Julie tænkte ikke rigtig over det. Hun var 13 år, hun havde mødt Albert over Facebook, og han havde bedt om et vovet billede.

Hvorfor skulle hun egentlig ikke gøre det?

Hun tog sit tøj af, trykkede på telefonens kamera - og sendte ham billedet.

Så gav hun sig til at vente på hans svar.

Det, som Julie ikke vidste, var, at Albert ikke var den, han gav sig ud for at være. Han var ikke interesseret i Julie. Ikke på den måde hun troede i hvert fald.

Det eneste, Albert i virkeligheden var interesseret i, var at få tilsendt fotoet af den afklædte Julie, så han kunne afpresse og gradvist nedbryde hende.

Han planlagde at tvinge hende til at sende nye nøgenbilleder og gøre seksuelle ting ved sig selv i videoer. Og til sidst at dele og sprede alle videoerne og billederne, så de lå tilgængeligt så mange steder som muligt på nettet. Så alle omkring Julie ville kende til dem.

Rundt omkring i lyssky fora på nettet er afpresningsmateriale af piger som Julie i høj kurs. Her bliver billeder og videoer solgt, byttet og delt - og ofte er det de samme gerningsmænd, der står bag afpresningen af mange af ofrene.

Efter flere måneders research kan DR afsløre, at der findes en kreds på mindst ni serieafpressere, der tilsammen har flere hundrede ofre på samvittigheden. Oftest er ofrene mellem ti og 17 år.

En af bagmændene er den franske serieafpresser Albert. Et af hans ofre er danske Julie.

Så 13-årige Julie gjorde det eneste, hun følte, hun kunne. Hun tog flere fotografier. Filmede sig selv. Og håbede på, at Albert så ville lade hende være i fred.

Det gjorde han også.

Indtil den næste besked.

Julies håb om at blive ladt i fred af Albert virkede ikke. I løbet af de næste uger blev Albert ved med at afpresse hende.

Og Julie gjorde fortsat, som han krævede. Hun følte ikke, hun kunne andet. Hun var 13 år og bange. Han var voksen og besad ydmygende og grænseoverskridende videoer med hende, som han truede med at sende til hendes venner. Han kunne ødelægge hende, troede hun.

Hun filmede derfor sig selv, mens hun præsenterede sig med navn, med alder, med nationalitet. Mens hun gjorde seksuelle ting ved sig selv uden tøj på, og mens hun sagde alle de perverse og grænseoverskridende ting, som Albert krævede af hende. Alligevel var det ikke nok.

Albert sendte billederne til nogle af Julies venner, ligesom han også oprettede falske Instagram-kontoer i Julies navn, hvor han lagde billederne op, så alle kunne se dem.

Snart kendte hele skolen til billederne og videoerne. Og Julie havde det forfærdeligt.

Ved at dele billederne af Julie med hendes klassekammerater og sprede dem over Instagram, fulgte Albert en typisk opskrift blandt mændene, som afpresser og ydmyger deres ofre.

For dem er det ikke nok bare at ydmyge ofrene på tomandshånd. Det gælder om at sprede og dele materialet i så høj grad som muligt, så ydmygelsen bliver så stor som muligt for ofrene.

Af samme grund er gerningsmænd som Albert også ofte en del af hemmelige online-fællesskaber, hvor de deler de billeder og videoer, som de afpresser deres ofre til at sende dem.

Nogle gange bliver de ydmygende billeder og videoer endda så eftertragtede i online-fællesskaber, at gerningsmændene tager penge for dem. Jo grovere ting ofrene bliver tvunget til, jo mere værdifulde og dermed dyrere er de.

Andre gange ender billeder og videoerne på nettet, hvor de med simple søgninger kan findes frem på eksempelvis Google. DR har tidligere afdækket, hvordan brugere på online-netværkerne ved at manipulere med eksempelvis Googles algoritmer forsøger at sikre, at billederne eller videoerne er lette at finde frem til.

For Julie gjorde delingen af hendes videoer og billeder det uudholdeligt at gå i skole. Hun kunne ikke klare visheden om, at alle kendte til hendes billeder. Følelsen af at alle garanteret havde set dem også. Så hun blev hjemme. Lod sig undervise online i stedet for i skolen. Isolerede sig.

Efter noget tid fik Julie det alligevel bedre. Det hjalp faktisk at være alene, syntes hun, ligesom det hjalp at snakke med en vejleder på skolen, som hun tog kontakt til, et par uger efter afpresningen begyndte.

Hun stolede på vejlederen. Hun turde fortælle vejlederen de detaljer, som hun ikke kunne få sig selv til at dele med sine forældre. Hendes mor og far vidste godt, hvad der var sket, men kun helt overordnet. Julie havde ikke lyst til at involvere dem for meget.

I stedet var det vejlederen, der hjalp Julie med at kontakte Albert. De skrev til ham, at de ville gå til politiet, hvis han ikke stoppede afpresningen. At han ville komme i store problemer. Til Julies lettelse indvilligede han i at stoppe.

Til gengæld fortsatte han med at dele og sprede de billeder, hun allerede havde sendt til ham. Han kontaktede hende også et par gange for lige at gøre det helt klart, at så godt som alt, hun nogensinde havde sendt til ham, lå på nettet.

I dag er Julie 18 år gammel. Det er fire år siden, hun blev afpresset af Albert, men oplevelsen sidder stadig i hende, for Julie bliver ved med at blive mindet om den.

For eksempel er det kun et år siden, at fremmede stoppede med at skrive til hende. Det var mænd, der kontaktede hende. De ville gøre opmærksomme på, at de havde set hendes billeder, og om hun mon var klar over, at der lå den slags fotos og videoer af hende på nettet? Det var de venlige af slagsen, i øvrigt.

Gennem årene har der også været mange, der har forsøgt at afpresse hende med billederne på ny. Over tyve, i hvert fald. Det præcise antal er Julie faktisk ikke klar over. Hun har opgivet at tælle, så mange var der. Hun svarede dem aldrig.

Det var også sådan, at Julie fandt frem til, at hun ikke var Alberts eneste offer. En af mændene, der kontaktede hende, sendte hende et link til en hjemmeside, hvor Julie kunne se sine egne billeder sammen med billeder af andre piger, som også var blevet afpresset af Albert.


Julie forsøgte at finde frem til nogle af dem. Det ville være så rart at have nogen at snakke med, som vidste, hvad hun gik igennem. Som forstod hende rigtigt. Udover vejlederen snakkede Julie mest med et par enkelte veninder om det hele, men ellers stod hun alene med det.

I dag har afpresningen gjort Julie mistroisk, og det er svært for hende at være intim med andre.

Julie føler sig utilpas i sin egen krop. Usikker. Det er, som om der er kommet en blokering i hende, som billederne og videoerne har skabt. Hun kan ikke give slip på sig selv.

Alligevel håber hun på, at det lykkes for hende på et tidspunkt. I dag, for eksempel, har hun det trods alt meget bedre, end hun havde for et par år siden. Bare det, at hun kan tale om afpresningen uden at blive fuldkommen oprevet, er fremskridt.

Og faktisk gør det hende bedre tilpas at snakke om det. At fortælle sin historie. At vide at andre unge piger, der måske lige nu står i samme situation, som Julie var i, kan læse den og forstå, at de ikke er alene. At de bliver nødt til at fortælle nogen om det, så de kan få hjælp.

Så serieafpressere som Albert, der ødelægger purunge piger, måske en dag ikke får så let spil.

Syv gode råd, hvis du bliver afpresset med nøgenbilleder