder og Store Jyndevad - 16.6 mm regn på 20 minutter

    Det er med at få lukket vinduer og døre i det jyske. Dagens første skybrud er nemlig blevet registreret i Tønder, mens også Store Jyndevad er ramt.

    Det oplyser DMI på Twitter.

    På bare en halv time faldt der således 15,6 mm regn i Tønder, mens der er i Store Jyndevad faldt endnu mere regn på endnu kortere tid - på 20 minutter kom der 16,6 mm regn.

    Ifølge DMI er der tale om skybrud, hvis der falder mere end 15 mm på 30. minutter.

    Der er varslet skybrud i Jylland og Fyn og risiko for kraftig regn og skybrud i resten af landet.

    Fra Sydjyllands Politi lyder det, at man skal være forsigtig i trafikken, når regnen vælter ned.

    - Vær opmærksom på vand på vejen og sæt hastigheden ned, skriver politiet.

    Har du billeder eller video af dagens skybrud, som vi må bringe, så send det gerne til 1212@dr.dk med sted og navn.

    Opdateret med skybrud i Store Jyndevad

  • For første gang i otte måneder har Tyskland under 1.000 coronasyge på intensiv

    For første gang i otte måneder er der under 1.000 coronasmittede indlagt på de tyske intensivafdelinger.

    Det skriver NTB.

    I alt er der 964 indlagt på intensiv med corona i Tyskland, heraf fire børn. Da pandemien var allerværst i landet, tilbage i april, var der over 5.000 patienter på intensiv.

    Det seneste døgn er der registreret 842 nye smittetilfælde og 16 dødsfald.

    I alt har Tyskland nu registreret 3,7 millioner smittede og 90.385 dødsfald.

  • Indien registrerer laveste smittestigning i næsten tre måneder

    Der er kommet mere ro på den buldrende coronapandemi i Indien.

    Det seneste døgn er der således blevet registreret 58.419 nye smittetilfælde med coronavirus og 1.576 nye dødsfald, viser de nyeste tal ifølge Ritzau.

    Og selv om det selvfølgelig fortsat er et stort antal smittede og døde, er der langt under, hvad landet tidligere har været ramt af, og det er den laveste daglige smittestigning i landet i næsten tre måneder.

    I begyndelsen af maj blev der registreret over 400.000 smittede om dagen.

  • Neutrale embedsfolk lavede skatteministers oplæg til S-pengeklub

    Skatteminister Morten Bødskov (S) har deltaget i møder i den socialdemokratiske erhvervsklub flere gange. Både i 2019 og 2020 blev han udstyret med et oplæg fra sit embedsværk til møderne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Neutralt ansatte embedsfolk i Skatteministeriet har ved flere lejligheder hjulpet skatteminister Morten Bødskov (S) med oplæg og materiale, når han har været med til at samle penge ind til den socialdemokratiske partikasse.

    Det er sket ved, at de betalende gæster i Socialdemokratiets erhvervsklub, der bærer det officielle navn 'Erhvervsforum Vækst DK', ved flere lejligheder har fået præsenteret oplæg om regeringens planer og visioner af skatteministeren.

    Oplæg, der er udarbejdet af embedsfolk i Skatteministeriet. Det er samtidig oplæg, hvor Morten Bødskov er præsenteret som skatteminister og hvor Skatteministeriets navn og logo fremgår af præsentationen.

    Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået i Skatteministeriet.

    Flere medier - herunder Altinget - har tidligere valgt at sætte fokus på Socialdemokratiets erhvervsklub, der er sat i verden for at samle penge ind til partiet.

    I erhvervsklubben betaler deltagerne 20.000 kroner om året for at få adgang til socialdemokratiske topfolk og nuværende ministre.

    Når man bare kigger på papirerne, så ser det helt vanvittigt ud og minder om korruption.
    Rosa Lund, demokratiordfører, Enhedslisten

    Første gang Morten Bødskov har holdt et oplæg i sin egenskab af skatteminister med det formål at samle penge ind til den socialdemokratiske partikasse, var kort efter valget i 2019.

    Den 26. september deltog ministeren i et morgenmøde i den socialdemokratiske erhvervsklub, der blev afholdt hos Audi i Gladsaxe.

    Forud for mødet var skatteministerens taleskriver, der er ansat i ministeriet som neutral embedsmand, orienteret om, hvad oplægget skulle handle om, ligesom Skatteministeriet har udarbejdet en præsentation til oplægget med titlen "Oplæg for Socialdemokratiets Erhvervsklub".

    Også de to ministersekretærer blev involveret i planlægningen af oplægget, fremgår det af aktindsigten.

    Sådan her så forsiden ud på det oplæg, som Morten Bødskov holdt for deltagerne i den socialdemokratiske erhvervsklub, der holdt morgenmøde hos Audi i Gladsaxe.

    Oplysningerne chokerer Enhedslisten, hvor demokratiordfører Rosa Lund kræver en forklaring fra ministeren.

    - Når man bare kigger på papirerne, så ser det helt vanvittigt ud og minder om korruption, siger hun og slår fast, at hun synes, Morten Bødskov skal have lov at forklare sig.

    - Det er så dybt problematisk, og det minder jo om, at man kan købe sig til indflydelse i Skatteministeriet.

    Mødet havde deltagelse af 19 erhvervsledere fra blandt andet industrien, landbruget og den finansielle sektor, viser en deltagerliste.

    De betaler hver især 20.000 kroner for at få adgang til at høre de socialdemokratiske topfolk tale.

    Det fremgår af oplægget, som Morten Bødskov holdt, at han har gjort det i egenskab af skatteminister. Deltagerne har fået fortalt, hvad regeringen anser som de 'centrale skattepolitiske pejlemærker,' at regeringen gerne vil skabe 'bedre rammevilkår for erhvervslivet' med nye 'sigtelinjer' og hvordan regeringen ville få 'styr på problemområderne'.

    Og så fremgår det, at oplægget er udarbejdet af Skatteministeriet - altså af embedsfolkene.

    Det er ikke sagligt at bruge embedskræfter på det her stykke arbejde. Det er ikke sagligt og dermed er det ikke lovligt.
    Frederik Waage, professor i forfatningsret, Syddansk Universitet.

    Ifølge flere eksperter er Skatteministeriets bidrag problematisk, fordi der er tale om en aktivitet, som er en direkte indtægtskilde for Socialdemokratiet.

    Det mener Frederik Waage, der er professor i forfatningsret på Syddansk Universitet.

    - Hvis embedsmændene er bekendt med, at det her er en erhvervsklub med betalende medlemmer, så skal de ikke medvirke til at lave materiale til mødet. Der skal de sige fra over fra ministeren, men i sidste ende er det ministerens ansvar, siger han og slår fast:

    - Det er ikke sagligt at bruge embedskræfter på det her stykke arbejde. Det er ikke sagligt og dermed er det ikke lovligt.

    Så sent som i december måned 2020 holdt Morten Bødskov endnu et oplæg i erhvervsklubben sammen med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe (S). På grund af coronarestriktioner blev mødet holdt online med deltagelse af 40 ledere fra erhvervslivet.

    Også her blev der udarbejdet et oplæg i ministeriet, hvilket Frederik Waage finder problematisk.

    - Problemet her er, at man betaler mange penge til Socialdemokratiet for at deltage i et erhvervsforum og embedsmænds arbejde skal ikke gå til en aktivitet, som Socialdemokratiet tjener penge på, siger Frederik Waage.

    Det andet møde, hvor Morten Bødskov har holdt oplæg, fandt sted digitalt i december 2020. Her er navnet på erhvervsklubben ændret på præsentationen, så Socialdemokratiet ikke længere fremgår.

    At medarbejderne i Skatteministeriet bidrog til en socialdemokratisk pengeindsamling, bør have været klart for dem, vurderer partiforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    For mens oplægget i 2019 bærer titlen 'oplæg for Socialdemokratiets Erhvervsklub,' så var det en ansat i Socialdemokratiet, der bad ministeriet om hjælp til at få Bødskov til at stille op til arrangementet, viser dokumenterne i sagen.

    - Det er medarbejdere, der er ansat i Socialdemokratiet, der sender invitation til ministeren om at deltage i mødet. Det vil sige, det er ikke netværket – men Socialdemokratiet, der sender en invitation til at deltage i mødet.

    - Det er helt klart problematisk, fordi dokumenterne tyder på, at der er givet en hjælp til ministeren, der ikke skal gives.

    - Både den her korrespondance og den konstruktion man laver, kan ikke ses som andet end, at man køber sig adgang til en minister, siger Roger Buch.

    Det er dog ikke alle eksperter, DR har talt med, der vurderer, at ministeriet og ministerens ageren udgør et problem.

    Steen Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, hæfter sig ved formuleringen i en betænkning om embedsmændenes rolle, hvor der står, at der "ikke er noget til hinder for, at det almindelige embedsværk f.eks. skriver en tale til et debatmøde om emner, som ligger inden for ministeriets ressort".

    - Man kan tænke en del ting om det. Men rent juridisk er den konstruktion lovlig ud fra de betænkninger, der er på området. Det er at blande rollerne sammen, og det normale er også, at embedsmænd ikke må hjælpe med partipolitiske aktiviteter. Men der er udtrykkelige undtagelser, når det er inden for en ministerens ressortområde, siger Sten Bønsing.

    Den vurdering deler Frederik Waage imidlertid ikke. Han medgiver, at det kan være i orden at embedsværet hjælper ministeren, men at det bliver usagligt, når deltagerne spytter penge ned i den socialdemokratiske partikasse.

    - Problemet ligger i, at hver deltager betaler et meget stort beløb til Socialdemokratiet for at deltage. Det er ikke sagligt at benytte embedsmænd til at forberede et arrangement, der hovedsageligt har til formål at støtte Socialdemokratiets pengekasse, siger han som svar på Bønsings vurdering.

    DR Nyheder har siden sidste uge efterspurgt et interview med skatteminister Morten Bødskov. Det har han afslået og i stedet sendt et skriftligt citat, hvor han siger, at han er uforstående over for kritikken.

    - Embedsmænd kan i alle sammenhænge betjene mig i sager, der har relation til mit fagområde eller funktion i regeringen. Det var i øvrigt velkendt stof på skatteområdet, som jeg talte om, skriver han igennem sin pressetjeneste.

  • Teknologien gi'r vinger: Nu kan du blive en menneskelig helikopter eller en superhelt

    Flere opfindere har forsøgt at gøre superhelte og James Bond kunsten efter med jetpack-teknologi. Flere er lykkedes - og i denne artikel får du en række eksempler på de gadgets, som kan give dig muligheden for at flyve. Hvis du altså har penge nok. (Foto: Andy Weekes/Shutterstock)

    Der findes mange ting, som det kunne være sejt, at vi mennesker kunne.

    Men der er ikke ret meget, som ville være sejere, end hvis vi kunne flyve.

    Vinden, som suser mod kinderne, mens du helt af dig selv skærer gennem luften.

    James Bond og superheltene på det store lærred har i lang tid haft patent på oplevelsen.

    Det har de ikke mere.

    Hvis du læser med herunder, bliver du introduceret til fire gadgets, som allerede eksisterer i virkeligheden – og som kan få dig til at flyve.

    (Foto: MD © NEWSPIX INTERNATIONAL)

    Marvel-helten Ironman er kendt for mere end sit store ego og ubehøvlede kommentarer.

    Han ejer nemlig gadgets, som kan gøre selv Batman misundelig. Kronjuvelen er en højteknologisk rustning, som giver superhelten mulighed for at flyve og slå ualmideligt hårdt.

    Den engelske familiefar Richard Browning er også lykkedes med at konstruere sin egen Ironman-dragt i virkeligheden. Dog uden våben og helt så meget rustning.

    Med jetmotorer på armene er flyveoplevelsen nok det tætteste, du kommer på at flyve som en superhelt, fortæller Steen Garbers Enevoldsen, som er civilingeniør og teknologinørd.

    - Det er uden tvivl den type jetpack, som giver dig den mest autentiske oplevelse af at flyve frit som en fugl. Det er hundrede procent dig, som styrer farten og retning – men det er også med til at gøre det svært at bruge den. Det kræver sindssygt meget styrke og kontrol at flyve på den måde.Man skal nok øve sig en del, siger han.

    Dragten er drevet af brændstoffet kerosin, som man også bruger i flymotorer, og er indtil videre den hurtigste jetpack af sin slags med en topfart på 136 kilometer i timen.

    Du kan godt få fingrene i en vaskeægte Ironman-dragt. Men det kræver, at du ikke har plyndret sparegrisen i et godt stykke tid.

    I det britiske stormagasin Selfridges i London kan dragten købes for godt og vel 2,8 millioner kroner.

    (Foto: Jam Press/JetPack Aviation / Spl © www.SplashNews.com 2021)

    Allerede tilbage i 1960’erne fløj James Bond med en jetpack i filmen Thunderball.

    Teknologien var allerede på plads dengang, men er de seneste 10 år blevet forfinet og optimeret kraftigt af den australske pilot David Mayman.

    Old-school jetpacken fungerer på den måde, at du har spændt to jetmotorer – eller thrusters – på ryggen som en rygsæk.

    Rygsækken er forbundet til to joystick-lignende gashåndtag, som du holder fast i og styrer farten med.

    Den mere klassiske tilgang til jetpacken var i starten et militærprojekt. Med tiden er den dog mere blevet møntet på private forbrugere, fortæller Steen Garbers.

    - Udviklingen i jetmotor-teknologien har gjort det langt mere tilgængeligt. I dag kan du selv købe en lille jetmotor for 30-40 tusinde kroner. Men det er værd at understrege, at vi stadigvæk snakker omkostninger på flere hundredtusinder kroner. Det er altså et virkelig snævert marked, siger han.

    Med David Maymans jetpack kan piloten flyve i op til 12 minutter, og i den model med allermest motorkraft kan man nå op over 320 kilometer i timen.

    Den eneste måde, man kan få lov til at købe sig en James Bond-gadget, er ved at købe den direkte af David Mayman.

    Købsprisen er ikke offentliggjort, men for cirka 32.000 kroner kan du få en prøvetur med kyndig vejledning fra opfinderen selv.

    En af de tidligste 'helihopter-packs' hedder Martin-jetpack. Det er den, du kan se på billedet, men i dag findes der flere forskellige modeller, hvor nogle flyver på strøm i stedet for flybrændstof. (Wikimedia Commons)

    En tredje måde, du kan komme til at flyve på, er ved at forvandle dig til en menneskelig helikopter.

    Med to store propeller – såkaldte ducted fans - på skuldrene, kan du tage på himmelflugt som en blanding mellem en krigshelikopter og en el-bil.

    Flere producenter arbejder nemlig med batteridrevne modeller, som fjerner en stor del af støjen, der ellers kendetegner jetmotorer på andre jetpacks.

    Den elektriske motorkraft har nogle klare fordele, da den forurener og larmer langt mindre end de brændstofslugende konkurrenter.

    Men den har også nogle svage sider, fortæller Steen Garbers.

    - Selvom der findes batterier, som kan give dig den nødvendige effekt til at flyve i kortere perioder, kræver det så meget strøm, at du næsten skal have en Tesla spændt fast på ryggen. Det er stadigvæk billigere end flybrændstof, men det er langt fra holdbart endnu, siger han.

    Prisen på en helikopter-appendiks er indtil videre ukendt.

    Den franske opfinder Franky Zapata står her på sin flyvende super-segway. Midt i luften. Flyboardet, som det hedder, findes også i en vand-version, hvor opdriften kommer fra to kraftige vandslanger. (Foto: YVES HERMAN)

    Det startede som en højtryksspuler på steroider.

    Den franske opfinder Franky Zapata har i mange år været kendt for sit vanddrevne flyboard, som ligner en krydsning mellem en segway og et surfbræt.

    Adrenalinjunkier har verden over kunnet prøve kræfter med det flyvende vandtæppe, som holdes svævende af to kraftfulde vandstråler. En model, du måske har set – eller endda prøvet.

    Sidenhen har Franky Zapata dog udviklet en motoriseret version, hvor vand er erstattet med brændstof.

    Metoden er den samme, hvor du står på flyboardet og styrer både hastighed og bevægelser med et joystick.

    Det kan meget vel være den letteste – og frem for alt sikreste – måde at flyve på, fortæller Steen Garbers.

    - Flyboardet har for længst bevist sit potentiale med den store popularitet, som den vanddrevne version har. Du får foræret en masse balance af selve brættet, og du kan relativt let justere fart og retning, siger han.

    Vand-udgaven af flyboardet koster omkring 45.000 kroner. Prisen på jet-versionen er ukendt.

    Men selvom flyboardet og dets jetpack-konkurrenter er kommet langt, er det en omgang meget dyrt legetøj, siger Steen Garbers.

    - Det er i sidste ende en håbløst ineffektiv – og dyr – måde at flyve på. Det er lidt ligesom med en motorcykel og en bus, hvor motorcyklen selvfølgelig er sej og sjov, men den har ikke en chance for at være et bedre eller mere energieffektivt valg end bussen. Når det er sagt, er både motorcykler og jetpacks ualmindeligt seje, siger han.

    Alt i alt er der generelt mange minusser i bogen, hvis man skal gøre op, om jetpack-teknologien nogensinde bliver til en mainstream transportform, mener Steen Garbers.

    - Jeg tror ikke på, at det nogensinde bliver noget, vi alle sammen bare har. Jetpacks larmer og vil skabe store støjgener, det er alt for risikabelt sikkerhedsmæssigt, hvis en motor for eksempel skulle sætte ud – og så kan vi rent logistisk ikke have folk til at blæse rundt med 200 kilometer i timen inde i byerne, siger han.

  • Forleden fik Macron en lussing af en ung mand. I dag får han en lussing i stemmeboksene af Le Pen

    Præsident Emmanuel Macron risikerer ifølge flere målinger at tabe seks af Frankrigs 13 regioner til højrefløjslederen Marine Le Pen. (Foto: pool © Scanpix Denmark)

    Frankrigs præsident Emmanuel Macron har det ikke let. På sine fire år som leder af den franske republik har han skullet manøvrere gennem terrorattentater, Gule Veste, adskillige regeringsrokader, en kuldsejlet pensionsreform, en coronakrise med masser af politiske fodfejl og flere end 110.000 døde.

    Som om det ikke var nok, stak en ung mand forleden præsidenten en lussing for snurrende tv-kameraer, og i dag ser det ud til, at Macron indkasserer endnu en lussing – ikke i ansigtet, dog, men i de franske stemmelokaler.

    Hans rival, højrefløjslederen Marine Le Pen, kan nemlig, ifølge flere målinger, løbe med hele seks af Frankrigs i alt 13 regioner, når landet i dag afholder første runde af regionsvalget (anden og afgørende runde er på næste søndag, den 27. juni). Valgresultatet vil kort sagt ligne en mindre katastrofe for Macron i aften, mens franskmændene kan se frem til jubelscener i Le Pens parti, Rassemblement National.

    Men, for der er altid et "men" i fransk politik: Ugen vil byde på et virvar af forsøg på koalitionsdannelser, hvor borgerlige partier, venstrefløjen og Macrons La République en Marche vil forhandle om, hvordan højrefløjen kan holdes fra magten.

    Derfor kan resultatet se noget anderledes ud næste søndag, hvor valgets anden runde afgør den endelige politiske fordeling i Frankrigs 13 magtfulde regionsråd, som blandt andet forvalter EU’s landbrugsstøtte og administrerer både infrastruktur og landets flere end 4.000 gymnasier.

    Den 8. juni i år fik Emmanuel Macron en lussing af en vælger. (Foto: BFMTV/ReutersTV © Ritzau Scanpix)

    Ikke desto mindre vil det ikke være overraskende, hvis Marine Le Pens Rassemblement National for første gang nogensinde erobrer magten i én, måske flere, af Frankrigs regioner. Og det vil hun og den franske højrefløj udlægge som et forvarsel om, at Le Pen for alvor kan udfordre Emmanuel Macron ved præsidentvalget om ti måneder.

    Men selv om det er fristende at bruge regionsvalget som strømpil for præsidentvalget 2022, så er det to meget forskellige størrelser. For det første er det svært at sammenligne en regional sejr med en valgdeltagelse på omkring 40-50 procent med en national sejr med en valgdeltagelse på 70-80 procent.

    Ingen tvivl om, at Le Pen-kampagnen med gode resultater i regionvalget vil få fornyet energi i præsidentvalgkampen, der er i fuld gang i Frankrig. Og ingen tvivl om, at Macron og hans unge parti (La République en Marche er blot fire år gammelt) har haft svært ved at få regional forankring. Men præsidentens popularitetsmålinger er, efter franske standarder, gode: Hele 50 procent er Emmanuel Macron oppe på i juni måned.

    Kan Monsieur Macron holde Madame Le Pen nede de kommende ti måneder, bliver især afgjort af to ting: Efterspillet på coronakrisen og genopretningen af fransk økonomi. Så selv om ugens regionalvalg er nervepirrende for de to rivaler, så er det intet at regne mod, hvor nervepirrende de kommende ti måneder bliver i Frankrig.

  • Israel efter valg af ny præsident i Iran: 'Han er den mest ekstremistiske præsident, landet har haft'

    Israel udtrykker dyb bekymring efter valget i Iran, hvor Ebrahim Raisi løb med sejren.

    Ifølge en talsmand for Israels udenrigsministerium, Lior Haiat, er Raisi den mest ekstremistiske præsident, landet har haft.

    Det skriver BBC.

    I et tweet lyder det fra Lior Haiat, at Raisi er "en ekstremistisk figur, der har svoret, at han hurtigt vil udvikle det militære atomprogram" i landet, og at det internationale samfund derfor bør være dybt bekymret.

    Raisi bliver indsat til august. Han er kendt som en ultra-konservativ dommer, og han er i øvrigt personligt under sanktioner fra USA.

  • Ekspert: Delta er den dominerende coronavirus-variant til august

    Vaccinationerne mod covid-19 er med til at holde Delta-varianten i snor. Det betyder dog også, at det bliver de yngste målgrupper i samfundet, der vil drive smitten, siger eksperter. (Arkiv) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Når vi er nået til august, så vil Delta-varianten af coronavirus være den dominerende virusvariant i Danmark.

    Sådan lyder det fra Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

    - I øjeblikket er tre procent af smittetilfældene herhjemme Delta-varianten. Erfaringerne fra Storbritannien viser, at der vil gå omkring fem uger, før det er halvdelen, der bliver smittet med Delta-varianten.

    Delta-varianten, der har sin oprindelse i Indien, fylder meget både herhjemme og i udlandet, blandt andet i netop Storbritannien, hvor man har forlænget restriktionerne grundet smitte med den nye variant.

    Delta-varianten er langt mere smitsom end B117, også kendt som den britiske variant, fortæller Viggo Andreasen.

    - Til efteråret har vi at gøre med en variant, som har et såkaldt basalt kontakttal på fem-seks stykker, så hvert smittetilfælde med Delta giver fem-seks nye smittede. I smitsomhed ligner den fåresyge eller røde hunde.

    Selvom andelen af smittede med Delta-varianten altså ifølge Viggo Andreasen vil stige markant de kommende uger, så vil antallet af nye smittetilfælde ligge stabilt på 200-300 nye smittede om dagen. Og det er der især én grund til: Vacciner.

    Det betyder også, at det især vil være unge, der vil bære smitten, fordi de endnu ikke er vaccinerede, fortæller Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

    - Normalt vil man tåle infektionen godt i den aldersgruppe, men det er ikke det samme, som at man ikke kan blive syg og få senfølger. Og man kan bringe smitten videre til en, der ikke kan tåle at blive syg.

    Derfor opfordrer han til, at man overholder de hygiejniske retningslinjer og bliver testet, selvom han godt ved, at vi har hørt det en hel del gange før.

    - Det er vigtigt, at vi får opsporet smittekæderne, så vi bevarer det epidemiologiske overblik. Vi har sagt det før, men det er stadig rigtig vigtigt, siger Hans Jørn Kolmos.

    Den smitsomme Delta-variant har også fået indflydelse på debatten omkring børn og vaccination.

    Eksperter peger nemlig på, at varianten har rykket tærsklen for, hvornår vi opnår flokimmunitet i kraft af dens meget smitsomme karakter.

    På et pressemøde torsdag lagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ikke skjul på, at hovedargumentet for at tilbyde de 12 til 15-årige en vaccine er bestræbelserne på at opnå flokimmunitet.

    Børn skal på et eller andet tidpunkt i deres liv møde coronavirus. Men vi ved fra de andre varianter, at børn under 10 år er mindre smitsomme og mindre modtagelige end voksne.
    Viggo Andreasen

    Og risikoen for stor smitte blandt unge under 16 år med Delta-varianten er helt sikkert til stede, vurderer Viggo Andreasen.

    - Det er en del af forudsætningen for, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man vaccinerer 12-15-årige. Hvor vi tidligere kunne sige, at der ville blive en del epidemier blandt skolebørn, så skal vi nu forvente, at der vil blive mange.

    Viggo Andreasen vurderer, at 50 procent eller flere af børn og unge under 16 år vil være blevet smittet med Delta-varianten i løbet af vinterperioden.

    - Børn skal på et eller andet tidpunkt i deres liv møde coronavirus. Men vi ved fra de andre varianter, at børn under 10 år er mindre smitsomme og mindre modtagelige end voksne, siger Viggo Andreasen.

    Selvom mange børn og unge vil blive smittet, så betyder det ikke, at man skal vaccinere dem, siger Hans Jørn Kolmos.

    - Man skal være tilbageholdende med at vaccinere de helt unge, for de er trods alt helt friske og raske i forvejen, og vacciner har bivirkninger. Hvis det viser sig, at Delta-varianten bliver svær at holde i ro, og den breder sig, så kan man overveje det. Men den beslutning skal først træffes til den tid.

    Og på trods af endnu en ny smitsom variant af coronavirus, så er han "rimelig optimistisk".

    - Vi har godt gang i vaccinationerne, så vi er på rette vej, siger Hans Jørn Kolmos.

  • To voldsomme trafikuheld i København i nat: En mister livet, mens mand på elløbehjul er kvæstet

    Der har været to alvorlige trafikuheld i København i nat, skriver Ritzau.

    I det ene uheld mistede en 21-årig mand livet, da blev kørt ned af en bil på Borups Allé.

    Ifølge vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup bevægede den 21-årige sig ud på vejen, men det er samtidig ved at blive undersøgt, om der var for høj fart involveret.

    I det andet uheld er en 25-årig fører af et elløbehjul på Rigshospitalet med alvorlige hovedskader, efter at han stødte sammen med en cyklist på Christmas Møllers Plads. Ifølge politiet er der formentlig tale om et uheld.

  • DMI varsler torden og skybrud - den massive varme synger på sidste vers

    DMI har udsendt et varsel om skybrud for Jylland og Fyn, der gælder her fra klokken 8 og frem til klokken 15.

    - Vær opmærksom på, at vand kan samles i lavtliggende områder for eksempel kældre, vejbaner og viadukter. Luk vinduer og døre. Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene, lyder det i varslet.

    Men solglade folk øst for Storebælt kan heller ikke vide sig sikre, da DMI her har varslet, at der er risiko for kraftig regn og skybrud helt fra morgenstunden og frem til i aften.

    For dem, der lider i varmen, er der dog godt nyt.

    - Den massive varme begynder at synge på sidst vers, når en koldfront i løbet af søndag bevæger sig ind over Danmark fra sydvest. Denne kamp mellem 'kulde' og varme kommer ikke til at gå stille for sig, således ventes både torden og masser af regn, i takt med at fronten bevæger sig henover landet, skriver DMI.

  • 35-årig mand kører ind i cykelløb i USA og kvæster otte deltagere

    En 35-årig mand lod tilsyneladende sin vejvrede få frit løb, da han lørdag morgen kørte sin pickup-truck midt ind i gruppe cyklister, som deltog i et løb i bjergbyen Show Low nord for Phoenix, Arizona i USA. Seks kvæstede cyklister blev bragt på hospitalet i kritisk tilstand, mens to andre sårede løbsdeltagere var i stand til selv at indfinde sig til behandling for mindre skader.

    Efterfølgende jagtede politiet manden og skød ham. Han blev efterfølgende også indlagt i kritisk, men stabil tilstand.

    - Vi kender ikke hans motivation. Vi ved, at han flygtede fra stedet, siger Grace Payne, kommunal talsmand, til nyhedsbureauet AP.

  • Dykkere reddede livløs mand op af havnebassin

    En mand i 40'erne blev tidligere i aften reddet op fra et havnebassin ved Nyborg af to fritidsdykkere. Det skriver Fyens Stiftstidende.

    Den livløse mand blev fundet i den tidligere Knudshoved færgehavn lidt uden for Nyborg.

    De to dykkere fik den livløse mand op af vandet, mens et tredje vidne slog alarm. Den hurtige reaktion kan få afgørende betydning for manden.

    - Det er virkelig sublimt arbejde, og det har gjort, at der i hvert fald er en teoretisk mulighed for, at manden overlever, siger Peter Bisgaard, der er indsatsleder ved Fyns Politi, ifølge Fyens Stiftstidende.

    Manden måtte genoplives på stedet og blev siden kørt til Odense Universitetshospital, men hans tilstand er ifølge politiet stadig kritisk.

  • Spanien og Polen spiller uafgjort trods tungt spansk pres

    Polen og Spanien havde begge alt at spille for i lørdagens sene kamp. Begge hold havde brug for en sejr for at pynte på håbet om avancement til ottendedelsfinalerne.

    Men det endte uden en vinder i aftenens kamp med uafgjort 1-1.

    Midtvejs i første halvleg dukkede Alvaro Morata op foran det polske mål, og med indersiden dirigerede han et indlæg i nettet.

    Polen fik dog, nærmest ud af ingenting, udlignet i anden halvleg. Målmaskinen Robert Lewandowski headede udligningen i mål. Spanien fik kort efter et straffespark, men Gerard Moreno ramte stolpen fra 11-meterpletten.

    Spanien var tættest på at score yderligere i kampen, men det endte 1-1. Et resultat, som ingen af holdene for alvor kan bruge til noget i jagten på avancement til ottendedelsfinalerne.

  • Bjørn afsløret som bil-indbrudstyv

    En sort bjørn som denne har brudt ind i biler i byen Thornton i New Hampshire. (Foto: Jim Urquhart © Scanpix Denmark)

    Den lille by Thornton i New Hampshire i USA har en periode været plaget af indbrud i biler. Nu er gerningsmanden afsløret - og han hedder Bjørn.

    Optagelser fra et privat overvågningskamera, som 7News Boston har delt, viser en sort bjørn, som rejser sig op på bagbenene og åbner døren ind til pickup-truck, inden den kravler ind i bilen - formentlig på jagt efter noget spiseligt. Politiet opfordrer folk i området til at sørge for at tømme deres biler for fødevarer - og i øvrigt huske at låse dem.

  • Technofest endte i vild tumult: Sårede betjente og en mistet hånd

    Fem politibetjente blev såret og en festdeltager mistede hånden natten til i dag. (Foto: LOIC VENANCE © Ritzau Scanpix)

    Det endte i kaos og tumult, da fransk politi ville stoppe en technofest på hestevæddeløbsbanen i byen Redon i Bretagne natten til i dag, hvor de 1.500 gæster havde valgt at overtræde det klokken 23-udgangsforbud, der i øjeblikket er i kraft i Frankrig på grund af coronasmitten.

    Ifølge Le Figaro kastede rave-deltagerne både tunge petanque-kugler og molotov-cocktails efter de omkring 400 betjente, der stoppede festen. Fem politifolk og to festdeltagere blev såret i sammenstødene - en 22-årige mandlig festdeltager så voldsomt, at han mistede hånden.

    I løbet af lørdagen var der stadig omkring 1.000 festdeltagere samlet på hestevæddeløbsbanen i Redon trods opfordringer om at forlade stedet. Derfor satte politiet igen ind med tåregas, og denne gang blev yderligere seks betjente samt en festdeltager såret.

  • Camilla danser sig glad: ‘Jeg oplever ofte folk sige, at jeg ikke bør danse'

    Camilla Jørgensen kan fint undvære alkohol på en bytur - bare der er et dansegulv.

    Beatet sætter takten, mens Camillas hofter følger efter.

    - Det må gerne blævre, siger hun, imens hun smiler til kameraet.

    Det gør mig glad at danse. Jeg kan sagtens gå i byen og danse en hel nat uden at røre en dråbe alkohol. Det gør mig simpelthen høj at danse.
    Camilla Jørgensen

    I sin stue midt i Odense optager hun sin egen dans på sin telefon, hvorefter hun poster sine dansetrin til cirka 9.000 følgere på de sociale medier under navnet mor_plus. Hun gør det for at vise, at alle må danse.

    - Jeg er tyk, og derfor har jeg mange gange oplevet, at nogle mener, at jeg ikke burde danse. Det, synes jeg, er helt forkert. Jeg vil gerne vise, at man skal gøre lige præcis dét, man har lyst til, uanset hvad der holder én tilbage, siger hun.

    Camilla Jørgensen danser af glæde og lyst - ikke for at tabe sig eller kontrollere kalorier. (Foto: malene nelting © Malene Nelting)

    Camilla vil gerne udrydde nogle af de fordomme, hun og andre tykke møder på sin vej. Særligt nævner hun, at det kan være svært at spise en is i offentligheden og samtidig undgå skeptiske blikke.

    - Mit mantra er ‘Fuck ‘burde’, og gør hvad du vil’. Som tyk er der så mange ting, man ikke 'burde'. Det vil jeg gerne bryde med. Jeg mener, at alle med tykke kroppe skal kunne spise en is offentligt, tage en bikini på eller danse hele natten, hvis det er dét, de vil.

    Også i indbakken har Camilla Jørgensen ofte mødt fordomme om, hvordan hun ‘burde’ opføre sig med sin krop.

    - Jeg bliver ikke ked af det mere, hvis jeg får at vide, at jeg er klam eller ulækker. Hate imod min krop og udseende påvirker mig ikke mere. Jeg synes egentlig bare det er synd for dem, der har behov for at sige noget grimt til andre mennesker, siger hun.

    Hun ser dog ikke sig selv som en del af den kropsaktivistiske bølge, ‘body-positivity’, som har til formål at elske alle typer kroppe og alle skævheder ved den menneskelige krop.

    Det gør hun ikke, fordi hun hellere vil flytte sit fokus fra kroppen og over på de indre værdier.

    - Jeg ser ikke mig selv som en del af ‘body-positivity-bølgen’, fordi det er for højt et mål for mig at sætte, at jeg skal kunne elske alt ved min egen krop fra strækmærker til appelsinhud, siger hun og fortsætter:

    - Men jeg vil gerne have et neutralt forhold til min krop. Jeg har accepteret min krop, og derfor vil jeg flytte fokus fra min krop til mine personlige værdier og lægge vægt på dem. Vi er jo meget mere end en krop, siger hun.

    Camilla Jørgensens vil gerne vise, at alle mennesker må danse.

    Det er hverken med øje for at motionere eller at tabe sig, at Camilla danser. Hun danser, fordi hun har lyst.

    - Det gør mig glad at danse. Jeg kan sagtens gå i byen og danse en hel nat på dansegulvet uden at røre en dråbe alkohol. Det gør mig simpelthen høj at danse, siger hun.

    Hver gang hun har tanker om, at hun ‘burde’ gå en tur eller motionere på en eller anden måde for at tabe sig, lader hun bevidst være. For hende skal bevægelserne være drevet af passion - og fordi hun ikke kan lade være.

    - Jeg har ingen skridttæller, og jeg skal heller ikke have én. For mig handler dansen om lyst og glæde - ikke kontrol og kalorier.

Mere fra dr.dk