Vindmøllestrøm fra Anholt koster elkunder dyrt

Strømmen fra Danmarks nyeste vindmøllepark ved Anholt koster tre gange så meget som almindelig strøm. Forskellen betaler forbrugerne.

De 111 vindmøller ud for Anholt fik sidste år 1½ mia. kr. i støtte. Elkunderne betaler.

Da havvindmøllerne ved Anholt blev indviet i 2013, skete det med deltagelse af toppen af det officielle Danmark. Både Dronningen, prins Henrik og statsminister Helle Thorning Schmidt var fløjet ud til møllerne.

- Jeg vil ønske god vind for vindmølleparken ved Anholt. Med disse ord erklærer jeg den for indviet, lød dronning Margrethes salut dengang.

Men Anholt-vindmøllerne har været en rigtig dyr fornøjelse for danske elforbrugere.

Brancheforeningen Dansk Energi har for Pengemagasinet på DR1 regnet ud, at bare denne ene vindmøllepark sidste år kostede en gennemsnitshusstand 176 kroner. Og med udsigt til at elforbrugerne også må til lommerne de kommende 10 år.

Elkunderne betaler prisen

Pengene indkradses via de såkaldte PSO-afgifter, som alle husstande skal betale til som bidrag til samfundets omstilling til grøn energi.

- Det er en kæmpe forandring, vi har lavet. Danskerne oplever det jo ikke, fordi de jo bare registrerer, at der kommer strøm ud af stikkontakten. Men for os der er i sektoren, vi lukker kraftværker og bygger vindmøller, siger Lars Aagaard, direktør i brancheforeningen Dansk Energi.

Men den manøvre koster. Medregner man den støtte virksomhederne betaler via deres elregning, kom støtten til vindmølleparken ved Anholt op på 1,5 mia. kr. sidste år ifølge brancheforeningen Dansk Energis beregninger.

Og støtten vil fortsætte eftersom DONG Energy, der opførte mølleparken, er sikret en lukrativ strømpris de næste 10 år frem.

Pengemagasinet har forsøgt at få en forklaring fra Dong Energy på, om der er rimelighed i det høje støttebeløb, men energiselskabet har ikke villet give interview.

Kun ét selskab ville bygge

Det gik helt galt, da den daværende konservative energi- og klimaminister Connie Hedegaard tilbage i 2008 indbød energibranchen til at byde ind på, hvem der kunne bygge møllerne bedst og billigst. Politikerne havde stillet så skrappe betingelser, at det endte med, at kun ét selskab bød på opgaven, da Energistyrelsen skulle gøre status

- Det var vi ikke så begejstret for, det skal jeg ikke nægte, siger chefkonsulent i Energistyrelsen Lisbeth Nielsen

Men skaden var sket. Staten var nærmest tvunget til at accepteret buddet fra den enlige byder. Det betød, at Dong Energy blev sikret en rekordhøj afregningspris på den strøm, møllerne producerer.

Anholtvindmøller er dyrest

Hver eneste kilowatttime, der forlader Anholt, indbringer energiselskabet 1,13 kr. Det er ca. tre gange så meget som traditionelle elproducenter får. Og det er mere end dobbelt så meget, som taksten er på strøm fra andre støttede havvindmølleparker, eksempelvis Rødsand udfor Sydlolland fra 2003 og de første vindmøller på Horns Rev ud for Blåvandshuk i Vestjylland.

- Der var en masse ting, man ikke kunne få afklaret i udbudsprocessen, der gjorde, at risikoen for dem, der byggede, var langt større. Og når risikoen er større, vil man også kræve en højere pris, siger direktør i Dansk Energi Lars Aagaard

De næste bliver billigere

Den næste vindmøllepark, der står foran bygning, er en række nye møller ved Horns Rev udfor Blåvandshuk i Vestjylland.

Her var der flere energiselskaber der bød, da denne park var i udbud tidligere i år. Den elpris vindemølleparkens strøm afregnes til, bliver derfor omkring en tredjedel lavere.

- Vi har rettet voldsomt meget op på udbudsprocessen. Så ved det seneste udbud, har vi haft en meget intensiv dialog først med havvindmølleselskaberne, der gjorde det muligt for opstillerne at lave en billigere park, siger chefkonsulent i Energistyrelsen Lisbeth Nielsen.

Men strømprisen fra den kommende møllepark ved Horns Rev er stadig langt over markedsprisen på traditionel strøm, og prisen er også højere end hvad strømmen afregnes til fra de andre havvindmølleparker, der blev bygget før Anholt-parken.